Erhvervsudvalget 2020-21
L 173
Offentligt
2370353_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 173 alm. del stillet af udvalget den 15.
marts 2021 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Danske Bilimportører om at
undtage leasing fra forbuddet?
Svar:
L 173 skal gennemføre den politiske aftale af 19. januar 2021 indgået af
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Formålet er at afværge tab af sponsorindtægter for dansk idræts- og for-
eningsliv som følge af markedsføringsforbuddet. Lovforslaget er således
udtryk for et bredt politisk ønske om at sikre gode rammer for det danske
foreningsliv, der har stor betydning for det danske samfund og danskere i
almindelighed.
Samtidig er den politiske aftale udtryk for, at det store opgør med kviklån
ønskes fastholdt. Lovforslaget har på den baggrund alene til formål at
sikre sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv.
Jeg hæfter mig samtidig ved, at Forbrugerombudsmanden i sin forhånds-
besked af 20. oktober 2020 til De Danske Bilimportører har tilkendegivet,
at:
”Markedsføring
af leasingaftaler, der ikke er forbrugerkreditaftaler og
markedsføring af virksomheder, der ikke udbyder forbrugerkreditaftaler,
er ikke omfattet af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1.
Markedsføring af leasingaftaler, der er kreditkøb, er omfattet af undta-
gelsen i § 11 b, stk. 3, hvorefter forbuddet i § 11 b, stk. 1, ikke finder an-
vendelse. Det samme gælder markedsføring af virksomheder, der udbyder
sådanne leasingaftaler og ikke udbyder andre forbrugerkredit-aftaler end
kreditkøb.
Markedsføring af virksomheder, der udover leasingaftaler også udbyder
forbrugerkreditaftaler uafhængigt af køb af en specifik vare eller tjene-
steydelse, er derimod omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, medmindre fx
visningen eller omtalen af virksomhedens navn, logo eller andre kende-
tegn sker i markedsføring af en leasingaftale/forbrugerkreditaftale, der er
kreditkøb, jf. undtagelsen
i § 11 b, stk. 3.”
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 173 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om høringssvaret fra Danske Bilimportører om at undtage leasing fra forbuddet, til erhvervsministeren
Vi har tidligere set eksempler på, at udbyderne omgår de forbrugerbe-
skyttende tiltag, der er blevet iværksat. Derfor var det med kviklåns-
opgøret nødvendigt med en række initiativer, der kunne sikre beskyttel-
sen af forbrugerne og dermed også begrænse risikoen for omgåelse.
Markedsføringsforbuddet i § 11 b er således rettet mod alle, der markeds-
fører forbrugslån, uanset om der er tale om en forbrugslånsvirksomhed,
en bank eller andre. Det følger af den politiske aftale, der ligger til grund
for lovforslaget.
Der blev i de politiske forhandlinger overvejet forskellige modeller, og
det er min klare opfattelse, at der med loven er fundet en god balance
mellem ønsket om en effektiv forbrugerbeskyttelse og erhvervslivets inte-
resser.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2