L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 173 Bilag 1
Offentligt

Erhvervsministeriet / Konkurrence og Forbrugerstyrelsen

Sendt pr. mail:

[email protected]

Att.: Cecilie Kjeldsen og Søren Haxthausen

26. FEBRUAR 2021

HØRINGSSVAR

–

FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MARKEDSFØRING

De Danske Bilimportører er meget positive over for, at de politiske partier ønsker at åbne op for en

lempeligere fortolkning af markedsføringslovens (”MFL”) § 11b, som skal sikre

sponsorindtægter til

dansk idræts- og foreningsliv på trods af markedsføringsforbuddet.

Det er dog fortsat De Danske Bilimportørers opfattelse, at MFL § 11b er i strid med direk-

tivet om urimelig handelspraksis (”Direktivet”), jf.

LIGA Advokaters notat af 14. januar

2020 udarbejdet for De Danske Bilimportører. Det gælder uanset Kammeradvokatens no-

tat af 3. februar 2021, hvor det konkluderes,

”der

er flest holdepunkter til støtte for, at

bestemmelsen ikke går videre end tilladt efter

Direktivet”.

Hvis regeringen trods denne usikkerhed om bestemmelsens gyldighed fortsat ønsker at

fastholde forbuddet i MFL § 11b, skal vi dog opfordre til, at markedsføring af privatlea-

singaftaler, på samme måde som kreditkøb, undtages fra forbuddet. Det skal dels sikre,

at forbrugerbeskyttelsen ikke forringes, dels at den danske praksis i mindre grad strider

mod EU-retten.

Sidstnævnte skal særligt ses i lyset af Kammeradvokatens notat af 3. februar 2021

om § 11b, hvor det ikke entydigt konkluderes, at § 11b, stk. 1, er i overensstemmelse med Direkti-

vet, og Kammeradvokaten derfor anbefaler at fortolkningen fastsættes nærmere i en bekendtgørelse

for at undgå direktivstridig fortolkning og håndhævelse af § 11b, stk. 1. Det er dog vores opfattelse,

at sådanne begrænsninger af lovens fortolkning, bør fremgå direkte af loven, da der er tale om en

strafbelagt bestemmelse og det derfor skal være klart for enhver, hvornår den overtrædes.

Vi foreslår derfor, at der indsættes en ny bestemmelse som § 11b, stk. 5, se afsnit 3, som

undtager markedsføring af leasing fra forbuddet.

1. LOVENS FORMÅL

Markedsføringslovens § 11b, stk. 1, indeholder et forbud mod markedsføring af forbrugerkreditaftaler

og forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere med visse

undtagelser. I forarbejderne til loven, jf. bemærkningerne til § 2 i

L 149

fremgår:

”Markedsføringsforbuddet foreslås indført for at

begrænse den intensive markedsfø-

ring af forbrugerkreditaftaler med høje omkostninger, som

i dag finder sted […]

For-

buddet skal understøtte, at færre forbrugere bliver eksponeret for og optager

forbrugerkreditaftaler med høje omkostninger til brug for spil med risiko for

at blive fanget i en gældsspiral.”

[vores fremhævelse]

I overensstemmelse med formålet er markedsføring af kreditkøb (§ 11, stk. 3), herunder markeds-

føring af forbrugslånsvirksomheden i den forbindelse, undtaget. Det skyldes, at disse forbrugerkre-

ditaftaler ikke medfører udbetaling af kontanter, som forbrugerne kan bruge på spil, og derved:

”ikke i samme grad som forbrugerkreditaftaler med kontant udbetaling vurderes at

kunne fremme ludomani ved markedsføring i forbindelse med markedsføring af spil og

spiludbydere.”,

jf. afsnit 2.2.3 i lovforarbejderne

L149.

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2. MFL § 11B OG FORBUD MOD MARKEDSFØRING AF LEASING

Som reglerne fortolkes og håndhæves i dag, er markedsføring af leasing (som udbydes af eller i

samarbejde med en forbrugslånsvirksomhed) ikke lovlig, hvis det sker i forbindelse med markedsfø-

ring af spil eller spiludbydere, jf. Forbrugerombudsmandens brev af 20. oktober 2020 (bilag 1) og

12. januar 2021 (bilag 2).

Det er tilfældet, uanset at en leasingaftale hverken indeholder kredit, kontantudbetaling eller er et

aktiv, som efterfølgende kan sælges for at få kontanter. Markedsføring af leasingaftaler, i forbindelse

med markedsføring af spil og spiludbydere, kan således ikke på nogen måde medvirke til at øge

gældsætning eller fremme ludomani, mere end markedsføring af et kreditkøb, som er lovlig, jf. und-

tagelsen i MFL § 11b, stk. 3. Tværtimod indeholder markedsføring af leasingaftaler

endnu lavere

risiko herfor, end markedsføring af kreditkøb, da forbrugerne ved kreditkøb kommer i besiddelse af

et aktiv, som efterfølgende kan sælges for at få kontanter.

Da det kun i få tilfælde effektivt kan sikres, at markedsføring af leasing ikke kan ske i forbindelse

med markedsføring af spil eller spiludbydere, er markedsføring af leasingaftaler reelt umuligt, særligt

på sociale medier, i tv-reklamer, bannerannoncer på internettet mv., hvor det ikke er muligt for de

erhvervsdrivende på forhånd at vide, om leasingreklamen vises i forbindelse med en reklame for spil

eller en spilleudbyder, jf. Forbrugerombudsmandens forhåndsbesked i

FO 20/13643,

hvor Forbru-

gerombudsmanden udtalte, at:

”Indgik banken en annonceaftale med et socialt/digitalt medie, selvom banken var

bekendt med, at det sociale/digitale medies annonceringsalgoritme med en vis sand-

synlighed ville vise bankens annonce i forbindelse med markedsføring af spil/spilud-

bydere til den af banken udvalgte målgruppe eller en del af denne, ville banken efter

Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne ifalde strafansvar.”

Den nuværende regulering af leasingaftaler, har derfor utvivlsomt ikke været lovgivers

hensigt, og er i strid med Direktivet.

LIGA Advokater har i et notat af 14. januar 2020 udarbejdet for De Danske Bilimportører vurderet,

at markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, er i strid med Direktivet, da det ikke kan rummes inden for

undtagelsen i Direktivets artikel 3, stk. 9, som afgrænser, at medlemsstaterne kun ”[i] forbindelse

med »finansielle tjenesteydelser«, som defineret i direktiv 2002/65/EF, [… kan] stille krav, som er

mere restriktive

eller præskriptive” end Direktivet. Det skyldes, at Direktivet er et totalharmonise-

ringsdirektiv, og at undtagelsen i artikel 3, stk. 9, alene gælder for finansielle tjenesteydelser (dvs.

på

produktniveau)

og ikke udbyderne af finansielle tjenesteydelser (dvs. på

virksomhedsniveau).

Erhvervsministeren bad herefter Kammeradvokaten vurdere lovligheden af markedsføringslovens §

11b, stk. 1. Det er bemærkelsesværdigt, at Kammeradvokatens notat ikke vurderer, om MFL § 11

b, stk. 1, er i strid med andre EU-retlige regler og principper, herunder grundrettighederne i EU-

Chartret samt bestemmelserne i TEUF om varernes fri bevægelighed (artikel 34-36), den fri etable-

ringsret (artikel 49) og tjenesteydelsernes fri bevægelighed (artikel 56), da disse i LIGA Advokaters

notat netop er identificeret som særskilte problemstillinger, der bør undersøges nærmere.

Kammeradvokaten kunne ikke entydig konkludere, at MFL § 11b, stk. 1, er i overensstemmelse med

Direktivet, og anbefalede derfor at fortolkningen fastsættes nærmere i en bekendtgørelse for at

undgå direktivstridig fortolkning og håndhævelse af MFL§ 11b, stk. 1. Det fremgår:

”Det er sammenfattende vores

vurdering, at

de foreliggende fortolkningsbidrag

ikke entydigt peger på, hvorvidt markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, er i

overensstemmelse med artikel 3, stk. 9, i Direktivet.

Det er imidlertid vores samlede konklusion, at

der er flest holdepunkter til støtte

for, at bestemmelsen ikke går videre end tilladt efter Direktivet,

selv om der

er tale om et generelt forbud, der rammer markedsføring af alle forbrugslån og alle

forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere.

[…]

Side 2

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Vi bemærker endeligt, at håndhævelsen af forbuddet i bestemmelsen i § 11 b beror

på et vist skøn, der skal udøves i henhold til bestemmelsens forarbejder.

En meget

vidtgående håndhævelse, der sanktionerer markedsføring af forbrugerlåns-

virksomheder, hvor der ikke er reel risiko for, at den konkrete markedsføring

af en forbrugslånsvirksomhed som sådan vil kunne forbindes til finansielle

tjenesteydelser og/eller kun har en meget begrænset sammenhæng med

samtidig markedsføring af spil, vil efter omstændighederne kunne være i

strid med Direktivet

[red: direktivet om urimelig handelspraksis]

og dermed po-

tentielt

bringe bestemmelsen uden for rammerne af artikel 3, stk. 9’s undta-

gelsesområde.

Dette kan håndteres på forskellig vis, herunder

ved at indsætte en bemyndigel-

sesbestemmelse i markedsføringslovens § 11 b, der giver erhvervsministeren

mulighed for at fastsætte nærmere regler om den markedsføring, der er om-

fattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1.

En udnyttelse af

sådan bemyndigelse kan på sigt afværge risikoen for, at prak-

sis på området måtte udvikle sig i en retning, der afviger fra det tiltænkte

formål med bestemmelsen,

hvilket kunne bringe bestemmelse på kant med artikel

3, stk. 9, i Direktivet.”

[vores fremhævelser]

For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at Kammeradvokatens notat henviser til ”Erhvervsmi-

nisteriets udkast til internt notat om EU-retlige problemstillinger i forhold til markedsføringslovens §

11 b” (s. 4), og at lovforslaget har været sendt til Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og

Forbrugere (GD JUST) i EU-Kommissionen, der ikke har haft specifikke indvendinger til lovforslaget

(s. 24), som ikke er offentliggjort.

Da en leasingaftale er en genstandsbestemt aftale, som hverken indeholder kredit, kontantudbeta-

ling, eller er et aktiv, som efterfølgende kan sælges for at få kontanter, kan markedsføring af lea-

singaftaler i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere på ingen måde anses at øge

gældsætning eller fremme ludomani. Markedsføring af leasingaftaler har endnu lavere risiko herfor,

end fx markedsføring af kreditkøb, der er undtaget i MFL § 11b, stk. 3. Derfor er en nuværende

fortolkning og håndhævelse af MFL § 11b, stk. 1, som forbyder markedsføring af leasingaftaler i

forbindelse med markedsføring af spil og spiludbyder, netop udtryk for en

”meget

vidtgående hånd-

hævelse, der sanktionerer markedsføring af forbrugerlånsvirksomheder, hvor der ikke er reel risiko

for, at den konkrete markedsføring af en forbrugslånsvirksomhed som sådan vil kunne forbindes til

finansielle tjenesteydelser”

og dermed

”potentielt bringe bestemmelsen uden for rammerne af artikel

3, stk.

9’s undtagelsesområde”.

For at undgå direktivstridig fortolkning og håndhævelse af MFL § 11b, stk. 1, anbefaler Kammerad-

vokaten, at fortolkningen fastsættes nærmere i en bekendtgørelse. En sådan undtagelse kan dog

ikke fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Det skyldes, at der er tale om en strafsanktioneret be-

stemmelse, som kræver klarhed i selve loven. En undtagelse skal derfor fremgå af selve loven på

linje med de øvrige undtagelser i MFL § 11b. Som følge heraf foreslår vi, at der i udkast til forslag til

lov om ændring af lov om markedsføring, tilføjes en ny undtagelse, hvor leasingaftaler, som udbydes

af forbrugslånsvirksomheder, undtages forbuddet i MFL § 11b, se afsnit 3.

Forslaget skal også ses i lyset af, at markedsføring af leasing styrker forbrugerbeskyttelsen og kon-

kurrencen, da forbrugerne får adgang til flere forskelligartede produkter. Sagt med andre ord, for-

brugerne skal have samme adgang til en reklame for bilkøb som leasingaftale, således at de kan

træffe et informeret valg, alt efter hvilket produkt der passer bedst til deres livssituation og økono-

miske forhold. En fastholdelse af et forbud mod markedsføring af leasing vil forringe forbrugerbe-

skyttelsen og skævvride konkurrencen til fordel for kreditkøb. Dette er ikke i nogens interesse. Dette

vil ligeledes være i strid med Direktivets formål om opnåelse af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau,

men i lige så høj grad sikring mod konkurrenceforvridning og hindringer for et velfungerende indre

marked.

Side 3

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Leasing vinder mere og mere frem hos de danske forbrugere og i 2020 var 24% af alle nyregistrerede

biler, registreret til privatleasing. En opretholdelse af forbuddet i sin nuværende form vil have en

væsentlig påvirkning på den forventede stigning og risikere at skævvride konkurrencen. Leasing

giver forbrugerne adgang til biler, uden at de skal betale bilens værdi kontant, eller låne penge til at

finansiere købet, ligesom udbetalingen ved leasing ofte er lavere end ved kreditkøb. Typisk omfatter

en leasingaftale også en service- og vedligeholdelsesaftale, så forbrugerne beskyttes mod uforudsete

omkostninger.

3. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MARKEDSFØRING

Formålet med lovforslaget er at indføre en undtagelse til forbuddet i markedsføringslovens § 11 b,

stk. 1, mod enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i for-

bindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Med forslaget undtages forbrugslånsvirksomheders udbud af udlejningsaftaler, fx markedsføring af

en leasingaftale for en bil, fra forbuddet mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder i forbin-

delse med markedsføring af spil eller spiludbydere. Undtagelsen sidestiller derved leasingaftaler med

kreditkøb.

Undtagelsen indebærer ikke en øget risiko for omgåelse, da markedsføringen af forbrugslånsvirk-

somheden er begrænset til de situationer, hvor der sker markedsføring af leasingaftaler

–

på samme

måde som ved markedsføring af kreditkøb.

Undtagelsen bør kun gælde de forbrugslånsvirksomheder, der ikke udbyder lån med årlige omkost-

ninger på 25 procent eller derover, da markedsføringen ellers vil være i strid med formålet i MFL §

11a.

Totalforbuddet mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i for-

bindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere fastholdes i alle andre sammenhænge.

På den baggrund tilføjes i § 1 i udkast til forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring:

”2. I

§ 11 b, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3.« »stk. 2-5.«

3. I § 11 b indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomheder

til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis markeds-

føringen sker i forbindelse med markedsføring af udlejning, og såfremt forbrugslåns-

virksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 procent eller derover.«

- o0o -

Er der spørgsmål, står jeg naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Mads Rørvig

Direktør, De Danske Bilimportører

Side 4

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag 1

De Danske Bilimportører

Rådhuspladsen 16

1550 København V

Att.: Direktør Gunni Mikkelsen

Dato: 20. oktober 2020

Sag: FO-20/09994-3

Sagsbehandler: /mrh

Direkte tlf.: +45 41 71 51 87

Forespørgsel om markedsføring af leasingaftaler og af virksomheder,

der udbyder leasingaftaler, i forbindelse med markedsføring af spil el-

ler spiludbydere

Ved e-mail af 28. august 2020 har De Danske Bilimportører anmodet For-

brugerombudsmanden om at vurdere forskellige fortolkningsspørgsmål

vedrørende markedsføringslovens §§ 11 a og 11 b, som trådte i kraft den

1. juli 2020.

Forbrugerombudsmanden kan på anmodning fra en erhvervsdrivende af-

give udtalelse om sin vurdering af lovligheden af påtænkte markedsfø-

ringsforanstaltninger, medmindre en stillingtagen giver anledning til særlig

tvivl, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Det følger af

markedsføringslovens § 30.

Derimod har Forbrugerombudsmanden ikke ressourcer til at afgive udta-

lelser, der har karakter af juridiske responsa eller lignende, som skal afklare

generelle fortolkningsspørgsmål vedrørende forskellige lovbestemmelser.

Her må den erhvervsdrivende i stedet rette henvendelse til en advokat.

Da begreberne operationel leasing og finansiel leasing ikke er definerede

begreber, har Forbrugerombudsmanden ikke inddraget disse begreber i sin

besvarelse af De Danske Bilimportørers forespørgsel, men vurderet hvor-

når der lovligt kan ske markedsføring af leasingaftaler og af virksomheder,

der udbyder leasingaftaler, hvorved spørgsmålene 2 til 6 i henvendelsen

fra De Danske Bilimportører i vidt omfang besvares.

Markedsføring af leasingaftaler, der

ikke er forbrugerkreditaftaler

og mar-

kedsføring af virksomheder, der ikke udbyder forbrugerkreditaftaler, er

ikke omfattet af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1.

Markedsføring af leasingaftaler,

der er kreditkøb,

er omfattet af undtagel-

sen i § 11 b, stk. 3, hvorefter forbuddet i § 11 b, stk. 1, ikke finder anven-

delse. Det samme gælder markedsføring af virksomheder, der udbyder så-

danne leasingaftaler og ikke udbyder andre forbrugerkreditaftaler end

kreditkøb.

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

41 71 51 51

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

forbrugerombudsmanden@

forbrugerombudsmanden.dk

www.forbrugerombudsmanden.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

Medlem af International Con umer

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Markedsføring af virksomheder, der udover leasingaftaler også udbyder

forbrugerkreditaftaler uafhængigt af køb af en specifik vare eller tjeneste-

ydelse,

er derimod omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, medmindre fx

visningen eller omtalen af virksomhedens navn, logo eller andre kendetegn

sker i markedsføring af en leasingaftale/forbrugerkreditaftale, der er kre-

ditkøb, jf. undtagelsen i § 11 b, stk. 3.

De Danske Bilimportørers henvendelse

De Danske Bilimportører har i henvendelsen til Forbrugerombudsmanden

stillet følgende seks spørgsmål vedrørende fortolkningen af markedsfø-

ringslovens §§ 11 a og 11 b:

Er § 11b i strid med direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis

”Direkti-

vet” ?

Er forbuddet i § 11b begrænset til alene at gælde forbrugslånsvirksomheder,

der udbyder forbrugerkreditaftaler med kontant udbetaling?

Er markedsføring af en operationel leasingaftale omfattet af forbuddet i § 11b,

stk. 1, hvis (1) en bilforhandler, på vegne af forbrugslånsvirksomheden, mar-

kedsfører og formidler leasingaftalen, OG (2) kun leasingaftalen markedsføres

direkte, idet markedsføring af forbrugslånsvirksomheden er begrænset til

pligt æssige opl s i gskrav, f ”leasi g udb des via Forbrugslå svirkso hed

A” –

uden forbrugslånsvirksomheden på anden måde brandes, fx ved visning

af logo.

Anses en finansiel leasingaftale, hvor der er fastsat en pligt til at købe aftale-

genstanden efter leasingperiodens udløb, enten i selve aftalen eller i en sepa-

rat aftale, for markedsføring af en kreditaftale omfattet af §11a, stk. 1, hhv. §

11b, stk. 1.

Hvis ja, anses det for et kreditkøb omfattet af undtagelsen i § 11b, stk. 3.

Er markedsføring af en finansiel leasingaftale omfattet af forbuddet i § 11b,

stk. 1, hvis (1) en bilforhandler, på vegne af forbrugslånsvirksomheden, mar-

kedsfører og formidler leasingaftalen, OG (2) kun leasingaftalen markedsføres

direkte, idet markedsføring af forbrugslånsvirksomheden er begrænset til

pligt æssige opl s i gskrav, f ”leasi g udb des via Forbrugslå svirkso hed

A” –

uden forbrugslånsvirksomheden på anden måde brandes, fx ved visning

af logo.

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Er det korrekt forstået, at § 11b, stk. 3, alene omfatter finansieringskøb af en

specifik vare eller tjenesteydelse, selvom dette ikke fremgår direkte af ordly-

den, jf. modsætningsvis § 11a, stk. 3, nr. 3.

Hvis ikke, hvilke tilfælde er der så tæ kt på?”

De Danske Bilimportører har sammen med henvendelsen vedlagt en kopi

af Radio- og tv-nævnets afgørelse af 23. august 2007, hvor nævnet vurde-

rede, at en tv-reklame fra Mercuri Urval A/S angående et stillingsopslag

hos Skandinavisk Tobakskompagni ikke var i strid med forbuddet mod re-

klame for tobaksprodukter og for varer der fortrinsvis benyttes til tobaks-

rygning i reklamebekendtgørelsens § 16.

Lovgrundlaget

Markedsføringslovens § 11 b

forbyder markedsføring af visse forbrugs-

lånsvirksomheder og forbrugerkreditaftaler i forbindelse med markedsfø-

ring af spil eller spiludbydere:

”§

11 b.

Enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til

forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt,

jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af boligkreditaftaler.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomhe-

der og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spil-

udbydere, hvis kredit udbydes med henblik på køb af en vare eller tjenesteydelse,

hvorefter køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af kø-

besummen eller en del af denne eller købesummen helt eller delvis dækkes ved lån

indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne

og sælgeren.”

Af lovforarbejderne

til bestemmelsen fremgår blandt andet:

”Forbuddet

vil som udgangspunkt gælde enhver markedsføring af forbrugslåns-

virksomheder og af forbrugerkreditaftaler. Det betyder, at enhver handling foreta-

get i erhvervsøjemed, der har til formål at fremme afsætningen af forbrugerkredit-

aftaler eller forbrugslånsvirksomhedens forretning i øvrigt, er omfattet af forbud-

det. Forbuddet vil indebære, at forbrugslånsvirksomheden hverken må markeds-

føre forbrugslånsvirksomheden, herunder f.eks. navn, logo eller andre kendetegn,

der identificerer forbrugslånsvirksomheden, eller forbrugerkreditaftaler uanset år-

lig omkostning i procent, hvis markedsføring sker i forbindelse med markedsføring

af spil eller spiludbydere.

Lov nr. 801 af 9. juni 2020 om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsfø-

ring og lov om finansiel virksomhed.

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov

om finansiel virksomhed, fremsat den 26. marts 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

(2019/1 LSF 149).

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Ved forbrugslånsvirksomhed forstås i overensstemmelse med § 2, nr. 1, i lov om

forbrugslånsvirksomheder en virksomhed, der udbyder kreditaftaler til forbrugere,

jf. lovens § 1, stk. 1. Lovens § 1, stk. 1, vedrører kreditaftaler, der ydes helt eller

delvis med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos en anden virk-

somhed, kreditaftaler, der ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse,

eller kreditaftaler, der udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, og

hvor kreditten ydes med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos

virksomheden.

En kreditaftale er defineret i § 2, nr. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder, som en

aftale, hvorved en virksomhed yder eller giver tilsagn om at yde en forbrugerkredit

i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel

ordning, bortset fra aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af

samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de

leveres. Begrebet kreditaftaler omfatter både kreditaftaler med fast løbetid og kre-

ditaftaler med variabel løbetid, f.eks. kassekreditter.

[…]

Både fysiske og juridiske personer, herunder kreditgivere og kreditformidlere, som

defineret i lov om kreditaftaler, er omfattet af forbuddet. Således vil eksempelvis

influenter og låneplatforme være omfattet, og en forbrugslånsvirksomhed vil f.eks.

ikke lovligt kunne indgå aftale med en influent om at markedsføre forbrugslåns-

virksomheden eller forbrugerkreditaftaler til forbrugere på forbrugslånsvirksom-

hedens vegne.

Forbuddet vil gælde alle steder, uanset hvilket medie markedsføringen finder sted.

Til eksempel må markedsføring hverken ske online, herunder på internettet, soci-

ale medier eller applikationer, i tv eller radio, on-demand, i trykte medier, på skilte

eller digitale skærme i det offentlige rum, på eller i offentlige transportmidler, i

forretningsvinduer eller på private husgavle og lignende.

Det afgørende for, om forbuddet vil finde anvendelse er, at markedsføringen af

forbrugslånsvirksomheden eller forbrugerkreditaftaler sker i forbindelse med mar-

kedsføring af spil eller spiludbydere. Dette vil bero på en konkret vurdering.

[…]

Det påhviler den enkelte forbrugslånsvirksomhed selv at sikre sig, at der ikke kø-

bes reklametid eller sker anden markedsføring i forbindelse med markedsføring af

spil eller spiludbydere.

Markedsføringsforbuddet foreslås indført for at begrænse den intensive markeds-

føring af forbrugerkreditaftaler med høje omkostninger, som i dag finder sted. Sær-

ligt i forbindelse med sportsprogrammer ses markedsføring af forbrugerkreditafta-

ler eller forbrugslånsvirksomheder ofte i forbindelse med markedsføring af spil og

spiludbydere. Forbuddet skal understøtte, at færre forbrugere bliver eksponeret for

og optager forbrugerkreditaftaler med høje omkostninger til brug for spil med ri-

siko for at blive fanget i en gældsspiral.

[…]

Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11 b, stk. 1, er de fysiske og juridiske per-

soner, herunder kreditgivere og kreditformidlere, der markedsfører en forbrugs-

lånsvirksomhed eller kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring

af spil eller spiludbydere, når kreditaftalen ikke er en boligkreditaftale eller finan-

sieringskøb.

Gerningsindholdet består i markedsføring af en forbrugslånsvirksomhed eller kre-

ditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere,

når kreditaftalen ikke er en boligkreditaftale eller finansieringskøb.

[…]

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås i § 11 b, stk. 3, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved markedsføring af

forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med mar-

kedsføring af spil eller spiludbydere, hvis kredit udbydes med henblik på køb af

en vare eller tjenesteydelse, hvorefter køberen efter aftale med sælgeren har fået

henstand med betaling af købesummen eller en del af denne, eller købesummen

helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag

af en aftale herom mellem denne og sælgeren.

Forslaget vil medføre, at der gerne må ske markedsføring af finansieringskøb af en

vare eller tjenesteydelse i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Derved begrænses forbuddet i § 11 b, stk. 1, til markedsføring af forbrugerkredit-

aftaler med kontant udbetaling og virksomheder, der udbyder forbrugerkreditafta-

ler med kontant udbetaling.

Undtagelsen foreslås indført, da finansieringskøb af en vare eller tjenesteydelse

ikke i samme grad som forbrugerkreditaftaler med kontant udbetaling vurderes at

kunne fremme ludomani ved markedsføring i forbindelse med markedsføring af

spil og spiludbydere.”

Forbrugerombudsmandens vurdering

Efter ordlyden af bestemmelsen i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, er

enhver form for markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditafta-

ler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere

forbudt.

Det fremgår imidlertid af undtagelsen i § 11 b, stk. 3, at forbuddet i stk. 1

ikke finder anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og

forbrugerkreditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil eller spilud-

bydere, hvis kreditten udbydes som kreditkøb.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse omfatter undtagelsen i § 11,

stk. 3, alene kredit der udbydes med henblik på køb af en

specifik

vare eller

tjenesteydelse. Forbrugerombudsmanden lægger vægt på ordlyden af stk.

3, hvorefter kreditten helt eller delvis skal

dække ”købesummen”, og på

formålet med forbuddet i stk. 1.

Begreberne ”forbrugslånsvirksomhed” og ”kreditaftaler til forbrugere”

skal ifølge lovforarbejderne til bestemmelsen i markedsføringslovens § 11

b, stk. 1, forstås i henhold til definitionerne i § 2, nr. 1, og § 2, nr. 3, i lov

om forbrugslånsvirksomheder.

Leasingaftaler til forbrugere, hvor der ikke ydes eller gives tilsagn om at

yde en kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende

form for finansiel ordning, er ikke forbrugerkreditaftaler, og virksomheder,

der ikke udbyder forbrugerkreditaftaler, er ikke forbrugslånsvirksomheder.

Forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, finder derfor ikke anven-

delse.

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Indebærer en leasingaftale, at forbrugeren ydes eller gives tilsagn om en

kredit med henblik på køb af en specifik vare eller tjenesteydelse

–

enten

ved at køberen/forbrugeren efter aftale med sælgeren får henstand med be-

taling af købesummen eller en del af denne, eller ved at købesummen helt

eller delvist dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grund-

lag af en aftale herom mellem denne og sælgeren

–

er det en forbrugerkre-

ditaftale, som dog er omfattet af undtagelsen i § 11 b, stk. 3, hvorfor for-

buddet i stk. 1 ikke finder anvendelse. Det samme gælder markedsføring

af virksomheder, der udbyder sådanne leasingaftaler og ikke udbyder andre

forbrugerkreditaftaler end kreditkøb.

Markedsføring af forbrugslånsvirksomheder, der udover leasingaftaler

også udbyder forbrugerkreditaftaler

uafhængigt af køb af en specifik vare

eller tjenesteydelse,

er derimod omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, med-

mindre fx visningen eller omtalen af virksomhedens navn, logo eller andre

kendetegn sker i markedsføring af en leasingaftale/forbrugerkreditaftale,

der opfylder betingelserne for at være undtaget efter stk. 3.

Forbrugerombudsmanden lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår

af lovforarbejderne til § 11 b, stk. 1, at enhver handling foretaget i er-

hvervsøjemed, der har til formål at fremme afsætningen af forbrugerkre-

ditaftaler

eller forbrugslånsvirksomhedens forretning i øvrigt,

er omfattet

af forbuddet, og at stk. 3 ifølge forarbejderne begrænser forbuddet i stk. 1

til at omfatte markedsføring af forbrugerkreditaftaler med kontant udbeta-

ling og virksomheder, der udbyder forbrugerkreditaftaler med kontant ud-

betaling.

Afsluttende bemærkninger

Forbrugerombudsmanden vil ved behandlingen af en eventuel sag om mar-

kedsføring af forbrugslånsvirksomheder anse det for en skærpende om-

stændighed, hvis der er iværksat markedsføringstiltag, som Forbrugerom-

budsmanden har vurderet vil være i strid med markedsføringsloven.

Det er i sidste ende domstolene, der afgør, om et tiltag er i strid med mar-

kedsføringsloven.

De Danske Bilimportører er velkomne til at kontakte os, hvis I har

spørgsmål eller ønsker et uddybende møde.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Mai Robrahn Hansen

Chefkonsulent, cand. jur., procedør

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag 2

De Danske Bilimportører

Raadhuspladsen 16

1550 København V

Att.: Adm. Direktør Mads Rørvig

Dato: 12. januar 2020

Sag: FO-20/13610-2

Sagsbehandler: /mrh

Direkte tlf.: +45 41 71 51 87

Sendt med digital post til [email protected]

Forhåndsbesked om markedsføring af forbrugslånsvirksomheder,

som udbyder forskellige finansielle produkter

Ved e-mail af 19. november 2020 har De Danske Bilimportører anmodet

Forbrugerombudsmanden om at uddybe sit brev af 20. oktober 2020 om

sin fortolkning af markedsføringslovens § 11 b i relation til markedsføring

af virksomheder, der udbyder leasingaftaler.

De Danske Bilimportører oplyser, at baggrunden for den fornyede henven-

delse til Forbrugerombudsmanden er, at De Danske Bilimportører og Bil-

branchen i DI ikke har en fælles forståelse af, hvordan Forbrugerombuds-

mandens brev af 20. oktober 2020 skal forstås.

For at sikre at medlemmerne i de to brancheorganisationer får en ensartet

rådgivning, ønsker De Danske Bilimportører at modtage Forbrugerom-

budsmandens vurdering af følgende spørgsmål:

”I Forbrugero buds a de s brev fre går side 6, afs it

og :

FOR B R U GE R O M BU D S MA N D E N

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

41 71 51 51

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

forbrugerombudsmanden@

forbrugerombudsmanden.dk

www.forbrugerombuds manden.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

”I debærer

en leasingaftale, at forbrugeren ydes eller gives tilsagn om en kre-

dit med henblik på køb af en specifik vare eller tjenesteydelse

–

enten ved at kø-

beren/forbrugeren efter aftale med sælgeren får henstand med betaling af kø-

besummen eller en del af denne, eller ved at købesummen helt eller delvist dæk-

kes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom

mellem denne og sælgeren

–

er det en forbrugerkreditaftale, som dog er omfat-

tet af undtagelsen i § 11 b, stk. 3, hvorfor forbuddet i stk. 1ikke finder anvendelse.

Det samme gælder markedsføring af virksomheder, der udbyder sådanne lea-

singaftaler og ikke udbyder andre forbrugerkreditaftaler end kreditkøb.

Markedsføring af forbrugslånsvirksomheder, der udover leasingaftaler også ud-

byder forbrugerkreditaftaler uafhængigt af køb af en specifikvare eller tjeneste-

ydelse, er derimod omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, medmindre fx visningen

eller omtalen af virksomhedens navn, logo eller andre kendetegn sker i markeds-

føring af en leasingaftale/forbrugerkreditaftale, der opfylder betingelserne for a t

være u dtaget efter stk. 3.”

Spørgsmål:

Medlem af International Con umer

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Refererer det sidste led, i 2. afsnit; ”der opfylder betingelserne for at

være undtaget efter stk. 3”, både ”leasingaftale og forbrugerkreditaf-

tale”, eller kun til ”forbrugerkreditaftale”?

Kan en leasingaftale lovligt markedsføres i forbindelse med markeds-

føring af spil eller spiludbydere, hvis den forbrugslånsvirksomhed (der

udbyder leasingaftalen):

i andre sammenhænge udbyder andre forbrugerkreditaftaler end

kreditkøb, fx fritstående lån?

b) kun udbyder

kreditkøb?

c) kun udbyder

kreditkøb, men helt eller delvist har samme forret-

ningskendetegn, fx navn eller logo, som en forbrugslånsvirksom-

hed (der udbyder andre forbrugerkreditaftaler end kreditkøb). Det

vil ofte være tilfældet for koncernforbundne virksomheder, fx Jy-

ske Finans A/S og Jyske Bank A/S.”

Lovgrundlaget

Markedsføringslovens § 11 b

forbyder markedsføring af visse forbrugs-

lånsvirksomheder og forbrugerkreditaftaler i forbindelse med markedsfø-

ring af spil eller spiludbydere:

”§

11 b.

Enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til

forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt,

jf. dog stk. 2 og 3.

[…]

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomhe-

der og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spil-

udbydere, hvis kredit udbydes med henblik på køb af en vare eller tjenesteydelse,

hvorefter køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af kø-

besummen eller en del af denne eller købesummen helt eller delvis dækkes ved lån

indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne

og sælgeren.”

Af lovforarbejderne

til bestemmelsen fremgår blandt andet:

”Forbuddet

vil som udgangspunkt gælde enhver markedsføring af forbrugslåns-

virksomheder og af forbrugerkreditaftaler. Det betyder, at enhver handling foreta-

get i erhvervsøjemed, der har til formål at fremme afsætningen af forbrugerkredit-

aftaler eller forbrugslånsvirksomhedens forretning i øvrigt, er omfattet af forbud-

det. Forbuddet vil indebære, at forbrugslånsvirksomheden hverken må markeds-

føre forbrugslånsvirksomheden, herunder f.eks. navn, logo eller andre kendetegn,

Lov nr. 801 af 9. juni 2020 om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsfø-

ring og lov om finansiel virksomhed.

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov

om finansiel virksomhed, fremsat den 26. marts 2020 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

(2019/1 LSF 149).

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

der identificerer forbrugslånsvirksomheden, eller forbrugerkreditaftaler uanset år-

lig omkostning i procent, hvis markedsføring sker i forbindelse med markedsføring

af spil eller spiludbydere.

Ved forbrugslånsvirksomhed forstås i overensstemmelse med § 2, nr. 1, i lov om

forbrugslånsvirksomheder en virksomhed, der udbyder kreditaftaler til forbrugere,

jf. lovens § 1, stk. 1. Lovens § 1, stk. 1, vedrører kreditaftaler, der ydes helt eller

delvis med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos en anden virk-

somhed, kreditaftaler, der ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse,

eller kreditaftaler, der udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, og

hvor kreditten ydes med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos

virksomheden.

En kreditaftale er defineret i § 2, nr. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder, som en

aftale, hvorved en virksomhed yder eller giver tilsagn om at yde en forbrugerkredit

i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel

ordning, bortset fra aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af

samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de

leveres. Begrebet kreditaftaler omfatter både kreditaftaler med fast løbetid og kre-

ditaftaler med variabel løbetid, f.eks. kassekreditter.

[…]

Det afgørende for, om forbuddet vil finde anvendelse er, at markedsføringen af

forbrugslånsvirksomheden eller forbrugerkreditaftaler sker i forbindelse med mar-

kedsføring af spil eller spiludbydere. Dette vil bero på en konkret vurdering.

[…]

Markedsføringsforbuddet foreslås indført for at begrænse den intensive markeds-

føring af forbrugerkreditaftaler med høje omkostninger, som i dag finder sted. Sær-

ligt i forbindelse med sportsprogrammer ses markedsføring af forbrugerkreditafta-

ler eller forbrugslånsvirksomheder ofte i forbindelse med markedsføring af spil og

spiludbydere. Forbuddet skal understøtte, at færre forbrugere bliver eksponeret for

og optager forbrugerkreditaftaler med høje omkostninger til brug for spil med ri-

siko for at blive fanget i en gældsspiral.

[…]

Det foreslås i § 11 b, stk. 3, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved markedsføring af

forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med mar-

kedsføring af spil eller spiludbydere, hvis kredit udbydes med henblik på køb af

en vare eller tjenesteydelse, hvorefter køberen efter aftale med sælgeren har fået

henstand med betaling af købesummen eller en del af denne, eller købesummen

helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag

af en aftale herom mellem denne og sælgeren.

Forslaget vil medføre, at der gerne må ske markedsføring af finansieringskøb af en

vare eller tjenesteydelse i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Derved begrænses forbuddet i § 11 b, stk. 1, til markedsføring af forbrugerkredit-

aftaler med kontant udbetaling og virksomheder, der udbyder forbrugerkreditafta-

ler med kontant udbetaling.

Undtagelsen foreslås indført, da finansieringskøb af en vare eller tjenesteydelse

ikke i samme grad som forbrugerkreditaftaler med kontant udbetaling vurderes at

kunne fremme ludomani ved markedsføring i forbindelse med markedsføring af

spil og spiludbydere.”

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Forbrugerombudsmandens vurdering

Ad. spørgsmål 1

Forbrugerombudsmanden skrev følgende i sit brev af 20. oktober 2020 til

De Danske Bilimportører:

Markedsføring af forbrugslånsvirksomheder, der udover leasingaftaler også ud-

byder forbrugerkreditaftaler uafhængigt af køb af en specifikvare eller tjeneste-

ydelse, er derimod omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, medmindre fx visningen

eller omtalen af virksomhedens navn, logo eller andre kendetegn sker i markeds-

føring af en leasingaftale/forbrugerkreditaftale, der opfylder betingelserne for at

være u dtaget efter stk. 3.”

Sidste led i afsnittet skal forstås således:

”[…], ed i dre fx vis i ge eller o tale af virkso hede s av , logo eller a -

dre kendetegn sker i markedsføring af

kreditkøb u dtaget efter stk. 3.”

Ad. spørgsmål 2a

Hvis leasingaftalen er kreditkøb, kan fx navnet eller logoet for den for-

brugslånsvirksomhed, som udbyder leasingaftalen, vises i markedsførin-

gen af leasingaftalen, selvom virksomheden i andre sammenhænge udby-

der andre forbrugerkreditaftaler end kreditkøb, herunder fritstående lån.

Det følger af undtagelsen i markedsføringslovens § 11 b, stk. 3.

Hvis leasingaftalen ikke er kreditkøb, bliver markedsføringen af leasingaf-

talen efter Forbrugerombudsmandens opfattelse derimod omfattet af for-

buddet i § 11 b, stk. 1, hvis den viser fx navnet eller logoet på den forbrugs-

lånsvirksomhed, som udbyder leasingaftalen og som i andre sammen-

hænge udbyder andre forbrugerkreditaftaler end kreditkøb.

Ad. spørgsmål 2b

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbuddet i § 11 b, stk. 1,

ikke gælder for markedsføring af en leasingaftale, der viser fx navn, logo

eller andre kendetegn for en forbrugslånsvirksomhed, som

kun

udbyder

kreditkøb, da markedsføring af sådanne virksomheder er omfattet af und-

tagelsen i § 11 b, stk. 3.

Ad. spørgsmål 2c

Forbrugerombudsmanden forstår spørgsmålet således, at en forbrugslåns-

virksomhed, der kun udbyder kreditkøb, ønsker at

brande sig

i markedsfø-

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ring med fx virksomhedens navn, logo eller andre kendetegn, som virk-

somheden delvist har tilfælles med en anden virksomhed i samme koncern,

der er omfattet af forbuddet i § 11 b.

Branding af forbrugslånsvirksomheder, der kun udbyder kreditkøb er und-

taget fra forbuddet i § 11 b, stk. 1, efter stk. 3. Efter Forbrugerombudsman-

dens opfattelse kan en sådan markedsføring derfor lovligt ske i forbindelse

med markedsføring af spil/spiludbydere, selvom virksomheden helt eller

delvist deler forretningskendetegn med fx en udbyder af fritstående for-

brugslån. Hvis markedsføringen medfører markedsføring af sidstnævnte

forbrugslånsvirksomhed, der udbyder fritstående forbrugslån, (og ikke af

kreditkøbsvirksomheden), vil markedsføringen dog kunne udgøre en over-

trædelse af forbuddet i § 11 b, stk. 1, som vil være strafbar for virksomhe-

derne, i det omfang overtrædelsen kan tilregnes virksomhederne, herunder

som medvirken.

Afsluttende bemærkninger

Forbrugerombudsmanden vil ved behandlingen af en eventuel ny sag om

markedsføring, som er omfattet af forhåndsbeskeden, anse det for en skær-

pende omstændighed, hvis der er iværksat markedsføringstiltag, som For-

brugerombudsmanden har vurderet vil være i strid med markedsføringslo-

ven.

Det er i sidste ende domstolene, der afgør, om et tiltag er i strid med mar-

kedsføringsloven.

De Danske Bilimportører og Bilbranchen er velkomne til at kontakte un-

dertegnede, hvis der måtte opstå spørgsmål eller være behov for et uddy-

bende møde.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Mai Robrahn Hansen

Chefkonsulent, cand. jur. procedør.

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren