L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 175 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

15. januar 2021

2. ordførernotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov

om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om finansiel virk-

somhed og lov om et skibsfinansieringsinstitut

(Gennemførelse af direk-

tiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og fast-

sættelse af overdækningskrav m.v. på baggrund af kapitalkravsforordnin-

gen (CRR))

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre EU-direktivet om udstedelse

af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og

ændring af kapitalkravsforordningen (CRR) i forlængelse heraf

. Danske

penge- og realkreditinstitutter samt Danmarks Skibskredit

benytter dæk-

kede obligationer til at finansiere lån med pant i fast ejendom og skib.

Direktivet og forordningen har til formål at skabe et harmoniseret grundlag

for regulering af dækkede obligationer i EU. Det var en dansk prioritet un-

der forhandlingerne, at kerneelementerne i det danske realkreditsystem

kunne bevares inden for EU-rammen, og at den byggede på velfungerende

modeller som den danske. Det blev i høj grad imødekommet, og de danske

regler på området er grundlæggende i overensstemmelse med de nye EU-

regler.

Forslaget har derfor karakter af minimumsimplementering, således at der i

udgangspunktet alene foretages de ændringer, som vurderes at være nød-

vendige for at opfylde direktivets krav, og som indebærer færrest mulige

ændringer af de eksisterende danske regler for udstedelse af dækkede obli-

gationer.

Det væsentligste nye i forslaget er et likviditetskrav for dækkede obligati-

oner og et krav om minimumsoverdækning for særligt dækkede obligatio-

ner.

Likviditetskravet stammer fra direktivet og indebærer, at institutterne skal

have en vis mængde af likvide aktiver til rådighed for at sikre, at der er

tilstrækkelig likviditet i perioder, hvor instituttet har svært ved at skaffe

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 og Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2019/2160 af 27. november 2019.

Skibsfinansieringsinstituttet Danmarks Skibskredit er et specialiseret kreditinstitut reguleret af

egen lovgivning i form af lov om et skibsfinansieringsinstitut. Instituttets forretningsområde er alene

udlån til skibe finansieret ved udstedelse af dækkede obligationer.

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/16

likviditet i markedet. Der er visse muligheder i direktivet for at undtage fra

kravet eller lempe det, som er udnyttet i lovforslaget.

Kravet om minimumsoverdækning stammer fra forordningen og medfører,

at et kapitalcenter, dvs. en gruppe af aktiver (lån, værdipapirer mv.) og pas-

siver (udstedte obligationer m.v.) inden for det samme institut, skal holde

andre aktiver end de obligationsfinansierede lån, der i forvejen ligger i ka-

pitalcenteret. Der er tale om en yderligere kapitalmæssig polstring af kapi-

talcentrene. Det er muligt under visse betingelser nationalt at sætte et lavere

niveau af overdækning (ned til 2 pct. af værdien af de udstedte obligationer)

end udgangspunktet i forordningen (5 pct.). Disse betingelser vurderes at

være opfyldte i Danmark, hvorfor kravet er sat på det laveste niveau i lov-

forslaget.

Forslaget blev sendt i høring den 23. oktober med frist den 23. november.

Der er modtaget fem høringssvar med bemærkninger. Den overordnede

modtagelse af forslaget har været positiv. Høringssvarene er gennemgået

og kommenteret i det følgende.

2. Generelle bemærkninger

Finans Danmark udtrykker tilfredshed med den foreslåede implementering.

Finans Danmark kvitterer for, at der i lovudkastet er lagt op til at anvende

minimumskravet til overdækning og til at udnytte de relevante undtagelser

i forhold til likviditetsbufferkravet. Finans Danmark kvitterer endvidere

for, at Finanstilsynet i fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for inve-

storinformation vil have fokus på ikke at påføre institutterne unødige ad-

ministrative omkostninger.

Parcelhusejernes Landsforening har tilkendegivet, at henset til, at vi har et

meget sikkert realkreditsystem, synes det unødvendigt med et nyt kapital-

krav, der kan overvælte omkostninger på låntagerne. Parcelhusejernes

Landsforening er derfor glade for, at man fra dansk side vil vælge det mi-

nimumsniveau for det nye krav, som EU-reglerne giver mulighed for.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening har oplyst, at de tilslutter sig Finans

Danmarks bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri, der har afgivet fælles hørings-

svar, og udtrykker utilfredshed med ændringerne om brug af genanskaffel-

sesværdi som værdiansættelsesmetode.

Nationalbanken finder det positivt, at der med lovforslaget generelt sigtes

efter en direktivnær implementering af direktivet, idet indførslen af ensar-

tede europæiske standarder for dækkede obligationer, herunder realkredit-

obligationer, bidrager til den finansielle stabilitet.

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/16

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

3.1. Omkostninger ved overdækningskrav

3.2. Værdiansættelse ved belåning med realkreditobligationer

3.3. Dækningskrav og krav til minimumsoverdækning

3.4. Likviditetsbufferkravet

3.5. Samarbejde mellem tilsynsmyndighed og afviklingsmyndighed

3.6. Tekniske bemærkninger

3.1. Omkostninger ved overdækningskrav

Lovforslaget fastsætter krav til minimumsoverdækning for særligt dæk-

kede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Der stilles i

forordningen i udgangspunktet krav om en overdækning på 5 pct. af vær-

dien af de udstedte obligationer. De enkelte EU-lande kan dog nedsætte

kravet til mellem 2 og 5 pct. under visse betingelser. Disse betingelser vur-

deres at være opfyldte for særligt dækkede obligationer i Danmark, hvorfor

kravet i lovforslaget er sat til det laveste niveau.

Finans Danmark bemærker, at omkostningsaspektet ikke er fuldt afspejlet

i lovudkastets bemærkninger om ”Økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.”

Finans Danmark finder, at overdækningskravet (som Finans Danmark be-

nævner OC-kravet

) er et nyt krav til udstederne af særligt dækkede obli-

gationer/særligt dækkede realkreditobligationer, som skal lægges oveni

kravet til supplerende sikkerheder (overdækning). Det nye krav betyder, at

udstederne skal holde minimum 2 pct. ekstra aktiver/midler som sikkerhed

for obligationerne, hvilket indebærer en væsentlig reduktion af den nuvæ-

rende buffer til at stille supplerende sikkerhed og derved modstå prisfald

på ejendomme. Institutterne kan derfor have behov for at udstede ny seni-

orgæld, hvis de ønsker at fastholde den nuværende buffer til at stille sup-

plerende sikkerhed.

Finans Danmark bemærker endeligt, at det lovpligtige overdækningskrav

(OC-krav) såvel upfront som ved en situation med generelt prisfald på ejen-

domme, giver en omkostning for institutterne. Hvis der opstår markedsuro,

hvor det bliver vanskeligere at udstede og refinansiere det større omfang af

seniorgæld, kan omkostningerne også stige væsentligt.

Kommentar

Med OC menes

over collateral

(på dansk overkollateral).

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/16

Det fremgår af lovforslaget, at de øgede overdækningskrav for realkredit-

institutter, pengeinstitutter og skibsfinansieringsinstituttet medfører, at re-

alkreditinstitutter, pengeinstitutter og skibsfinansieringsinstituttet skal

holde yderligere kapital. Det fremgår videre, at kravet om at realkreditin-

stitutter, pengeinstitutter og skibsfinansieringsinstituttet skal holde yderli-

gere kapital ikke i sig selv indebærer en omkostning, men indebærer, at

instituttet vil risikere en ringere forrentning af den pågældende kapital. Det

skyldes, at hvis institutterne ikke skulle reservere dele af deres midler til

overholdelse af disse krav, kunne de anvende midlerne på anden vis, og

måske opnå en bedre forrentning.

Dette er overensstemmende med den almindelige praksis for at vurdere og

beskrive konsekvenserne af øgede kapitalkrav.

I begrebet ’holde yderligere

kapital’ ligger også eventuelle nyudstedelser og refinansieringer af eksi-

sterende kapital i overensstemmelse med institutternes fundingplaner, her-

under udstedelse af ny seniorgæld.

Det foreslås i henhold til Finans Danmarks bemærkninger at tydeliggøre i

lovforslagets bemærkninger,

at begrebet ’holde yderligere kapital’ også

kan indebære behov for nyudstedelser og refinansieringer af kapital. Der

foreslås i den forbindelse at tilføje. at omkostningerne herved afhænger af

markedsprisen på kapital, som påvirkes af for eksempel generelle prisfald

på ejendomme eller markedsuro.

Det foreslås endvidere at

tydeliggøre, at når det fremgår, at ’kravet

om at

realkreditinstitutter, pengeinstitutter og skibsfinansieringsinstituttet skal

holde yderligere kapital ikke i sig selv indebærer en omkostning’ skal det

forstås således, at omkostningen ikke svarer til den samlede mængde af

kapital og likvide aktiver, der kræves indeholdt. Hermed menes, at et kapi-

talkrav på 2 pct. ikke medfører en omkostning på 2 pct., men en omkostning

på forskellen mellem forrentningen af de 2 pct. hvis instituttet kunne dispo-

nere frit over disse midler.

Indstilling

Det indstilles, at der foretages præciseringer af, hvordan omkostningerne

ved de øgede overdæknings- og likviditetskrav er vurderet.

3.2. Værdiansættelse ved belåning med realkreditobligationer

I henhold til de danske regler er udgangspunktet, at værdien af fast ejendom

opgøres til markedsværdi, dvs. den værdi ejendommen skønnes at kunne

handles til. Opgørelsen af markedsværdi er nærmere reguleret i den så-

kaldte værdiansættelsesbekendtgørelse. Det er dog i visse tilfælde muligt

at værdiansætte til genanskaffelsesværdi, dvs. den gængse pris for byggeri

af tilsvarende kvalitet i området og med fradrag for stand og karakter.

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/16

3.2.1. Ophævelse af muligheden for værdiansættelse til genanskaffel-

sesværdi

Finans Danmark foreslår justeringer, som tager sigte på at sikre, at lovbe-

mærkningerne ikke kan være indskrænkende i forhold til eventuelle mulig-

heder for fremadrettede justeringer i værdiansættelsesbekendtgørelsen.

Konkret foreslår Finans Danmark i denne forbindelse for det første at gøre

det klart, at der ikke fremadrettet vil være

generel

mulighed for at fravige

kravet om værdiansættelse til markedsværdi,

hvor tilføjelsen af ”generel”

to steder i lovbemærkningerne skal gøre dette klart.

For det andet foreslår Finans Danmark, at det tilføjes, at

”Adgangen fast-

holdes i § 22 i bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejen-

dom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkredit-

obligationer og særligt dækkede obligationer, til at anvende genanskaffel-

sesværdi som markedsværdi, når ejendommen meget sjældent eller aldrig

omsættes eller udlejes til uændret anvendelse”.

Finans Danmark ser gerne en dialog om principperne for opgørelse af mar-

kedsværdi for at afdække muligheder for at imødegå den forringede adgang

til realkreditfinansiering, der opstår for visse låntagere ved afskaffelsen af

genanskaffelsessummen som værdiansættelsesprincip.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri bemærker i et fælles høringssvar,

at organisationerne støtter, at EU-direktiverne skal overholdes, men finder

det meget uheldigt, at man ved at ophæve § 10, stk. 4, i lov om realkreditlån

og realkreditobligationer fjerner muligheden for at særlige ejendomstyper,

der udgør sikkerheden bag realkreditobligationer (RO-obligationer), kan

værdiansættes til genanskaffelsesværdien.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri påpeger, at organisationerne fin-

der det vigtigt, at der hurtigst muligt udarbejdes en udførlig og simpel vej-

ledning til, hvordan specialindrettede produktionsejendomme skal belånes

fremover.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri bemærker videre, at det vil være

væsentligt, at der anvendes en bredere tilgang til markedsværdiprincippets

anvendelse på specialejendomme end blot alternativ anvendelse. Dette bør

gøres ved at revidere værdiansættelsesbekendtgørelsen, således at denne

kan understøtte bredere rammer for værdiansættelsen.

Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri påpeger, at hvis det nuværende

markedsværdiprincip bibeholdes, vil den danske konkurrenceevne blive

svækket, idet det vil være sværere at realkreditbelåne specialindrettede pro-

duktionsejendomme.

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/16

Endelig foreslår Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri, at der indføres

en overgangsordning på mindst tre år.

Kommentar

Direktivet rummer ikke mulighed for at undtage fra, at værdiansættelse

skal ske til markedsværdi, hvorfor undtagelsesmuligheden med lovforsla-

get ophæves. Ændringen sikrer en direktivnær implementering og medfø-

rer, at danske realkreditinstitutter ikke længere kan afvige fra gængs prak-

sis på europæisk plan, hvor der ikke er mulighed for at anvende denne vær-

diansættelsesmetode.

Direktivet rummer ikke mulighed for, at der kan fastsættes en overgangs-

ordning for værdiansættelse til genanskaffelsesværdi.

Der er tale om en fuldstændig ophævelse af den undtagelse, der i dag findes

for belåning med realkreditobligationer. På den baggrund vurderes det

ikke hensigtsmæssigt at ændre beskrivelsen til at der ’ikke fremadrettet vil

være generel mulighed for at fravige kravet om værdiansættelse til mar-

kedsværdi’,

da det antyder, at der i et vidst om fang fortsat vil være mulig-

hed for at undtage fra at værdiansætte til markedsværdi.

For så vidt angår den ønskede tilføjelse fra Finans Danmark om mulighed

for at opretholde adgangen til i visse tilfælde at anvende genanskaffelses-

værdi som markedsværdi, når ejendommen meget sjældent eller aldrig om-

sættes eller udlejes til uændret anvendelse, bemærkes, at der er tale om en

bestemmelse i værdiansættelsesbekendtgørelsen, der vedrører værdiansæt-

telse af fast ejendom, der stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dæk-

kede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Lovforslaget

indebærer ikke ændringer fsva. værdiansættelse i forhold til særligt dæk-

kede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Lovforslaget

indebærer alene ændringer i forhold til værdiansættelse af fast ejendom,

der stilles til sikkerhed for udstedelse af realkreditobligationer. Således be-

røres muligheden for at anvende genanskaffelsesværdi som led i en værdi-

ansættelse til markedsværdi ifm. udstedelse af særligt dækkede obligatio-

ner og særligt dækkede realkreditobligationer i overensstemmelse med de

internationale vurderingsstandarder ikke. Det vurderes ikke hensigtsmæs-

sigt at henvise til gældende regler, der ikke berøres af forslaget.

Generelt skal det bemærkes, at ophævelsen af muligheden for at anvende

genanskaffelsesværdi ikke indskrænker muligheden for at foretage fremad-

rettede justeringer i værdiansættelsesbekendtgørelsen, da muligheden her-

for følger af den generelle hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler

om værdiansættelse af fast ejendom som fastlagt i § 12 lov om realkreditlån

og realkreditobligationer m.v. Reglerne om værdiansættelse vil således

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/16

også skulle revideres som følge af lovforslaget. I den forbindelse vil real-

kreditinstitutterne og de relevante erhvervsorganisationer blive inddraget

med henblik på at sikre, at værdiansættelse af specialiserede industriejen-

domme også fremadrettet er operationel. Det skal dog være inden for ram-

merne af markedsværdi, som denne er fastsat og anvendes på europæisk

plan.

Indstilling

Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget.

3.2.2. Eksisterende udlån udmålt efter genanskaffelsesværdi

Finans Danmark bemærker, at for eksisterende udlån udmålt efter genan-

skaffelsesværdi

–

herunder udlån der refinansieres efter 8. juli 2022

–

har

realkreditinstitutterne givet lange kredittilsagn, hvor vilkårene ikke rum-

mer mulighed for, at institutterne kan kræve lånet nedbragt

–

ej heller i

forbindelse med refinansieringer, og at der ikke er taget stilling til dette i

lovbemærkningerne. Finans Danmark ser derfor gerne, at der bliver skabt

klarhed over håndteringen efter 8. juli 2022 af den eksisterende udlånsbe-

stand udmålt under de nugældende regler om genanskaffelsesværdi.

Kommentar

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at forholdene for eksiste-

rende udlån udmålt efter genanskaffelsesværdi beskrives tydeligere i lov-

bemærkningerne. Det foreslås derfor nærmere at beskrive, hvordan insti-

tutterne kan fortsætte udstedelse fra åbne serier med seriereservefond el-

ler grupper af serier med fælles seriereservefond (i praksis ofte betegnet

som kapitalcentre), hvori der befinder sig lån, hvor den bagvedliggende

ejendom er blevet værdiansat til genanskaffelsesværdi, samt hvordan in-

stitutterne skal forholde sig til refinansiering af sådanne lån. Det vil sikre,

at der ikke opstår tvivl om realkreditinstitutternes håndtering af disse lån

efter lovens ikrafttrædelse og anvendelse.

Indstilling

Det indstilles, at forslaget imødekommes ved en præcisering i de specielle

bemærkninger, der beskriver virkningen for eksisterende udlån hvor ejen-

dommen er værdiansat til efter genanskaffelsesværdi som følge af ophæ-

velsen af genanskaffelsesværdi som værdiansættelsesmetode for udste-

delse af realkreditobligationer efter 8. juli 2022.

3.3. Dækningskrav og krav til minimumsoverdækning

Finans Danmark bemærker til beskrivelsen af balanceprincippet på side 26,

sidste afsnit og side 27, 1. afsnit, at alle udstedere af dækkede obligationer

har mulighed for at vælge mellem de to balanceprincipper, og at nogle re-

alkreditinstitutter i dag har valgt at være reguleret under det overordnede

balanceprincip. Mindre ubalancer tillades under begge principper, dog med

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/16

lidt større fundingfleksibilitet under det overordnede balanceprincip. Fi-

nans Danmark bemærker, at realkreditlån med en tæt kobling mellem lån

og obligationer er fuldt ud forenelige med at være reguleret under det over-

ordnede balanceprincip.

Finans Danmark påpeger endvidere, at både på side 61-62, side 69-70 og

side 73 refereres til aktiver, der kan ligge til sikkerhed for forretningsmo-

dellen. Det er ”lån mod pant i fast ejendom og fordringer på offentlige myn-

digheder”.

Finans Danmark går ud fra, at der er tale om en mere overordnet

beskrivelse af de dækkende aktiver, som ikke ændrer på de nuværende mu-

ligheder for at medtage fx driftstilbehør og driftsmateriel i låneudmålingen

og anmoder om en bekræftelse heraf.

Endelig bemærker Finans Danmark, at uanset de nye regler for dæknings-

krav og overdækningskrav (OC-krav) går Finans Danmark ud fra, at lån og

obligationer fortsat opgøres til dagsværdi i andre opgørelser, herunder ved

beregning af lånegrænser i låneudmålingen (ved udbetaling) og ved opgø-

relse af kravet til supplerende sikkerhedsstillelse, og beder om at få dette

bekræftet.

Parcelhusejernes Landsforening finder, at det er unødvendigt med et nyt

kapitalkrav, der kan overvælte omkostninger på låntagerne, og er derfor

glade for, at man fra dansk side vil vælge det minimumsniveau for det nye

krav, som EU-reglerne giver mulighed for.

Kommentar

Bemærkningerne fra Finans Danmark og Parcelhusejernes Landsforening

om dækningskrav og krav til minimumsoverdækning indeholder ikke kon-

krete forslag eller ønsker til materielle ændringer i lovtekst eller bemærk-

ninger.

Finans Danmarks beskrevne forståelse af forholdene for aktiver, der kan

ligge til sikkerhed, og for måling af lån og obligationer til dagsværdi i an-

dre opgørelser, efter lovens ikrafttræden er korrekt.

Indstilling

Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget, men at Finans-

tilsynet bekræfter den beskrevne fortolkning over for Finans Danmark.

3.4. Likviditetsbufferkravet

Likviditetskravet i direktivet indebærer, at institutterne skal have en vis

mængde af likvide aktiver til rådighed for at sikre, at der er tilstrækkelig

likviditet i perioder, hvor instituttet har svært ved at skaffe likviditet i mar-

kedet.

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/16

3.4.1. Beregning af likviditetsbufferkravet

Finans Danmark bemærker, at det fremgår af § 1, nr. 12

–

nyt stk. 1 i § 21

i realkreditloven, at likviditetsbufferkravet skal dække ”de samlede maksi-

male udgående nettopengestrømme for de næste 180 dage”.

Finans Danmark ser på den baggrund gerne, at det fremgår af lovbemærk-

ningerne, at bufferkravet opgøres som det maksimale akkumulerede netto

pengestrømme (cash flow) målt fortløbende over hhv. én dag, to dage (dag

1+2), tre dage (dag 1+2+3) og op til 180 dage.

FinansDanmark ønsker en tilsvarende præcisering i bemærkningerne til li-

kviditetsbufferkravet for pengeinstitutter, jf. § 2, nr. 11- nyt stk. 11 i § 152g

i FIL og for Danmarks Skibskredit i § 3, nr. 7

–

nyt stk. 2 i § 2e i lov om et

skibsfinansieringsinstitut.

Nationalbanken bemærker, at likviditetskravet bør opgøres ud fra obligati-

onernes kontraktlige forfald, som er direktivets udgangspunkt, og ikke på

baggrund af den udsatte forfaldsdato for obligationer med forlængelsesmu-

lighed, som direktivet tillader som undtagelse.

Nationalbanken finder brugen af undtagelsen problematisk, fordi den ikke

understøtter, at instituttet kan betale sine forpligtelser til tiden. National-

banken påpeger, at de udstedelser, der er omfattet af lovforslaget, især vil

være relevante for pengeinstitutter, og for pengeinstitutter gælder, at særligt

dækkede obligationer kun kan forlænges, hvis instituttet er i afvikling eller

konkurs. Dermed lægges der ifølge Nationalbanken med lovforslaget op til,

at likviditetskravet

–

som netop skal mindske den likviditetsrisiko, der er

forbundet med obligationen, og som er et centralt led til sikring af rettidig

tilbagebetaling til kreditorerne

–

skal baseres på en forlængelse af obligati-

onerne. Nationalbanken mener, at konsekvensen er, at forslaget ikke un-

derstøtter formålet med likviditetskravet.

Nationalbanken mener, at lovforslaget for ikke "match fundede"-obligati-

onsmodeller i stedet bør følge direktivets udgangspunkt, så likviditetskra-

vet opgøres ud fra betalingernes kontraktlige forfaldstidspunkt.

Kommentar

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt med en præcisering af bereg-

ningen af likviditetsbufferkravet som foreslået af FinansDanmark.

For så vidt angår spørgsmålet rejst af Nationalbanken om beregning af

likviditetsbufferkravet på baggrund af den endelige forfaldsdato for de på-

gældende obligationer vurderes det for det første, at denne mulighed bør

være gældende for særligt dækkede obligationer udstedt af både penge- og

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/16

realkreditinstitutter, således at der er ensartede vilkår mellem de kreditin-

stitutter, der udsteder dækkede obligationer omfattet af en lovbestemt for-

længelsesmulighed.

For det andet er der tale om en implementering i tråd med direktivet. Di-

rektivets artikel 16, stk. 5, bestemmer netop, at likviditetsrisici

–

som likvi-

ditetsbufferen netop har til formål at nedsætte - kan imødegås på andre

måder end ved at tilvejebringe likvide aktiver, f.eks. ved at udstede dækkede

obligationer med en løbetid, som kan forlænges, når de begivenheder, der

udløser denne forlængelse, adresserer likviditetsmangel eller stress. Det er

gældende, også når forlængelsen sker i en afviklingssituation, hvor det som

beskrevet i præamplen til direktivet kan fremme en velordnet afvikling af

kreditinstitutter.

Herudover indebærer lovforslaget, for det tredje, at særligt dækkede obli-

gationer udstedt af pengeinstitutter, og som er omfattet af forlængelsesmu-

lighed som er indført i Danmark ved lov, fremover alene kan forlænges med

12 måneder i stedet for som tidligere med 12 måneder ad gangen frem til

udløb. Det medfører, at den lempelse, der ligger i, at beregning af likvidi-

tetsbufferkravet kan foretages på baggrund af den endelige forfaldsdato

har mindre betydning, idet den endelige forfaldsdato således ikke kan være

mere end maksimalt 12 måneder senere end den oprindelige dato.

Indstilling

Det indstilles, at forslaget om beskrivelse af beregningsmetode imødekom-

mes ved en præcisering i de specielle bemærkninger, der beskriver bereg-

ningen som foreslået af FinansDanmark.

Det indstilles videre, at der ikke foretages ændringer i lovforslaget på bag-

grund af Nationalbankens forslag om ændring af muligheden for beregning

af likviditetsbufferkravet på baggrund af den endelige forfaldsdato for pen-

geinstitutter.

3.4.2. Beskrivelse af eksisterende bestemmelser om inflows

Finans Danmark har noteret sig, at der i § 1, nr. 12 - nyt stk. 2 i § 21 i

realkreditloven, § 2, nr. 11 - nyt stk. 12 i § 152g i FIL - og § 3, nr. 7 - nyt

stk. 3 i § 2e i lov om et skibsfinansieringsinstitut - ikke er lagt op til at

benytte muligheden i direktivet for dækkede obligationer til ved opfyldelse

af likviditetsbufferkravet at anvende kortfristede eksponeringer mod kre-

ditinstitutter med kreditkvalitetstrin 1 eller 2, eller kortfristede indlån til

kreditinstitutter.

FinansDanmark bemærker videre, at institutterne under gældende dansk

lovgivning (obligationsbekendtgørelsen)

–

og underbygget af bestemmel-

serne om egnede dækkede aktiver som en del af sikkerhedsgrundlaget, jf.

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/16

artikel 6 i direktivet om dækkede obligationer og CRR artikel 129

–

har

mulighed for at placere likviditeten fra balancemidler i korte indskud i pen-

geinstitutter. Det gælder fx kunders terminsbetalinger, kunders indfrielser

(pari-straks midler), refinansieringsprovenu og placering af provenu ved

afdækning af fastkursaftaler.

FinansDanmark bemærker, at man går ud fra, at der ikke er ændringer til

denne praksis, da bl.a. betalinger fra låntagere som modtages én dag før

udbetaling til obligationsejerne bør kunne placeres i et pengeinstitut. Ge-

nerelt giver det en fleksibel, markedsbaseret placeringsmulighed for balan-

cemidler omkring terminer mv. og understøtter et velfungerende dansk

pengemarked gennem placering af overskydende likviditet i bankerne.

Samtidig er placeringerne godkendt som sikkerhed for SDO/SDRO i hen-

hold til CRR artikel 129, 1c, mens LCR

fortsat opfyldes med høj likvide

aktiver (HQLA).

FinansDanmark går også ud fra, at de kortfristede eksponeringer mod kre-

ditinstitutter med kreditkvalitetstrin 1 eller 2 eller kortfristede indlån til kre-

ditinstitutter kan indgå i opgørelsen af de akkumulerede udgående netto-

pengestrømme for de næste 180 dage. FinansDanmark bemærker, at dette

også svarer til LCR-forordningens bestemmelser, hvor lignende placerin-

ger kan regnes som et 100 pct. cash inflow.

Kommentar

Finans Danmarks bemærkning er en korrekt gengivelse af eksisterende re-

gulering, der ikke berøres med lovforslaget. Der er på den baggrund ikke

behov for ændringer i lovforslaget som følge heraf.

Indstilling

Det indstilles, at Finanstilsynet bekræfter den beskrevne fortolkning over

for Finans Danmark, og at lovforslaget i øvrigt opretholdes uændret på

dette punkt.

3.5. Samarbejde mellem tilsynsmyndighed og afviklingsmyndighed

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om en samarbejdsforpligtelse

mellem tilsynsmyndigheden (Finanstilsynet) og afviklingsmyndigheden

(Finansiel Stabilitet). Der er i høj grad tale om en principbaseret bestem-

melse, der ikke stiller specifikke krav til indholdet af dette samarbejde, men

blot fastslår det overordnede hensyn til investorernes interesser.

Liquidity Coverage Ratio, fast i medfør af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61

af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s.

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/16

Nationalbanken finder, at det er uklart, hvilket selvstændigt indhold lov-

forslagets bestemmelse om en samarbejdsforpligtelse har.

Nationalbanken påpeger, at det er afgørende, at der ikke opstår tvivl om,

hvilke myndigheder der har kompetence til at træffe hvilke beslutninger,

hvis et institut, der udsteder særligt dækkede obligationer, bliver nødli-

dende og tages under afvikling.

Nationalbanken mener, at det bør fremgå eksplicit af lovforslaget, at den

foreslåede forpligtelse alene relaterer sig til Finanstilsynets kontrol med, at

reglerne for dækkede obligationer overholdes (det såkaldte produkttilsyn),

herunder den løbende og forsvarlige forvaltning af programmet for dæk-

kede obligationer under afviklingsprocessen. Nationalbanken finder vi-

dere, at det samtidig bør fremgå af lovbemærkningerne, at bestemmelsen

ikke har til hensigt at ændre behandlingen af særligt dækkede obligationer

i tilfælde af afvikling i henhold til lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

Kommentar

Da der i høj grad er tale om en overordnet bestemmelse, vurderes det, at

det med fordel kan præciseres yderligere, hvilke hensyn den foreslåede sa-

marbejdsforpligtelse skal iagttages. Det kan sikre, at der ikke opstår tvivl

om kompetencerne ved afvikling i forhold til henholdsvis produkttilsynet og

det prudentielle tilsyn (solvenstilsynet).

Indstilling

Det indstilles, at der indarbejdes en præcisering om hensynet bag samar-

bejdsforpligtelsen og virkningen i forhold til de generelle afviklingsbe-

stemmelser i bemærkningerne.

3.6. Tekniske bemærkninger

Finans Danmark foreslår en række mindre ændringer i form af tilretning af

henvisninger samt mindre præciseringer af redaktionel karakter.

Kommentar

De foreslårede ændringer vurderes at være korrekte og hensigtsmæssige.

Indstilling

Det indstilles, at de foreslåede ændringer indarbejdes i lovforslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Organisationer m.v.

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/16

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Akademikerne

Andelskassen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion (ATP)

CBS

CEPOS

Computershare

DAFINA

Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA)

Danmarks Nationalbank

Danmarks Skibskredit A/S

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

Dansk Industri

Dansk Iværksætter forening

Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF

Dansk Kredit Råd

Dansk Management

Råd Dansk Metal

Dansk Standard

Danske Advokater

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Finansanalytikerforening

Den danske Fondsmæglerforening

Det nationale netværk af virksomhedsledere

Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)

Drivkraft Danmark

Ejendomsforeningen

Experian

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgentu-

rer

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/16

FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel

FinansDanmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finanshuset i Fredensborg A/S

Finansiel Stabilitet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugsforeningen

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber

Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi

FOREX

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch

FSR

–

danske revisorer

Garantiformuen

Garban-Intercapital Scandinavia

Horesta Arbejdsgiverorganisation

Håndværksrådet

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Intertrust (Denmark)

ISACA Denmark Chapter

IT-branchen

KommuneKredit

Kommunernes Landsforening

Komiteen for god selskabsledelse

Kromann Reumert

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsdækkende banker

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mybanker

NASDAQ Copenhagen A/S

Nets A/S

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/16

Nokas Kontantservice P/S

Nordic Blockchain Association

Oxfam IBIS

Parcelhusejernes Landsforening

Postnord Juridiske afdeling

Revisornævnet

Rigsrevisionen

Roskilde Universitet

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening

Syddansk Universitet

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Udbetaling Danmark

VISA

VP Securities A/S

Western Union

Thomson Reuters Nordic

Transparency International Danmark

Ørsted

Færøerne og Grønland

Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne

Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland

Øvrige

Den europæiske centralbank (ECB)

Ministerier, styrelser m.v.

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Socialministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK)

Statsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

L 175 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/16

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Digitaliseringsstyrelsen

Domstolsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Forbrugerombudsmanden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Datatilsynet

Nævnenes Hus

4.1. Bemærkninger

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til lov-

forslaget:

Finans Danmark

Dansk Industri

Landbrug & Fødevarer

Danmarks Nationalbank

Parcelhusejernes Landsforening

Finanssektorens Arbejdsgiverforening