Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 173 stillet af udvalget den 25. marts
2021.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til at give kreditgivere adgang til ROFUS for
mere målrettet at kunne undgå lån til personer med en spilafhængighed, jf.
oplæg på Erhvervsudvalgets høring den 24. marts 2021 - L 173 - bilag 6?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra skatteministeren, der
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Registeret over frivilligt udelukkede spiller (ROFUS) er en service til de
personer, som ønsker at blokere deres mulighed for at spille og modtage
direkte markedsføring fra spiludbydere.
Formålet med ROFUS er at tilbyde en mulighed for en selvvalgt pause eller
endelig udelukkelse fra spil. Den pågældende person skal give et udtrykke-
ligt samtykke til registreringen i ROFUS, som således bygger på frivillig-
hed.
Målgruppen for udelukkelse i ROFUS er ikke begrænset til spilafhængige
og personer med problematisk spiladfærd, men henvender sig til alle, som
af den ene eller anden årsag ønsker en blokering fra spil og ikke ønsker at
modtage direkte markedsføring fra spiludbyderne. Henset til, at en registre-
ring i ROFUS netop er et aktivt valg om at tage hånd om sit spil, fortæller
en registrering i ROFUS ikke noget om ens økonomiske situation i øvrigt.
Det kan for mange personer være et tabu ikke at have kontrol over eget
spilforbrug. Ligeledes kan det for mange personer være en barriere at lade
sig registrere i ROFUS, da der kan være en frygt for, hvem der kan få ad-
gang til oplysningerne om registreringen, og hvilke eftervirkninger en re-
gistrering kan have i forhold til banken, kommunen, arbejdspladsen mv.
Dette stemmer overens med Spillemyndighedens erfaring i forbindelse
med kontakt med personer, som er registreret, eller som overvejer at blive
registreret i ROFUS. Det må derfor formodes, at nogle personer allerede på
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk