L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 175 Bilag 1
Offentligt

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Dansk implementering af nye EU-regler

om dækkede obligationer

Finans Danmark takker for muligheden for give bemærkninger til udkastet til lov-

forslag til implementering af den nye EU-lovramme for dækkede obligationer.

Fornuftig implementering af nye EU-regler

Samlet set finder Finans Danmark, at udkastet til lovforslag til implementering af

den nye EU-lovramme for dækkede obligationer ser fornuftig ud. Den foreslåede

minimumsimplementering og med anvendelse af optioner i EU-reglerne på områ-

der, hvor risici allerede er håndteret i de nationale regler, afspejler, at den dan-

ske regulering af dækkede obligationer i vidt omfang allerede opfylder kravene i

de nye EU-regler.

Med de nye regler stilles et lovfastsat

krav til overdækning (OC),

som betyder, at

udsteder også skal holde andre aktiver end lånene som sikkerhed for obligatio-

nerne ved udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO)/særligt dækkede

realkreditobligationer (SDRO). Udgangspunktet for OC-kravet er i EU-reglerne på

5 pct. med mulighed for, at kravet kan sættes lavere - ned til 2 pct. Som vi ser

det, er et lovfastsat OC-

tutter, da der er en række forhold og krav i den danske regulering, der gør, at

obligationerne er meget sikre.

Vi vil derfor gerne kvittere for, at der i lovudkastet er lagt op til at anvende

hvormed den høje sikkerhed i danske udstedelser anerkendes.

Størrelsen af det lovpligtige OC-krav er også væsentligt, da det er et nyt krav for

alle udstedere af SDO/SDRO, og midler, der anvendes til at opfylde OC-kravet,

kan ikke samtidig anvendes til at dække kravet til supplerende sikkerhedsstillelse

ved prisfald på ejendomme og skibe.

Et nyt

likviditetsbufferkrav

er også en del af regelsættet. Vi finder det positivt, at

der i lovudkastet er lagt op til at bruge de muligheder, der er givet i EU-reglerne

for henholdsvis at undtage finansieringsstrukturer med matchfunding fra det nye

23. november 2020

Dok: FIDA-386887857-687798-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

likviditetsbufferkrav og lempe kravets størrelse, når der er adgang til løbetidsfor-

længelse af obligationerne.

Institutterne skal offentliggøre nye

krav til investorinformation.

Vi har med tilfreds-

hed noteret, at Finanstilsynet i fastlæggelse af de nærmere retningslinjer vil have

fokus på ikke at påføre institutterne unødige administrative omkostninger.

Med lovudkastet ophæves den nuværende generelle adgang til at bruge

gen-

anskaffelsesværdi

ved belåning med realkreditobligationer (RO). Som det frem-

går af lovudkastet, udgør udlån udmålt på basis af en genanskaffelsesværdi

hovedsageligt anvendt ved finansiering af industri- og produktionsvirksomheder

en mindre del af den samlede obligationsudstedelse, men for de berørte virk-

somheder kan ændringer i værdiansættelsesreglerne betyde, at adgangen til

finansiering bliver forringet.

Nye krav har en økonomisk konsekvens

Det er positivt, at den velfungerende danske realkreditmodel og finansiering

med dækkede obligationer kan fortsætte uden grundlæggende ændringer,

men det nye

krav til OC

er en øget omkostning for institutterne.

Omkostningsaspektet er ikke fuldt afspejlet i lovudkastets bemærkninger om

Økonomiske og administrative k

. I lovbe-

mærkningerne anføres, at krav om, at institutterne skal holde yderligere kapital

og likvide aktiver, indebærer ikke i sig selv en omkostning, men indebærer, at in-

stituttet vil risikere en ringere forrentning af den pågældende kapital og de li-

kvide aktiver.

OC-kravet er et nyt krav til udstederne

, som skal lægges

23. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-386887857-687798-v1

Høringssvar

oveni kravet til supplerende sikkerheder. Det nye krav betyder, at udstederne skal

holde minimum 2 pct. ekstra aktiver/midler som sikkerhed for obligationerne, hvil-

ket indebærer en væsentlig reduktion af den nuværende buffer til at modstå

prisfald på ejendomme og opfylde kravet om supplerende sikkerhed. Institut-

terne kan derfor have behov for at udstede ny seniorgæld, hvis de ønsker at fast-

holde den nuværende buffer til at stille supplerende sikkerhed.

Det lovpligtige OC-krav giver såvel upfront som ved en situation med generelt

prisfald på ejendomme en omkostning for institutterne. Hvis der opstår mar-

kedsuro, hvor det bliver vanskeligere at udstede og refinansiere det større om-

fang af seniorgæld, kan omkostningerne også stige væsentligt.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høring over Forslag til Lov om ændring

af lov om realkreditlån og realkreditobli-

gationer m.v., lov om finansiel virksom-

hed og lov om et skibsfinansieringsinstitut

Specifikke bemærkninger

Finans Danmarks specifikke bemærkninger til høringsudkast fra 23. oktober 2020

følger nedenfor.

Værdiansættelse ved belåning med realkreditobligationer

Det er foreslået at ophæve § 10, stk. 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligati-

oner mv., så der ikke fremadrettet er mulighed for at fravige kravet om værdian-

sættelse til markedsværdi, jf. lovudkastets § 1, nr. 7.

I lovbemærkninger knyttet til bortfald af § 10, stk. 4, vil vi foreslå nogle justeringer,

som tager sigte på at sikre, at lovbemærkningerne ikke kan være indskræn-

kende i forhold til eventuelle muligheder for fremadrettede justeringer i værdian-

sættelsesbekendtgørelsen. Vores forslag til justeringer er markeret med rød skrift:

så der ikke fremadrettet vil være

generel

så der ikke fremadrettet er

generel

mulighed for at fravige kravet om værdiansættelse til markeds-

Adgangen fastholdes i § 22 i bekendt-

gørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til

sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og

særligt dækkede obligationer, til at anvende genanskaffelsesværdi som

markedsværdi, når ejendommen meget sjældent eller aldrig omsættes

eller udlejes til uændret anvendelse.

Finans Danmark ser gerne en dialog om principperne for opgørelse af markeds-

værdi for at afdække muligheder for at imødegå den forringede adgang til real-

kreditfinansiering, der opstår for visse segmenter af låntagere ved afskaffelsen af

genanskaffelsessummen som værdiansættelsesprincip.

For eksisterende udlån udmålt efter genanskaffelsesværdi

refinansieres efter 8. juli 2022

bragt

herunder udlån der

23. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-386887857-687798-v1

Høringssvar

har realkreditinstitutterne givet lange kredittilsagn,

hvor vilkårene ikke rummer mulighed for, at institutterne kan kræve lånet ned-

ej heller i forbindelse med refinansieringer. Det er der ikke taget stilling til i

lovbemærkningerne. Finans Danmark ser derfor gerne, at der bliver skabt klarhed

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

over håndteringen efter 8. juli 2022 af den eksisterende udlånsbestand udmålt

under de nugældende regler om genanskaffelsesværdi.

Dækningskrav og OC-krav

Til beskrivelsen af balanceprincippet på side 26, sidste afsnit og side 27, 1. afsnit

skal bemærkes, at alle udstedere af dækkede obligationer har mulighed for at

vælge mellem de to balanceprincipper, og i dag har nogle realkreditinstitutter

valgt at være reguleret under det overordnede balanceprincip. Mindre ubalan-

cer tillades under begge principper, dog med lidt større fundingfleksibilitet under

det overordnede balanceprincip. Realkreditlån med en tæt kobling mellem lån

og obligationer er fuldt ud forenelige med at være reguleret under det overord-

nede balanceprincip.

Side 27, punkt 2.2.2.5.2, 1. afsnit

redaktionel bemærkning

23. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-386887857-687798-v1

Høringssvar

I 2. afsnit side 62 står i 1. punktum

Det fremgår af direktivets artikel 15, stk. 4,

Vi ser gerne, at det tydeliggø-

litra c, at likvide aktiver, der ihændehaves i overensstemmelse med artikel 16,

også indgår ved opfyldelse af dækningskravet

res, at

Alle aktiver i cover poolen kan indgå i dækningskravet, hvis de opfylder

betingelserne herfor.

Det omfatter også likvide aktiver, der ihændehaves i over-

ensstemmelse med direktivets artikel 16, jf. direktivets artikel 1

Der er brug for tilsvarende præcisering i bemærkningerne for SDRO-udstedelse

fra realkreditinstitutter, jf. side 70, 2. sidste afsnit, for SDO-udstedelse fra realkredit-

institutter, jf. side 73, 3. sidste afsnit, pengeinstitutter, jf. side 82, 2. afsnit og Dan-

marks Skibskredit, jf. side 94, 4. afsnit.

Både på side 61-62, side 69-70 og side 73 refereres der til aktiver, der kan ligge til

sikkerhed for forretningsmodellen

ger på offentlige

. Vi går ud fra, at der er tale om en mere over-

ordnet beskrivelse af de dækkende aktiver, som ikke ændrer på de nuværende

muligheder for at medtage fx driftstilbehør og driftsmateriel i låneudmålingen. Vi

sætter pris på en bekræftelse heraf.

Side 72, sidste afsnit og side 83, 1. afsnit

dækkede realkreditobligationer

redaktionel bemærkning

særligt

særligt dækkede obligationer

Yderligere kommentar. Uanset de nye regler for dækningskrav og OC-krav går vi

ud fra, at lån og obligationer fortsat opgøres til dagsværdi i andre opgørelser,

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

herunder ved beregning af lånegrænser i låneudmålingen (ved udbetaling) og

ved opgørelse af kravet til supplerende sikkerhedsstillelse.

Krav til likviditetsbuffer

Det fremgår af § 1, nr. 12

nyt stk. 1 i § 21 i realkreditloven, at

ser gerne, at det fremgår af

likviditetsbufferkravet skal dække de

samlede maksimale udgående

nettopengestrømme for de næste 180 dage

lovbemærkningerne, at bufferkravet opgøres som det maksimale akkumulerede

netto cash flow målt fortløbende over hhv. én dag, to dage (dag 1+2), tre dage

(dag 1+2+3) og op til 180 dage. En tilsvarende præcisering ses gerne i

bemærkningerne til likviditetsbufferkravet for pengeinstitutter, jf. §2, nr. 11- nyt stk.

11 i § 152g i FIL og for Danmarks Skibskredit i §3, nr. 7

skibsfinansieringsinstitut.

Vi har noteret, at der i § 1, nr. 12

stk. 12 i § 152g i FIL - og §3, nr. 7

institut

nyt stk. 2 i § 21 i realkreditloven, §2, nr. 11 nyt

nyt stk. 3 i § 2e i lov om et skibsfinansierings-

23. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-386887857-687798-v1

nyt stk. 2 i § 2e i lov om et

Høringssvar

ikke er lagt op til at benytte muligheden i direktivet for dækkede

obligationer til i opfyldelse af likviditetsbufferkravet at anvende kortfristede

eksponeringer mod kreditinstitutter med kreditkvalitetstrin 1 eller 2, eller

kortfristede indlån til kreditinstitutter.

Under gældende dansk lovgivning (obligationsbekendtgørelsen)

underbygget af bestemmelserne om egnede dækkede aktiver som en del af

sikkerhedsgrundlaget, jf. artikel 6 i direktivet om dækkede obligationer og

CRR artikel 129

har institutterne mulighed for at placere likviditeten fra

balancemidler i korte indskud i pengeinstitutter. Det gælder fx kunders

terminsbetalinger, kunders indfrielser (pari-straks midler), refinansieringsprovenu

og placering af provenu ved afdækning af fastkursaftaler.

Vi går ud fra, at der ikke er ændringer til denne praksis, da bl.a. betalinger fra

låntagere som modtages én dag før udbetaling til obligationsejerne bør kunne

placeres i et pengeinstitut. Generelt giver det en fleksibel, markedsbaseret pla-

ceringsmulighed for balancemidler omkring terminer mv. og understøtter et vel-

fungerende dansk pengemarked gennem placering af overskydende likviditet i

bankerne. Samtidig er placeringerne godkendt som sikkerhed for SDO/SDRO i

henhold til CRR artikel 129, 1c, mens LCR fortsat opfyldes med høj likvide aktiver

(HQLA).

Vi går også ud fra, at de kortfristede eksponeringer mod kreditinstitutter med kre-

ditkvalitetstrin 1 eller 2 eller kortfristede indlån til kreditinstitutter kan indgå i opgø-

relsen af de akkumulerede udgående nettopengestrømme for de næste 180

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

dage, jf. stk. 1. Dette svarer også til LCR-forordningens bestemmelser, hvor lig-

nende placeringer kan regnes som et 100 pct. cash inflow.

Øvrige ændringer

I § 1, nr. 4 i lovudkastet

ændring af §8, stk. 6, 1. og 2. pkt. og § 33b, stk. 1 i lov

ses de ændrede referencer til

33b, stk. 1 bør

om realkreditlån og realkreditobligationer mv.

, stk. 1, litra a-

, litra a-

to gange.

CRR artikel 129 ikke at være helt korrekte. Referencen i §8, stk. 6. 1. og 2. pkt. bør

Høringssvar

På side 17 under beskrivelsen af realkredittens hæftelsesstruktur med grupper af

serier med én fælleshæftende seriereservefond vil vi sætte pris på, at der tilføjes

"(ofte betegnet som kapitalcentre)". Det svarer til tidligere beskrivelser i lovbe-

mærkninger.

På side 44 og side 79 omkring tilladelse til realkreditvirksomhed vil vi foreslå, at der

for god ordens skyld tilføjes, at der hermed ikke er behov for, at de realkreditinsti-

tutter, der i dag har tilladelse, skal søge om tilladelse på ny.

Med baggrund i lovudkastet skal der foretages ændringer i flere bekendtgørelser

udstedt af Finanstilsynet. Finans Danmark deltager gerne i det kommende ar-

bejde omkring bekendtgørelserne og nye/tilrettede krav til indberetninger.

Vi har ikke bemærkninger til de øvrige ændringer i lov om realkreditlån og real-

kreditobligationer mv., lov om finansiel virksomhed og lov om et skibsfinansierings-

institut som følge af implementeringen af de nye EU-regler om dækkede obligati-

oner.

23. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-386887857-687798-v1

Med venlig hilsen

Ane Arnth Jensen

Viceadministrerende direktør i Finans Danmark

og direktør i Realkreditrådet

Direkte: 40 38 44 20

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dato

Side

20. november 2020

1 af 2

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt på mail til:

[email protected];

med CC til

[email protected]

Høringssvar fra vedr. høring over lov om ændring af lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om skibsfinansiering

Finanstilsynet har den 23. oktober 2020 udsendt høring over lov om ændring af lov om realkreditlån

og realkreditobligationer m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om skibsfinansiering med svarfrist

den 23. november 2020. Landbrug & Fødevarer

for at bidrage med et høringssvar.

Organisationerne støtter at EU-direktiverne skal overholdes, men finder det meget uheldigt, at man

ved at ophæve §10 stk. 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer fjerner muligheden for at

særlige ejendomstyper, der udgør sikkerheden bag RO-obligationer, kan værdiansættes til

genanskaffelsesværdien. Sikkerhederne bag RO-obligationer kan herefter udelukkende

værdiansættes til markedsværdi. Dette betyder, at der ikke fremadrettet vil være mulighed for at

fravige kravet om værdiansættelse til markedsværdi, ligesom der ikke vil være mulighed for at

fravige kravet om, at realkreditinstituttet ved værdiansættelsen skal tage hensyn til eventuel risiko

for ændringer i markeds- eller strukturforhold.

Den foreslåede ændring vil få stor betydning for udlån til specialindrettede produktionsejendomme,

da mange virksomheder har bygget en del af deres vækst på finansiering gennem realkredit.

Langsigtede realkreditlån er likviditets- og strategisk vigtige for virksomhederne. En ændring af

finansieringsvilkårene for realkreditfinansieringen vil alt andet lige betyde, at disse virksomheder

fremover vil få en dyrere adgang til finansiering, hvilket kan få indvirkning på deres

vækstmuligheder.

Et eksempel på ovenstående kunne være en fabrik, der laver grisefoder. Ved at anvende

markedsværdibetragtningen ville denne foderfabrik i værste fald skulle værdiansættes som en

foderlade (opbevaring), hvorfor selve foderfabrikkens værdi ikke kan realkreditbelånes. Ifølge

erhvervet vil denne ændring i nogle tilfælde reducere realkreditbelåningen med op til 75 pct. Denne

belåning skal således findes andre steder i markedet, hvor den vil være væsentlig dyrere og mere

kortsigtet. Organisationerne anslår, at der er RO-belåning til specialindrettede

produktionsejendomme for ca. 15 mia. kr.

Organisationerne finder det vigtigt, at der hurtigst muligt udarbejdes en udførlig og simpel

vejledning til hvordan disse specialindrettede produktionsejendomme skal belånes fremover. Her vil

det være væsentligt at der anvendes en mere bredere tilgang til markedsværdiprincippets

anvendelse på specialejendomme end blot alternativ anvendelse. Dette bør gøres ved at revidere

værdiansættelsesbekendtgørelsen, således at denne kan understøtte bredere rammer for

værdiansættelsen. Ligesom det foreslås, at der indføres en overgangsordning på mindst tre år.

takker for muligheden

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 2 af 2

Hvis det nuværende markedsværdiprincip bibeholdes, vil den danske konkurrenceevne blive

svækket, idet det vil være sværere at realkreditbelåne specialindrettede produktionsejendomme.

Rentabiliteten i specialindrettede produktionsejendomme bør betragtes bredere end blot at

bygningen kan anvendes til alternative formål. Selvom disse ejendomme sjældent/aldrig handles vil

en konkurrerende virksomhed kunne udnytte muligheden i at investere i ejendommen med sit

produktionsapparat, i sammenligning med at etablere en ny ejendom. Endelig kan ejendommen

have karakter af samfundsmæssig infrastruktur. Ejendommen kan således levere ydelser til

samfundet, som det vil være meget svært at substituere andre steder fra.

Organisationerne står naturligvis til rådighed for en yderligere dialog i denne sag.

Med venlig hilsen

Morten Qvist Fog

Fagleder for udbudsret

Dansk Industri

Mikkel Vestby Jensen

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4049

M +45 5188 0266

E [email protected]

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Pr. e-mail: til

[email protected]

Kopi: til

[email protected]

Lars Rohde

Nationalbankdirektør

Langelinie Allé 47

2100 København Ø

Telefon: 3363 6363

www.nationalbanken.dk

nationalbanken@

nationalbanken.dk

HØRINGSSVAR OM LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITLÅN OG

REALKREDITOBLIGATIONER MV., LOV OM FINANSIEL VIRKSOMHED OG

LOV OM ET SKIBSFINANSIERINGSINSTITUT

Finanstilsynet har den 23. oktober 2020 sendt udkast til forslag til lov om

ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv., lov om fi-

nansiel virksomhed og lov om et skibsfinansieringsinstitut i høring. Udka-

stet til lovforslaget har til formål at minimumsimplementere direktiv om

udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede ob-

ligationer (CBD) samt fastsætte kravet om et minimum af overdækning af

sikkerhedsstillelse, der følger af ændringen til kapitalkravsforordningen

(CRR).

Det er positivt, at der med lovforslaget generelt sigtes efter en direk-

tivnær implementering af CBD. Indførslen af ensartede europæiske stan-

darder for dækkede obligationer, herunder realkreditobligationer, bidra-

ger til den finansielle stabilitet.

Nationalbanken har to konkrete bemærkninger til lovforslaget:

Likviditetskravet bør opgøres ud fra obligationernes kontraktlige

forfald og ikke på baggrund af den udsatte forfaldsdato for obli-

gationer med forlængelsesmulighed.

Det bør fremgå, at forslaget om en samarbejdsforpligtelse mellem

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er møntet på Finanstilsynets

kompetence med at føre et "produkttilsyn".

INDFØRELSE AF NYT LIKVIDTETSBUFFERKRAV MV.

Ifølge lovforslaget kan obligationsmodeller, som er "match fundede",

undtages fra det nye 180 dages likviditetskrav, fordi "matchfundingen"

sikrer, at likviditeten er til stede, når betalingerne skal ske.

For ikke "match fundede" obligationsmodeller indføres et 180 dages li-

kviditetskrav, som skal sikre, at der er en tilstrækkelig mængde af likvide

Sagsnr.: 198456

Dokumentnr.: 2066452

25. november 2020

Side 1 af 3

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

aktiver til at betale kreditorerne 180 dage frem. Forslaget lægger imidler-

tid op til at anvende national diskretion til at indføre kravet mere lempe-

ligt end direktivets udgangspunkt. Det betyder, at institutterne kan anta-

ge, at forfaldstidspunktet for betalingerne til obligationsejerne baseres

på en forlængelse af obligationernes løbetid i stedet for obligationernes

oprindelige løbetid.

Den lempelige implementering er problematisk, fordi den ikke understøt-

ter, at instituttet kan betale sine forpligtelser til tiden. De udstedelser, der

er omfattet af lovforslaget, vil især være relevant for pengeinstitutter, og

for pengeinstitutter gælder, at særligt dækkede obligationer kun kan for-

længes, hvis instituttet er i afvikling eller konkurs. Dermed lægges der

med lovforslaget op til, at likviditetskravet

som netop skal mindske den

skal baseres på

likviditetsrisiko, der er forbundet med obligationen, og som er et centralt

led til sikring af rettidig tilbagebetaling til kreditorerne

derstøtter formålet med likviditetskravet.

Forslaget for ikke "match fundede" obligationsmodeller bør i stedet følge

direktivets udgangspunkt, så likviditetskravet opgøres ud fra betalinger-

nes kontraktlige forfaldstidspunkt.

SAMARBEJDE MELLEM TILSYNSMYNDIGHED OG AFVIKLINGSMYNDIGHED

Med lovforslaget foreslås det i lov om finansiel virksomhed at indsætte en

"principbaseret samarbejdsforpligtelse" mellem Finanstilsynet og Finan-

siel Stabilitet i tilfælde af, at et institut, der udsteder særligt dækkede ob-

ligationer, bliver nødlidende. Samtidig hermed er der allerede i den

gældende lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder forudsat et samarbejde mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabili-

tet i tilfælde af, at et institut bliver nødlidende. Det er derfor uklart, hvil-

ket selvstændigt indhold lovforslagets bestemmelse om en samarbejds-

forpligtelse har.

Det er afgørende, at der ikke opstår tvivl om, hvilke myndigheder der har

kompetence til at træffe hvilke beslutninger, hvis et institut, der udsteder

særligt dækkede obligationer, bliver nødlidende og tages under afvik-

ling.

Det bør derfor fremgå eksplicit af lovforslaget, at den foreslåede forplig-

telse alene relaterer sig til Finanstilsynets kontrol med, at reglerne for

dækkede obligationer overholdes (det såkaldte produkttilsyn), herunder

den løbende og forsvarlige forvaltning af programmet for dækkede obli-

gationer under afviklingsprocessen. Som det også er tilfældet i direktiv-

teksten, bør det samtidig fremgå af lovbemærkningerne, at bestemmel-

en forlængelse af obligationerne. Konsekvensen er, at forslaget ikke un-

Side 2 af 3

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sen ikke har til hensigt at ændre behandlingen af særligt dækkede obli-

gationer i tilfælde af afvikling i henhold til lov om restrukturering og af-

vikling af visse finansielle virksomheder.

Med venlig hilsen

Lars Rohde

Side 3 af 3

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren