L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 173 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

3. marts 2021

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag om ændring af markeds-

føringsloven

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre en undtagelse til forbuddet i mar-

kedsføringslovens § 11 b, stk. 1, mod enhver markedsføring af forbrugs-

lånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med mar-

kedsføring af spil eller spiludbydere. Den foreslåede undtagelse har til

hensigt at sikre sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv. Und-

tagelsen indføres på baggrund af den politiske aftale af 19. januar 2021

indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Med forslaget undtages forbrugslånsvirksomheders sponsorering af id-

rætsorganisationer, almennyttige foreninger og fonde fra forbuddet mod

markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere

i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, såfremt for-

brugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25

pct. eller derover.

Lovforslaget blev sendt i høring den 12. februar 2021 med høringsfrist

den 26. februar 2021. Der er modtaget 15 høringssvar med bemærkninger

til udkastet til lovforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. På baggrund af de

indkomne svar lægges der op til foretage enkelte justeringer i lovforsla-

get, jf. nedenfor. De indkomne høringssvar har derudover givet anledning

til enkelte redaktionelle ændringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse

ændrer dog ikke ved substansen i det pågældende forslag og omtales der-

for ikke nærmere i dette notat.

Da der i aftalekredsen var ønske om, at ændringen træder i kraft hurtigst

muligt, er lovforslaget sendt i høring parallelt med fremsættelsen af lov-

forslaget i Folketinget onsdag den 24. februar 2021. Justeringer på bag-

grund af de modtagne høringssvar, som beskrevet nedenfor, vil derfor

indgå i et ændringsforslag til lovforslaget.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser, at der generelt er opbakning til lempe markedsføringsfor-

buddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, men at flere høringsparter,

herunder Autobranchen Danmark, Dansk Erhverv, Danske Medier, De

Danske Bilimportører, Finans Danmark, Finans- & Leasing, Kreativitet

og Kommunikation og TV 2 Danmark A/S gerne havde set, at lovforsla-

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

get havde adresseret flere af de udfordringer, der er blevet påpeget i for-

bindelse med indførelsen af markedsføringsforbuddet. DBU og DIF bak-

ker op om lovforslaget i sin nuværende form. Danske Annoncører og

Markedsførere er imod forslaget bl.a. med henvisning til EU-retten. For-

brugerrådet Tænk kan ikke støtte lovforslaget af hensyn til forbrugerbe-

skyttelsen.

Autobranchen Danmark bifalder lovforslaget, men er fortsat bekymrede

for, hvor restriktivt forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, skal

tolkes, da forbrugslånsvirksomheden ikke altid er herre over, hvordan og

i hvilken anden sammenhæng deres reklame vises. Autobranchen Dan-

mark foreslår derfor, at markedsføring af leasingaftaler ligeledes undtages

forbuddet i § 11 b, stk. 1, samt at der anlægges en mindre restriktiv til-

gang til, hvornår markedsføringen af forbrugslån sker i en sammenhæng

med en bettingreklame, i strid med § 11 b, stk. 1. Derudover mener Auto-

branchen Danmark, at forbuddet i § 11 b, stk. 1, kan være i strid med

EU’s direktiv om urimelig

handelspraksis og opfordrer til, at Erhvervs-

ministeriet undersøger lovmedholdeligheden i relation hertil nærmere.

Dansk Bilforhandler Union har med tilfredshed noteret sig forslaget om

indsættelse af § 11 b, stk. 4, og har ikke yderligere kommentarer til hø-

ring vedr. ændring af markedsføringsloven.

Dansk Erhverv hilser det overordnet velkomment, at der nu er fundet en

løsning, så både forbrugslånsvirksomheder og spilleselskaber kan være

sponsorer i de danske sportsklubber uden, at forbrugslånsvirksomhederne

risikerer at få bøder for deres markedsføring. Dansk Erhverv henviser dog

til, at adskillige aktører har rejst tvivl om, hvorvidt det er i overensstem-

melse med de EU-retlige regler at indføre et forbud, som det der er ind-

ført med markedsføringslovens § 11 b, stk. 1. Dansk Erhverv opfordrer

derfor til, at bestemmelsen i § 11 b helt fjernes fra markedsføringsloven.

Dansk Erhverv henviser i den forbindelse til, at man med såvel det ved-

tagne ÅOP-loft som omkostningsloftet på 100 procent har indført til-

strækkelig beskyttelse af forbrugerne således, at forbrugerne ikke længere

udsættes for markedsføring af eller kan indgå forbrugerkreditter med høje

omkostninger. Dansk Erhverv mener, det er ude af proportioner generelt

at forbyde markedsføring af forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med

spil, og henviser derudover til de praktisk udfordringer forbrugslånsvirk-

somhederne har med at sikre sig, at deres reklamer ikke bliver vist i for-

bindelse med en reklame for et spilleselskab.

Danske Annoncører og Markedsførere (DAOM) er af den klare opfattel-

se, at markedsføringsloven § 11 b strider mod EU-retten, og kan allerede

af den grund ikke støtte lovforslaget, men foreslår i stedet markedsfø-

ringslovens § 11 b ophæves. DAOM har forståelse for, at Erhvervsmini-

steriet grundet Covid-19 pandemien arbejder under et stort pres, men det

må ikke gå ud over den demokratiske proces og lovkvaliteten. Forbuddet

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, har alvorlige økonomiske konse-

kvenser for foreningens medlemmer. Derfor er det så meget mere urime-

ligt, at ændringen til loven hastes igennem i strid med grundlæggende

principper for lovkvalitet.

Danske Medier har ikke kommentarer til indholdet i lovforslaget, der som

tilsigtet vil indføre en undtagelse til forbuddet i markedsføringslovens §

11 b, stk. 1, afgrænset til sponsorindtægter til dansk idræts- og forenings-

liv. Foreningen vil imidlertid gerne påpege, at lovændringen ikke tager

højde for at private annoncebærende medier er ramt af den samme pro-

blemstilling som dansk idræts- og foreningsliv, hvilket Danske Medier

har gjort Erhvervsministeriet og folketingets Erhvervsudvalg opmærksom

på før og efter ”Kviklånslovens” vedtagelse.

DBU mener generelt, at den foreslåede lovændring retter op på de pro-

blemer, som loven har skabt i foreningslivet og dansk fodbold og takker

regeringen og aftalepartierne for at

lytte til DBU’s bekymring og

finde en

god politisk løsning på sponsor-problemet.

De Danske Bilimportører er meget positive over for, at de politiske parti-

er ønsker at åbne op for en lempeligere fortolkning af markedsføringslo-

vens § 11 b, som skal sikre sponsorindtægter til dansk idræts- og for-

eningsliv på trods af markedsføringsforbuddet. Det er dog fortsat De

Danske Bilimportørers opfattelse, at MFL § 11 b er i strid med direktivet

om urimelig handelspraksis. Hvis regeringen trods denne usikkerhed om

bestemmelsens gyldighed fortsat ønsker at fastholde forbuddet i MFL §

11 b, opfordrer De Danske Bilimportører til, at markedsføring af privat-

leasingaftaler, på samme måde som kreditkøb, undtages fra forbuddet.

Det skal dels sikre, at forbrugerbeskyttelsen ikke forringes, dels at den

danske praksis i mindre grad strider mod EU-retten.

DIF har med tilfredshed noteret sig, at ændringen af markedsføringsloven

sikrer, at almindelige banker og sparekasser nu kan fortsætte deres spon-

sorater af både den professionelle idræt og den frivillige breddeidræt

uden at skulle bekymre sig om, at man bliver straffet økonomisk, fordi

banken eller sparekassen utilsigtet kommer til at optræde sammen med et

betting-firma.

Finans Danmark finder det positivt, at der er blevet lyttet til dele af den

kritik, de nye regler har været genstand for. Med den foreslåede undtagel-

sesbestemmelse repareres der dog alene på et lille hjørne af den uhen-

sigtsmæssige lovgivning, der blev indført i sommeren 2020 ved ”Opgør

med kviklån”.

Finans Danmark opfordrer således til, at der sker en gene-

rel lempelse af markedsføringslovens § 11 b, så forbuddet i forhold til

finansielle virksomheder alene omfatter produktmarkedsføring af for-

brugslån, og ikke enhver markedsføring af virksomheden. Derudover

opfordrer Finans Danmark til en politisk overvejelse om, hvorvidt det

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ikke tilsvarende er hensigtsmæssigt også at regulere spiludbyderne eller

måske regulere spiludbyderne frem for långiverne i forhold til markedsfø-

ring.

Finans- & Leasing opfordrer til, at markedsføringslovens § 11 b, stk. 1,

ophæves, da der allerede er solid beskyttelse rundt om forbrugerne for så

vidt angår adgangen til låntagning. Finans- & Leasing mener ikke, det

giver mening at begrænse markedsføringen af forbrugslån og i øvrigt for

forbrugslånevirksomhedernes markedsføring af andre finansielle produk-

ter og leasing, blot fordi der kan være fare for, at nogle forbrugere ender

op med problemer med ludomani. Det problem må i stedet bekæmpes på

selve spilleområdet. Repræsentanter for de finansielle virksomheder bør i

den forbindelse inddrages i drøftelserne på spilleområdet. Såfremt der

ikke for nærværende er politisk vilje til at ophæve markedsføringslovens

§ 11 b, bør leasing af motorkøretøj og leasing af andre aktiver ifølge Fi-

nans- og Leasing omfattes af undtagelsen i § 11 b, stk. 3.

Forbrugerrådet Tænk støtter ikke lovforslaget og påpeger, at det er vigtigt

at have en klar adskillelse af markedsføring af forbrugslån og spil, da

denne kombination udfordrer mange forbrugere. Forbrugerrådet Tænk er

derfor betænkelig ved at lempe på bestemmelsen, og lægger betydelig

vægt på, at man ikke går længere end den foreslåede ændring.

Kreativitet og Kommunikation (KREAKOM) finder det positivt, at man

har valgt politisk at genbesøge lovgivningen, men ærgrer sig over, at man

kun har valgt at tage stilling og stille ændringsforslag til den del, der om-

handler sponsorater. KREAKOM støtter det bagvedliggende beskyttel-

seshensyn, men mener fortsat ikke, at det er proportionalt, at brand-

markedsføring omfattes af markedsføringsforbuddet. Da det især er den

del af bestemmelsen, der problematiseres i forhold til EU-retten, finder

KREAKOM det oplagt at genoptage den politiske diskussion af dette.

TV 2 DANMARK A/S har forståelse for det politiske ønske om at regu-

lere visse former for forbrugslån. TV 2 har imidlertid kunnet konstatere,

at regeringens ”opgør med kviklån” har haft vidtgående

og i TV 2’s

optik - utilsigtede konsekvenser. TV 2 finder det på den baggrund bekla-

geligt, at forligskredsen bag det oprindelige lovindgreb ikke med det

fremsatte lovforslag om ændring af markedsføringsloven har valgt at

adressere de øvrige problemer, der er opstået som følge af lovindgrebet.

TV 2 vurderer, at forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, mod

markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler i forbindelse

med markedsføring af spil eller spiludbydere resulterer i et anslået årligt

tab for TV 2 på ca. 6-8 mio. kr. TV 2 anbefaler derfor, at omfanget af

forbuddet mod markedsføring af forbrugerlånsvirksomhed og kreditafta-

ler i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere genovervejes.

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

Lovforslaget skal gennemføre den politiske aftale af 19. januar 2021 ind-

gået af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftalen løser den

problematik, der har været rejst fra branchen om, at sportsklubber og

lignende ikke kunne blive sponsoreret af den lokale bank, hvis klubben

samtidig har haft sponsorater fra spiludbydere. Samtidig er der politisk

ønske om, at det store opgør med kviklån fra december 2019 fastholdes.

Lovforslaget har på den baggrund alene til formål at sikre sponsorind-

tægter til dansk idræts- og foreningsliv.

For så vidt angår forholdet til EU-retten, har Erhvervsministeriet anmo-

det om Kammeradvokatens vurdering af problemstillingen. Det er Kam-

meradvokatens vurdering, at de foreliggende fortolkningsbidrag ikke

entydigt peger på, hvorvidt markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, er i over-

ensstemmelse med artikel 3, stk. 9, i direktiv 2005/29/EF. Det er imidler-

tid Kammeradvokatens samlede konklusion, at der er flest holdepunkter

til støtte for, at bestemmelsen ikke går videre end tilladt efter Direktivet,

selv om der er tale om et generelt forbud, der rammer markedsføring af

alle forbrugslån og alle forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med

markedsføring af spil og spiludbydere. Det er på den baggrund fortsat

Erhvervsministeriets vurdering, at loven er i overensstemmelse med Di-

rektivet.

Idet selve lovforslaget ikke indeholder implementering af EU-regulering,

forholder lovforslaget sig ikke til EU-retten. En diskussion af forenelig-

heden af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, med direktiv

2005/29/EF om urimelig handelspraksis skal således ikke behandles i

nærværende lovforslag.

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

3.1. Idrætsorganisationer samt almennyttige foreninger og fonde

3.2. Undtagelsens anvendelsesområde

3.3. Skriftlige sponsoraftaler

3.4. Uanset medie

3.5. De økonomiske og implementeringsmæssige omkostninger for

det offentlige

3.1. Idrætsorganisationer samt almennyttige foreninger og fonde

Dansk Erhverv og DIF forstår

begrebet ”idrætsorganisationer” således, at

det også dækker over sammenslutninger af klubber, der agerer som en

forening eller et kapitalselskab. Det kan for eksempel være Divisionsfor-

eningen i fodbold, håndbold eller ishockey.

Finans Danmark har anført, at det giver anledning til udfordringer, at den

tilladte sponsorering knyttes op på en konkret idrætsorganisation, som

forbrugslånsvirksomheden har indgået skriftlig aftale med. Hermed tages

der ikke højde for en række sponsorater, der også har afgørende betyd-

ning, idet sponsorering af dansk idrætsliv favner langt bredere end anført

i lovforslaget. Det omfatter f.eks. også personlige sponsorater af idræts-

stjerner, sponsorering af private idrætsarrangementer, Team Danmark,

OL, selvejende institutioner med tilknytning til sport m.m.

Forbrugerombudsmanden bemærker, at det ikke fremgår af udkastet, om

sponsorering af e-Sport også vil være omfattet af undtagelsen i den fore-

slåede § 11 b, stk. 4. Forbrugerombudsmanden opfordrer endvidere til, at

almennyttige foreninger og fonde beskrives nærmere i bemærkningerne.

Kommentar

Ved idrætsorganisationer forstås til eksempel professionelle klubber og

medlemsbaserede lokale idrætsforeninger inden for breddeidrætten. Be-

grebet ”idrætsorganisationer” dækker

også over sammenslutninger af

klubber, der agerer som en forening eller et kapitalselskab som f.eks.

Divisionsforeningen i fodbold, håndbold, eller ishockey. Det har ingen

betydning, om der er tale om idræt i traditionel forstand, eller hvilket

lovligt interessefællesskab der for eksempel dyrkes i en almennyttig for-

ening. Til eksempel vil e-sport og brætspil og individuelle udøvere heraf

også være omfattet på lige fod med andre sportsgrene.

På baggrund af de modtagne høringssvar justeres den foreslåede undta-

gelse og bemærkningerne hertil, så lempelsen ikke blot sikrer sponsorater

af idrætsorganisationer, men også af individuelle sportsudøvere, samt af

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

idrætsfaciliteter som sportshaller og lignende og idrætsbegivenheder,

som f.eks. nationale, regionale og globale mesterskaber samt olympiske

lege. Lempelsen skal også rumme Team Danmark som selvejende non-

profit organisation. Dermed vil sponsoraftaler med arrangører af stæv-

ner, slutrunder, cykelløb m.v. også være omfattet af undtagelsen fra for-

buddet, hvis det ikke er selve klubben eller forbundet, der er arrangør.

Organisationer relateret til OL eller et fælles marketingsselskab, som

idrætsforbundene har overdraget deres kommercielle rettigheder til i

forbindelse med store sportsbegivenheder vil også være omfattet. Det

samme gælder sponsorering af byggeriet af en ny sportshal eller egentli-

ge navnesponsorater af sportsarenaer og lignende.

Ovenstående vil blive præciseret ved en ændring af selve undtagelsen i

den foreslåede § 11, stk. 4, samt i bemærkningerne hertil. Det vil således

blive præciseret, at markedsføringsforbuddet i markedsføringslovens § 11

b, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis markedsføring sker ved en forbrugs-

lånsvirksomheds sponsorering af idræt, almennyttige foreninger og fon-

de. Det vil samtidig blive præciseret i bemærkningerne, hvad der skal

forstås ved idræt, herunder individuelle idrætsudøvere, idrætsorganisati-

oner, -begivenheder eller -faciliteter, samt selvejende non-profit organi-

sationer, og at idræt også omfatter e-sport og brætspil og individuelle

udøvere heraf på lige fod med andre sportsgrene.

3.2. Undtagelsens anvendelsesområde

Finans Danmark har anført, at lovforslaget giver udfordringer i forhold

til, hvad der kan indfortolkes i formuleringen ”ved sponsorering”, idet

sponsorering, herunder markedsføring af sponsorvirksomheden, i dag er

langt bredere end angivet i lovforslaget. Sponsorater består grundlæggen-

de i en økonomisk støtte, der ydes som betaling for en kommerciel ek-

sponering af sponsorvirksomheden. Denne eksponering opnås på mange

forskellige måder. Der kan være tale om eksponering, der fremstår som

udført af idrætsorganisationen, hvor sponsorvirksomhedens navn, logo

mv. eksponeres på f.eks. sportsklubbens lokationer, bygninger og effek-

ter. Men der kan i lige så høj grad være tale om anden markedsføring,

f.eks. sponsorvirksomhedens fysiske eller digitale markedsføring i egne

lokaler, online eller i det offentlige rum af, at virksomheden er sponsor.

Finans Danmark forstår de foreslåede bemærkninger således, at der læg-

ges op til en restriktiv tilgang, der vil medføre en kraftig begrænsning i

forhold til helt sædvanlig fysisk markedsføring i forbindelse med sponso-

rater, som f.eks. også vil omfatte markedsføring i øvrige trykte medier

(dagblade etc.), i det offentlige rum (busstoppesteder, plakater, husgavle,

busser etc.), da sådan markedsføring ikke har den nære tilknytning til

sportsforeningen eller sportsaktiviteten, som tilsyneladende kræves ifølge

bemærkningerne. Det bør derfor anføres i bemærkningerne, at en sådan

sponsorering også er omfattet af undtagelsen.

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finans- & Leasing forventer, at den foreslåede undtagelse vil føre til nye

afgrænsningsvanskeligheder.

Kommentar

Markedsføring, der sker ved sponsorering, skal forstås som den markeds-

føring, der som led i en skriftlig sponsoraftale er aftalt mellem forbrugs-

lånsvirksomheden og den pågældende idrætsudøver, idrætsorganisation,

-begivenhed eller -facilitet, selvejende non-profit organisation, almennyt-

tige forening eller fond.

Med undtagelsen vil det f.eks. være lovligt i en helsides annonce for Ros-

kildefestivalen at anføre, at xx-bank er sponser for festivalen uanset, at

der andet sted i avisen er en reklame for spil. Det samme gælder anden

fysisk reklame, f.eks. plakater, bannere, gavlreklamer, rullende bannere,

reklamesøjler mv. i det offentlige rum, f.eks. på bygninger og ved bus-

stoppesteder, samt sponsoreret indhold i radioen. Det gælder også, i for-

bindelse med et idrætsarrangement, hvor forbrugslånsvirksomheden er

sponsor for udeholdet, og hvor der derfor indgås aftale med f.eks. et bu-

reau eller lignende, der varetager udlejning af reklameplads. Endelig

præciseres det, at undtagelsen også vil omfatte sponsorering af byggeriet

af en ny sportshal, navnesponsorater af idrætshaller og lignende, samt

sponsorering af sportsstævner. Det afgørende for at undtagelsen finder

anvendelse er, at markedsføringen sker som udmøntning af en sponsoraf-

tale mellem de pågældende parter.

Ovenstående vil blive præciseret i bemærkningerne.

3.3. Skriftlige sponsoraftaler

Forbrugerombudsmanden henviser til, at undtagelsen, ifølge udkastet til

bemærkninger, kun gælder ved

skriftlige

sponsoraftaler, hvilket Forbru-

gerombudsmanden som håndhævelsesmyndighed finder hensigtsmæssigt.

Forbrugerombudsmanden opfordrer af retssikkerhedsmæssige årsager til,

at dette også kommer til at fremgå direkte af lovteksten, da forbuddet i §

11 b, stk. 1, er strafbelagt.

Kommentar

Som lovteksten er formuleret i lovudkastet, gælder undtagelsen ”mar-

kedsføring, der sker ved en forbrugslånsvirksomheds sponsorering…”. I

bemærkninger beskrives, at der herved forstås den markedsføring, der

som led i en sponsoraftale er aftalt mellem forbrugslånsvirksomheden og

den pågældende idrætsorganisation, almennyttige forening eller fond. En

sponsoraftale er i bemærkningerne defineret som en skriftlig aftale med

en forbrugslånsvirksomhed om ydelse af direkte eller indirekte tilskud til

finansiering af aktiviteterne i en idrætsorganisation, almennyttig forening

eller fond med henblik på at fremme forbrugslånsvirksomhedens navn,

logo, image, aktiviteter eller produkter. Definitionen er på linje med defi-

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

nitionen af sponsorering af programmer i radio- og fjernsynslovgivnin-

gen.

På baggrund af de modtagne høringssvar, vil det blive præciseret i lov-

teksten, at der skal være tale om en skriftlig sponsoraftale.

3.4. Uanset medie

DBU mener, at undtagelsen for markedsføringsforbuddet bør indrettes ud

fra hvem, der sælger sponsoratet, og ikke ud fra sponsoratets indhold,

form, digitale platforme eller medie. Udmøntningen af sponsorater fra

banker og spiludbydere, herunder den modydelse som sportsklubber eller

almene organisationer skal levere i forhold til et sponsorat, vil ske via

mange forskellige platforme. Sker markedsføring som udmøntning af en

sponsoraftale, er det derfor afgørende for DBU, at en forbrugslånsvirk-

somhed kan fremgå side om side med en spiludbyder som sponsornavn,

uanset hvor det vises og uanset platform.

Forbrugerombudsmanden henviser til, at det i udkastet til bemærkninger

er anført, at den foreslåede undtagelse vil omfatte markedsføring på digi-

tale medier, som f.eks. en hjemmeside og sociale medier, ”som den på-

gældende idrætsorganisation, almennyttige forening eller fond har råderet

over.” Forbrugerombudsmanden mener ud fra ordlyden af den foreslåede

undtagelse og udkastet til bemærkninger, at rækkevidden af den foreslåe-

de undtagelse kan give anledning til tvivl, men Forbrugerombudsmanden

antager, at undtagelsen tilsigter at omfatte ”markedsføring, der som led i

en sponsoraftale er aftalt mellem forbrugslånsvirksomheden og den på-

gældende

idrætsorganisation, almennyttige forening eller fond”,

uanset

hvor denne markedsføring sker.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse må den foreslåede undtagelse

for eksempel antages at omfatte markedsføring som følge af en sponsor-

aftale mellem en idrætsorganisation og en forbrugslånsvirksomhed om, at

forbrugslånsvirksomhedens logo skal fremgå på højre side i tv-billedet

hos den tv-station, der køber rettighederne af idrætsorganisationen til at

vise idrætsorganisationens kampe. Efter en eventuel vedtagelse af lov-

forslaget er det derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en sådan

markedsføring vil være lovlig for forbrugslånsvirksomheder, der ikke

udbyder lån med årlige omkostninger på 25 procent eller derover.

Kreativitet & Kommunikation mener, at det bør være muligt, at den spon-

serende virksomhed kan markedsføre sponsoratet, på fx egne sociale ka-

naler, således at fx en bank, der med sit sponsorat får sit virksomheds-

navn/-logo på en fodboldklubs trøje, har mulighed for at lave markedsfø-

ring vedrørende dette sponsorat. Man kunne forestille sig et socialt medie

opslag, hvor trøjen vises frem, eller et opslag der italesætter, at man som

sponsor er stolt af weekendens resultat eller lignende. Det bør ifølge Kre-

ativitet & Kommunikation ikke falde under forbuddet.

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

På baggrund af de modtagne hørringssvar vil det blive præciseret i be-

mærkningerne, at undtagelsen vil omfatte markedsføring, der sker som

led i en skriftlig sponsoraftale mellem forbrugslånsvirksomheden og den

pågældende idrætsudøver, idrætsorganisation, -begivenhed eller -

facilitet, selvejende non-profit institution, almennyttige forening eller

fond, uanset hvor denne markedsføring sker og uanset, om det er den

sponsorerede eller den sporende virksomhed, der fremgår som afsender.

Det afgørende er, at markedsføring sker som led i et sponsorat. Der skal

således tages højde for, at udmøntningen af sponsorater fra banker, her-

under den modydelse som sportsklubber eller almene organisationer skal

levere i forhold til et sponsorat, sker på mange måder via mange forskel-

lige platforme. Den sponserende virksomhed må ligeledes gerne mar-

kedsføre sponsoratet på egen hjemmeside eller egne sociale medier. Som

eksempel kan nævnes et opslag på bankens Facebookside, hvor en klub-

trøje med sponsornavne vises frem, eller et opslag der italesætter, at man

som sponsor er stolt af weekendens resultat eller lignende.

Undtagelsen omfatter derimod ikke markedsføring i tv-reklameblokke,

online eller i andre sammenhænge, hvor der ikke er tale om direkte spon-

sorat. Det følger af den politiske aftale. Det vil således sige, at markeds-

føring af forbrugslånsvirksomheder eller af kreditaftaler til forbrugere i

forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere i almindelighed

fortsat vil være forbudt i en reklame både online, på TV, og i det offentli-

ge rum, hvis markedsføring sker i forbindelse med spil eller spiludbydere.

Til eksempel må en landsholdstrøje gerne optræde i en tv-reklame påtrykt

sponsorlogoer fra både spil- og låneudbydere, idet der vil være tale om

en et sponsorat af landsholdet. Derimod må forbrugslånsvirksomheden

fortsat ikke købe reklametid i samme reklameblok som spiludbydere, uan-

set om forbrugslånsvirksomheden markedsfører sig som sponsor af f.eks.

landsholdet.

Ovenstående vil blive præciseret i bemærkningerne.

