Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 28 ad L 173 stillet af Erhvervsudvalget den
29. marts 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29/3-21 fra Danske Medier
vedrørende radioreklamer, jf. L 173 - bilag 7?
Svar:
Danske Medier oplyser i en henvendelse af 29. marts 2021 til Erhvervs-
udvalget, at forbuddet i praksis har indført et påbud om en tidsmæssig ad-
skillelse af de to typer af reklamer på adskillige timer for radioreklamer,
hvilket begrænser radioernes mulighed for reklameafvikling væsentligt.
Den rejste problemstilling vedrører selve forbuddet i markedsføringslo-
vens § 11 b, stk. 1, mens der med lovforslaget L 173 indføres en ny und-
tagelse i § 11 b, stk. 4.
L 173 skal gennemføre den politiske aftale af 19. januar 2021 indgået af
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Aftalen løser den problematik, der har været rejst fra branchen om, at
sportsklubber og lignende ikke kunne blive sponseret af eksempelvis den
lokale bank, hvis klubben samtidig har haft sponsorater fra spiludbydere.
Samtidig er der i aftalekredsen enighed om, at det store opgør med kvik-
lån fra december 2019 fastholdes. Lovforslaget har på den baggrund ale-
ne til formål at understøtte fortsatte sponsorindtægter til dansk idræts- og
foreningsliv.
For så vidt angår det gældende markedsføringsforbud i § 11 b, stk. 1, til-
falder det Forbrugerombudsmanden som uafhængig tilsynsmyndighed
myndighed at foretage den konkrete vurdering af, hvorvidt en radiore-
klame for forbrugslån eller en forbrugslånsudbyder sker i forbindelse med
markedsføring af spil eller spiludbydere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup