L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
L 172 Bilag 5
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

8. marts 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Therkelsen

Sagsnr.: 2020-750-0629

Dok.:

1874256

Dato:

Kontor:

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner og

retsplejeloven (Indførelse af granskningskommissioner, Folketingets

samtykke til nedlæggelse af undersøgelseskommissioner m.v.) (L 172)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. februar 2021 til den 3.

marts 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Akademikerne (AC), Amnesty Internati-

onal, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten, Ase Lønmodtager,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Civilstyrelsen, Danmarks

Frie Fagforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Jour-

nalistforbund, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Data-

tilsynet, De Frie Funktionærer, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Særlige Klageret, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed, Det Faglige Hus, Det Juridiske Fakultet

–

Københavns Universitet, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, DJØF, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-

eningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, FTF,

Forhandlingsfællesskabet, Færøernes Landsstyre, Gadejuristen, Grønlands

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

Landsret, HK Kommunal, HK Landsklubben for Politiet og Anklagemyn-

digheden, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Højesteret, IBIS, Institut

for Menneskerettigheder, Institut for Samfund og Globalisering

–

Roskilde

Universitet, Institut for Statskundskab

–

Københavns Universitet, Institut

for Statskundskab

–

Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab

–

Aal-

borg Universitet, Institut for Statskundskab

–

Aarhus Universitet, Internati-

onal Rehabilitation Center for Torture Victims, Juridisk Institut

–

Syddansk

Universitet, Juridisk Institut

–

Aalborg Universitet, Juridisk Institut

–

Aar-

hus Universitet, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Fagforening (Krifa), Køben-

havns Retshjælp, Landsforeningen for beskikkede advokater, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation (FH), Lederne, Ligebehandlingsnævnet, Naalak-

kersuisut, Nordisk Ministerråd, Offentligt Ansattes Organisationer, Politidi-

rektørforeningen, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombuds-

manden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, samtlige byretter, samt-

lige ministerier, Sorenskriveren på Færøerne, Stats- og Kommunalt Ansat-

tes Forhandlingsfællesskab, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten, Ve-

ron, Vestre Landsret og Østre Landsret.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Centralorganisati-

onernes Fællesudvalg, Civilstyrelsen, Danske Advokater, Dansk Folke-

oplysnings Samråd, Dansk Told og Skatteforbund, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed,

Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation (FH), Familieretshuset, Forhandlingsfælles-

skabet, Forsvarsministeriet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Lands-

ret, Institut for Menneskerettigheder, Institut for Statskundskab

–

Aar-

hus Universitet, KL, Kristelig Fagforening (Krifa), Ligebehandlings-

nævnet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Politiforbun-

det, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Soren-

skriveren på Færøerne, Sundhedsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet.

Side 2/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Arbejdsretten, Civilstyrelsen, Den Uafhængige Politiklagemyndighed,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Familieretshuset,

Forsvarsministeriet, Grønlands Landsret, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Politi-

forbundet, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Sorenskriveren på Færø-

erne, Sundhedsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Ligebehandlingsnævnet

ønsker ikke at udtale sig i anledning af lovforsla-

get.

2. Generelt

Advokatrådet

anfører, at Advokatrådet ser positivt på, at der med lovforsla-

get indføres et undersøgelsesformat, der vil skulle kunne gennemføres hur-

tigere, men med udgangspunkt i den grundlæggende struktur for undersø-

gelseskommissioner.

Det er efter Advokatrådets opfattelse endvidere positivt, at gransknings-

kommissionerne vil være underlagt de retssikkerhedsgarantier, der er fastsat

i undersøgelseskommissionsloven, således at kommissionens uafhængighed

samt de involverede personers retssikkerhed sikres.

Akademikerne

noterer sig, at der med lovforslaget lægges op til, at Folke-

tinget fremover kan nedsætte uafhængige granskningskommissioner, som

forankres i Folketinget, og at denne nye undersøgelsesform kan gennemfø-

res hurtigere end undersøgelseskommissioner. Akademikerne bemærker

desuden, at granskningskommissioner vil kunne nedsættes for at undersøge

nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning. Det forudsættes dog,

at kommissoriet i forbindelse med nedsættelsen af en granskningskommis-

sion afgrænses med et klart fokus på sagens centrale problemstillinger, så-

ledes at granskningskommissionen afgrænses med et klart fokus på sagens

centrale problemstillinger, således at granskningskommissionen kan afslutte

sit arbejde inden for 1 år efter sin nedsættelse.

Side 3/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

Akademikerne finder det afgørende, at retssikkerheden ikke kompromitteres

i en ny undersøgelsesform. Akademikerne lægger derfor vægt på, at lov-

forslaget indfører de samme retssikkerhedsgarantier i en granskningskom-

mission som i en undersøgelseskommission.

Endelig kvitterer Akademikerne for, at lovforslaget indeholder justeringer

af reglerne for undersøgelseskommissioner, der gennemfører anbefalin-

gerne fra Udvalget om Undersøgelseskommissioner, som er gengivet i be-

tænkning nr. 1571/2018. Akademikerne henviser i øvrigt til høringssvaret

fra Djøf.

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

Dansk Told og Skat-

teforbud (DTS)

bemærker, at for CFU og DTS er medlemmernes retssik-

kerhed yderst væsentlig, uanset om der er tale om en undersøgelseskommis-

sion eller en granskningskommission. Det er afgørende vigtigt, at eventuelle

besparelseshensyn eller hensyn til behovet for et hurtigt resultat på ingen

måde må gå forud for retssikkerheden.

CFU og DTS noterer sig med tilfredshed, at gennemførelsen af undersøgel-

ser i granskningskommissioner vil tage udgangspunkt i den grundlæggende

struktur for undersøgelseskommissioner for så vidt angår kommissionens

uafhængighed og de involverede personers retssikkerhed.

CFU og DTS noterer sig endvidere med tilfredshed, at det følgende fremgår

af lovbemærkningernes indledning (side

5): ”Det er samtidig afgørende for

regeringen, at der ikke gives køb på navnlig de retssikkerhedsgarantier, der

følger af lov om undersøgelseskommissioner (undersøgelseskommissions-

loven)”.

CFU

og DTS bemærker, at CFU og DTS er meget tilfredse med, at

regeringen lægger så stor vægt på, at retssikkerhedsgarantierne ikke mind-

skes.

Endelig giver CFU udtryk for at være tilfreds med, at granskningskommis-

sioner kun tænkes anvendt til undersøgelser, der har et afgrænset område og

kan afsluttes inden for kort tid.

Danske Advokater

bemærker, at Danske Advokater er optaget af, at rets-

sikkerheden sikres, og hilser det derfor velkomment, at retssikkerhedsga-

rantierne fra lov om undersøgelseskommissioner videreføres i forhold til

granskningskommissioner.

Side 4/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

Danske Advokater noterer desuden med tilfredshed, at tidsfaktoren for

granskningskommissioner skal være i overensstemmelse med retssikkerhe-

den. Det vil således efter forslaget være en forudsætning for at nedsætte en

granskningskommission, at kommissionens arbejde vurderes at kunne udfø-

res inden for 12 måneder med den påkrævede grundighed, der er nødvendig

for en fyldestgørende og retssikkerhedsmæssigt betryggende gennemførelse

af undersøgelsen.

Ligeledes bemærker Danske Advokater, at Danske Advokater er tilfredse

med, at granskningskommissionen ikke kan tilpligtes at afgive sin beret-

ning, før kommissionen vurderer, at dette kan ske på fyldestgørende og rets-

sikkerhedsmæssigt betryggende vis.

Den Danske Dommerforening

finder det positivt, at det i bemærkningerne

direkte siges, at gennemførelsen af undersøgelser i granskningskommissio-

ner vil skulle tage udgangspunkt i den grundlæggende struktur for undersø-

gelseskommissioner, herunder for så vidt angår kommissionens uafhængig-

hed og de involverede personers retssikkerhed.

Dommerforeningen bemærker endvidere, at granskningskommissioner lige-

som undersøgelseskommissioner er selvstændige, uafhængige kollegiale

myndigheder, der selv tilrettelægger deres undersøgelse. Det indebærer efter

bemærkningerne blandt andet, at Folketinget i kommissoriet alene vil kunne

opfordre kommissionen til at afslutte sit arbejde inden en nærmere angiven

frist, men at Folketinget ikke vil kunne udstede retligt bindende instruktio-

ner til kommissionen herom. Kommissionen kan således ikke tilpligtes at

afgive sin beretning, førend kommissionen vurderer, at dette kan ske på en

fyldestgørende og retssikkerhedsmæssigt betryggende måde. Endelig frem-

går det, at Folketinget kan anmode om kommissionens generelle orienterin-

ger om undersøgelsens fremdrift.

Desuden bemærker Dommerforeningen, at den nye undersøgelsesform skal

kunne gennemføres hurtigere end undersøgelseskommissioner efter de hid-

til gældende regler. Det er Dommerforeningens opfattelse, at en forudsæt-

ning herfor blandt andet er, at kommissoriet er kortfattet og præcist. Herom

siges det i bemærkningerne til lovudkastet blandt andet, at granskningskom-

missioner alene skal anvendes i de tilfælde, hvor der er behov for en under-

søgelse af afgrænset karakter, det vil sige målrettet undersøgelse af relativt

afgrænsede forhold. Videre siges det, at granskningsudvalget, der fastlæg-

ger kommissoriet for undersøgelsen, forpligtes til at tilstræbe et afgrænset

Side 5/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

kommissorium, så kommissionen kan afslutte sit arbejde inden for et år efter

nedsættelsen af kommissionen. Hertil kan Dommerforeningen tilføje, at

tidshorisonten i væsentlig grad hænger sammen med, hvor hurtigt Folketin-

get kan stille det nødvendige sekretariat til rådighed for granskningskom-

missionen.

Djøf

noterer sig, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er

afgørende, at der med en ny undersøgelsesform ikke gives køb på de rets-

sikkerhedsgarantier, der følger af lov om undersøgelseskommissioner. Med

de fornødne tilpasninger, der følger af granskningskommissioners parla-

mentariske forankring, foreslås det i udkastet til lovforslag, at de regler, der

i dag gælder for undersøgelses i undersøgelseskommissioner med dommer-

deltagelse, skal finde tilsvarende anvendelse for granskningskommissioner

for så vidt angår tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser ved

granskningskommissioner, herunder vidne- og oplysningspligt, de berørtes

retsstilling, tavshedspligt og domstolsprøvelse af kommissioners beslutnin-

ger. På denne baggrund og med denne forudsætning har Djøf ingen bemærk-

ninger til denne del af lovforslaget.

Djøf har endvidere noteret sig, at de forslag til ændringer af lov om under-

søgelseskommissioner, som Udvalget om Undersøgelseskommissioner fo-

reslog indført i betænkning nr. 1571/2018, foreslås indført. Djøf har ligele-

des ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

bemærker, at det for FH er vig-

tigt, at det implicerede medlems retssikkerhed ikke forringes, uanset hvilken

kommissionsform der anvendes. Derfor ser FH det også som positivt, at det

i bemærkningerne til lovforslaget (side 5) er skrevet, at der ikke gives køb

på de gældende retssikkerhedsgarantier, der følger af undersøgelseskom-

missionsloven.

FH finder det desuden positivt, at det i bemærkningerne (side 26) er skrevet,

at en nedsættelse af en granskningskommissionen ikke bør ske, hvis forhol-

dene kan belyses tilfredsstillende af ordinære faste undersøgelsesorganer.

Forhandlingsfællesskabet

henviser til eventuelle høringssvar fra Fagbe-

vægelsens Hovedorganisationer og Akademikerne samt fra Forhandlings-

fællesskabets medlemsorganisationer.

Side 6/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

Kristelig Fagforening (Krifa)

støtter den nye undersøgelsesform og ople-

ver det som en forbedring af den parlamentariske kontrol.

Retspolitisk Forening

anfører, at foreningen kan tiltræde behovet for i

visse tilfælde at effektivisere arbejdet i undersøgelseskommissioner gennem

den foreslåede granskningskommissionsordning samtidig med, at man be-

varer retssikkerhedsgarantierne og kommissionens uafhængighed. Retspo-

litisk Forening anser det for en kvalitet ved ordningen, at den er baseret på

en direkte parlamentarisk forankring frem for, at sammensætningen af kom-

missionen og dens kommissorium som udgangspunkt udgår fra Justitsmini-

steriet.

Retspolitisk Forening bemærker desuden, at foreningen

–

på grundlag af de

historiske erfaringer og ud fra principielle betragtninger

–

helt kan tiltræde,

at justitsministeren ikke fremover vil kunne nedlægge igangværende under-

søgelseskommissioner.

Justitsministeriet har noteret sig ovennævnte bemærkninger til lovforslaget.

3. Granskningskommissionens opgaver

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

bemærker, at DFS ikke forstår,

hvorledes der i lovforslaget både står, at en granskningskommission ikke

kan få til opgave at vurdere, om ministeransvarlighedsloven eller andre re-

levante ansvarsregler må antages at være overtrådt eller vurdere, hvorvidt

der er grundlag for at antage, om en minister har begået fejl, samtidig med

at der i lovforslaget står, at kommissionen har til opgave at udtale sig om,

hvorvidt der må antages at være begået fejl eller forsømmelse af en sådan

karakter, at der foreligger grundlag for at det offentlige søger nogen draget

til ansvar.

DFS bemærker desuden, at det i lovforslaget er uklart, hvorvidt gransk-

ningskommissionen må vurdere/udtale sig om, hvorvidt undersøgelsen gi-

ver grundlag for, at den undersøgte sag skal fremmes yderligere, f.eks. ved

en retslig tiltale. DFS synes både at kunne læse ud af lovforslaget, at gransk-

ningskommissionen alene må tilvejebringe materiale, på hvilket grundlag,

anklagemyndigheden mv. afgør om sagen skal fremmes, og at kommissio-

nen har til opgave at udtale sig om, hvorvidt der må antages at være begået

fejl eller forsømmelser af en sådan karakter, at der foreligger grundlag for,

at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

Side 7/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

DFS anbefaler, at dette fremstår tydeligere.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af grundlovens § 61, 2.

pkt., at særdomstole med dømmende myndighed ikke kan nedsættes. I over-

ensstemmelse hermed følger det af lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 1 b),

at en granskningskommission ikke har dømmende myndighed, jf. undersø-

gelseskommissionslovens § 4, stk. 1.

Formålet med granskningskommissionens virksomhed vil navnlig

–

som po-

litiets i ordinære straffesager

–

være at tilvejebringe et materiale som

grundlag for vedkommende myndigheds afgørelse af, om sagen skal frem-

mes, eksempelvis ved at der rejses tiltale, eller disciplinærforfølgning ind-

ledes.

En granskningskommission vil efter lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 1

b), kunne tillægges de samme typer af opgaver, som en undersøgelseskom-

mission kan tillægges efter undersøgelseskommissionslovens § 4.

En granskningskommission vil således bl.a. kunne få til opgave at foretage

retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det

offentlige søger nogen draget til ansvar, jf. undersøgelseskommissionslo-

vens § 4, stk. 4, 1. pkt.

En granskningskommission vil imidlertid ikke kunne få til opgave at fore-

tage retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar,

jf. undersøgelseskommissionslovens § 4, stk. 4, 2. pkt. En granskningskom-

mission kan således ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger af mi-

nistres forhold, herunder vurdere, om ministeransvarlighedsloven (eller an-

dre relevante ansvarsregler) må antages at være overtrådt, og endnu min-

dre om rigsretstiltale vil være rimeligt begrundet. En granskningskommis-

sion kan heller ikke bemyndiges til at tage stilling til det mere begrænsede,

generelt formulerede spørgsmål om, hvorvidt der er grundlag for at antage,

at en minister har begået fejl eller forsømmelser. En granskningskommissi-

ons opgave bør

–

som undersøgelseskommissioner

–

for så vidt angår mi-

nistre således alene være at undersøge og klarlægge de faktiske omstændig-

heder, der har relevans for Folketingets egen stillingtagen til spørgsmålet

om ministres politiske og/eller retlige ansvar, jf. grundlovens §§ 15 og 16. I

den forbindelse kan subjektive forhold vedrørende ministeren også under-

søges og klarlægges, f.eks. hvilken viden ministeren må antages at have haft

med hensyn til oplysninger, der blev videregivet til Folketinget.

Side 8/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 1 b, jf. lovforslagets §

1, nr. 3.

4. Undersøgelsens tilrettelæggelse

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

Dansk Told og Skat-

teforbund (DTS)

bemærker, at de afhøringstemaer, der udarbejdes

–

for at

gøre det nemmere og hurtigere for en bisidder at vurdere relevansen af en

forklaring

–

bør være væsentligt mere præcise, end de er i dag, hvor der i

realiteten blot gøres opmærksom på, hvilke bilag der potentielt vil blive

spurgt ind til. Det bemærkes også, at afhøringstemaerne bør foreligge langt

tidligere, end det sker i dag, således at bisidderen så tidligt som muligt kan

tage stilling til, hvorvidt deltagelse er relevant eller ej. Dette vil kunne

fremme afviklingen af møderne og vil dermed kunne fremme den ønskede

gennemførelse af kommissionsarbejdet.

bemærker, at det

–

for at medvirke til en hurtigere sagsgang, som er

formålet med en granskningskommission

–

bør overvejes nøje, om proce-

duren for afhøringstemaer skal ændres. Afhøringstemaerne bør ligge så tid-

ligt i forløbet som muligt, så bisidderen tidligt kan vurdere, hvorvidt han

eller hun skal deltage. FH opfordrer endvidere til, at afhøringstemaerne præ-

ciseres, så det for den enkelte bisidder er lettere at vurdere, hvad der mere

præcist vil blive spurgt ind til.

Institut for Statskundskab

–

Aarhus Universitet

bemærker, at det i Be-

retning nr. 3 af 21. december 2020 fra Folketingets Udvalg for Forretnings-

ordenen er gjort til en forudsætning, at kommissoriet for granskningskom-

missioner skal udformes således, at ”kommissionen

kan afslutte sit arbejde

inden for højst 1 år fra nedsættelsen af kommissionen”. Instituttet bemærker

i forlængelse heraf, at det imidlertid i praksis forholder sig sådan, at det ved

iværksættelsen af en undersøgelse af denne karakter kan være vanskeligt at

overskue opgavens præcise omfang. Det er derfor nødvendigt, at det i be-

mærkningerne til lovforslaget understreges, at granskningskommissionens

formand inden for granskningens hovedformål i sin tilrettelæggelse af ar-

bejdet kan foretage de afgrænsninger af opgaven, som er nødvendige for at

overholde etårsfristen.

Justitsministeriet bemærker, at det af bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 3 (forslag til § 1 b), fremgår, at reglerne for tilrettelæggelse af under-

søgelser, herunder om beslutningskompetence vedrørende undersøgelsens

Side 9/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

tilrettelæggelse, antagelse af sagkyndig bistand og protokolførsel, der efter

undersøgelseskommissionslovens kapitel 4 gælder for undersøgelseskom-

missioner, vil skulle gælde tilsvarende for granskningskommissioner.

Med forslagets § 1, nr. 4, foreslås det at ændre undersøgelseskommissions-

lovens § 5, stk. 1, således at formandens kompetence i forbindelse med til-

rettelæggelsen af arbejdet styrkes i forhold til gældende ret. Der henvises til

forslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede ændring vil

efter forslaget også finde anvendelse for granskningskommissioner.

Det anførte indebærer bl.a., at det ifølge den foreslåede ordning vil være

kommissionsformanden, der efter samråd med kommissionens øvrige med-

lemmer og udspørgeren afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges.

Kommissionsformanden vil efter samråd med kommissionens øvrige med-

lemmer og udspørgeren træffe beslutning om bl.a., hvilket materiale der har

betydning for undersøgelsen og derfor bør indhentes, hvilke personer der

skal anmodes om at afgive forklaring for kommissionen, og hvilke myndig-

heder eller personer der skal anmodes om skriftligt at besvare spørgsmål

mv. På samme måde vil det være kommissionsformanden, der efter samråd

med kommissionens øvrige medlemmer og udspørgeren afgør, hvornår de

enkelte undersøgelsesskridt skal tages, f.eks. på hvilket tidspunkt af under-

søgelsen afhøringer skal foregå.

Det vil med den foreslåede ordning ligeledes være op til kommissionens for-

mand, medlemmer og udspørger, hvornår og hvordan afhøringstemaer skal

udformes og anvendes.

Det bemærkes i den forbindelse, som det fremgår af pkt. 2.2.1 i de alminde-

lige bemærkninger til lovforslaget, at den foreslåede ordning indebærer, at

granskningskommissioner

–

ligesom undersøgelseskommissioner

–

vil være

selvstændige, uafhængige kollegiale myndigheder, der selv tilrettelægger

deres undersøgelse.

Det anførte indebærer bl.a. også, at Folketinget

–

som justitsministeren i

forhold til undersøgelseskommissioner

–

i kommissoriet vil kunne opfordre

granskningskommissionen til at afslutte sit arbejde inden for en nærmere

angiven frist, men at Folketinget ikke vil kunne udstede retligt bindende in-

struktioner herom. Granskningskommissionen kan således ikke tilpligtes at

afgive sin beretning, førend kommissionen vurderer, at dette kan ske på fyl-

destgørende og retssikkerhedsmæssigt betryggende vis.

Side 10/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

5. Retten til og brugen af bisiddere

Advokatrådet

bemærker, at der med lovforslaget bliver mulighed for at

lægge større vægt på sagsbehandlingstiden ved afgørelser om nægtelse eller

tilbagekaldelse af bisidderbeskikkelse.

Advokatrådet har naturligvis forståelse for, at det tilstræbes, at gennemfø-

relsen af en granskningskommission ikke forsinkes væsentligt alene som

følge af et ønske om en bestemt bisidder fra den person, hvis forhold under-

søges. Den pågældende persons ret til frit at vælge en bisidder er dog en

central rettighed, som der kun bør foretages indskrænkninger i, hvor særde-

les tungtvejende modstående hensyn gør sig gældende.

CFU

DTS

bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at der fore-

slås ændringer vedrørende nægtelse eller tilbagekaldelse af beskikkelse af

bisidder og vedrørende kompetencen til at træffe afgørelse om bisidderes

salærer og godtgørelse, og at det er tanken, at disse ændringer vil gælde

såvel undersøgelses- som granskningskommissioner.

CFU og DTS finder det helt centralt, at bisidderen som det langt overvejende

udgangspunkt har ret til at overvære alle de afhøringer, som bisidderen fin-

der er relevante for deres klienter. Det bemærkes i den forbindelse, at det er

svært, hvis ikke næsten umuligt, for en kommission at vurdere fuldstændigt,

hvorvidt en afhøring af et vidne kan have relevans for en bisidder eller ej.

Dette skyldes, at bisidderen kan kende til sammenhænge mellem vidnerne,

som kommissionen ikke har mulighed for at se ud fra det skriftlige materi-

ale.

CFU og DTS bemærker ligeledes, at afskæring af salær til bisidder aldrig

bør ske på bekostning af retssikkerheden. Enhver usikkerhed om relevans af

en afhøring bør komme klienten til gode ved, at bisidderen får mulighed for

at deltage i afhøringen med betaling af honorar herfor.

Endelig finder CFU det også vigtigt, at tilbagekaldelse af beskikkelse kun

bør ske, såfremt kommissionen endeligt vurderer, at klienten ikke kan på-

lægges et ansvar i forhold til kommissoriet for undersøgelsen, hvilket klart

bør fremgå af det brev, der fremsendes i anledning af tilbagekaldelsen af

beskikkelsen.

Side 11/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

bemærker, at der med lovforslaget lægges op til en ændring af undersø-

gelseskommissionslovens § 21, stk. 3, således at der ved tilbagekaldelse af

en beskikkelse af bisidder skal kunne lægges vægt på sagsbehandlingstiden.

FH bemærker hertil, at en sådan tilbagekaldelses kun bør ske, når kommis-

sionen endeligt har vurderet, at den implicerede part ikke kan pålægges et

ansvar.

For så vidt angår forslaget om, at kommissioner skal have mulighed for at

lægge større vægt på sagsbehandlingstiden ved afgørelser om nægtelse eller

tilbagekaldelse af bisidderbeskikkelse, bemærker Justitsministeriet, at kom-

missionen med den foreslåede ændring af undersøgelseskommissionslovens

§ 21, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, på ethvert tidspunkt vil kunne be-

stemme, at den valgte bisidder ikke må fungere som sådan, og tilbagekalde

en beskikkelse af en bisidder, hvis afgørende hensyn til den involverede per-

son eller væsentlige hensyn til undersøgelsens gennemførelse taler for det.

Den foreslåede ordning, hvorefter ”væsentlige hensyn” til undersøgelsens

gennemførelse kan begrunde en beslutning om, at den valgte bisidder ikke

må fungere som sådan, eller at en beskikkelse af en bisidder skal tilbagekal-

des, vil indebære, at der ved en beslutning efter undersøgelseskommissions-

lovens § 21, stk. 3, i højere grad end efter gældende ret vil kunne lægges

vægt på hensynet til sagsbehandlingstiden for undersøgelsen. Undersøgel-

seskommissionen vil ved denne afgørelse kunne søge vejledning i de betin-

gelser, der efter retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2 (jf. § 730, stk. 3), skal

være opfyldt for, at retten kan nægte at beskikke en advokat, som sigtede

ønsker, eller afvise en valgt forsvarer.

Den foreslåede ændring af undersøgelseskommissionslovens § 21, stk. 3, vil

også gælde for granskningskommissioners virksomhed, jf. lovforslagets § 1,

nr. 3 (forslag til § 1 b).

Med forslaget gennemføres en af anbefalingerne fra Udvalget om Undersø-

gelseskommissioners betænkning nr. 1571 af 25. oktober 2018. Forslaget

har

–

ligesom de øvrige forslag til gennemførelse af udvalgets anbefalinger

–

til formål at effektivisere gennemførelsen af kommissionsundersøgelser i

tråd med udvalgets overvejelser.

Med forslaget lægges ikke op til at ændre ved, at udgangspunktet er, at per-

soner, der involveres i en kommissionsundersøgelse, har ret til frit valg af

bisidder. Kommissionen vil efter forslaget blot kunne lægge øget vægt på

Side 12/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

sagsbehandlingstiden, når den skal træffe beslutning om nægtelse eller til-

bagekaldelse af bisidderbeskikkelse. Det bemærkes i den forbindelse, at

sagsbehandlingstiden allerede i dag indgår i vurderingen efter undersøgel-

seskommissionslovens § 21, stk. 3.

Forslaget skal i øvrigt ses som en tilpasning af undersøgelseskommissions-

lovens § 21, stk. 3, med henblik på, at bestemmelsen svarer til betingelserne

i retsplejeloven for, at retten i straffesager kan nægte at beskikke en advokat,

som sigtede ønsker, eller afvise en valgt forsvarer (jf. det ovenfor anførte

om retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2 (jf. § 730, stk. 3)). Udvalgets anbefa-

ling har således til formål at tydeliggøre i ordlyden af undersøgelseskom-

missionslovens § 21, stk. 3, at kommissionen ved beslutning om nægtelse

eller tilbagekaldelse af bisidderbeskikkelse kan søge vejledning i dette kri-

terium i retsplejeloven.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af undersøgelseskommissionslo-

vens § 21, stk. 3, ikke angår spørgsmålet om, hvorvidt en involveret person

har ret til en bisidder.

For så vidt angår forslaget om overførsel af kompetencen til at træffe afgø-

relser om bisidderes salær og godtgørelse fra justitsministeren til kommis-

sionen bemærkes det, at det følger af den gældende bestemmelse i undersø-

gelseskommissionslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., at justitsministeren fastsætter

salær og godtgørelse til bisidderen efter de takster, der gælder for beskik-

kede forsvarere i straffesager.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås lovens § 24, stk. 1, 1. pkt., ændret,

således at det vil være undersøgelseskommissionen selv, der fastsætter sa-

lær og godtgørelse til bisidderen efter de takster, der gælder for beskikkede

forsvarere i straffesager.

Den foreslåede ordning vil svare til den almindelige ordning efter retsple-

jeloven, hvorefter salær og godtgørelse for en beskikket advokat eller en

beskikket forsvarer fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og

vil navnlig kunne bidrage til at give bedre mulighed for i praksis at afskære

salær til en bisidder for deltagelse i afhøringsmøder, der på forhånd må

anses for at være uden hverken direkte eller indirekte betydning for den på-

gældendes klient.

Side 13/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

Med forslaget lægges der op til at gennemføre en af anbefalingerne fra Ud-

valget om Undersøgelseskommissioners betænkning nr. 1571 af 25. oktober

2018. Forslaget har

–

ligesom de andre forslag til gennemførelse af udval-

gets anbefalinger

–

til formål at effektivisere gennemførelsen af kommissi-

onsundersøgelser i tråd med udvalgets overvejelser.

Efter forslaget vil det kun være muligt at afskære salær til en bisidder for

deltagelse i afhøringsmøder, hvis det på forhånd må anses for at være uden

hverken direkte eller indirekte betydning for den pågældendes klient.

Den foreslåede ændring af undersøgelseskommissionslovens § 24, stk. 1, 1.

pkt., vil også gælde for granskningskommissioners virksomhed, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 3 (forslag til § 1 b). Den foreslåede ændring indebærer ikke en

ændring af de materielle kriterier for fastsættelsen af salær til en bisidder,

men lægger alene op til en overførsel af kompetencen til at fastsætte salæret.

6. Orientering af ansættelsesmyndigheden

CFU

noterer sig, at det af lovbemærkningerne fremgår, at såfremt en

granskningskommission finder, at der er grundlag for at gøre et discipli-

nært/ansættelsesretligt ansvar gældende over for nuværende eller tidligere

embedsmænd/andre offentligt ansatte, tilsiger hensynet til ansættelsesmyn-

digheden, at pågældende gøres bekendt med beretningen forud for dens of-

fentliggørelse.

I den forbindelse bemærker CFU, at der imidlertid også er et hensyn til em-

bedsmanden. Dette hensyn tilsiger, at underretningen af ansættelsesmyndig-

heden først skal ske, når den afhørte og dennes bisidder har haft mulighed

for at afgive deres endelige bemærkninger til kommissionens retlige vurde-

ring og til det materiale, der i øvrigt bliver offentliggjort. Det tilsiger desu-

den, at ansættelsesmyndigheden har tavshedspligt i forhold til vurderingen

fra kommissionen, indtil der foreligger en offentliggørelse.

bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at der

–

tilfælde, hvor en granskningskommission vurderer, at der er grundlag for et

ansættelsesretligt eller disciplinært ansvar

–

forinden kommissionens of-

fentliggørelse sker en orientering af den ansættende myndighed. Det bemær-

kes, at den ansættende myndighed ikke bør orienteres, før den afhørte part

reelt har haft mulighed for at afgive sine bemærkninger til kommissionens

vurderinger.

Side 14/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 1 c), at hvis granskningskommissionen

finder, at der er grundlag for at gøre et disciplinært (eller tilsvarende an-

sættelsesretligt) eller strafferetligt ansvar gældende over for nuværende el-

ler tidligere embedsmænd eller andre offentligt ansatte i anledning af på-

gældendes offentlige tjeneste, tilsiger hensynet til den pågældende, at an-

sættelsesmyndigheden gøres bekendt med beretningen forud for dens offent-

liggørelse. I det omfang beretningen måtte indeholde en sådan vurdering,

forudsættes det således, at granskningskommissionen samtidig med over-

sendelse til Folketinget oversender beretningen til vedkommende ansættel-

sesmyndighed. Det forudsættes samtidig, at ansættelsesmyndigheden gives

en rimelig frist til at sætte sig ind i granskningskommissionens vurdering af

den pågældendes forhold, før beretningen offentliggørelse.

Det bemærkes endvidere, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ændre

bestemmelsen i § 23, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner, hvorefter

en person, hvis forhold undersøges, og dennes bisidder ved undersøgelsens

afslutning har ret til at komme med en skriftlig udtalelse om de faktiske og

eventuelt retlige spørgsmål, undersøgelsen rejser vedrørende den pågæl-

dende.

7. Lovregulering af advokatundersøgelser mv.

Institut for Statskundskab

–

Aarhus Universitet

bemærker, at lovforsla-

get skal ses i sammenhæng med de tilpasninger af Folketingets forretnings-

orden, som følger af beretning nr. 3 af 21. december 2020 om etablering af

en undersøgelsesform med særlig parlamentarisk forankring. Institut for

Statskundskab noterer i den sammenhæng det positive i, at man styrker den

parlamentariske kontrol med regeringen ved, at medlemmer af det forud-

satte granskningsudvalg i Folketinget,

”der tilsammen repræsenterer en

tredjedel af Folketingets medlemmer”, kan indstille, at der skal iværksættes

en egentlig undersøgelse, herunder hvilken form for undersøgelse der skal

tages i anvendelse, og at denne indstilling som udgangspunkt bør imøde-

kommes af Udvalget for Forretningsordenen.

Instituttet vurderer det også som værdifuldt, at man ved siden af de foreslå-

ede granskningskommissioner tillige peger på muligheden for at henlægge

en undersøgelse til henholdsvis en uvildig advokatundersøgelse eller en fag-

lig ekspertudredning, som ”primært anvendes til at opnå klarhed over insti-

tutionelle forhold i forbindelse med et hændelsesforløb frem for enkeltper-

Side 15/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

soners handlinger og undladelser”, og hvor der ikke foretages ansvarsvur-

deringer. Det er forudsat, at begge typer af undersøgelser iværksættes af

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen efter indstilling fra Folketin-

gets nye granskningsudvalg.

Institut for Statskundskab peger i forlængelse heraf på det ønskelige i, at

man i lovforslaget også regulerer advokatundersøgelsers adgang til doku-

menter fra de myndigheder mv., som nedsættes af Folketinget, samt etable-

rer en pligt til offentliggørelse af den beretning, der afgives efter afslutnin-

gen af en sådan advokatundersøgelse. Instituttet henviser i den sammen-

hæng til overvejelser i betænkning nr. 1571/2018 om undersøgelseskom-

missioner og parlamentariske undersøgelsesformer. Instituttet påpeger des-

uden, at det tilsvarende er en forudsætning for gennemførelsen af faglige

ekspertudredninger, at den udredningsgruppe, som får ansvaret for undersø-

gelsen, får adgang til alle dokumenter, således som det var tilfældet i for-

bindelse med udarbejdelsen af rapporten om håndtering af covid-19 i foråret

2020, der blev afgivet af den af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

nedsatte udredningsgruppe.

Justitsministeriet bemærker, at advokatundersøgelser i dag i det væsentlige

er ulovregulerede, bortset fra de advokatetiske regler, der indeholder visse

bestemmelser, som også finder anvendelse for advokaters virksomhed med

gennemførelse af advokatundersøgelser. Desuden skal en advokat i medfør

af retsplejelovens § 126 iagttage god advokatskik. Kravet omfattet også ad-

vokatens virke i forbindelse med en advokatundersøgelse.

At advokatundersøgelser i det væsentlige er ulovregulerede betyder bl.a., at

der ikke for advokatundersøgelser er hjemmel til f.eks. at kræve vidner af-

hørt eller materiale udleveret.

På den baggrund er det forudsat i forarbejderne til undersøgelseskommis-

sionsloven, at en advokatundersøgelse ikke bør anvendes, hvis det på for-

hånd må antages, at advokaten ikke

–

på skriftligt grundlag

–

på forsvarlig

måde kan udtale sig om spørgsmålet om eventuelt retligt ansvar for de in-

volverede embedsmænd. I en sådan situation bør der i stedet nedsættes en

undersøgelseskommission, eventuelt med en advokat som medlem. Endvi-

dere er det forudsat, at det bør overvejes at nedsætte en undersøgelseskom-

mission, hvor advokaten

–

på skriftligt grundlag

–

forventes at skulle klar-

lægge et kompliceret faktisk begivenhedsforløb ved systematisering og tolk-

ning af et ganske omfattende og uoverskueligt materiale. Herved sikres det,

Side 16/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

at undersøgelsen

–

af hensyn til de involverede embedsmænd m.v.

–

foregår

under retssikkerhedsmæssigt betryggende former.

At tildele advokatundersøgelser beføjelser med hensyn til vidnepligt, udle-

vering af materiale mv. vil efter Justitsministeriets opfattelse kræve mere

indgående overvejelser, herunder om spørgsmålet om retssikkerhedsmæs-

sige garantier.

Der henvises i den forbindelse til Udvalget om Undersøgelseskommissio-

ners betænkning nr. 1571 af 25. oktober 2018, side 352-356, hvoraf det bl.a.

fremgår, at hvis man måtte ønske at imødegå den kritik af advokatundersø-

gelser, som bl.a. er opstået som følge af, at sådanne undersøgelser gennem-

føres på skriftligt grundlag, gennem lovregulering i form af tildeling af be-

føjelser med hensyn til vidnepligt, udlevering af materiale mv., vil det aktu-

alisere en række yderligere overvejelser om rammerne for advokatundersø-

gelser mv. Videre anfører udvalget, at såfremt der måtte være et ønske om

at benytte advokatundersøgelser mv. i videre omfang end hidtil eller søge

undersøgelsesformen institutionaliseret gennem bindende regulering eller

vejledende retningslinjer mv., finder udvalget imidlertid, at der er behov for

en mere generel og systematisk behandling af de spørgsmål, som er rejst

ovenfor. Udvalget fandt, at en afklaring af disse spørgsmål rakte betydeligt

ud over sigtet med nedsættelsen af udvalget og i givet fald mest hensigts-

mæssigt burde finde sted i andet regi.

Endelig bemærkes det, at yderligere ændringer af rammerne for kommissi-

onsundersøgelser mv. ikke er omtalt i Folketingets Udvalg for Forretnings-

ordenens beretning af 21. december 2020 om etablering af en ny undersø-

gelsesform med en særlig parlamentarisk forankring, som danner grundlag

for fremsættelsen af lovforslaget. Det er således ikke i beretningen, herun-

der i forbindelse med beretningens omtale af advokatundersøgelser mv.,

forudsat, at f.eks. advokatundersøgelser skal gøres til genstand for lovregu-

lering.

De ovenfor anførte betragtninger gør sig i øvrigt efter Justitsministeriets

opfattelse tilsvarende gældende for overvejelser om lovregulering af ek-

spertudredninger mv.

8. Forholdet til gældende databeskyttelsesretlige regler

Datatilsynet

forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling

Side 17/18

L 172 - 2020-21 - Bilag 5: Høringssvar og kommenteret høringsoversigt.

af personoplysninger foranlediget af lovforslaget. Udkastet giver i øvrigt

ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderligere bemærkninger.

Justitsministeriet har noteret sig det anførte.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 1

b), hvor det bl.a. fremgår, at de databeskyttelsesretlige regler i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven vil finde anvendelse for

granskningskommissioner i samme omfang som for undersøgelseskommis-

sioner. Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9,

hvoraf det bl.a. fremgår, at i det omfang en undersøgelseskommission fore-

tager behandling af personoplysninger ved brug af automatisk databehand-

ling, eller hvor oplysningerne er eller vil blive indeholdt i et register, vil de

databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven finde anvendelse på behandlingen.

9. Anordningshjemmel

Færøernes Landsstyre

bemærker, at det alene er de dele af lovforslaget,

der vedrører ændringer i lov om undersøgelseskommissioner, der skal kunne

sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, idet ændringer i retsple-

jeloven fastsættes ved lov. Det bemærkes desuden, at dette bør fremgå af

lovforslagets § 4.

Justitsministeriet bemærker, at der

–

efter dialog med Færøernes Lands-

styre

–

er taget højde for bemærkningen i den fremsatte udgave af lovforsla-

get. Det fremgår således af det fremsatte lovforslags § 4, at loven ikke gæl-

der for Færøerne og Grønland, men at § 1 (vedrørende ændringer i lov om

undersøgelseskommissioner) ved kongelig anordning helt eller delvis kan

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de hen-

holdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

III. Lovforslaget

Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget som fremsat den 24. februar

2021.

Side 18/18