L 172 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om granskningskommissioner.

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 172
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

17. marts 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Therkelsen

Sagsnr.: 2021-0037-0112

Dok.:

1890139

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om undersøgelseskommissioner og retsplejeloven (Indfø-

relse af granskningskommissioner, Folketingets samtykke til nedlæggelse af

undersøgelseskommissioner m.v.). (L 172), som Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 11. marts 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 172 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om granskningskommissioner.

Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissio-

ner og retsplejeloven (Indførelse af granskningskommissioner, Folke-

tingets samtykke til nedlæggelse af undersøgelseskommissioner m.v.)

(L 172)

”Kan

ministeren bekræfte, at der med lovforslaget ikke er tale

om, at granskningskommissioner undergives nogen prøvelses-

begrænsninger, som ikke allerede i dag gælder efter lov om un-

dersøgelseskommissioner?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til de op-

gaver, en granskningskommission vil kunne tillægges.

Med lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 1 b), foreslås det, at § 3, kapitel 3

og 4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og §§ 30 og 31 i lov om undersøgelseskommissi-

oner (undersøgelseskommissionsloven) med de fornødne tilpasninger finder

tilsvarende anvendelse for granskningskommissioner.

Som det også fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 1 b, sigtes der

med de fornødne tilpasninger navnlig til de tilpasninger, der følger af, at

granskningskommissioner nedsættes af Folketinget og ikke af justitsmini-

steren, og at en granskningskommission således vil være en selvstændig og

uafhængig kollegial myndighed, der formelt er placeret under Folketinget.

Der sigtes endvidere til de tilpasninger, der følger af, at en granskningskom-

mission forudsættes at kunne afslutte sit arbejde inden for 12 måneder, og

af reglerne om kommissionens sammensætning, jf. den foreslåede § 1 a, stk.

2, 2. pkt. (hvorefter formanden for en granskningskommission skal være

dommer).

Ifølge bemærkningerne til den foreslåede § 1 b vil en granskningskommis-

sion kunne tillægges de samme typer af opgaver, som en undersøgelseskom-

mission kan tillægges efter undersøgelseskommissionslovens § 4.

Det følger således bl.a. af den foreslåede § 1 b, at en granskningskommis-

sion

–

i overensstemmelse med grundlovens § 61, 2. pkt., hvorefter særdom-

stole med dømmende myndighed ikke kan nedsættes

–

ikke har dømmende

myndighed, jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 1.

Side 2/4

L 172 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om granskningskommissioner.

Ligesom undersøgelseskommissioner vil en granskningskommission kunne

få til opgave at undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb, jf.

undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 2.

En granskningskommission kan endvidere

–

ligesom undersøgelseskom-

missioner

–

få til opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af

love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersø-

gelsen kan begrunde, jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 3.

Ligesom undersøgelseskommissioner kan en granskningskommission i øv-

rigt få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der fo-

religger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, jf. un-

dersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 4, 1. pkt. En granskningskommis-

sion kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning

af spørgsmålet om ministres ansvar, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt. For så vidt angår

en granskningskommissions mulighed for at foretage retlige vurderinger

henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende

lovforslaget, hvor også bestemmelsen i undersøgelseskommissionslovens §

4, stk. 5, jf. den foreslåede § 1 b, er omtalt.

En undersøgelse ved en granskningskommission kan indeholde et eller flere

af de elementer, der fremgår af undersøgelseskommissionslovens § 4, stk.

2-4.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovforslagets § 1, nr. 3 (for-

slag til § 1 a), at de undersøgelser, som granskningskommissioner vil kunne

få til opgave at gennemføre, vil være af afgrænset karakter. Som det fremgår

af bemærkningerne til bestemmelsen, forudsættes det herved, at gransk-

ningskommissioner alene anvendes i de tilfælde, hvor der er behov for en

målrettet undersøgelse af relativt afgrænsede forhold. Det anføres bl.a. i Fol-

ketingets Udvalg for Forretningsordenens beretning af 21. december 2020,

at det er hensigten med udgangspunkt i den grundlæggende struktur for un-

dersøgelseskommissioner at etablere en undersøgelsesform, som kan gen-

nemføres hurtigere end en kommissionsundersøgelse og med klarere fokus

på sagens centrale problemstillinger, hvilket bl.a. skal opnås ved, at gransk-

ningsudvalget

–

der fastlægger kommissoriet for granskningskommissioner

–

forpligtes til at tilstræbe et så afgrænset kommissorium, at kommissionen

kan afslutte sit arbejde inden for højst 1 år fra nedsættelsen af kommissio-

nen. Hvis der ønskes iværksat en kommissionsundersøgelse af større om-

fang, forudsættes der nedsat en undersøgelseskommission.

Side 3/4

L 172 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om granskningskommissioner.

Det anførte ændrer ikke ved, at en granskningskommission vil kunne tillæg-

ges de samme typer af opgaver som en undersøgelseskommission. Endvi-

dere indebærer lovforslaget, at en granskningskommissions undersøgelse vil

kunne omfatte samme genstandsområde som en undersøgelse ved en under-

søgelseskommission (nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning),

jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1.

Side 4/4