Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 172
Offentligt
2356691_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
17. marts 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Therkelsen
Sagsnr.: 2021-0037-0112
Dok.:
1890149
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven (Indfø-
relse af granskningskommissioner, Folketingets samtykke til nedlæggelse af
undersøgelseskommissioner m.v.). (L 172), som Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 11. marts 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 172 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at en granskningskommissions rum for at foretage en retlig vurdering er den samme som efter den gældende lov om undersøgelseskommissioner.
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissio-
ner og retsplejeloven (Indførelse af granskningskommissioner, Folke-
tingets samtykke til nedlæggelse af undersøgelseskommissioner m.v.)
(L 172)
”Kan
ministeren bekræfte, at en granskningskommissions rum
for at foretage en retlig vurdering er den samme som efter den
gældende lov om undersøgelseskommissioner?”
Svar:
Med lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 1 b), foreslås det, at § 3, kapitel 3
og 4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og §§ 30 og 31 i lov om undersøgelseskommissi-
oner (undersøgelseskommissionsloven) med de fornødne tilpasninger finder
tilsvarende anvendelse for granskningskommissioner.
Ifølge bemærkningerne til den foreslåede § 1 b følger det af bestemmelsen,
at en granskningskommission vil kunne tillægges de samme typer af opga-
ver, som en undersøgelseskommission kan tillægges efter undersøgelses-
kommissionslovens § 4.
Det indebærer bl.a., at en granskningskommission
ligesom en undersøgel-
seskommission
kan få til opgave at foretage retlige vurderinger til belys-
ning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget
til ansvar, jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 4, 1. pkt. En gransk-
ningskommission kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger
til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til den foreslåede § 1 b, at det er
vanskeligt på forhånd at angive de kriterier, der skal være afgørende for, om
granskningskommissionen bør anmodes om at foretage en retlig vurdering
af de involverede personers adfærd. Der er dog ikke grund til at anmode en
granskningskommission om retlige vurderinger, hvis det på forhånd må stå
klart, at der ikke er noget reelt spørgsmål om fejl, der kan danne grundlag
for en disciplinærforfølgning eller straffesag, f.eks. hvis et eventuelt straf-
ansvar er forældet.
Det fremgår endvidere, at en granskningskommission ikke kan få til opgave
at foretage retlige vurderinger af ministres forhold, herunder vurdere, om
ministeransvarlighedsloven (eller andre relevante ansvarsregler) må antages
Side 2/3
L 172 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at en granskningskommissions rum for at foretage en retlig vurdering er den samme som efter den gældende lov om undersøgelseskommissioner.
at være overtrådt, og endnu mindre om rigsretstiltale vil være rimeligt be-
grundet. En granskningskommission kan heller ikke bemyndiges til at tage
stilling til det mere begrænsede, generelt formulerede spørgsmål om, hvor-
vidt der er grundlag for at antage, at en minister har begået fejl eller forsøm-
melser. En granskningskommissions opgave bør, for så vidt angår ministre,
således alene være at undersøge og klarlægge de faktiske omstændigheder,
der har relevans for Folketingets egen stillingtagen til spørgsmålet om mi-
nistres politiske og/eller retlige ansvar, jf. grundlovens §§ 15 og 16. I den
forbindelse kan subjektive forhold vedrørende ministeren også undersøges
og klarlægges, f.eks. hvilken viden ministeren må antages at have haft med
hensyn til oplysninger, der blev videregivet til Folketinget.
Ligesom det gør sig gældende for undersøgelseskommissioner, vil en
granskningskommission alene foretage retlige vurderinger efter § 4, stk. 4,
i det omfang dommeren ikke finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
jf. § 4, stk. 5.
Granskningskommissioner vil således efter lovforslaget have samme mulig-
heder for at foretage retlige vurderinger som undersøgelseskommissioner.
Side 3/3