3.5. De økonomiske og implementeringsmæssige omkostninger for

det offentlige

Forbrugerombudsmanden har gjort opmærksom på, at institutionen fik

tillagt tilsynet med de to nye bestemmelser i markedsføringslovens § 11 a

og § 11 b ved lovændringen i 2020 uden at modtage yderligere ressour-

cer. I bemærkningerne blev som i nærværende lovforslag henvist til For-

brugerombudsmandens prioriteringsadgang. Siden ikrafttrædelsen den 1.

juni 2020 har Forbrugerombudsmanden modtaget en række anmodninger

om forhåndsbeskeder fra idrætsorganisationer og erhvervslivet om især

bestemmelsen i markedsføringslovens § 11 b, som Forbrugerombuds-

manden naturligvis har prioriteret at besvare, hvorfor Forbrugerombuds-

manden har måttet nedprioritere behandlingen af andre sager. Det er For-

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

brugerombudsmandens opfattelse, at tilsynet med de omhandlede be-

stemmelser fortsat vil medføre et ikke ubetydeligt ressourceforbrug og

dermed indebære, at Forbrugerombudsmanden har færre ressourcer til at

føre tilsyn med den forbrugerbeskyttende lovgivning i øvrigt.

Kommentar

Forbrugerombudsmanden har mulighed for at prioritere blandt de sager,

som forelægges Forbrugerombudsmanden og vil ikke på det foreliggende

grundlag blive tildelt flere ressourcer på baggrund af lovændringen.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes central-

organisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobranchen Danmark, Ba-

nedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen,

Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Clean

Clothes Campaign, CO-Industri, Coop, Danmarks Aktive Forbrugere,

Danmarks Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fo-

tohandler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederier, Danmarks Rejsebureau

Forening, Danmarks Skohandler Forening, Danmarks Sportshandler-

Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Boldspil-Union, Dansk

Byggeri, Dansk Detail, Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Erhverv,

Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Inkasso Bran-

cheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Land-

brugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Markedsføring, Dansk Retursystem,

Dansk Skovforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk

Tekstil & Beklædning, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere,

Danske Busvognmænd, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter,

Danske Malermestre, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Rekla-

me- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Revisorer, Danske

Spil, De Danske Bilimportører, De Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Fonds-

mæglerforening, DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske

Råd, DSB, DTL

–

Danske Vognmænd, Ecolabel, Eksportrådet, Energi-

og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - Forenede Danske Motorejere,

FEHA

–

Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Hushold-

ningsapparater, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing,

Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, For-

eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske

Inkassoadvokater, FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier,

L 173 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Reviso-

rer/Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDIH

–

Foreningen for

Distance- og Internethandel, Forsikring og Pension, HORESTA, Huset

Markedsføring, Håndværksrådet, I/S Amager Ressourcecenter, Ingeniør-

foreningen, Investeringsfondsbranchen, IT-Brancheforeningen, ITEK,

Kreativitet og Kommunikation, Kommunernes Landsforening, Kvinderå-

det, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale

Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Metroselskabet, Midttrafik, Nærbutik-

kernes Landsforening, Patrade Legal ApS, Parcelhusejernes Landsfor-

ening, Praktiserende Tandlægers Organisation, Radio- og tv-nævnet,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og

Samfund, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Sydtrafik, Søspor-

tens Brancheforening, Tandlægeforeningen, Teleindustrien, TEKNIQ,

TV 2 DANMARK A/S, Vestre Landsret, Vin og Spiritus Organisationen

I Danmark (V.S.O.D.), Ørsted, Østre Landsret.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Autobranchen Danmark

Dansk Bilforhandler Union

Dansk Erhverv

Danske Annoncører og Markedsførere

Danske Medier

DBU

De Danske Bilimportører

DIF

Finans Danmark

Finans- & Leasing

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Kreativitet og Kommunikation

Radio- og tv-nævnet

TV2 Danmark A/S