Erhvervsudvalget 2020-21
L 173 Bilag 8
Offentligt
Ændringsforslag
Til forslag til lov om ændring af markedsføringsloven
(Undtagelse af visse forbrugslånsvirksomheders sponsorering af idrætsorganisationer mv. fra
forbuddet mod markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med
markedsføring af spil og spiludbydere)
[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]:
Til titlen
Af
Erhvervsministeren:
1)
I undertitlen ændres »idrætsorganisationer mv.« til: »idræt m.v. «.
[Konsekvensændring som følge af den under nr. 2 foreslåede ændring i bestemmelsens ordlyd, samt
redaktionel ændring af forkortelsen »m.v.«.]
Til § 1
2)
I den under nr. 2 foreslåede § 11 b, stk. 4, ændres ordet »idrætsorganisationer« til: »idræt«.
[Justering foretages på baggrund af de modtagne høringssvar efter fremsættelse af lovforslaget]
3)
I den under nr. 2 foreslåede § 11 b, stk. 4, ændres ordet »piludbydere« til: »spiludbydere«.
[Redaktionel ændring]
4)
I den under nr. 2 foreslåede § 11 b, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Undtagelsen gælder kun
ved skriftlige sponsoraftaler.«
[Justering foretages på baggrund af de modtagne høringssvar efter fremsættelse af lovforslaget, samt
af håndhævelses- og retssikkerhedsmæssige hensyn]
Til § 2
5)
I
stk. 1
ændres »[snarest muligt efter vedtagelse i Folketinget]« til: »den 1. maj 2021«
[Redaktionel ændring, da ikrafttrædelsesdatoen ikke var kendt ved fremsættelsen af lovforslaget]
L 173 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra erhvervsministeren
Bemærkninger
Til nr. 1
Som en konsekvens af den foreslåede nr. 2, foreslås undertitlen til lovforslaget justeret, så
»idrætsorganisationer« ændres til »idræt«. Samtidig foretages en redaktionel ændring af forkortelsen
m.v.
Til nr. 2
Det foreslås i den foreslåede § 11 b, stk. 4, at ændre begrebet »idrætsorganisationer« til »idræt«.
Ved idrætsorganisationer forstås til eksempel professionelle klubber og medlemsbaserede lokale
idrætsforeninger inden for breddeidrætten. Begrebet »idrætsorganisationer« dækker også over
sammenslutninger af klubber, der agerer som en forening eller et kapitalselskab som f.eks. Di-
visionsforeningen i fodbold, håndbold eller ishockey. Det har ingen betydning, om der er tale om
idræt i traditionel forstand, eller hvilket lovligt interessefællesskab der for eksempel dyrkes i en
almennyttig forening. Til eksempel vil e-sport og brætspilsklubber også være omfattet på lige fod
med andre sportsgrene.
På baggrund af de modtagne høringssvar justeres den foreslåede undtagelse, så lempelsen ikke blot
sikrer sponsorater af idrætsorganisationer, men også af individuelle sportsudøvere, samt af
idrætsfaciliteter som sportshaller og lignende og idrætsbegivenheder, som f.eks. nationale, regionale
og globale mesterskaber samt olympiske lege. Lempelsen omfatter også Team Danmark som
selvejende non-profit organisation. Dermed vil sponsoraftaler med arrangører af stævner, slutrunder,
cykelløb m.v. også være omfattet af undtagelsen fra forbuddet, hvis det ikke er selve klubben eller
forbundet, der er arrangør. Organisationer relateret til OL eller et fælles marketingsselskab, som
idrætsforbundene har overdraget deres kommercielle rettigheder til i forbindelse med store
sportsbegivenheder, vil også være omfattet. Det samme gælder sponsorering af byggeriet af en ny
sportshal eller egentlige navnesponsorater af sportsarenaer og lignende.
Det foreslås derfor at justere den foreslåede undtagelse i § 11 b, stk. 4, så markedsføringsforbuddet i
markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis markedsføring sker ved en
forbrugslånsvirksomheds sponsorering af idræt, almennyttige foreninger og fonde.
Til nr. 3
I den foreslåede § 11 b, stk. 4, ændres ordet »piludbydere« til: »spiludbydere«. Der er alene tale om
en redaktionel ændring.
Til nr. 4
Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i den foreslåede § 11 b, stk. 4, hvori det præciseres, at undtagelsen
kun gælder ved skriftlige sponsoraftaler.
Som lovteksten er formuleret i det fremsatte lovforslag, gælder undtagelsen »
(…)
markedsføring,
der sker ved en forbrugslånsvirksomheds sponsorering (…)«. I bemærkningerne til bestemmelsen
beskrives, at der herved forstås den markedsføring, der som led i en sponsoraftale er aftalt mellem
forbrugslånsvirksomheden og den pågældende idrætsorganisation, almennyttige forening eller fond.
En sponsoraftale er i bemærkningerne defineret som en skriftlig aftale med en
L 173 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra erhvervsministeren
forbrugslånsvirksomhed om ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansiering af aktiviteterne i
en idrætsorganisation, almennyttig forening eller fond med henblik på at fremme
forbrugslånsvirksomhedens navn, logo, image, aktiviteter eller produkter. Definitionen er på linje
med definitionen af sponsorering af programmer i radio- og fjernsynslovgivningen.
Da forbuddet i § 11 b, stk. 1, er strafbelagt, foreslås det af retssikkerheds- og håndhævelsesmæssige
årsager, at det kommer til at fremgå direkte af lovteksten, at der skal være tale om et skriftligt
sponsoraftale.
Det bemærkes hertil, at undtagelsen vil omfatte markedsføring, der sker som led i en skriftlig
sponsoraftale mellem forbrugslånsvirksomheden og den pågældende idrætsudøver,
idrætsorganisation-, -begivenhed eller -facilitet, selvejende non-profit institution, almennyttige
forening eller fond, uanset hvor denne markedsføring sker og uanset, om det er den sponsorerede eller
den sponserende virksomhed, der fremgår som afsender.
Det afgørende er, at markedsføring sker som led i et sponsorat. Der skal således tages højde for, at
udmøntningen af sponsorater fra banker, herunder den modydelse som sportsklubber eller almene
organisationer skal levere i forhold til et sponsorat, sker på mange måder via mange forskellige
platforme. Med undtagelsen vil det f.eks. være lovligt i en helsides annonce for Roskildefestivalen at
anføre, at en konkret navngiven bank er sponser for festivalen, uanset at der andet sted i avisen er en
reklame for spil. Det samme gælder anden fysisk reklame, f.eks. plakater, bannere, gavlreklamer,
rullende bannere, reklamesøjler m.v. i det offentlige rum, f.eks. på bygninger og ved busstoppesteder,
samt sponsoreret indhold i radioen. Det gælder også i forbindelse med et idrætsarrangement, hvor
forbrugslånsvirksomheden er sponsor for udeholdet, og hvor der derfor indgås aftale med f.eks. et
bureau eller lignende, der varetager udlejning af reklameplads. Undtagelsen vil også omfatte
sponsorering af byggeriet af en ny sportshal, navnesponsorater af idrætshaller og lignende, samt
sponsorering af sportsstævner. Det afgørende for, at undtagelsen finder anvendelse er, at
markedsføringen sker som udmøntning af en skriftlig sponsoraftale mellem de pågældende parter.
Den sponserende virksomhed må ligeledes gerne markedsføre sponsoratet på egen hjemmeside eller
egne sociale medier. Denne markedsføring må også gerne omfatte, at der omtales eller vises logoer
for andre sponserende virksomheder. Som eksempel kan nævnes et opslag på bankens Facebookside,
hvor en klubtrøje med sponsornavne vises frem, herunder også spiludbydere.
Undtagelsen omfatter derimod ikke markedsføring i tv-reklameblokke, online eller i andre
sammenhænge, hvor der ikke er tale om direkte sponsorat. Det betyder, at markedsføring af
forbrugslånsvirksomheder eller af kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil
eller spiludbydere i almindelighed fortsat vil være forbudt i en reklame både online, på TV, og i det
offentlige rum, hvis markedsføring sker i forbindelse med spil eller spiludbydere. Til eksempel må
en landsholdstrøje gerne optræde i en tv-reklame påtrykt sponsorlogoer fra både spil- og
låneudbydere, idet der vil være tale om en et sponsorat af landsholdet. Derimod må
forbrugslånsvirksomheden fortsat ikke købe reklametid i samme reklameblok som spiludbydere,
uanset om forbrugslånsvirksomheden markedsfører sig som sponsor af f.eks. landsholdet.
Til nr. 5
L 173 - 2020-21 - Bilag 8: Ændringsforslag fra erhvervsministeren
I den foreslåede
§ 2, stk. 1,
ændres formuleringen »[snarest muligt efter vedtagelse i Folketinget]« til
»den 1. maj 2021«. Der er alene tale om en redaktionel ændring af teksten, da ikrafttrædelsesdatoen
ikke var kendt ved fremsættelsen af lovforslaget.