Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 171
Offentligt
2365506_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. marts 2021
J nr.
2020-25
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 17. marts 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 5 til L171, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 5
Hvad er årsagen til, at Forsyningstilsynet tildeles en række nye bemyndigelser,
bl.a. til at udforme reglerne om gasdistributionsselskabets økonomiske indtægts-
rammer, jf. lovforslaget § 1, nr. 85 (forslag til § 37 a, stk. 4 i lov om gasforsyning),
og at bemyndigelserne dermed tildeles et organ, der ikke er underlagt parlamenta-
risk kontrol, og som primært bør have til opgave at føre tilsyn med reglerne og ikke
at udforme materielle regler om virksomheders grundlæggende rammevilkår? Dette
bør også ses i lyset af, at tilsynet ikke har denne bemyndigelse på forsyningsområ-
der som f.eks. eldistribution eller varmeforsyning, og at gasdistributionssystemet
står overfor markante ændringer, hvorfor parlamentarisk kontrol med selskabernes
rammevilkår er vigtig.
Svar
Gassystemet står over for markante ændringer. Mange husstande forventes at
blive afkoblet gassystemet, og biogasandelen i det danske gasforbrug forventes at
stige markant over de kommende år.
Det er vigtigt, at Forsyningstilsynet har kompetence til at udføre sit tilsyn effektivt.
Energistyrelsen vurderer, at der er mulighed for at skabe synergi i tilsynet, når de,
der udfører tilsynet, også har mulighed for hurtigt og smidigt at udarbejde eller ju-
stere de nærmere regler, som foreslået med dette lovforslag. Det drejer sig om be-
stemmelser af overvejende teknisk og processuel karakter, som det vurderes at
være en fordel at placere hos Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet er uafhængigt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i de kon-
krete afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer. Det skal vi værne om, og jeg er
helt enig i, at det er vigtigt med parlamentarisk kontrol af reglerne på gasområdet.
Der vil dog fortsat være parlamentarisk kontrol med rammerne for de regler, som
Forsyningstilsynet udsteder på området. Forsyningstilsynets bemyndigelser via lov-
forslaget er begrænset af de bestemmelser med tilhørende bemærkninger, som
indgår i lovforslaget, og dermed får Forsyningstilsynet ikke flere opgaver, end hvad
der vedtages af Folketingets partier. Derved er der grundlæggende demokratisk
kontrol med Forsyningstilsynet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 171 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om årsagen til, at Forsyningstilsynet tildeles en række nye bemyndigelser, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2365506_0002.png
Med L 171 foreslås det, at Forsyningstilsynet kan udstede nærmere regler vedr. nr.
85 (forslag til § 37 a, stk. 4 og 7 i lov om gasforsyning). Med forslaget til bestem-
melsen får Forsyningstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om,
hvordan indtægtsrammen opgøres på baggrund af en opgørelse over omkostninger
og differencer fra tidligere år, og hvordan disse data skal indberettes til tilsynet.
Forsyningstilsynet fastsætter allerede i dag de årlige indtægtsrammer, og med L
171 foreslås en videreførelse af en opgave, der i forvejen varetages af Forsynings-
tilsynet som følge af en nyaffattelse i lovforslaget.
Forsyningstilsynet har en grundig erfaring på området og får ved lovforslaget mulig-
hed for hurtigt og smidigt at udarbejde eller justere de konkrete regelsæt vedrø-
rende processer og indhold, som netop sikrer et effektivt tilsyn.
Det kan tilføjes, at Forsyningstilsynet også har ansvaret for at udforme reglerne
vedr. regulering af Energinets indtægtsrammer, som Folketinget vedtog lige før jul.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynets monopolregulering på gasdistributionsområ-
det kun berører det statslige selskab Evida. Dermed er der en lighed med den nye
Energinet-regulering, som også kun regulerer ét statsligt selskab.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2