Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 173:

Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring. (Undtagelse af visse forbrugslånsvirksomheders sponsorering af idrætsorganisationer m.v. fra forbuddet mod markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 24.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vi var rigtig mange, der glædede os over, at det lykkedes at begrænse mulighederne for at koble kviklån med spil. Det at give mennesker det indtryk, at man ved optagelsen af et kviklån kan – i anførselstegn – sikre sig den store gevinst og dermed totalt forandre sin livssituation, er et farligt billede at male for mennesker. Over denne læst var rigtig mange reklamer skåret, specielt reklamer, som blev båret af levende billeder, film og lignende, som giver mulighed for at drage slutninger, kortslutninger, der foregår uden om den sunde fornuft. Alle, der kender det mindste til spil, ved, at den sunde fornuft tilsiger, at gevinstchancerne er mikrosmå, hvorimod oparbejdelse af gæld går hurtigt og nemt bliver makrostort.

Et godt råd, når man tager del i spil, er: Anse det, du spiller for, som tabt, og tag din mulige gevinst som en sjældent forekommende appelsin i turbanen. Dét er ansvarligt spil, som giver mulighed for at dagdrømme og kan give lidt sommerfugle i maven, inden spillet afgøres. Spillet giver ovenikøbet mulighed for at understøtte fornuftige aktiviteter i vores samfund såsom kultur, sport og idræt. Sådan er det institutionaliserede spil skabt ved dannelsen af Dansk Tipstjeneste tilbage i 1947, mener jeg det var.

Vi troede, at vi havde sikret den enkelte borger mod spillets fælder, men Forbrugerombudsmandens tolkning af loven var så streng, at adgangen til den del af spillet, vi gerne så, nemlig skabelsen af midler til kultur, idræt og sport, blev skåret over. Oven i dette ekskluderede vi den finansielle sektor, der ellers ofte supplerer det økonomiske grundlag for kultur, sport og idræt. Hvis et pengeinstitut udbød et enkelt produkt, et lån, hvor den samlede ÅOP kom over grænsen på 25 pct., som fremgik af loven, så var det ikke muligt at være sponsor eller få sin reklame ind i den aktivitet, man støttede. Med denne strenge fortolkning risikerede man at skære nerven mellem fritidslivet i bred betydning og mulige sponsorer over. Det var ikke holdbart, og jeg er glad for at kunne rose erhvervsministeren i dag for at have genskabt ansvarligheden i dobbelt forstand: beskyttelsen af borgeren mod uansvarligt spil og sikringen af, at ansvarligt spil kan åbne for finansieringskilder til vores kultur- og idrætsliv.

Socialdemokratiet støtter, ovenikøbet med glæde, L 173.

Tak for det. Vi går videre til næste ordfører, når der er sprittet af.

Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Aggressiv markedsføring af kviklån og bettingreklamer fyldte rigtig meget tidligere – det voksede meget voldsomt – og hurtige lån med ekstremt høje renter fristede desværre nogle personer til at spille for lånte penge, og det var dyrt lånte penge. Renter på 7-800 pct. var ikke unormale. Derfor var vi i Venstre med til at sætte en stopper for det, da vi i december 2019 indgik en bred politisk aftale om at sætte et loft over renterne på forbrugslån. Loftet blev på 35 pct., men blev ledsaget af et markedsføringsforbud for lån med renter på over 25 pct.

For os var det afgørende, at der blev sat en stopper for de ekstremt høje renter, og med loftet på 35 pct. mente vi at vi fik sat en stopper for den ulykkelige situation, hvor nogle bliver fristet af dyre og hurtige penge til at spille for. Men vi var dog bekymrede for, om forbuddet mod den samtidige markedsføring af forbrugslån og betting ville blive for rigidt og skabe problemer, og det så vi jo så desværre blive realiteten: politianmeldelser mod pengeinstitutter, fordi de havde sponseret en fodboldspiller, som spillede på et fodboldstadion, hvor der var en bandereklame for et bettingfirma, og vel allertydeligst, da Arbejdernes Landsbank måtte sætte sit sponsorat af fodboldlandsholdet i bero, da landsholdet samtidig var sponseret af Danske Spil. Den situation var for mig at se et godt eksempel på, at de tidligere regler gik for vidt.

I september havde vi så de første forhandlinger om at finde en løsning på denne problemstilling, og der synes jeg faktisk, at september er lang tid siden. Jeg synes godt, at lovforslaget kunne have været præsenteret tidligere, men bedre sent end aldrig. For hvis ikke vi handler, vil det altså have store konsekvenser for dansk idræts- og foreningsliv, som vi kender det i dag, for der er tale om meget store sponsorbeløb, som er rigtig afgørende for mange idrætsgrenes økonomi. Både eliteidrætten, men også breddeidrætten er dybt afhængige af sponsorater, og hvis man afskærer hele den finansielle sektor fra at være sponsor, er det altså meget, meget store millionbeløb, som ikke længere kan understøtte vores idrætsliv, kulturliv og almengørende formål. Så det er ganske fornuftigt, at der nu kommer en undtagelse for markedsføring, når det gælder idrætsorganisationer og de almennyttige foreninger og fonde, for det giver altså ikke mening, hvis et lokalt pengeinstitut kan komme i problemer, fordi det har sponseret et bagtæppe til et præmiepodie og der så træder en cykelrytter op på sejrsskamlen med spilreklamer på trøjen. Det blev alt for firkantet.

Jeg vil i øvrigt lige bemærke, at der er rejst kritik af, om det kombinerede markedsføringsforbud i det hele taget er i overensstemmelse med EU-reglerne på området. Da vi vedtog loven om kviklånsindgrebet, konstaterede vi fra Venstres side i betænkningen, at det var regeringens ansvar at sikre, at lovgivningen i øvrigt var i overensstemmelse med EU-retten. Det er der jo så blevet rejst tvivl om, bl.a. med udgangspunkt i De Danske Bilimportører, og det har vi så fået et svar fra regeringen på, og jeg må sige, at det svar fra Kammeradvokaten er et sjældent svagt forsvar for, at loven holder sig inden for EU-retten, og jeg frygter derfor, at spørgsmålet i sidste ende vil skulle afgøres ved domstolene. Jeg så derfor gerne, at regeringen tog den problemstilling mere alvorligt.

Selve lovforslagets formål, den beskedne ændring i paragraffen, er en klar forbedring i forhold til den nuværende situation, og det sikrer, at der fortsat kan sikres sponsorater fra det finansielle område til hele idrætsområdet og det almennyttige område. Det er der absolut behov for. Det er også nogle af de foreninger og klubber, som er hårdt ramt af corona i øjeblikket, og derfor er det selvfølgelig fornuftigt, at vi sikrer, at de fortsat kan få sponsorater for et meget stort beløb. Derfor støtter Venstre forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi går videre til den næste ordfører, hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Man kan jo fristes til at sige bedre sent end aldrig, når man kigger på den sag, der har været, siden vi indgik aftalen om indsatsen imod dumdristige kviklån i Danmark. Det var allerede tilbage i uge 29, at vi som erhvervsordførere blev konfronteret med den absurde situation, der var, nemlig at der var de her tvivlsspørgsmål om, om det overhovedet var lovligt at have de her sponsoraftaler, som der var imellem eksempelvis Danske Spil og Arbejdernes Landsbank og en given ligaklub i fodbold i Danmark eller med det danske kvindelandshold. Der var der flere partier, der efterspurgte en præcisering af det. Vi erkendte fuldt ud, og det gælder også Dansk Folkeparti, at vi var med i aftalen, og vi var også med til at lave den dårlige del af den, som vi nu prøver at råde bod på. Derfor var det selvfølgelig også godt, at vi indgik en politisk aftale tilbage i januar, som skulle rette op på det.

Det er jo så det, der er anledningen til, at vi i dag står med det lovforslag, som ministeren har fremsat, om ændringer i markedsføringslovens § 11. Det er selvfølgelig ærgerligt at høre, når man kigger på nogle af de tilbagemeldinger, vi har fået fra branchen, at bl.a. Danske Annoncører og Markedsførere siger, at den korte høringsfrist i sig selv giver grund til stor kritik, fordi det har umuliggjort en tilfredsstillende aktindsigt. Det har ikke været nemt for parterne at få de informationer, som man jo typisk vil få ved at søge om aktindsigt, hvis man mener, at de politiske aftaler, der bliver indgået her på Christiansborg, ikke er til gunst, glæde og gavn for brancheorganisationerne. Der må vi selvfølgelig erkende, at de har øje for branchen.

De har i det her tilfælde også øje for lovgivningen. Derfor er det selvfølgelig bekymrende, at både De Danske Bilimportører og Danske Annoncører og Markedsførere påberåber sig, at det vurderes at være i strid med EU-retten. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvem der har ret, om det er Kammeradvokaten, eller hvem det er. Det må tiden jo vise. Det er bebudet, at der måske kommer nogle retssager om det. Dem vil vi selvfølgelig forholde os til. Men fra Dansk Folkepartis side vil vi i hvert fald gerne sige, at det er ærgerligt, at vi stadig væk her i marts måned 2021 får den her kritik og hører den bekymring, efter at sagen faktisk blev tydeliggjort allerede tilbage i sommerferien 2020.

Vi støtter naturligvis lovforslaget, og vi støtter det også ud fra den begrundelse, som Venstres ordfører også var inde på, at vi har fået notater fra ministeren, som skulle godtgøre, at vi er på et lovsikkert grundlag. Det er jo da en god start for lovgivningsarbejdet. Men vi vil absolut følge det i udvalgsarbejdet, og skulle der komme nye oplysninger, inden vi kommer til tredjebehandlingen, vil vi selvfølgelig også stille spørgsmål om dem og få det belyst. Men jeg vil så også allerede nu sige, at hvis der på et senere tidspunkt skulle komme nogle tilbagemeldinger, som vil udfordre det yderligere i forhold til markedsføringslovens § 11 og de punkter, der ligger i den, samt i forhold til EU-retten og den kritik, der har været i vurderingen af den, vil vi naturligvis også følge op på det. Men vi vil henholde os til det, der er fremsat, og vi støtter som sådan lovforslaget.

Tak, og der skal lige sprittes af. Den næste ordfører er fru Theresa Berg Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I SF var vi grundlæggende rigtig glade for den aftale, der blev indgået omkring kviklån. Det var vigtigt for SF at undgå, at unge og andre udsatte, som f.eks. ser en fodboldkamp, lokkes til at optage et lån og efterfølgende kommer ud i en uoverskuelig gæld. Men efterfølgende har vi også lyttet os til, at idrætsklubberne og sportsudøverne, men også idrætsbegivenheder, f.eks. sådan noget som OL, cykelløb osv., kan blive ramt af den her lov. Det løser vi ved at justere markedsføringsforbuddet, så det ikke gælder for fysisk reklame og sponsorering af sportshold og almennyttige foreninger og fonde, såfremt man ikke udbyder et lån med en ÅOP på over 25 pct.

Det er vigtigt for SF, at den her justering ikke gælder for tv eller online. Men for en god ordens skyld har vi brug for at få præciseret, om det her vil muliggøre, at der i forbindelse med en fodboldkamp, f.eks. lige inden kampstart eller derefter, lige efter reklameblokkene, vil være en præsentation af et kviklån sammen med en spiludbyder, for det bifalder SF ikke.

Med det sagt støtter SF forslaget.

Tak for det. Vi går videre til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. For det første vil jeg sige, at jeg håber, at vi er enige om i den aftalekreds, vi jo har, at vi med den aftale, vi lavede, har afskaffet kviklån, og at de derfor ikke længere er på markedet. Det er bare lige for at slå det fuldstændig fast, altså at når kviklån bliver nævnt heroppefra i flæng, tror jeg, det er vigtigt, at vi holder fast i, at når vi har lavet det ÅOP-loft, som vi har, så er de afskaffet.

Men når man har lavet sådan en lovgivning her, kan det jo ske, at der sniger sig en fejl ind, og der skal man også kunne indrømme, når der er noget, der er uhensigtsmæssigt, og det må man bare sige at der har vist sig at være i det her tilfælde. Som hr. Torsten Schack Pedersen påpegede, har det mest åbenlyse nok været Arbejdernes Landsbanks sponsorat af vores landshold. Det skal vi have rettet op på nu. Og derudover er der så bare en opfordring til, at man kommer i gang med hele reguleringen af de her spilreklamer. Det ligger ikke hos erhvervsordførerne eller erhvervsministeren, men derimod, så vidt jeg i hvert fald forstår det, på skatteområdet, og herfra er der så bare en opfordring til skatteministeren til at få sat gang i de forhandlinger.

Med de ord vil jeg bare sige, at Radikale støtter lovforslaget, og så skal jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter det.

Tak. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, tak for ordet. For knap et år siden fremsatte regeringen efter intense forhandlinger det, der blev L 149, og som undertitel havde »Opgør med kviklån m.v.«. Der var måske ikke så mange, der havde tænkt, at »m.v.« skulle læses som et opgør med forbrugslånsvirksomheders mulighed for at støtte den danske idrætsverden med sponsoraftaler, hvilket jo er decideret ødelæggende for såvel store som små i sportens verden og at gå alt for vidt. Jeg sagde netop i min ordførertale sidste år, at aftalen gik alt for vidt, og at loven skød gråspurve med kanoner. Jeg sagde, at alene markedsføringsforbuddet ville ramme helt seriøse virksomheder meget hårdt, og at det samtidig ville stille de danske virksomheder ringere end deres udenlandske konkurrenter. Det var derfor, at Konservative ikke var med i aftalen, og at vi, medmindre det i udvalgsarbejdet ville lykkes mig at overbevise mine gode ordførerkollegaer om vitale ændringer, så ville stemme et kæmpestort nej tak – dette, på trods af at jeg havde arbejdet intenst med et opgør med de helt vilde og uacceptable kviklån.

Det er positivt, at partierne bag loven nu også er nået frem til, at der er blevet skudt med kanoner, og at man i kampen for at komme de ublu lån til livs simpelt hen gik for langt. Det var jo helt unødvendigt, at kampen mod lån med rockerrenter skulle medføre, at danske fodbold- og håndboldklubber pludselig stod til at miste sponsorindtægter i millionklassen. Derfor er jeg glad for at kunne sige, at vi støtter det fremsatte lovforslag. Det er ikke, fordi det løser alle problemer med det nuværende markedsføringsforbud, men fordi det er et skridt i den rigtige retning. Kunne jeg da ikke bede aftalepartierne om at tage et lidt større skridt? For til trods for de foreslåede ændringer, som vi drøfter her, gør reglerne det fortsat meget svært for helt almindelige forbrugslånsvirksomheder at markedsføre deres produkter og tjenester på især de elektroniske medier. Vi havde sidste år et par virksomheder forbi Erhvervsudvalget, der forklarede udfordringerne, som altså stadig vil eksistere, også efter den her lovændring.

Hvis det skulle være gået helt i glemmebogen, lad mig lige minde om den nok vigtigste udfordring, nemlig at hvis en forbrugslånsvirksomhed ønsker at annoncere via en bannerreklame på f.eks. en hjemmeside, har virksomheden ingen indflydelse på, om der samtidig eller umiddelbart efterfølgende også er et spilleselskab, der annoncerer på den samme hjemmeside. Det har vi ikke nogen chance for at kontrollere. Alligevel kan forbrugslånsvirksomheden straffes for overtrædelse af markedsføringsloven, hvis de to reklamer vises i sammenhæng, også selv om virksomheden slet ikke reklamerer for et forbrugslån, men måske bare gør opmærksom på, at de tilbyder særlig favorable vilkår på en indlånskonto eller vil give gode råd om pensionsopsparinger. Det giver simpelt hen ikke nogen mening.

Jeg tror ikke, at der er nogen af os, der sådan set er uenige i, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at ludomaner ikke ender i en bundløs gæld som følge af en markedsføring, der lokker ludomanerne til at finansiere deres spillemisbrug med forbrugslån, men markedsføringsforbuddet går meget, meget længere end det. Jeg vil derfor også i det kommende udvalgsarbejde igen forsøge at overbevise mine fortsat gode ordførerkollegaer om, at vi godt kan lempe yderligere på markedsføringsforbuddet. Og læs høringssvarene. Det har været en uacceptabelt kort høringsproces, men læs dem, lad os få en gennemgang af nogle af dem, og lad os så få en snak i udvalgsarbejdet om, om I ikke har lyst til lige at kigge en ekstra gang på det her forslag. Uanset det stemmer vi, som jeg sagde tidligere, selvfølgelig for den her forbedring af den kviklånslov, som et flertal sidste år desværre bankede sammen, og hvor man dermed samtidig bankede panden mod en mur. Tak.

Tak for det. Der er heller ikke her nogen kommentarer. Der er ingen ordfører til stede fra Nye Borgerlige og heller ikke fra Liberal Alliance, så derfor er det nu ministeren. Værsgo.

Tak for det, og også tak for de mange gode bemærkninger fra de tilstedeværende kolleger til lovforslaget her. Det er jo et lovforslag, der har til formål at understøtte, at der fortsat kan være sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv på trods af forbuddet i markedsføringsloven mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere. Det er et lovforslag, som gennemfører den politiske aftale, som blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten den 19. januar, og som justerer aftalen om et opgør med kviklån fra december 2019. Med lovforslaget undtages forbrugslånsvirksomheders sponsering af idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og fonde fra forbuddet mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, såfremt forbrugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover.

Da der i aftalekredsen var et ønske om, at ændringerne træder i kraft hurtigst muligt, er lovforslaget sendt i høring parallelt med fremsættelsen af lovforslaget onsdag den 24. februar, og de justeringer, som kommer på baggrund af bemærkningerne fra både kolleger i aftalekredsen og de modtagne høringssvar, vil derfor indgå i et ændringsforslag til lovforslaget frem mod andenbehandlingen af lovforslaget. Mere konkret giver høringssvarene anledning til at justere den foreslåede undtagelse og bemærkningerne til den, så lempelsen ikke alene sikrer sponsorater til idrætsorganisationer, men også af individuelle sportsudøvere samt af idrætsfaciliteter som sportshaller og lignende samt idrætsbegivenheder som f.eks. nationale og regionale eller sågar globale mesterskaber samt de olympiske lege.

Lempelsen skal også rumme Team Danmark som selvejende nonprofitorganisation, og samtidig præciseres det, at undtagelsen gælder, uanset hvor markedsføringen sker, og uanset om det er den sponserede eller den sponserende virksomhed, der fremgår som afsender. Det afgørende er, at markedsføringen sker som led i et sponsorat. Den sponserende virksomhed må f.eks. gerne omtale sponsoratet på sin egen hjemmeside eller egne sociale medier. Derudover bør det præciseres i lovteksten, at der skal være tale om en skriftlig sponsoraftale, før undtagelsen finder anvendelse. Vi fastholder forbuddet som aftalt, når det handler om markedsføring i tv og reklameblokke, online eller i andre sammenhænge, hvor der ikke er tale om direkte sponsorat.

Så tak for bemærkningerne, og jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak for det, og heller ikke til ministeren er der nogen bemærkninger.

Så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.