Folketinget Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2021
Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 173 stillet af Erhvervsudvalget den
25. marts 2021.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Spørgsmål:
Er det alle dele af markedsføringen af finansielle produkter, der vurderes
at være skadelig ift. forbrugerne, f.eks. markedsføring af indlånsproduk-
ter eller informationsfilm om selvbetjeningsløsninger, eller kan lovgiv-
ningen målrettes yderligere mod særlige finansielle produkter, jf. oplæg
på Erhvervsudvalgets høring den 24. marts 2021 - L 173 - bilag 6?
Svar:
Markedsføring af indlånsprodukter eller informationsfilm om selvbetje-
ningsløsninger er selv sagt ikke skadelige for forbrugerne i sig selv.
Derimod har bl.a. kviklån med høje renter vist sig at skabe store udfor-
dringer for mange forbrugere. Vi har tidligere set eksempler på, at udby-
derne omgår de forbrugerbeskyttende tiltag, der er blevet iværksat. Derfor
var det med kviklånsopgøret nødvendigt med en række initiativer, der
kunne sikre beskyttelsen af forbrugerne og dermed også begrænse risiko-
en for omgåelse.
Markedsføringsforbuddet er derfor rettet mod alle, der markedsfører for-
brugslån, uanset om der er tale om en forbrugslånsvirksomhed, en bank
eller andre. Det skyldes, at muligheden for markedsføring af udbyderen
eller andre af udbyderens produkter medfører en mulighed for omgåelse
af forbuddet.
Der blev i de politiske forhandlinger overvejet forskellige modeller, og
det er min klare opfattelse, at der med loven er fundet en god balance
mellem ønsket om en effektiv forbrugerbeskyttelse og erhvervslivets inte-
resser.
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup