Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 171 Bilag 1
Offentligt
2340490_0001.png
Eksterne Høringssvar til Forslag om Ændring af Naturgasforsyningsloven
Høringsparter med bemærkninger
Sidetal
Andel (tidl. SEAS-NVE)
Biogas Danmark
Danmarks Almene Boliger
Dansk Energi
Dansk Fjernvarme
Dansk Industri, ARI
Dansk Gasteknisk Center
Evida
Gaz-System S.A.
Greenways
Forbrugerrådet Tænk
Forsyningstilsynet
Intelligent Energi
Landbrug og Fødevare
TEKNIQ
Ørsted
2
7
12
15
23
26
27
32
40
46
47
49
65
68
70
72
Høringsparter uden bemærkninger
Sidetal
Advokatsamfundet
CO-Industri
Dansk Arbejdsgiverforening
FDM
FSR Danske Revisorer
76
76
76
77
77
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0002.png
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
[email protected]
[email protected]
Vedrørende journalnummer 2020-366
Dato:
Svinninge
9. december 2020
Din ref.:
2020-366
Vores reference:
20201209 Høringssvar
SEAS-NVE Strømmen A/S høringssvar til forslag til lov om ændring af
lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi m.fl.
Andel-koncernens energihandelsvirksomhed SEAS-NVE Strømmen A/S takker for
muligheden for at afgive høringssvar til forslag til ændringer til
naturgasforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi m.fl. i forbindelse med
udmøntning af dele af Klimaaftalen for Energi og Industri.
Andel koncernen arbejder for CO2 reduktion og tager aktiv del i den grønne omstilling
med langsigtede investeringer i havvindmøller, ladeinfrastruktur til den grønne
transport og visionære energiløsninger til danskerne.
Grøn omstilling af gassystemet
Mens naturgassen fortsat spiller en stor rolle i den grønne omstilling i resten af Europa
og USA, har den haft sin tid i Danmark. Klimaaftalen for energi og industri, der udfaser
naturgassen af den individuelle opvarmning, aftalen om endegyldigt stop for olie- og
gasproduktion i Nordsøen i 2050 og senest finansloven 2021 ser vi som begyndelsen
på et nyt kapitel i dansk gashistorie. Denne lovforslagspakke er et klart udtryk for, at
det nu skal handle om grøn omstilling af gassystemet. Det bakker vi fuldt ud op om.
SEAS-NVE Strømmen er en af Danmarks største gasleverandører med ca. 141.000
gaskunder. Vi har et ansvar for at hjælpe kunderne fra fossile til ikke fossile løsninger.
Vi vil være med til at elektrificere Danmark, men vi er meget bevidste om, at der er en
del tung industri, som er nødt til at arbejde med gas og biogas fremadrettet, hvilket
betyder at gassystemet visse steder skal udvides, mens det andre steder skal
begrænses. Vi er i dialog med en række store virksomheder om deres behov og
ambitioner for grøn omstilling der samtidigt balancerer hensynet til, at der ikke mistes
arbejdspladser og vækst.
I øvrigt tror vi på, at udviklingen af et stærkt fleksibilitetsmarked kan være med til at
understøtte den grønne omstilling af det danske samfund. Sektorkobling er en vigtig
forudsætning herfor, ikke mindst udnyttelsen af den lagringsmekanisme, som
SEAS-NVE STRØMMEN A/S
Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28
www.seas-nve.dk, [email protected]
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side:
2/5
gassektoren har via gaslageret, og den fleksibilitet der ligger i gasrørene (linepack).
Med en øget produktion af el fra sol og vind, vil der være behov for større fleksibilitet i
elsystemet, hvor gassystemet fungerer som energilager, back-up og dermed styrker
forsyningssikkerheden. Fleksibiliteten via elsystemet kan bl.a. gøres tilgængeligt via
koblinger til både fjernvarme- og gasnettet, og på den måde gøre brug af
gassystemets store lagringspotential bl.a. via gaslageret. Koblingen til gassystemet
kan bl.a. ske via PtX. Bionaturgassen kan levere stor fleksibilitet i samspil med
gaslageret. PtX kan blive bindeleddet mellem gas, el og varme og dermed udnytte den
allerede eksisterende energiinfrastruktur.
Efter vores prognoser vil efterspørgslen efter gas fortsætte frem mod 2050 dog
faldende i forhold til i dag, og vil primært drives af fleksibilitetsmarkedet og den tunge
industri. Der vil der fortsat være behov for et gassystem
–
med en gasproduktion, en
infrastruktur og et velfungerende marked - der kan møde den fortsatte
gasefterspørgsel.
Derfor skal det sikres, at der er tilstrækkelig gas i gasnettet. Med 2050-målet om
Danmark som nettonuludledningssamfund skal der lægges en rute for, hvordan de
grønne gasser - biogas og gasser fra PtX - indfases. Der skal sikres de nødvendige
økonomiske rammer for, at produktionen af de grønne gasser kan styrkes og på sigt
blive konkurrencedygtig. Vi hilser derfor forslag om introduktion af udbud af grønne
gasser velkommen. Det vil forhåbentligt fremme konkurrencen blandt
markedsaktørerne, der kan bringe produktionsomkostningerne ned og gøre priserne
for grønne gasser mere konkurrencedygtige.
Regulering af detailmarkedet for gas
Fremtidens energikunder skal aktiveres og anvende gas grønt og intelligent i tæt
samspil med elmarkedet. Det skal understøttes af regulatoriske rammer, der fremmer
et transparent, konkurrencedygtigt gas detailmarked, der kan skabe effektive, simple
og ikke mindst grønne løsninger for kunderne.
Som både el- og gasleverandør ser vi gerne, at en ensartethed på tværs af de
regulatoriske rammer for henholdsvis el og gas tilstræbes, hvor det giver mening. Det
er positivt, at vi i lovforslaget ser tiltag, hvor gas-reguleringen flere steder spejler el-
reguleringen. I den forbindelse skal det nævnes, at det vil være ønskeligt, hvis
begrebet husholdningsforbruger kunne anvendes/fastholdes på tværs af både el og
gas sektoren.
Derfor er det en god nyhed, at forslaget afskaffer forsyningspligten, der så at sige har
været en klods om benet på gasleverandørerne i forbindelse med udvikling af nye
gasprodukter og dermed har hæmmet konkurrencen i markedet. Men det er en ringe
trøst, at forsyningspligten nu erstattes med den type leveringspligt-model, der trods
mange indvendinger fra markedsaktørerne indføres i el-markedet, og som indeholder
samme mekanismer, der ikke animerer til udviklingen af nye produkter og dermed
hæmmer konkurrencen i markedet. Som både el- og gas leverandør vil vi derfor gerne
SEAS-NVE STRØMMEN A/S
Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28
www.seas-nve.dk, [email protected]
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side:
3/5
understrege vigtigheden af, at leveringspligtmodellen indføres som en ét-produkts
model.
Forslaget om ændring af gasforsyningsloven har givet anledning til følgende
paragrafnære bemærkninger:
§ 7: Krav om aftaleindgåelse
Vi hilser indførelsen af aftalekrav, som vi kender det fra elmarkedet dvs. krav om
aftaleindgåelse forud for leverance, velkomment. Det giver mening i en normal
kommerciel verden og hænger naturligt sammen med bl.a. afskaffelse af
forsyningspligten.
§ 7c: Indførelse af leveringspligt
Vi forstår hensigten bag både forsyningspligt og leveringspligt, nemlig beskyttelsen af
den svage forbruger. Vi er dog overraskede over, at leveringspligten, som den kendes
fra el, overføres til gas, måske ikke ordret men essensen heraf. En kopi af el-
leveringspligten vil i vores optik blot videreføre de problemer, vi kender fra elmarkedet,
hvor markedsaktørerne er enige om, at en et-produkt model kunne være at foretrække
og øge konkurrencen.
Den foreslåede model hviler på en misforstået forbrugerbeskyttelse. Det er en
vildfarelse at tro, at alle gaskunder i alle tilfælde skal kunne vælge alle gasprodukter.
Tværtimod medfører det, at gasleverandørerne af hensyn til deres bundlinje ikke
udvikler og tilbyder mange forskellige produkter. Produktudvalget defineres derfor efter
laveste fællesnævner i pris og vilkår, hvilket hæmmer konkurrencen til ugunst for
gaskunden. Dertil kommer at gas til opvarmning er anderledes end el, idet kunden har
mulighed for at vælge andre opvarmningskilder.
Vi foreslår, at leveringspligten baseres på en ét-produkt-model, hvor alle aktive
gasleverandører tilbyder mindst ét leveringspligtigt gasprodukt. Det vil skabe frihed til
innovation af nye energiløsninger, der kan gavne både markedet, kunden og den
grønne omstilling.
Endeligt har lovbemærkninger om leveringspligt givet anledning til følgende
kommentarer:
Det bør afklares, om der med krav f.s.v.a. husholdningsforbrugere eller ”primært til
husholdningsforbrug”, kan tolkes som en undtagelse for erhverv herunder også
prisportalkravet for erhvervsleverandører.
Det bør afklare, hvad der forstås ved, at leveringspligten ikke skal være gældende for
erhverv ud fra ønske om simpel skelnen, idet vi er i tvivl om der kan skelnes simpelt
mellem cpr vs. Cvr.
SEAS-NVE STRØMMEN A/S
Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28
www.seas-nve.dk, [email protected]
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side:
4/5
Det giver ikke mening med en afgrænsning af leveringspligten til distributionsområde,
da der nu kun findes et distributionsområde for Danmark, medmindre der stadig
skelnes ud fra de gamle bevillinger, hvilke ikke synes gældende længere.
§ 7d: Ejerreglen
–
som på el
Ejerreglen fra elforsyningsloven overføres til gas-markedet, så ejer kan tilmeldes et
standardprodukt med 5 dages varsel og med stiltiende accept. Der indføres samme
krav til et reguleret produkt for leverancer, der finder sted inden varslingsfristens udløb.
Indførelse af ejerreglen vil have en række operationelle impacts herunder for EDI-
kommunikationen:
•
Ændring med indførelse af mulighed for sekundære flytning (mulighed for
overskrivning af flytning på samme skæringsdato).
•
Behov for at afvikle mulighed for fraflytning bagud i tid, da ejerregel så ikke
kan opfyldes på hensigtsmæssig måde.
Som følge af stk.6 vil prisen være reguleret indtil ejer-kontrakt træder i kraft. Dette er
yderst uhensigtsmæssigt og ude af proportioner. Det fordrer et komplekst set-up for
ofte få dages afregning, hvilket hverken kunder eller leverandører forstår. Dette bør
afskaffes og i stedet bør rug af standardprodukt.
§ 11d: Afbrydelseskrav til gasdistributionsselskaber - uden ugrundet ophold
Ved en gaskundes restancer og manglende sikkerhedsstillelse kan gasleverandøren
anmode om afbrydelse hos gasdistributionsselskabet. Det vil være problematisk, hvis
der bliver sammen proces og rykkerforløb som overfor el-kunden. Særligt pga. den tid,
det kan tage at få foranstaltet afbrydelse - hvor gasleverandøren bærer risikoen
–
og
yderligere pga. det delte forhold omkring betalinger for hhv. gassen (molekylerne) og
distributionen/transporten, som afregnes mod gasdistributionsselskabet.
Der er behov for afklaring af proces og tilgang, herunder om gasdistributionsselskabet
kan afbryde på egen foranledning grundet manglende distributionsbetaling, og om
gasdistributionsselskabet overhovedet kan foretage afbrydelse på foranledning af
leverandøren, hvis kunden har betalt distributionsregningen. Det er vigtigt at der findes
frem til en model, der sikrer, at en øget debitorrisiko ikke overvæltes på
gasleverandøren. I den forbindelse vil vi gerne understrege, at det ikke er ønskeligt at
indføre en engrosmodel hverken set ud fra et hæftelsesperspektiv eller et
udviklingsperspektiv, idet en engrosmodel vil kræve flere
–
uproportionale
–
procesændringer.
§ 39 a: Krav om vedligehold/offentliggørelse af priser på egen hjemmeside samt
indberetning til relevant prisportal (§ 42 d)
Det er logisk, at der indføres en prisportal for gas under Forsyningstilsynet på samme
måde som elpris.dk for elprodukter. Vi antager, at det nye prissammenligningsværktøj
vil erstatte gasprisguiden. Det er vigtigt, at indholdet af portalen vedrører
kerneopgaven - at give overblik og sammenligne gasprodukter
–
og ikke ekstra
funktioner og services, der kan være fordyrende for os som gasleverandør.
SEAS-NVE STRØMMEN A/S
Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28
www.seas-nve.dk, [email protected]
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Vi uddyber gerne vores kommentarer ved et møde.
Side:
5/5
Venlig hilsen
Christine Ravnholt Hartmann
Energipolitisk chefkonsulent
SEAS-NVE STRØMMEN A/S
Hovedgaden 36, 4520 Svinninge
Telefon 70 29 29 29, CVR nr. 24 21 35 28
www.seas-nve.dk, [email protected]
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0007.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: [email protected]
Biogas Danmark
Axeltorv 3
1609 København V
8. december 2020
Høring af forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi og forskellige andre love
Energistyrelsen har den 11. november udsendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring (J.
nr. 2020-25)
med
henblik på indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre
gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra
elektricitet (Power-to-X) samt justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for
gasdetailmarkedet m.v.
Generelle bemærkninger
Gasnettets rolle i den grønne omstilling
Biogas Danmark hilser forslaget om ny lov om Gasforsyning til afløsning af lov om Naturgasforsyning særdeles
velkommen. Det er en helt nødvendig tilpasning af lovgivningen til den omstilling, der sker, hvor gasnettet
understøtter den grønne omstilling og opfyldelse af Danmarks mål om reduktion af drivhusgasudledningen med
70 pct. i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.
Gasnettets rolle er i løbet af få år skiftet fra alene at distribuere fossil naturgas fra Nordsøen til de endelige
forbrugere til, at 20 pct. af gassen i gasnettet allerede i dag er biogas. Og der sker ikke kun indfødning til gasnettet
ét sted, men allerede i dag fra ca. 50 anlæg, som føder vedvarende energi i form af opgraderet biogas ind i nettet.
Parallelt med forhandlingerne om nærværende lovforslag behandler Folketinget implementeringen af EU’s VE II
direktiv. Det gælder blandt andet i forhold til oprindelsesgarantier, som vil blive udstedt af Energinet, hvorved
staten entydigt dokumenterer, at grøn gas er leveret fra en bestemt producent til en bestemt kunde.
Dermed kan gasnettet løfte en meget vigtig rolle i gaskundernes grønne omstilling, hvor gasnettet er en basal
infrastruktur, der distribuerer grønne gasser (biogas, brint, elektrometan) fra producenter til fx virksomheder.
Dermed er det ikke nødvendigt at opbygge et parallelt net til fremføring af vedvarende energi i form af biogas
brint og elektrometan til kunderne, og det er muligt at nyttiggøre gasinfrastrukturens meget store lagerkapacitet,
som energimæssigt svarer til over en tredjedel af Danmarks samlede elforbrug
–
en energimængde, som svarer til
lagringskapaciteten i Tesla’er parkeret kofanger ved kofanger gange rundt
om jorden.
Skattesystemet skal også ajourføres
Nærværende lovforslag er dermed en særdeles hensigtsmæssig brik i den grønne omstilling. Det er imidlertid helt
afgørende, at ajourføringen strækkes ud til også at omfatte skattelovgivningen.
Med den gældende gasafgiftslov beskattes biogas og andre gasser, der distribueres i et gasnet, hvor der også er
fossil naturgas, efter den sats, der gælder for den gasart, som har den højeste afgiftssats.
Side 1 af 5
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0008.png
Det betyder, at så længe der er bare minimale mængder fossil naturgas i gasnettet, vil vedvarende energi i form af
biogas, brint og elektrometan blive beskattet som om der var tale om fossil naturgas.
Dette er en meget alvorlig barriere for den energiintensive industris mulighed for at omstille fra kul, olie og
naturgas til grønne gasser, da de kommer til at betale de samme energi- og CO2-afgifter.
Det er derfor helt afgørende, at der parallelt med gennemførelsen af nærværende lovændring sker en ajourføring
af skattelovgivningen så det sikres, at industrivirksomheder har mulighed for at få refunderet de afgifter, som er
målrettet de fossile energikilder, når det med de af staten udstedte oprindelsesgarantier dokumenteres, at
virksomheden har brugt grønne gasser.
Refusionen skal ikke omfatte EU’s minimumafgifter, som også pålægges vedvarende energikilder. Hermed
sker
der en beskatningsmæssig ligestilling af biogas, brint og andre grønne gasser, som distribueres via gasnettet med
grønne gasser leveret direkte fra fx biogasanlæg eller elektrolyseanlæg til en industrivirksomhed.
Udbudspuljer for biogas og andre grønne gasser bør fremrykkes
Lovforslaget lægger op til at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at gennemføre udbud af biogas
og andre grønne gasser og dermed implementere den pulje, der er aftalt i klimaaftalen for energi og industri i juni
2020.
Det kan generelt være hensigtsmæssigt og fleksibelt at udmønte politiske aftaler i form af bemyndigelser i loven,
som ministeren efterfølgende kan udmønte via en bekendtgørelse. Det giver imidlertid en stor usikkerhed for de
aktører, som skal projektudvikle og byde og for hele den følgeindustri, som er afhængig af kontinuerte ordrer for
at kunne fastholde kompetencerne, hvis ministeren vilkårligt kan droppe udbud i nogle år eller udskyde hele
udbuddet
Etablering af biogasanlæg kræver store investeringer i projektudvikling og myndighedsbehandling og derudover
er myndighedsgodkendelser tidsbegrænsede og kan dermed bortfalde såfremt en udbudsrunde udskydes.
For at undgå, at projektudviklingen går i stå, skal Biogas Danmark anbefale, at størrelsen af udbudspuljerne de
enkelte år fastlægges i selve lovteksten.
Hertil kommer, at der fortsat er en meget betydelig udestående manko i forhold til at nå målet om at reducere
Danmarks udslip af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Derfor vil der være en meget stor klimagevinst ved at
fremrykke de afsatte midler fra klimaaftalen for energi og industri til tre udbud i 2024, 2025 og 2026.
Dette vil være i overensstemmelse med forligstekstens formulering om så vidt muligt at fremrykke udbuddet. Det
vil næppe være muligt at opnå EU-statsstøttegodkendelse så første udbud, og dermed første år med afløb kan
rykkes frem fra 2024, men det vil være muligt at fremrykke de midler, som er afsat i årene op mod 2030, så
branchen ikke står uden projekter i 2025, hvor der ikke er afsat midler.
Fremrykning af puljerne til tre lige store udbud i 2024, 2025 og 2026 vil øge den akkumulerede effekt fra 3 til 4 mio.
tons CO2 frem til 2030 og vil dermed give et meget markant merbidrag til at reducere den udestående manko.
Side 2 af 5
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0009.png
Det vil samtidig fastholde de senere års aktivitetsniveau og den udbygningstakt, der har været på ca. 3 PJ om året.
Denne periode med stabile rammevilkår og løbende udbygning har muliggjort, at omkostningerne er faldet ca. 30
pct. i nye projekter, hvilket netop er dokumenteret i et nyt EUDP-projekt. Denne effektivisering og
omkostningsminimering kan fortsættes ved at sikre rammer, der fastholder den hidtidige udbygningstakt.
Det vil samtidig fastholde Danmarks internationale førerposition i forhold til at demonstrere, at naturgassen kan
udfases gennem decentral produktion af grøn gas.
Derudover finder Biogas Danmark, det er for rigidt at fastlåse en ministerbekyndigelse til at afholde udbud for
biogas og andre grønne gasser til perioden 2022-2030. Det vil være mere fleksibelt såfremt ministeren generelt
bemyndiges til at udmønte de udbud Folketinget beslutter skal gennemføres.
Klimamål for udbygningen
Den afsatte pulje til biogas og andre grønne gasser, som dette lovforslag skal udmønte, er en del af klimaaftalen
for energi og industri fra juni 2020.
Da hovedformålet ikke er at nå en bestemt VE-andel i 2030, men at bidrage til at nå målet om reduktion af
klimagasudledningen med 70 pct. i 2030, bør klimaeffekten være det primære udvælgelseskriterie.
Biogas Danmark skal derfor opfordre til, at det i loven indskrives, at udbuddet skal sikre størst mulig CO2-
reduktion pr. støttekrone i såvel energisektoren som fødevareerhvervet. Dette vil have en meget stor
klimamæssig betydning i de sektorer, hvor elektrificering ikke er mulig inden for de kommende 10-20 år.
Specifikke bemærkninger
Opdatering af ordlyden
Biogas Danmark hilser lovforslagets forslag til sproglig ajourføring velkommen, herunder fx fra naturgasnet til
gasnet, gassystem og distributionsnet. Denne sproglige tilretning synes meget grundig og systematisk.
Der er dog et enkelt yderligere begreb, som bør tilpasses den nye virkelighed i den grønne omstilling.
Der tales således fortsat om ”tilbageføring”
af opgraderet biogas fra distributionssystemer til
transmissionssystemet i afsnit 3.1.3 i de generelle lovbemærkninger. Dette er et levn fra gammel tid, da der kun
var naturgas i nettet og der kun forekom énvejstransport.
”Tilbageføring” bør derfor ændres til ”netfordeling”,
idet det fremover vil være en helt nødvendig og central
opgave for systemet at fordele grøn gas indfødet på distributionsnettet via transmissionsnettet.
Derfor bør overskriften i afsnit . . side affattes ”Netfordeling af opgraderet biogas mellem
distributionssystemer og transmissionssystemet, snitflader og systemansvar” og hele afsnittet skal
konsekvensrettes. Det samme gælder i de specifikke lovbemærkninger til nr. 51 på side 141 ff.
Sammenhæng mellem udbud
Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at udmønte de nye puljer til henholdsvis biogas og andre grønne
gasser, PtX og CCS/CCU, som er aftalt i blandt andet de allerede indgåede klimaaftaler.
Side 3 af 5
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0010.png
Med lovbemærkningerne lægges op til en rigid opdeling mellem disse puljer, hvor fx metanisering af CO2 ved
hjælp af brint fra VE-kilder er en del af udbuddet af biogas og grønne gasser, men ikke udbud for Power-to-X.
Metanisering af biogassens CO2-indhold med el fra sol eller vind vil formodentlig være det billigste kemiske
brændstof, der kan syntetiseres ved PtX. Derfor bør (elektro)metan tilføjes i opremsningen i afsnit 3.1.5 side 41 og
side 223.
Kommunale selskabers adgang til at opgradere biogas
Det er hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget lægges op til en fleksibilitet, så de kommunalt ejede biogasanlæg
på linie med andre biogasanlæg kan skifte fra kraftvarmeproduktion til opgradering. Dette er hensigtsmæssigt
beskrevet i afsnit 3.6.1. i de generelle lovbemærkninger og i de specifikke lovbemærkninger til ændring 12.
I de specifikke lovbemærkninger til ændring 12 er der imidlertid på side 97 en meningsforstyrrende sætning:
”Formålet med det foreslåede er således at sikre landets kommuner og deres virksomheder kan opnå hjemmel til
deltagelse i opgradering af biogas
– ikke selv biogasproduktion.”
Formodentlig menes
der”selve”, hvor der står ”selv” og sætningen beskriver hensigten med lovændringen. Men
som det står her, kan det læses som om kommunale selskaber ikke kan deltage i biogasproduktion. Dette kan de
imidlertid med den gældende ret og det skal fortsætte uændret.
Dette kunne hensigtsmæssigt løses ved at ændre ovennævnte til sætning til
”Formålet med det foreslåede er
således at sikre landets kommuner og deres virksomheder
udover at producere biogas
kan opnå hjemmel til
deltagelse i opgradering af biogas
–
ikke selv biogasproduktion.#.
Fra netforstærkning og netudbygning til etablering og ændringer
I de specifikke lovbemærkninger til nr. 78 på side 167 diskuteres, hvad der forstås ved betegnelserne
”netforstærkning” og ”netudbygning”. Der tages meget konkret udgangspunkt i at grave større rør eller nye rør
ned.
Det er jo ikke altid det, der er tale om, men fx etablering af ny kompressor som kan presse gassen op på det højere
trykniveau, der er i fordelings- og transmissionsnettet, så den kan leveres til en større kundegruppe. Umiddelbart
giver de nye betegnelser et mindre beskrivende billede af det, der rent praktisk sker.
Lovbemærkningerne til nr. 87
Hele afsnittet med specifikke bemærkninger til ændring nr. 87 virker mærkeligt, idet der tales hypotetisk om
mulige fremtidige scenarier om noget, der faktisk skete i foråret 2020, hvor fristen for ansøgning om støttetilsagn
blev forlænget fra 1. maj til 1. juli. Men det er jo ren historieskrivning nu.
Gaspris
En del af støttebeløbet til opgraderet biogas reguleres årligt i henhold til udviklingen i gasprisen på Nordpool Gas.
Det er meget vigtigt, at der ikke sker forskydninger eller ændringer i dette med den nye ordlyd i lovforslaget i
forhold til lovbemærkningerne på side 222-223. Biogas Danmark skal bede om en præcisering af, at der ikke med
den nye nomenklatur sker ændringer i reguleringsgrundlaget.
Side 4 af 5
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0011.png
Konsekvenser for FNs verdensmål
I lovbemærkningernes afsnit side diskuteres konsekvenserne for FN’s verdensmål. Det er fint illustreret, at PtX
alene bidrager til omstilling af energiforbruget, herunder de områder som ikke kan elektrificeres, hvorimod biogas
produceret ved at afgasse organisk affald og husdyrgødning har en række yderligere samfundsmæssige fordele i
forhold til henholdsvis affaldshåndtering og reduktion af fødevaresektorens klimaaftryk.
Det bør dog for fuldstændighedens skyld anføres, at biogassen har samme effekt på den grønne omstilling af fx
industrien og den tunge transport som PtX, men at der herudover er samfundsmæssige gevinster i forhold til
cirkulær økonomi og bæredygtig fødevareproduktion.
Afsluttende bemærkninger
Biogas Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af bemærkningerne og skal samtidig anmode om, at
Biogas Danmark erstatter Foreningen Biogasbranchen i høringslisten.
Med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
27245967
[email protected]
C.c.:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Side 5 af 5
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0012.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København d. 9. december 2020
Høring af udkast til Lov om ændring af lov om naturgasfor-
syning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige
andre love
BL
–
Danmarks Almene Boliger har den 11. november 2020 modtaget høring over udkast til lov
om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige
andre love fra Energistyrelsen.
BL hilser den grønne omstilling velkommen og ikke mindst mulighederne for at benytte gas fra
vedvarende energikilder samt få en effektiv regulering af danske gasdistributionsselskaber.
Herudover er det fra BL’s synspunkt positivt, der justeres på markedsdesignet for det danske
detailmarked for gas.
Det er dog afgørende, at der er opmærksomhed på en række uheldige konsekvenser for både
beboerne og boligorganisationerne i den almene boligsektor. Disse uheldige konsekvenser kan
dog relativt let løses indenfor rammerne af de ændringer, som er foreslået.
Ejendomsejeren bliver sekundær betaler
Det fremgår af lovteksten, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i forbindelse med lovæn-
dringen anbefaler, at den nuværende forsyningspligt afskaffes og erstattes med en leverings-
pligt.
I de tilfælde, hvor meddelelsen til ejeren sendes så sent, at der opstår en periode fra den op-
sagte aftales udløb til den nye aftales indtræden, f.eks. i tilfælde hvor en lejer har opsagt sin af-
tale med meget kort varsel inden fraflytning fra et lejemål, vil ejeren skulle betale gasleveran-
døren for den leverede gas til en reguleret pris, indtil der er indgået en aftale om levering til af-
tagenummeret.
Konsekvensen af den nye lovgivning er, at der kan sendes en gasregning videre til boligorgani-
sationen og dermed de øvrige beboere, som ikke er ansvarlige for den gasaftale, der er indgået
mellem en gasleverandør og en enkelt beboer. Grundlæggende er det et aftaleforhold, der er
boligorganisationen uvedkommende. Det er en praksis, som kendes fra elsektoren, og som vi på
det kraftigste må fraråde.
Det anføres videre i bemærkningerne til lovforslaget:
Der vil altid være tale om en ordning, som kun finder anvendelse i en meget begrænset tidsperi-
ode, idet ejeren bindes af den aftale, som gasleverandøren vil skulle fremsende til ejeren i disse
situationer, hvis ejeren ikke inden 5 dage aktivt vælger et andet produkt eller anmoder om af-
brydelse af forsyningen. Endvidere gør modellen det muligt, at gasleverandørerne i aftaler med
deres gasforbrugere fortsat vil kunne fastsætte et kort varsel ved flytninger.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
side 2
Meddelelsen efter stk. 2 skal som minimum indeholde en frist på mindst 5 hverdage til, at eje-
ren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af gas.
Da man indførte engrosmarkedsmodellen i el-markedet og overgangen til leveringspligt, fik det
store økonomiske og administrative konsekvenser for boligorganisationerne og beboerne, da de
ofte kom til at hænge på mange afregninger fra forskellige el-handelsvirksomheder i forbindelse
med beboeres flytning.
Boligselskaberne får typisk alt for sent kendskab til disse aftaler, fordi korrespondancen foregår
med den enkelte beboer og ikke udlejeren.
Ejeren kan afbryde og slippe for forbrugsregning
BL er positiv over for, at ejeren af ejendommen (boligafdelingen) dog har mulighed for ikke at
være forpligtet til at betale afregninger.
Dette kræver, at der sker afbrydelse på gasforsyningen inden udløbet af fristen i lov om gasfor-
syning, § 3, stk. 1., som er 5 dage. Desværre forholder det sig sådan, at selve afbrydelsen skal
være sket inden for 5 dage, og ejerens frist til at reagere og anmode om afbrydelse for at undgå
at hæfte er således reelt kortere end 5 dage.
Forsyningsvirksomheden har pligt til at igangsætte afbrydelsen uden ugrundet ophold, og det er
ikke nærmere defineret, om der er en ydergrænse for dette. Denne reaktionstid for ejeren hen-
set til, at afbrydelsen skal nå at være sket inden for fristen på 5 dage stiller store krav til admi-
nistrationen af de boligafdelinger, der huser mange beboere.
Når der tales om afbrydelse i de almene boligafdelinger, så er det som oftest kun i en begræn-
set periode, indtil en ny beboer flytter ind. Det må desuden antages, at forsyningsvirksomheden
opkræver et afbrydelses- og åbningsgebyr, jf. bemærkningerne nederst på side 61.
Det anføres i bemærkningerne, at afbrydelse kan være relevant, hvis der er tale om et hus, som
skal nedrives eller stå ubeboet i længere tid. Derfor må det i langt de fleste tilfælde være mere
omstændigt og bekosteligt at afbryde gasforsyningen end at betale for tiden indtil en ny forbru-
ger.
BL finder ikke ordningen holdbar og er uhensigtsmæssig over for de øvrige beboere, som på-
lægges disse udgifter ved en forhøjet husleje. Tidsperioden er for snæver, og administrationen
heraf er for omstændig, når der er tale om en ganske kort tidsperiode uden gasforbruger.
Mulighed for depositum, bankgaranti el.lign.
I lovforslaget gives leverandøren mulighed for at kræve i form af depositum, bankgaranti eller
lignende som sikkerhed for fremtidige gasleverancer. Det skal her henstilles, at en sådan ord-
ning kun anvendes med største forsigtighed, da mange af beboerne i de almene boliger har en
lille økonomi og derfor vanskeligt ved at stille større deposita eller lignende. Samtidig kan man
frygte, at netop beboernes begrænsede økonomi kunne få nogle leverandører til at kræve
straksbetaling. En sådan ond cirkel i forhold til de svageste må ikke opstå.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0014.png
side 3
Forsyningsvirksomheders konkurs
I lovforslaget er også betragtninger omkring den situation, hvor et selskab går i betalings-
standsning eller konkurs, og hvor forbrugerne har forudbetalt måske op til 5 måneders gasfor-
brug. Her er det afgørende, at der med forslaget gives en stor grad af sikkerhed for, at disse
midler ikke går tabt for forbrugerne i tilfælde af, at leverandøren får økonomiske vanskelighe-
der. Med til billedet hører også, at mange af beboerne i den almene sektor har en lille økonomi,
og samtidig vil en stor del af en forudbetalt gas består af afgifter til staten. Det kunne derfor
være oplagt, at statens gasselskab, Evida, sikrer kunderne/beboerne mod konkurs.
På baggrund af ovenstående foreslår BL,
-
at bygningsejeren fra modtagelse af beskeden skal have en frist på mindst 5 hverdage til
at sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af gas, eller at der gives anmodning
om, at der skal ske afbrydelse. Meddelelsen til bygningsejeren skal fremsendes som
elektronisk post,
at man minimerer forudbetaling til maximalt en måned,
at gasselskabet Evida hæfter for kundernes forudbetaling, hvis en gashandler går kon-
kurs eller i betalingsstandsning.
-
-
Hvis disse ændringer ikke indføres, så må det konstateres, at de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet, ikke mindst de almene boligorganisationer, langt vil overstige de
4 mio. kr., som ellers vurderes i nærværende lovforslag.
Ved behov for uddybning af ovenstående kan teknisk konsulent, Mikkel Jungshoved, kontaktes
på mail
[email protected].
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0015.png
Energistyrelsen
Att.: Maria Lundgren Jacobsen
til [email protected], kopi til [email protected]
Journalnummer 2020-366
Dok. ansvarlig: MAB
Sekretær:
Sagsnr: s2020-1079
Doknr: d2020-26556-1.0
9. december 2020
Dansk Energis høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om na-
turgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige an-
dre lov
Dansk Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af
lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love.
Nedenfor fremgår Dansk Energis bemærkninger til lovforslagets forskellige områder.
1. Indpasning af gas fra vedvarende energikilder
Dansk Energi finder det positivt, at naturgasforsyningsloven tilpasses til at understøtte ind-
pasning af gas fra vedvarende energikilder
Det er i den forbindelse vigtigt, at tilpasninger tager højde for de ændringer, som det danske
gasmarked står overfor, herunder faldende gasforbrug som følge af udfasning af anvendelse
af gas til opvarmning, så det ikke bliver unødigt dyrt for de danske gasforbrugere.
Sammenkoblingspunkter og balanceringszoner
Det foreslås i lovforslaget at
introducere begreberne ”balanceringszone” og ”sammenkob-
lingspunkt”, så ”de enkelte delelementer af systemet afgrænses over for hinanden ved brug
af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter”.
Der lægges op til, at sammenkoblingspunkter gennem aftale mellem infrastrukturselskaber
kan være virtuelle, og at der ved brug af en operatørmodel kan ske en opdeling, så en anden
juridisk person end ejeren kan drive infrastrukturen. Dette vil være en ændring af det grund-
liggende princip, at bevilling, ejerskab og driftsansvar hænger sammen. Det er i den forbin-
delse vigtigt, at der er tydelighed omkring roller og ansvar samt det virtuelle setup ikke må
kompromittere det fysiske. Dansk Energi opfordrer til, at det tydeliggøres, hvordan dette
håndteres og sikres.
Dansk Energi finder det ikke klart, hvad de nye begreber
”balanceringszoner”, ”sammenkob-
lingspunkter” samt anvendelse af en operatørmodel vil medføre eller planlægges at medføre
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0016.png
2
for det danske gassystem og gasmarked. Vi opfodrer derfor til, at det tydeliggøres, hvad in-
tentionen med disse nye begreber er, og hvad de praktiske implikationer bliver eller kan blive
på kort og lang sigt.
Systemansvarlig virksomhed
Det forslås i lovforslaget at indføre begrebet
”systemansvarlig virksomhed”,
der er defineret
som ”opgaver
for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at va-
retage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammen-
hængende system”.
Det foreslås desuden, den systemansvarlige virksomheds opgaver omfatter, at transmis-
sionsselskabet vil kunne tage egne initiativer eller medvirke ved andre initiativer, der sig-
ter mod at fremme konkurrencen på gasmarkedet, samt at transmissionsselskabet har
en koordinerende rolle på tværs af gassektoren.
Dansk Energi støtter, at den systemansvarlige virksomhed skal arbejde for at skabe de bedst
mulige betingelser for konkurrence på markeder for gas og skal understøtte markedets ud-
vikling. Dansk Energi mener dog, at det danske gasmarked, som står overfor store foran-
dringer, skal udvikles af de kommercielle aktører. Den systemansvarlige virksomhed skal
understøtte denne udvikling, men bør ikke være den definerende eller drivende aktør.
Balanceansvar
Det foreslås i lovforslaget at tilføje beskrivelser af gastransmissionsselskabets balancean-
svar, så der fremover står, at transmissionsselskabet skal
”sikre den sikkerhedsmæssige
fysiske forsvarlige balance i selskabets transmissionssystem”.
Desuden ændres transmissionsselskabet eksisterende
forpligtelse til at ”sikre,
at der er til-
strækkelige mængder naturgas i det samlede naturgasforsyningssystem, således at den fy-
siske balance i nettet kan opretholdes.”,
så
transmissionsselskabet i stedet forpligtes til at
”sikre,
at der er økonomiske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i sel-
skabets transmissionssystem uden nødvendige indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a”.
Det
fremgår af lovbemærkningerne, at ”forpligtelsen
til at sikre gassens tilstedeværelse, det
vil sige den fysiske balance, påhviler systembrugerne (markedsaktørerne)”
med henvisning
til lovforslag L 17 fremsat den 2. oktober 2019, som henviser til gasforsyningssikkerhedsfor-
ordningen.
Dansk Energi støtter op om tydeliggørelse af roller og ansvar for forsyningssikkerheden og
balancering af gassystemet. Det er vigtigt i denne sammenhæng, at roller og ansvar i den
danske lovgivning ikke pålægger markedsaktørerne mere ansvar end gasforsyningssikker-
hedsforordningen og forordningen om netreglen for balancering af gastransmissionsnet.
Dansk Energi finder det fornuftigt, at der skabes rimelige og passende økonomiske incita-
menter for systembrugerne (markedsaktørerne). Det er dog vigtigt, at markedsaktørerne får
de nødvendige oplysninger og data til at kunne agere i tide og balancere deres porteføljer.
Energinet og Evida må være forpligtede til at levere disse data i rette kvalitet og i rette tid.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0017.png
3
1.1 Udbud af støtte for opgraderet biogas og andre grønne gasser fra vedvarende
energikilder
Dansk Energi finder det positivt, at støtte til biogas tildeles via udbud, hvor aktørerne i bio-
gasbranchen og andre producenter af gas fra vedvarende energikilder konkurrerer imod hin-
anden for at sikre, at Danmark får mest vedvarende energi for pengene.
Ved fastsættelse af betingelser og udbudsvilkår er det vigtigt at være opmærksom på, at det
omfatter alle gasser fra vedvarende energikilder, som sikkert og teknisk kan injiceres i gas-
systemet. Det er ligeledes vigtigt, at det vurderes i hvilket omfang de bydende biogasanlæg
vil kræve ny infrastruktur og hvorvidt dette samfundsøkonomisk giver mening.
Dansk Energi støtter op om, at proceduren for tildeling af støtte skal være gennemsigtig. Der
er behov for at identificere prisen på opgraderet biogas over tid, på samme måde som det fx
er sket for strøm fra vindenergi, hvorfor udbuddene skal gennemføres gennemsigtigt, så
markedet kender prisen.
1.2. Udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet
(Power-to-X)
Det foreslås i lovforslaget at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at
afholde udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet
(Power-to-X) i perioden 2022-2030.
Power-to-X (PtX) i form af grøn brint produceret med vedvarende elektricitet og andre PtX-
produkter såsom e-kerosen, e-ammoniak og e-metanol er nødvendig for at nå den danske
70%-målsætning i 2030. PtX bliver især nødvendig for at nå fuld klimaneutralitet i 2050 og for
at dekarbonisere tung transport både nationalt og internationalt.
Dansk Energi finder det derfor positivt, at ministeren gives beføjelse til at gennemføre udbud
af støtte til PtX, men må påpege, at det vigtigt for etableringen og industrialiseringen af PtX i
Danmark at komme i gang hurtigst muligt. Udbud af støtte bør derfor senest igangsættes
2022 og gerne allerede i 2021.
Dansk Energi mener, at igangsættelse og industrialisering af PtX i Danmark kræver støtte-
midler udover de minimum 750 mio. kr., som er afsat. Ved udmøntning af PtX-støtte er det
relevant at se på, hvordan støtten tildeles forskellige PtX-produkter. Det vil desuden være
relevant at støtte andre dele af PtX-værdikæden udover produktionen.
Opgraderet biogas fra spildevandsselskaber
I lovforslaget foreslås der indførelse af en hjemmel, så spildevandsselskaberne kan opgrade-
re biogas til gasnettet.
Dansk Energi finder det positivt, at spildevandsselskaberne får mulighed for at tilføre opgra-
deret biogas til gasnettet, hvilket kan være med til at øge andelen af grøn gas i det danske
gassystem. Det er dog i den sammenhæng er det vigtigt at tage højde for eksisterende regu-
lering af vandsektoren, så selskaberne ikke dobbeltreguleres.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0018.png
4
2. Justeret økonomisk regulering af gasdistributionsselskaber
Der lægges i lovforslaget op til, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om den nye økonomiske regulering ved bekendtgørelse, hvor Forsyningstilsynet vil
være ansvarlig for at udforme og fastsætte de detaljerede dele af reguleringen inden for
rammerne, der fastsættes i loven. Det medfører i realiteten, at Forsyningstilsynet som uaf-
hængig myndighed får hjemmel til både fastsættelse af indtægtsrammereguleringen og til at
føre tilsynet med reglerne.
Dansk Energi finder det generelt meget betænkeligt, at Forsyningstilsynet bemyndiges til at
fastsætte regler på områder, der traditionelt har ligget
–
og bør ligge
–
inden for ministerens
kompetence og kontrol, dvs. reguleringen rykkes uden for Folketingets kontrol og ministerens
instruktionsbeføjelse. Reguleringen er af afgørende betydning for selskabets økonomi og
dermed også for gaskunderne. Dette er en bekymrende glidebane. Dansk Energi vil derfor
på det kraftigste anbefale, at beføjelsen til at udstede nærmere regler om indtægtsrammere-
guleringen forbliver under ministerens instruktionsbeføjelse.
Dansk Energi skal desuden bemærke, at incitamentsstrukturen for gasdistribution bør følge
den, som er fastlagt for eldistributionsnettet.
I lovforslaget lægges desuden op til, at omkostningsrammen tilpasses under hensyntagen til
de fremadrettede omkostninger baseret på planer for det fremtidige behov for distributions-
kapacitet for gassystemet og for systemudvikling, som distributionsselskabet skal udarbejde.
Dansk Energi mener, at distributionsselskabets løbende udarbejdelse af planer for det frem-
tidige behov for distributionskapacitet for gassystemet og for systemudvikling bør ske med en
høj grad af gennemsigtighed og inddragelse af markedets aktører.
Der vil være faldende gasforbrug og færre gaskunder i fremtiden. Derfor bør enhver evt. ud-
bygning af distributionsnettet ske under hensyn til, hvad der giver samfundsøkonomisk me-
ning for det samlede gassystem og ikke føre til unødige tarifstigninger for de tilbageværende
gaskunder.
3. Justeret regulering af detailmarkedet for gas
Dansk Energi finder det positivt, at Energistyrelsen lægger op til en afskaffelse af forsynings-
pligten og indførelse af en leveringspligt. Dansk Energi finder det derimod beklageligt, at man
vil kopiere modellen for leveringspligten på el 1 til 1, da det begrænser de kommercielle mu-
ligheder og risikerer at begrænse konkurrence og udviklingen af gasprodukter til fordel for-
brugerne.
En hindring for et innovativt gasmarked og øget forbruger velfærd
Generelt er regulering af produktudbud ikke i tråd med et frit konkurrencemarked. Den fore-
slåede leveringspligt udgør en væsentlig hindring for produktudviklingen. Det skyldes blandt
andet, at det ikke er muligt at målrette produkter til specifikke kundegrupper eller afvise dårli-
ge betalere.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0019.png
5
Et produkt målrettet et bestemt kundesegment kan for en gashandelsvirksomhed vise sig
urentabelt, hvis alle kunder skal kunne tilgå produktet. Dermed vil der være en række pro-
dukter, som aldrig kommer på markedet, selvom produkterne ville blive efterspurgt i marke-
det
–
således er leveringspligten med til at bremse innovationen på gasmarkedet ift. at udby-
de nye produkter til gavn for forbrugere, konkurrencen og oparbejdelsen af et effektivt gas-
marked.
Derudover hæmmer leveringspligten muligheden for aktiv markedsføring af produkter, som
man gerne så målrettet en given målgruppe. Det er ikke fordrende for markedet, konkurren-
cen og kundemobiliteten. I sidste ende vil kunder gå glip af bedre produkter.
Leveringspligten som den kendes fra elmarkedet er udtryk for fejlagtig forbrugerbeskyttelse.
Formålet med en leveringspligt er, at kunderne kan få leveret gas i alle tilfælde, men at alle
kunder i alle tilfælde kan vælge alle produkter er et betydeligt indgreb i selskabernes kom-
mercielle frihed. Det indebærer desuden, at kunder som bevidst ønsker at undgå at betale
for sit forbrug, kan skifte mellem selskaber. Dermed risikerer man, at produktudvalget udfor-
mes efter laveste fællesnævner i pris og vilkår på bekostning af den almindelige gasforbru-
ger.
Gas til opvarmning afviger desuden fundamentalt fra el i og med, at man som forbruger har
mulighed for at vælge mellem flere opvarmningskilder, og gas dermed ikke er at sidestille
med el, da man har et konkurrencedygtigt alternativ. Dermed er der ikke behov for den grad
af forbrugerbeskyttelse, som det Energistyrelsen lægger op til.
Dansk Energi støtter imidlertid op under de understøttende elementer til håndtering af leve-
ring af gas i forbindelse med flytninger, konkurser dårlige betalere og muligheden for at kræ-
ve sikkerhedsstillelse.
Alternativ leverigspligt
–
ét-produktsmodel
Dansk Energi foreslår en leveringspligt, hvor alle gasleverandører, som er aktive på marke-
det for husholdningskunder, skal tilbyde mindst ét leveringspligtigt produkt. Denne model vil
være bedre egnet til at sætte produktinnovationen fri for aktører med nye idéer til gavn for
forbrugere på gasmarkedet.
Prisportal på for gasprodukter
Det foreslås også i lovforslaget at give Forsyningstilsynet ansvaret for at eje og drive prispor-
talen for det danske gasmarked, ligesom Forsyningstilsynet i dag har ansvaret for prisporta-
len for elmarkedet, Elpris.dk.
Det er afgørende, at udviklingen af en ny prisportal for gaspriser, som må forventes sam-
mentænkt med elpris.dk, ikke udvikles med overflødige og fordyrende funktioner og services,
da dette vil kunne fratage kommercielle selskaber muligheden for at adskille sig fra hinanden
på netop service- og oplysningsniveau. Indholdet på portalen bør alene vedrøre kerneopga-
ven - at give et overblik over de udbudte gasprodukter.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0020.png
6
4. Omkostninger som følge af betaling for myndighedsbehandling
Dansk Energi finder det meget positivt, at gebyromkostninger for myndighedsbehandling kan
indregnes, som en del af prisen på forsyningspligtområdet. Efter gældende ret har de forsy-
ningspligtige virksomheder ikke mulighed for at viderefakturere omkostninger til myndig-
hedsbetaling til naturgasforsyningspligtkunderne, og selvom forsyningspligten efter dette
lovforslag forventes afskaffet, vil det fortsat være af relevans indtil udløbet af forsyningspligt
bevillingsperioden den 31. marts 2023.
Dansk Energi bifalder derfor denne åbning.
Dansk Energi skal dog påpege, at formuleringen af Ankenævnet for Energitilsynets opgaver
er misvisende. Det fremgår af lovforslagets forslag til § 27, stk. 4 og § 37b, stk. 3, 3. pkt. in
fine, følgende formulering”…
og som følge af betalinger til
Ankenævnet på Energiområdet
efter § 53a for ankenævnets eventuelle udspecificerede beløb for myndighedsbehandling af
forsyningspligtprisen.”
Det skal understreges, at Ankenævnet på Energiområdet ikke er klageinstans for prisen på
forsyningspligtproduktet. Tilsynet med tilbagefaldsproduktet og forsyningspligtproduktet, her-
under tilsyn med prisen, varetages af Forsyningstilsynet, jf. § 27, stk. 5 og § 37 b, stk. 5. An-
kenævnet på Energiområdet er et privat oprettet ankenævn, der behandler civilretlige klager i
bred forstand blandt andet om generelle aftaleforhold. Ankenævnet varetager ikke myndig-
hedsbehandling. Den foreslåede formulering er derfor en indsnævring, der kan medføre at
omkostningerne til Ankenævnet på Energiområdet reelt ikke kan opkræves hos modtagere af
forsyningspligtproduktet.
Dansk Energi foreslår en bredere formulering som eksempelvis
”… som følge af betalinger til
Ankenævnet på Energiområdet efter § 53a, der vedrører sager om forsyningspligtig virksom-
hed, jf. denne lovs kapitel 4.”
Dansk Energi vil generelt anbefale, at bestemmelsen formuleres mere generisk og overord-
net således, at der kan tages højde for betalinger til myndighedsbehandling i mere bred for-
stand, der også kan omfatte eventuelt kommende nye betalinger. Det kan illustreres ved, at
der efter § 11, i lov om Forsyningstilsynet er udstedt bekendtgørelse nr. 780 af 29. maj 2020
om betaling for myndighedsbehandling efter lov om Forsyningstilsynet, som ikke indgår i de
foreslåede bestemmelser på nuværende tidspunkt. Betalingsforpligtelsen omfatter også na-
turgasleverandører, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 5, dog ikke forsyningspligtproduktet. For-
syningstilsynet har imidlertid mulighed for at ændre bekendtgørelsen, herunder forsynings-
pligtsproduktets undtagelse fra betaling for myndighedsbehandling. Det fremgår endvidere,
af Forsyningstilsynets bekendtgørelse nr. 1385 af 29. november 2018 om betaling for myn-
dighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om naturgasforsyning, § 8, at Forsyningstil-
synet opkræver betalinger for tilsyn efter både § 37 b, stk. 4 og 5, i lov om naturgasforsyning.
Det kan betyde, at der også afkræves betalinger efter § 37 b, stk. 4, hvilket ikke er afspejlet i
den foreslåede formulering, jf. ændringspunkt nr. 96.
Derfor bør betalingshjemmel i § 11 i lov om Forsyningstilsynet også medtages i de foreslåe-
de bestemmelser, og der bør samtidigt arbejdes med mere overordnede formuleringer.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0021.png
7
5. Ordensmæssige ændringer
Der foreslås i lovforslaget en række ændringer, herunder ændringer af lovens anvendelses-
område samt ændringer med hensigt på begrebsforenkling og systematisering, der beskrives
som ændringer af ordensmæssig karakter.
Dansk Energi finder det som udgangspunkt positivt, at der foretages en tilretning af loven, så
den kan fremstå mere systematisk. Som en del af ændringerne af ordensmæssig karakter
indgår, at naturgasbegrebet udgår til fordel for begrebet ”gas” overalt i loven, herunder i lo-
vens titel. Det fremgår af bemærkningerne, at denne ændring er af ordensmæssig karakter.
Dansk Energi kan dog blive i tvivl om denne ændring reelt kan indeholde elementer, der ikke
kun er af ordensmæssig karakter, men har et reelt indhold i bestemmelsen.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne, at
”det bemærkes, at den foreslåede præcisering og
systematisering af lovens anvendelsesområde vil kunne åbne op for, at der i fremtiden vil
kunne ske en eventuel forenklet udvidelse af lovens anvendelsesområde, såfremt dette måt-
te blive relevant. Herved tænkes særligt på, hvis en forestående omstilling af gassystemet
nødvendiggør regulering uden for gassystemet, som relaterer sig til eksempelvis produktion
af brint med videre.”
Det bør derfor fremhæves, at loven fortsat kun omfatter gassystemer, hvor der i forvejen fly-
der naturgas, så enhver tvivl om dette element undgås. Dansk Energi påpeger i den forbin-
delse, at naturgasdirektivet 73/2009 efter artikel 1, stk. 1 og 2, omfatter fælles regler for
transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, men at reglerne i naturgasdi-
rektivet også omfatter andre gasser, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres
gennem naturgassystemet. Udgangspunktet for den europæiske regulering af gasmarkedet
er derfor naturgasforsyningsnettet. En eventuel udvidelse til andre gasarter end naturgas
iblandet andre gasser vil derfor være en udvidelse/overimplementering i forhold til de direk-
tivkrav, der i dag er implementeret i lov om naturgasforsyning samt øvrige nationale krav
som bevillingskrav.
Det bør ikke være hensigten, at loven f.eks. skal kunne omfatte rene brintsystemer
–
et om-
råde der er i udvikling, og hvor der endnu ikke er taget nærmere stilling til anvendelse, distri-
bution og produktion, ligesom der ikke er noget overblik over omkostningerne ved evt. at om-
konvertere det eksisterende net eller bygge et nyt dedikeret brintnet. Lovgivningen vedrøren-
de rene brintsystemer bør ske efter konkret undersøgelse og vurdering af et fremtidigt brint-
marked og understøttelse af etablering og industrialisering af PtX i Danmark.
Samtidigt kan den foreslåede formulering af bestemmelsen i § 2, stk. 1, give anledning til
tvivl om lovens anvendelsesområde i forhold til det eksisterende net, hvor der fortsat flyder
naturgas. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at
”Loven finder anvendelse på
transmission, distribution, oplagring og håndtering af flydende gas (LNG) i gassystemet og
på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i
gassystemet”.
Med den foreslåede bestemmelse er lovens anvendelse på gas i bred forstand, herunder
naturgas, ikke omfattet. Bestemmelse omfatter efter ordlyden alene distribution m.v. af fly-
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0022.png
8
dende LNG-gas og gas fra vedvarende energikilder, ikke naturgas eller begrebet gas, som
gennemføres med lovforslaget.
En ændring af lovens anvendelsesområde kan få afgørende og indgribende betydning for
fortolkningen af lovens øvrige bestemmelser, og på fortolkningen af bekendtgørelser udstedt
i medfør af loven. Den foreslåede formulering kan derfor give anledning til tvivl om lovens
anvendelsesområde på det eksisterende net, herunder regler om bevilling, unbundlingregler
m.v. Det har næppe være hensigten, særligt i betragtning, af at det fremstår som en ordens-
mæssig ændring, og det bør derfor fremgå klart i § 2, nr. 1, at loven finder anvendelse på net
hvori der flyder naturgas.
Det fremgår desuden af lovforslagets alm. bemærkninger afsnit 3.5.1.2,
at ”Som det fremgår
af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning er lovens ud-
gangspunkt reguleringen af monopolaktiviteterne transmission, distribution, forsyning og op-
lagring af naturgas.” Det skal understreges at forsyning og oplagring ikke er monopolaktivite-
ter, hvilket er helt grundlæggende i den nationale og EU-retlige regulering af gassektoren.
Det er muligvis med udgangspunkt i ovenstående forståelse, at det foreslås i § 2, stk. 2, at
”Loven finder også anvendelse på visse forhold vedrørende
handel med gas og visse kunde-
forhold...”
I den foreslåede bestemmelse må det forstås, at begrebet ”handel” anvendes frem
for det hidtil anvendte begreb ”forsyning”, der i øvrigt er defineret i lovens § 6, stk. 6,
og
fremgår af den gældende § 2, stk. 1. Det fremgår således af den gældende § 6, nr. 6, at for-
syning defineres som:
”Forsyning: Salg, herunder videresalg af naturgas, herunder af flydende naturgas (LNG) til
kunder”.
Forsyningsbegrebet er samtidig en implementering af gasdirektivets artikel 2, nr. 7, og det
foreslås derfor at fortsætte med at anvende begrebet ”forsyning” frem for begrebet handel.
Dansk Energi står selvfølgelig til rådighed, hvis der er behov for uddybning af ovenstående
eller der skulle opstå spørgsmål.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Maria Holm Bohsen
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0023.png
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Mail:
[email protected]
og
[email protected]
Vedr. Journalnummer 2020-366
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende forslag om æn-
dring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedva-
rende energi og forskellige andre love
Dansk Fjernvarme har udarbejdet
høringssvar om ”lov
om naturgasforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi og forskellige andre love”
som har til formål at
udmønte
dele af klimaaftalen for Energi og industri indgået den 22. juni 2020 samt følge op på
stemmeaftale om fremtidig organisering af gasdistributionen fra juni 2017 således at na-
turgasforsyning bedre understøtter den grønne omstilling af gassektoren
Hovedproblemstilling
I lovforslaget foreslås en udbudsmodel for støtte til grønne gasser og herunder PtX gas-
ser og herunder er det væsentligt at støtten tilrettelægges på en måde som sikrer incita-
ment til udnyttelse af spildvarme fra gasfremstillingen.
Gassektoren underlægges en økonomisk regulering tilsvarende elsystemet med ind-
tægtsramme regulering, hvilket ikke fremmer fleksibilitet, energiintegration og klimamål-
sætninger. Den økonomiske regulering muliggør ikke, at kunder som medfører besparel-
ser for gassystemet kan få del i besparelserne.
Konklusion
Dansk fjernvarme er bekymret for at tilskud til grønne gasser og PtX kan blive ydet på en
måde som kan medføre manglende incitament til udnyttelse af spildvarme fra fremstillin-
gen af de grønne gasser og PtX.
Dansk fjernvarme forudser at den økonomiske regulering af gasselskaberne kan med-
føre, at gassystemet rolle som leverandør af grøn gas til fleksible gasforbrugere samt til
spidslastanlæg i el- og varmesystemerne fremadrettet kun vanskeligt kan opretholdes
pga. manglende incitament til og mulighed for at værdi sætte fleksibilitet og energiintegra-
tion.
Generelt
Dansk Fjernvarme finder det vigtigt at naturgas samt gas fra vedvarende energikilder ind-
passes i energisystemet. Vedvarende gasser vil over årene fremover stige i mængde og
andel af gassystemet, men samlet set vil gassystemets rolle ændres fra et vertikalt
07.12.2020
Side 1/3
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0024.png
system til et horisontalt system, hvor lokal produktion, fleksibilitet og lagring i kombination
med afsætning til industri med særlige behov, evt. tung transport samt levering til spids-
og reservelast for både el og varmesystemerne vil være opgaverne som skal løses. Den
ændrede rolle for gassystemet bør reguleringen og lovgivningen tage højde for, hvilket
det generelt kniber med i lovforslaget, herunder relationen til VE-energifællesskaber og
borgerenergifællesskaber som ikke er synlig i lovforslaget.
Indpasning af gas fra vedvarende energikilder
Dansk Fjernvarme bemærker at de fleste ændringer vedrører ændring af ordet naturgas
til gas, idet ændringen derved får integreret
vedvarende gasser under ”Lov om gasforsy-
ning”.
De enkelte reguleringsmæssige ændringer der er omkring vedvarende gasser har
Dansk Fjernvarme ikke kommentarer til.
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre grønne gasser fra vedvarende
energikilder samt udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produk-
ter fra elektricitet (Power-to-X)
Dansk Fjernvarme hilser støtte til PtX brændsler velkommen, idet det fremtidige energisy-
stem ikke kan etableres uden. Spildvarme fra fremstilling af vedvarende PtX anlæg kan
blive en væsentlig kilde til fjernvarme og derfor bør støtteordningerne tilrettelægges såle-
des at varmepotentialer udnyttes. Det vil både være uheldigt og ikke rettidig omhu, så-
fremt støtteordninger fremmer PtX anlæg uden udnyttelse af spildvarme. Derudover har
Dansk Fjernvarme ikke bemærkninger vedrørende pristillæg.
Justeret økonomisk regulering af gasdistributionsselskaber
Det fremgår af §37 a, stk.1 at priserne for distributionsselskabernes ydelser skal være i
overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer, som dækker udgifter ved di-
stributionsaktiviteten samt overskud. Reglerne medfører at gasdistributionsselskaberne
kommer til at fastlægger priser primært baseret på den metode som anvendes til at fast-
lægge indtægtsrammen, idet denne fremgangsmåde sikrer maksimal udfyldelse af om-
kostningsrammen og forrentningsrammen.
I praksis betyder dette at kunder som via deres forbrugsprofil medfører besparelser, leve-
rer fleksibilitet eller andre ydelser, som sparer gasdistributionsselskabet for omkostninger,
alt andet ikke lige vil få værdi af disse ydelser. Den besparelse de giver anledning til vil
blive delt med øvrige forbrugere eller anvendt til overskud, idet gasdistributionsselskabet
ikke kan prissætte besparelser via prisnedsættelser som følge af reguleringen. Det bety-
der at reguleringen ikke kommer til at understøtte fleksibilitet og energiintegration i forhold
til den værdi det kan have for gassystemet eller for Energisystemet som sådan. Dette er
et problem i forhold til klimamålsætningerne men også for de teknologier og kunder som
leverer fleksibilitet til gassystemet og energisystemerne generelt.
Indtægtsrammereguleringen bliver styrende for gassystemets prissætning. Det forudses
for eksempel, at fjernvarmesektoren må udfase spids- og reservelast kedler baseret på
gas som følge heraf, idet deres forbrugsfleksibilitet med reguleringen ikke værdi sættes
og de tværtimod kan se frem til stigende omkostninger til naturgastransport. Det samme
Side 2/3
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0025.png
gør sig gældende for gas kraftvarmeanlæg som leverer spids- og reservelast til elsyste-
met. Disse understøttes heller ikke i forhold til de sparede omkostninger de giver anled-
ning til pga. indtægtsrammereguleringen og de barrierer og begrænsninger indtægtsram-
mereguleringen sætter. Da sparede omkostninger ikke er en omkostning, medfører regu-
leringen at besparelser må prissættes som et markedsprodukt. Det er vanskeligt rent tek-
nisk pga. begrænset udbud, forskellige lokale behov samt vanskeligheden ved at definere
fleksibilitetsprodukter, som dækker alle former for fleksibilitet. Kun via markedsprodukter
kan besparelser som følge af fleksibilitet blive til en omkostning, men det forudsætter at
omkostningen kan indregnes i omkostningsrammen og at den for den fleksible kunde ikke
opsluges, som følge af tilsvarende stigninger i betalingen for gassen når den forbruges.
Dette kan sagtens blive tilfældet for især spids- og reservelast anlæg pga. gassystemets
trappesystem, som især er dyrt ved relativt lavt årligt gasforbrug.
Den bedste måde at give incitament til fleksibilitet og energiintegration er via lavere tarif-
fer for den fleksible kunde, men dette vanskeliggøres som følge af indtægtsrammeregule-
ringen, som jf. ovenstående ikke muliggør, at en besparelse kan deles med den fleksible
forbruger som giver anledning hertil. På samme vis som for elsystemet gives forbrugere
dermed ikke incitament til at levere fleksibilitet og gassystemet må i stedet investere i net-
forstærkninger, lagring samt øge transporten over længere afstande for at håndtere uba-
lancer.
Det er fint at loven gøres en smule mere fremadrettet ved at fremtidige planer og omkost-
ninger til distributionskapacitet og systemudvikling kan indgå, men som ovenfor nævnt er
fleksibilitetsydelser og besparelser som følge af integration ikke på listen over fremtidige
elementer som kan indgå. Det er trods alt bedre for samfundet, hvis for eksempel en lokal
biogasproduktion kan integreres med et lokalt fleksibelt gasforbrug frem for at skulle med-
føre større forstærkninger og udbygninger i gasnettet.
Justeret regulering af detailmarkedet for gas
Ingen bemærkninger
Side 3/3
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget og har ikke yder-
ligere kommentarer.
Med venlig hilsen
John Tang
Chefkonsulent
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Tlf: +45 24 42 88 84
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0026.png
Energistyrelsen
[email protected]
att.:
[email protected]
Mrk.: journalnummer 2020-366.
København 8. december 2020
Høringssvar vedr. ændring af lov om naturgasforsyning m.v.
Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) skal blot gøre en enkelt bemærkning vedrørende det
offentliggjorte lovforslag.
Med klimaaftalen om en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020 er der indgået
politisk aftale om at kommunerne skal udbyde behandlingen af genanvendeligt affald, ligesom
de ikke siden ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 2010 har måtte modtage genanvendeligt
erhvervsaffald på deres affaldsbehandlingsanlæg. Det følger af samme aftale at kommunerne
skal afhænde deres eksisterende affaldsbehandlingsanlæg indenfor en 5 årig periode.
Et biogasanlæg, som modtager organisk affald, regnes efter affaldslovgivningen som et
affaldsbehandlingsanlæg. Det må derfor være omfattet af aftalens bestemmelser.
Det undrer derfor, at ministeriet med udkastet til lov om ændring af lov om naturgasforsyning nu
ønsker at skabe en hjemmel til, at kommunerne kan udbygge deres biogasanlæg baseret på
affald med et opgraderingsanlæg, når der lige er indgået aftale om at kommunerne ikke
længere må eje disse anlæg.
ARI vil derfor foreslå, at henvisningen til affaldslovgivningen udgår af bemærkningerne til
lovforslaget, og at det omvendt præciseres, at muligheden for at søge tilladelse til etablering af
et opgraderingsanlæg ikke omfatter biogasanlæg omfattet af klimaaftalen om en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi.
Såfremt der er spørgsmål, står ARI naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Niels Bukholt
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0027.png
Energistyrelsen
[indsendt pr. e-mail iht. høringsbrev til
[email protected]
med kopi til
[email protected]]
Hørsholm den 9. december 2020
433-30/PGK/crp
J.nr. 2020-366
J.nr. 2020-366 ”Høring over forslag til Lov om ændring af lov om natur-
gasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre
love”
Dansk Gasteknisk Center (DGC) takker for det modtagne materiale og fremsender på de efterføl-
gende sider vores høringssvar.
Hvis der er behov for uddybende kommentarer eller bemærkninger i forhold til vores høringssvar,
står vi til rådighed herfor.
Med venlig hilsen
Dansk Gasteknisk Center a/s
Per G. Kristensen
Chef for forretningsudvikling
Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm
CVR-nr. 12105045 • tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk • [email protected]
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0028.png
DGC’s kommentarer
Forslag til lov om gasforsyning
DGC har følgende
overordnede kommentarer
til forslaget.
Lovens område:
Danmarks energisystem er under hastig forandring med en kraftig udbygning af
biogasområdet, med mere vind og sol i elforsyningen og brug af energiøer som en ressource til pro-
duktion af fornybare brændsler til de sektorer, som har vanskeligt ved at omstille til el. Herved for-
ventes nye teknologier som PtX og CCS/CCU fremover at komme til at spille en stor rolle i den
grønne omstilling.
DGC finder det derfor naturligt at lade ”naturgas” erstatte med ”gas” hele loven igennem, idet dette
afspejler den udvikling, der er i gang.
Lovens område begrænses i bemærkningerne til 'ledningsbåret transport af gas', hvorved menes an-
dre grønne gasser, såsom biogas, opgraderet biogas, forgasningsgas og gasser med oprindelse i grøn
el, såsom brint.
DGC finder, at denne udvidelse er for smal set i forhold til den grønne udvikling. Der kan inden for
kort tid i forbindelse med planer for PtX- og CCS/CCU-udvikling hurtigt blive brug for transport af
CO
2
og også transport af ilt (O
2
), som er det andet produkt fra elektrolyseproduktion af brint.
DGC finder, at loven bør åbne for, at såvel transmissionsselskabet som distributionsselskabet får
mulighed for at deltage i og understøtte denne udvikling. Selskaberne besidder en betydelig eksper-
tise om etablering af ledningsbåret transport af gas, som samfundet i den forbindelse kan drage
nytte af.
DGC skal derfor foreslå, at transmissions- og distributionsselskaber direkte i loven får bemyndi-
gelse til at deltage i sådan transport af andre gasser koblet til et grønt energisystem (herunder nye
ledninger til ren H
2
, CO
2
og O
2
). Alternativt kan i lovgivningen indføjes, at selskaberne kan deltage
i sådan aktivitet efter særlig bemyndigelse fra ministerens side. Dette åbner også op for at give vil-
kår om, at sådan aktivitet i forhold til tarifferne ”skal hvile i sig selv”.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0029.png
Operatørmodel:
DGC finder det helt rigtigt, at der indføres en operatørmodel for at opnå mulighed
for, at ejerstrukturen ikke forhindrer den teknisk/økonomisk optimale udnyttelse af den nuværende
og fremtidige infrastruktur.
EU-Kommissionen har fremsat en metanstrategi, og det bør i lovforslagets generelle bemærkninger
i afsnittet
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
medtages, at der på grund den udsendte metanstrategi fra EU-Kommissionen fremover kan forven-
tes øgede omkostninger til overvågning og kontrol af gassystemets integritet og tæthed. Strategien
vurderes at give øgede driftsomkostninger til:
Dokumentation af metanudslip (måling, rapportering og verifikation (MRV)).
LDAR (leak detection and repair), der vil blive øgede krav til overvågning og kontrol af nettet og
hyppigheden, hvormed dette sker.
Forventede begrænsninger i flaring og afblæsning af gas vil give øgede driftsomkostninger, fx
ved service, reparation og omlægning af ledninger og tilknyttede installationer.
Det vurderes umiddelbart, at de øgede omkostninger vil kunne dækkes under indtægtsrammeregule-
ringen som en opgave, netselskaberne skal løfte fremover, men det vil være på sin plads at nævne
emnet, også fordi det har betydning for selskabernes samlede driftsomkostninger fremover.
Ligeledes finder DGC, at det i afsnittet bør gøres klart, at ligesom der i lovens § 11, stk. 3 åbnes for
anvendelse af midler til forskning og udvikling inden for energieffektivitet, miljø og sikkerhed,
også kan anvendes midler til forskning og udvikling, som understøtter fremtidig anvendelse af det
danske gassystem i et transformeret fremtidigt energisystem. Herunder specifikt anvendelse af eksi-
sterende og nyt ledningsnet ved kobling til PtX- og CCS/CCU-aktiviteter.
Mere specifikke kommentarer
Nr. 44; § 12, stk. 1 nr. 2.:
En forpligtelse til at ”måle” gaskvaliteten ved hvert overgangspunkt
imellem transmission og distribution vil fordyre driften af transmissionssystemet væsentligt. DGC
er enig i, at behovet for måling ændres, når der transporteres gas begge veje, som er af anden oprin-
delse, men det bør være tilstrækkeligt som hidtil med quality tracker at beregne gaskvaliteten i de
overgangspunkter, der er fra transmission til distribution, så længe der ikke er særskilt produktion i
det underliggende distributionsnet, og alene rejse kravet om måling, når der er (så meget) produk-
tion tilkoblet distributionsnettet, så det kan forventes, at gassen i nogle situationer løber fra distribu-
tion til transmission.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0030.png
§ 1, Kapitel 3, pkt. 48:
Der har i følgende sætning indsneget sig en formuleringsfejl:
” Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed ud over det i stk. 1 og 2 nævnte kan ...”
Den foreslås ændret til:
” Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan ud over det i stk. 1 og 2 nævnte kan ...”
§ 2, pkt. 5 samt generelle bemærkninger i afsnit 3.1.5: Udbud af støtte til produktion af kemi-
ske brændstoffer eller produkter fra elektricitet
Det anbefales at præcisere, at den foreslåede støtteordning udelukkende er til produktion af kemiske
brændstoffer eller produkter fra elektricitet
udelukkende fra vedvarende energikilder.
Formuleringen af det foreslåede pristillæg (produktionsstøtte) til
opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder
(§ 1, Pkt. 86, forslag til ny § 35 samt tilhørende bemærkninger i bl.a.
afsnit 3.1.4) angiver til sammenligning tydeligt, at ministeren får beføjelse til at afholde udbud ude-
lukkende for energiprodukter baseret på vedvarende energikilder. Denne præcisering bør også fore-
tages for støtte til produktion af øvrige produkter, da den nuværende formulering også giver mulig-
hed for støtte til elektricitet produceret på basis af fossile brændstoffer, enten lokalt (direkte forsy-
ning fx fra dieselgenerator) eller via elforsyningsnettet (eksempelvis national eller importeret elpro-
duktion baseret på kul).
Det vurderes, at intentionen i såvel den politiske aftale som i forslaget tydeligvis er at støtte produk-
tion af produkter baseret på vedvarende energikilder, og at det ikke er intentionen at yde støtte til
PtX-produkter baseret på fossile brændsler. Det fremgår bl.a. af følgende:
I den politiske aftale, ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020” af 22. juni 2020, står der i
afsnittet forud for beskrivelsen af aftalen om at anvende minimum 750 mio. kr. til finansiering af
tilskudsordningen til PtX-projekter:
”Partierne ønsker at etablere et partnerskab med eksterne aktører om en tilskudsordning gennem
statsligt udbud til PtX-anlæg, der bl.a. skal bidrage med at reducere produktionsomkostninger for
grøn brint”
I lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.5.2 står der:
”Formålet med udbuddene er at fremme produktionen af Power-to-X på effektiv vis. På den
måde fremmes anvendelsen af el
baseret på vedvarende energi
til produktion af grønne produk-
ter, der kan anvendes i sektorer og til formål, der ellers vanskeligt kan elektrificeres.”
I beskrivelsen af lovforslagets konsekvenser for FN’s verdensmål står der:
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0031.png
”Både lovforslagets del om udbud af pristillæg for biogas og gas fra vedvarende energikilder
og udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Po-
wer-to-X) forventes at understøtte verdensmål 7 om
bæredygtig energi.”
”Power-to-X kræver store mængder
vedvarende energi,
som anvendes til at producere
grøn
brint
og andre
bæredygtige brændstoffer og produkter.
Udbuddet vurderes derfor at støtte
anvendelse af el fra
vedvarende energikilder
samt muligvis yderligere udbygning med
ved-
varende energi.”
Selv om det således tydeligvis er intentionen at fremme PtX-produkter udelukkende baseret på ved-
varende energikilder, fremgår det imidlertid ikke af forslag til lovændring samt de tilhørende be-
mærkninger, og det anbefales derfor kraftigt at tydeliggøre dette.
Helt konkret foreslås:
1):
§ 2, pkt. 5 ændres
fra:
”Efter § 43 j indsættes før overskriften før § 44:
»§ 43 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller
produkter fra elektricitet”
til:
”Efter § 43 j indsættes før overskriften før § 44:
»§ 43 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller
produkter fra elektricitet
fra vedvarende energikilder”.
2):
Der foretages konsekvensrettelser i alle bemærkninger (inkl. afsnit 3.1.5) til den del af projektfor-
slaget, som vedrører Udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elek-
tricitet, så det tydeligt fremgår, at den støtteordning, som ministeren får mandat til at gennemføre,
udelukkende skal omfatte produkter produceret på basis af vedvarende energikilder.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0032.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark
8. december 2020
Sagsnr.: EMN-2020-42346
Tlf. direkte: 2046 4587
[email protected]
Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om naturgasforsyning mv
–
journalnr: 2020-366
Energistyrelsen har den 11. november 2020 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om
naturgasforsyning, lov om vedvarende energi og andre love i høring med svarfrist 9. decem-
ber 2020.
Evida takker for muligheden for af afgive høringssvar i forbindelse med lovforslaget.
Evidas bemærkninger til lovforslaget fremgår af notatet, som er vedlagt dette brev.
Med venlig hilsen
Peter Kristensen
Chef for Marked og Forretningsudvikling
Evida
www.evida.dk
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Tlf. +45 7789 9000
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0033.png
Bemærkninger til udkast til ny gasforsyningslov
1. Generelle bemærkninger
Evida tilslutter sig, at ordet naturgas generelt ændres til gas overalt i lovteksten, så det klart
fremgår, at loven finder anvendelse ikke blot på naturgas, men på alle gasser, der teknisk og
sikkert kan transporteres i gassystemet.
Uanset at det i pkt. 6 specifikt nævnes, at naturgasforsyning ændres til gasforsyning, formo-
der Evida, at den i pkt. 4 nævnte ændring fra naturgas til gas omfatter alle sammensætninger
af ord, hvor naturgas indgår, herunder fx naturgasselskab, naturgasleverandør, etc. Det ses
ikke gennemført helt konsekvent, se fx tekstforslag til ny § 37b.
Både i selve loven - fx § 37a, stk. 4 - og en række steder i bemærkningerne anvendes ordet
”pla ” for de la gsigtede udvikli gspla , so
åde TSO og DSO skal udar ejde. Det foreslås,
at der i stedet anvendes ordet udviklingsplan, idet selskaberne opererer med forskellige pla-
ner - fx opererer distributionsselskaberne også med forretningsplaner.
2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget
Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser følger den nummerering, som er anvendt i det
udsendte høringsudkast.
2.1. ad pkt. 33 (§ 7d, stk. 7)
Det fremgår af § 7d stk. 7, at
”Gaslevera døre ka ikke a ode distri utio sselska et o
at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre gasleverandø-
ren ikke har været i stand til at få kontakt til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftage-
u
eret”
Det fremgår ikke af bestemmelsen eller de tilhørende bemærkninger, hvilken dokumentation
distributionsselskabet kan kræve, Evida forudsætter, at det er gasleverandøren, der i lighed
med bestemmelsen i §11d, har det fulde ansvar for evt. økonomiske tab, såfremt anmodnin-
gen viser sig at være uberettiget. (jf. også bemærkningerne til § 11d nedenfor)
2.2. ad pkt. 42 (§ 11d)
I henhold til § 11d skal et distributionsselskab
”uden
ugrundet ophold efterkomme en beret-
tiget anmodning fra en gasleverandør til et aftagenummer om at afbryde gasforsyningen til
aftagenummeret. Når afbrydelsen er gennemført, skal distributionsselskabet oplyse gasleve-
randøren herom.”
På baggrund af bemærkningerne til bestemmelsen er det Evidas forståelse, at dokumentati-
onskrav og krav til kommunikationsform fastlægges i Regler for Gasdistribution, dvs. det er i
høj grad op til gasselskaberne selv at fastlægge disse krav.
2.3. ad pkt. 48 (§ 12a)
Det fremgår af bemærkningerne til §12a, stk. 3, at den systemansvarlige virksomhed alene
kan overtage de i bestemmelsen nævnte opgaver, hvis det er nødvendigt og rimeligt og efter
konkret delegation efter stk. 4, dvs. på baggrund af en ministergodkendelse. Den systeman-
svarlige virksomhed kan dermed ikke af egen drift overtage opgaver helt eller delvist på
vegne af distributionsselskabet.
Det er Evidas forståelse, at der med nødvendigt og rimeligt er indeholdt et proportionalitets-
princip, således at overtagelsen af opgaver ikke går længere end hvad der er nødvendigt for
at iagttage den sammenhængende og helhedsorienterede drift og planlægning af systemet.
Evida
www.evida.dk
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Tlf. +45 7789 9000
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0034.png
Der er med andre ord efter Evidas forståelse en forpligtelse til at lade den systemansvarlige
virksomhed overtage færrest mulige opgaver fra de øvrige aktører. Dette kan med fordel
fremgå af bemærkningerne.
Det fremgår af bemærkninger (s. 138)
”Det
foreslåede vil medføre, at transmissionsselskaber ved at sikre de bedst mulige be-
tingelser for konkurrence på markeder for gas, har en koordinerende rolle på tværs af
gassektoren. Initiativer til at skabe de bedst mulige betingelser for konkurrence kan
navnlig ikke løftes af et enkelt selskab, ej heller i kraft af opgaver om systemansvarlig
virksomhed. Løsningen af denne opgave indbefatter i praksis bidrag og input fra rele-
vante infrastrukturselskaber som distributionsselskaber og gaslagerselskaber
–
men
eventuelt også andre relevante interessenter. Der vil være tale om en balanceret til-
gang til opgaven, hvorved transmissionsselskaber som systemansvarlig virksomhed
kan tage tilpas med initiativer til at fremme konkurrencen, men uden at monopolisere
udviklingen i gassektoren.”
Uagtet at ovenstående alene eksplicit er nævnt i forhold til den systemansvarlige virksom-
heds mulighed for at tage initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder
for gas, antager Evida, at princippet om at inddrage relevante infrastrukturselskaber, samt en
balanceret tilgang til opgaven uden monopolisering gælder ved forvaltning af systemansvaret
generelt. Dette kan med fordel fremgå mere klart af bemærkningerne.
Ligeledes fremgår af bemærkningerne (s. 139), at det foreslåede ikke i sig selv vil medføre
ændringer.
Endvidere fremgår af bemærkningerne (s. 139)
”Herved
vil det foreslåede kunne udnyttes til blandt andet at forpligte den systeman-
svarlige virksomhed til helt eller delvist at varetage opgaver for andre infrastruktursel-
skaber inden for gassystemet, hvis det vurderes, at den sammenhængende og helheds-
orienterede tilgang til gassystemet ikke iagttages på behørig vis. Forud for et sådan
tiltag, der vurderes indgribende, vil der mellem klima-, energi- og forsyningsministeren
og det relevante selskab og eventuelt ejer, ske forudgående dialog, hvor udfordrin-
ger
e skal søges overko
et”.
Det er positivt, at der til en vis grad er sat rammer for systemansvaret, men det bør efter
Evidas vurderi g fre gå ed større tydelighed, hve der vurderer, at ”den
sammenhæn-
gende og helhedsorienterede tilgang til gassystemet ikke iagttages på behørig vis.”
Er det
den systemansvarlige, som alene foretager den vurdering?
Derudover bør der efter Evidas vurdering være en klarere skelnen mellem transmissionssel-
skabets ansvar som henholdsvis transmissionsselskab og som systemansvarlig virksomhed.
E deligt e ærkes, at ordstilli ge i §
nævnte”
ør flyttes til efter ”ka
”.
a, stk. , virker forkert. ”ud
over det i stk. 1 og 2
Af bemærkningerne til § 12 a, stk. 4 fremgår, at bestemmelsen
”…vil ku e ud yttes i fre tide til at
fastsætte regler, der dels hjemler givne nye akti-
viteter og deres orga iseri g i edfør af gassektore s udvikli g og o stilli g.”
Det er Evidas forventning, at tilslutning af fx Power-to-X anlæg og distribution af grønne gas-
ser i eksisterende såvel som nye net vil tage udgangspunkt i den eksisterende opgaveforde-
ling mellem TSO og DSO. Evida ser gerne, at dette eksplicit fremgår af bemærkningerne.
2/7
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0035.png
2.4. ad pkt. 52 (§ 14 stk. 3-7)
Med de nye bestemmelser pålægges distributionsselskaber en række nye opgaver, der
–
som
det også fremgår
–
i høj grad er en konsekvens af den decentrale biogasproduktion. Det føl-
ger heraf, at distributionsselskabet naturligt får ansvaret for den fysiske balance i de enkelte
distributionsnet. I nogle tilfælde kan distributionsselskabet løse opgaven selv, i andre tilfælde
kan opgaven kun løses af transmissionsselskabet, og endelig vil der være tilfælde, hvor opga-
ven kan løses begge steder med forskellige økonomiske konsekvenser.
I den økonomiske regulering arbejder Evida med en 10-årig langsigtet udviklingsplan, som
har et strategisk og langsigtet fokus samt en 4-årig forretningsplan med et mere operationelt
fokus. Det bør præciseres i bemærkningerne, at begge planer indgår som grundlag i den øko-
nomiske regulering, men at alene den langsigtede udviklingsplan skal afstemmes med Energi-
styrelsen.
I henhold til nyt pkt. 5 skal distributionsselskaberne
”udarbejde
planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvik-
ling, som offentliggøres, indsendes til klima- energi- og forsyningsministerens til udta-
lelse og stilles til rådighed for tra s issio sselskaber i Da ark.”
Distributionsselskabernes (udviklings)plan vil skulle koordineres med transmissionsselskabets
tilsvarende plan, så der sikres sammenhæng i planlægningen. Det kan med fordel præciseres
i bemærkningerne, at udarbejdelsen af både transmissionsselskabets og distributionsselska-
bets udviklingsplan forudsætter koordinering mellem parterne.
I henhold til nyt pkt. 7 skal distributionsselskaberne
”..sikre
gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20 og 36 a, at der er økono-
miske incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i selskabets system
uden nødvendige indgreb efter nr. 6.”
Ovenstående er efter Evidas opfattelse ikke praktisk implementerbart. Det er alene en tanke-
gang, der er relevant, når man betragter det samlede gassystem. I forhold til sikring af balan-
cen i de enkelte delnet er systembrugerne ikke i besiddelse af redskaber, der kan sikre
denne, når der er tale om net med decentral gasproduktion.
Hverken i selve loven eller i bemærkninger ses en nærmere beskrivelse af arbejdsdelingen
mellem distribution og transmission eller retningslinjer for, hvorledes dette samarbejde skal
foregå, fx i forhold til hvilke krav distributionsselskabet kan stille til transmissionsselskabet og
vice versa.
Der er efter Evidas opfattelse behov for, at de nærmere retningslinjer og kriterier for ansvar
og samarbejde drøftes mellem parterne, og at lovbemærkningerne efterfølgende tilrettes i
overensstemmelse med resultaterne af disse drøftelser. I den forbindelse er det vigtigt, at
den økonomiske ramme afstemmes i forhold til den endelige ansvarsfordeling og samarbej-
det mellem transmissionsselskabet og distributionsselskabet
De tilføjede punkter medfører nye opgaver for Evida. Det er Evidas forventning, at der ved
fastlæggelsen af indtægtsrammer tages hensyn, at Evida med disse bestemmelser er pålagt
nye opgaver.
2.5. ad pkt. 54 (§ 14a)
I henhold til denne bestemmelse skal klima-, energi- og forsyningsministeren godkende ud-
bygninger af distributionsnettet, som ikke falder ind under lov om varmeforsyning.
3/7
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0036.png
Det fremgår ikke klart af bestemmelsen eller bemærkningerne, hvornår
”Etablering
af nye
distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående distributionssystemer”
falder
uden for lov om varmeforsyning. Det er Evidas forståelse, at fx forstærkningsledninger inden
for og mellem eksisterende net omfattes af lov om varmeforsyning, og dermed ikke forud-
sætter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Det kan med fordel præcise-
res i bemærkninger til bestemmelsen, f.eks. med konkrete eksempler.
2.6. ad pkt. 95 (§37 a)
Generelt ønsker Evida, at det mere specifikt fremgår af bemærkningerne, at Forsyningstilsy-
net ved fastlæggelsen af indtægtsrammerne skal tage højde for den udarbejdede langsigtede
udviklingsplan, som Evida indsender til klima-, energi- og forsyningsministeren til udtalelse.
Af 3 afsnit s. 51 fremgår alene, at Forsy
i gstilsy et vil ”ku e tage højde for pla e , år til-
sy et fastsætter i dtægtsra
e for de ko
e de reguleri gsperiode”. Evida e er, at
det ør være et krav, at Forsy i gstilsy et tager højde for pla e , hvorfor orde e ”vil..
ku e” ør erstattes af ordet ”skal”. Dette gælder ligeledes tilsvare de for uleri ger s.
,
sidste afsnit. samt s. 185, andet afsnit.
§ 37a, stk. 1 betoner, at indtægtsrammen fastsættes
”med
henblik på dækning af omkostnin-
ger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forre
t i g af kapital”,
ligesom der af bemærknin-
gerne s. 184 fremgår
”Det er fortsat ta ke , at der i o kost i gsra
e
edreg es ødve dige o kost-
ninger ved en effektiv drift, jf. gældende § 37a, stk. 1, jf. gældende § 37, stk. 1, hvoref-
ter rammen omfatter omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, ad-
ministration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrent-
ning af kapital, som distributionsselskaber afholder ud fra driftsøkonomiske overvejel-
ser med henblik på at
opretholde e effektiv drift.”
Evida savner, at der i bemærkningerne til denne bestemmelse klart fremgår, at rammen in-
kluderer omkostninger til den nødvendige innovation og udvikling, der skal sikre gasnettets
levedygtighed på længere sigt.
I forlængelse heraf synes det at blive overladt til Forsyningstilsynet at definere
egre et ”ef-
fektiv drift”.
Evida så gerne, at der af bemærkningerne til loven fremgik, hvilke forhold Forsy-
ningstilsynet kan og bør inddrage ved fastlæggelse af, hvorvidt et selskab er effektivt eller ej.
Forsyningstilsynet kan i henhold til stk. 3 indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fast-
sættelse af indtægtsrammen for distributionsselskabernes regning.
Af bemærkningerne fremgår, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan finansie-
ringen af den eksterne bistand afholdes i indtægtsrammen. Evida forventer, at omkostnin-
gerne kan medtages 1:1 i omkostningsrammen, men noterer dog samtidig, at brugen af eks-
tern bistand i henhold til bemærkningerne er til særlige forhold, fx vurdering af omkostninger
i forbindelse med ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen (s. 182). Evida så dog gerne,
at en bestemmelse tilsvarende § 37b, stk. 3 indarbejdes i § 37a, så betaling til Energistyrelsen
og Forsyningstilsynet for myndighedsbehandling kan medtages 1:1 i omkostningsrammen.
I henhold til §37a, stk. 4 pkt. 1.fastsætter Forsyningstilsynet
”Hvilke i dtægter der o fattes af e i dtægtsra
e, og hvilke o kost i ger e i d-
tægtsramme dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt
i dgår og bogføres i a dre selskaber”.
Evida udar ejder årligt e o fatte de Tra sfer Pri i g doku e tatio i he hold til OECD’s
principper, hvilket dokumenterer markedsmæssigheden af de foretagne afregninger. Der bør
4/7
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0037.png
derfor, efter Evidas opfattelse, ikke gives Forsyningstilsynet bemyndigelse til at få direkte ad-
gang til fx serviceselskabernes regnskaber, idet samhandel netop er reguleret og dokumente-
ret gennem reglerne om Transfer Pricing.
I bemærkningerne til §37a, stk. 4, nr. 2, om justering af omkostningsrammen finder Evida det
hensigtsmæssigt, at der sker en betoning af, at distributionsselskabet skal kunne handle pro-
aktivt i forhold til de kommende forventede store ændringer af gasnettets funktioner og kun-
dekreds. De kriterier, som Forsyningstilsynet skal fastsætte for den løbende justering af om-
kostningsrammen, bør kunne afspejle det. Det kan f.eks. ske ved, at der efter næstsidste af-
snit s. 184
tilføjes de e sæt i g: ”Ikke forudse are eri vesteri ger o fatter l.a. e del
af
den løbende innovation og udvikling, som må forventes i relation til ændringerne af gasnet-
tets funktioner og kapaciteter i relation til de kommende års klimatiltag og teknologiske ud-
vikling.”
Den grønne omstilling medfører, at der vil ske betydelige ændringer i kundesammensætnin-
gen med en forventelig kraftig reduktion af antallet af husholdningskunder. Det er væsentligt
at påpege, at distributionsselskabets omkostninger ikke umiddelbart kan reduceres forholds-
mæssigt. Dels består omkostningsbasen for en stor dels vedkommende af kapacitetsomkost-
ninger, som kun i meget begrænset omfang påvirkes af antallet af gasforbrugere, dels forven-
tes det ikke, at der i nævneværdigt omfang vil være muligt at nedlægge delnet, i hvert fald
ikke på kort sigt. Dette bør ligeledes fremgå af bemærkninger til stk. 4, nr. 2.
Af § 37a, stk. 5 fremgår, at
”Forsyningstilsynet
kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt
det er nødvendigt for, at selskaberne kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i lo-
ven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-,
energi- og forsyningsministeren har pålagt Energinet.”
Distributionsselskabet kan også påføres udgifter af anden lovgivning, eksempelvis er Evida
påført øgede udgifter som følge af den statslige udflytning af arbejdspladser. Henvisningen i
§ 37a, stk. 5 bør ændres til lovgivning generelt og ikke specifikt være til lov om gasforsyning.
Af bemærkningerne s. 51, 3. afsnit
fre går ”, at
omkostningsrammen må tilpasses ikke blot
med udgangspunkt i de historiske omkostninger, men tillige under hensyntagen til de frem-
adrettede omkostninger og formindskede indtægter.” Man kan forestille sig, at der i en peri-
ode kommer øgede omkostninger ifm. den grønne omstilling, der nødvendiggør øgede ind-
tægter, hvorfor
ordet ”for i dskede” ør æ dres til ”æ drede”.
6 afsnit til 37 a, linje 6 (s. 184, afsnit 5)
Af bemærkningerne s. 184, afsnit 5 fremgår
” ,at
Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i afskrivnings-
grundlaget
sa t afskriv i gs etode , ..”
”,at
Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i afskrivnings-
grundlaget samt afskriv
i gs etode , ..”
Det bør i bemærkninger præciseres, at afskrivningsgrundlag og aktivbase udover direkte an-
læg i form af rør, anlæg og installationer også indeholder indirekte anlæg i form af biler og
værktøj, IT-hardware og -software til drift og administration, drifts- og administrationsbyg-
ninger samt andre aktiver i tilknytning til aktiviteten, dvs. både materielle og immaterielle ak-
tiver.
2.7. ad 99 (§ 39c)
Af § 39c fremgår, at kunder ved en gasleverandørs konkurs skal fordeles på gasleverandører,
som frivilligt har meldt sig på en fordelingsliste, der vedligeholdes af distributionsselskabet.
5/7
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0038.png
E kurator vil for e tligt sælge de ”gode” ku der i de der sker e fordeli g, hvilket ety-
der, at det er kunder med problematisk betalingshistorik mm., der fordeles. Dette er set i el-
sektoren. Interessen for at stå på distributionsselskabets fordelingsliste er derfor måske ikke
så stor og risikoen for en tom fordelingsliste er til stede.
Det bør overvejes om kunderne i stedet skal fordeles blandt de aktive gasleverandører på
markedet ud fra en myndighedsdefineret fordelingsnøgle, der administreres af distributions-
selskabet. Det virker som en mere balanceret løsning fremfor, at Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren pålægger en eventuel byrde på den eller de største leverandører på marke-
det i tilfælde af en tom fordelingsliste. Distributionsselskabet vil i så fald heller ikke skulle
vedligeholde en fordelingsliste, hvilket kræver ressourcer.
I § 39c stk. 1 opdeles gasforbrugere i forbrug under 300.000 m³ årligt og forbrug over
300.000 m³ årligt, hvor enheden er gasforbrugere. I det efterfølgende stk. 2 tales om aftage-
numre med et forbrug på 300.000 m³ og derover. Det bemærkes, at en større gasforbruger
typisk har flere aftagenumre, hvorfor gasforbrugeren kan have et forbrug større end 300.000
m³ samtidig med, at samtlige af forbrugerens aftagenumre har et forbrug under 300.000 m³.
Stk. 2, stk. 3 og stk. 10 bør tilrettes, så enheden er gasforbruger, så en gasforbruger ikke risi-
kerer at få forskellige leverandører til sine målere.
Af §
, stk. , fre går det, at ”Når
meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er givet, foreta-
ger distributionsselskabet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre.”
En
ordlydsfortolkning af bestemmelsen vil betyde, at det er distributionsselskabet selv, som skal
foretage aflæs i g af de erørte ålere. Af e ærk i ger fre går det dog, at ”distributions-
selskabet vil skulle indhente måledata fra de berørte målepunkter
[…]”. Det ør præ iseres,
at det er forbrugeren, som skal aflæse og indberette målerdata til distributionsselskabet, evt.
efter anmodning herom, og at distributionsselskabet i tilfælde af manglende indberetning,
kan foretage en aflæsning.
Af
§
, stk. , fre går det, at ”Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan påbyde den eller
de største gasleverandører regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører,
[…]”.
Det fre går af e ærk i ger e s.
, at ”Påbuddet
vil ske til den eller de største af
de gasleverandører, som ikke er tilmeldt ordningen.”
Det fre går i idlertid ikke af selve e-
stemmelsen, at den er møntet på de leverandører, som ikke er tilmeldt ordningen. Dette bør
præciseres. Derudover bør det præciseres, hvad der menes
”de eller de største”,
herunder
om det er ned på et enkelt aftagenummer, ligesom at det bør præciseres, at det er den eller
de største leverandører inden for et givent distributionsområde.
2.8. ad pkt. 120 (§ 55)
Det fremgår, at for projekter omfattet af den foreslåede § 14a, der falder uden for varmefor-
syningslovens områder, skal der ske ekspropriation via lov om fremgangsmåden ved ekspro-
priation af fast ejendom, dvs. via kommissarius.
Som det fremgår af bemærkningerne, er dette en ændring i forhold til distribution. Ekspropri-
ation via kommissarius fremfor via kommunalbestyrelsen vil medføre længere behandlingstid
for de omfattede projekter, ligesom det det vil give uhensigtsmæssige forskelle i behandlin-
gen af projekter, som er omfattet af de nye bestemmelser, frem for projekter, som er omfat-
tet af bestemmelserne i varmeforsyningsloven. Det foreslås at kopiere processen for ekspro-
priation fra varmeforsyningsloven, således at udgangspunktet er ekspropriation via kommu-
nalbestyrelsen, men med mulighed for at gøre det via kommissarius, hvis der er flere kom-
muner involveret. På denne måde sikres en ensartet behandling af distributionsprojekter,
uanset om de er omfattet af varmeforsyningslovens eller naturgasforsyningslovens bestem-
melser.
6/7
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0039.png
Det bør præciseres, at ekspropriation sker med en fravigelse af gæsteprincippet, således at
Evida ikke skal afholde omkostninger forbundet med en flytning af ledninger, hvis det sker på
lodsejers anmodning, idet Evida ellers risikerer meget omkostningstunge flytninger af distri-
butionsnet på et senere tidspunkt, såfremt Evida bliver bedt om at flytte en ledning. Det kan
være meget vanskeligt at finde en anden placering, hvilket kan resultere i, at der skal anlæg-
ges en ny ledning et helt tredje sted, hvilket desuden kan få betydning for andre dele af net-
tet. Det er således ikke blot de direkte omkostninger forbundet med opgravning og nedgrav-
ning af ledninger, der er tale om. Såfremt det ikke præciseres, at ekspropriation sker med en
fravigelse af gæsteprincippet, bør det klart fremgå, at evt. omkostninger, som Evida måtte
blive påført i den forbindelse, kan indregnes i tarifferne.
Det bemærkes endvidere, at det på tilsvarende vis bør præciseres i Lov om Varmeforsyning,
at ekspropriation sker med en fravigelse af gæsteprincippet.
2.9. ad pkt.103 (§ 42e)
Det fremgår af denne bestemmelse, at Forsyningstilsynet årligt udarbejder en statistik over
forsyningsafbrydelser baseret på gasleverandørernes indberetninger heraf.
Intetsteds fremgår af lovteksten, at distributionsselskaberne skal indberette forsyningsafbry-
delser, men af lovbemærkningerne s. 58 fremgår at distributionsselskaberne skal indberette
forsyningsafbrydelser.
Evida antager, at det er gasleverandørerne, der som anført i lovteksten, indberetter forsy-
ningsafbrydelser, og at lovbemærkningerne vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed.
3. Øvrige bemærkninger
Af § 14, stk. 8 i den gældende Lov om naturgasforsyning fremgår
Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om samfakturering
af de ydelser, forbrugeren modtager i henhold til denne lov.
Dansk Energi, De Frie Energiselskaber og Evida har samlet opfordret Energistyrelsen til, at
kravet om samfakturering udfases, men dette ses ikke at være tilfældet i det fremsendte lov-
udkast. Evida opfordrer til, at bestemmelsen udgår.
Som følge af at distributionsnettet nu er et system med både til- og afgang bør paragraf § 18
stk. 3 også henvise til § 14, stk. 1 i lighed med den tilsvarende henvisning til § 12 stk. 2 i den
gældende Naturgasforsyningslov.
Bestemmelser vedrørende distributionsselskabernes energispareindsats ses stadig at fremgå,
selv om lovforslaget først forventes fremsat i 2021, hvor ordningen er udløbet. Evida foreslår,
at bestemmelserne fjernes i lovforslaget. I forlængelse heraf er der behov for, at der i lovbe-
mærkningerne nærmere redegøres for, om energibesparelseskravet fjernes fuldstændigt el-
ler i hvilket omfang, distributionsselskabet fortsat skal levere ydelser på energibesparelses-
området
Det fremgår af næstsidste afsnit s. 43, at de kommunale aktiver i gassektoren er tilvejebragt
ved brug af historiske statslige lån. Dette er ikke korrekt. De kommunale distributionsselska-
ber optog lån direkte på det internationale lånemarked. Hvis man skal tale om, at Staten bi-
drog til de kommunale aktiver, var det i form af gassens afgiftsfritagelse frem til årtusindskif-
tet.
En række afsnit på siderne 143-147 fremgår 2 gange.
7/7
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0040.png
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0041.png
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0042.png
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0043.png
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0044.png
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0045.png
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0046.png
Tak for tilsendte. Vi har ingen kommentarer til høringen, blot glæder vi os over indholdet og ambitionerne om
omstilling til en grønnere energiforsyning.
Venlige hilsner
Marianne Purup, 21142012
journalist og leder af Greenways.dk
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0047.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk
Energistyrelsen
att.
[email protected]
[email protected]
j.nr: 2020 - 366
10. december 2020
Høring vedr. udkast til lov om ændring af lov om naturgasforsyning
m.fl.
Forbrugerrådet Tænk har modtaget forslag til lov om ændring af lov om
naturgasforsyning m.fl. i høring, og kan støtte forslaget med følgende
bemærkninger.
Forbrugerrådet Tænk finder den foreslåede strømlining af reguleringen af
forsyningsarterne fornuftig, så længe de forbrugerbeskyttende
foranstaltninger fastholdes og løbende monitoreres.
I et vigende gasmarked med lille forbrugerinteresse og få spillere, er det
særligt vigtigt at overvåge om konkurrencen giver de forventede fordele for
forbrugerne, og ikke fører til uhensigtsmæssigheder og urimeligheder for
forbrugerne.
Vi savner således en klar tilkendegivelse om, at prisudviklingen for
husholdningsforbrugerne på gasområdet vil blive fulgt nøje af
Forsyningstilsynet. Når forsyningspligtprisreguleringen fjernes, er det
afgørende for forbrugerne, at den svage konkurrence på gasområdet ikke
giver sig udslag i stigende priser.
Overførslen af opgaven med at drive en prisportal for gas til
Forsyningstilsynet hilses velkommen, al den stund at der med udviklingen af
elpris.dk er opbygget en velfungerende og fremadrettet portal med central
betydning for gennemsigtigheden på el-markedet.
Med bortfaldet af forsyningspligten og indførelse af leveringspligt bør det
sikres, at antallet af lukninger mindskes så meget som muligt. Som på el-
området er lukning for energien en stærkt indgribende foranstaltning over for
den enkelte familie. Det bør således pålægges Forsyningstilsynet at overvåge
og rapportere om antallet af lukninger og årsagerne hertil.
Loven bør også fastslå, at den samfakturering, der i dag udføres på en stor del
af markedet skal fortsættes, og udbredes til alle husholdningsforbrugere.
Samfakturering gør det mere overskueligt for forbrugerne og underbygger
udviklingen af en velfungerende konkurrence.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0048.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, taenk.dk
Endelig kan vi ikke støtte, at man fjerner 50:50 fordelingen af gevinsten og
udskydelse af forbrugernes opnåelse af fordele til afslutningen af
reguleringsperioden. Vi har svært ved at se et behov for at øge
virksomhedernes incitament til at effektivisere. Det må vel forventes, at en
rationel aktør i en bedrift med lille risiko vil gennemføre forbedringer i sin
forretning, også uden at få fordoblet sin gevinst.
Vi står til rådighed for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Martin Salamon
Cheføkonom
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0049.png
NOTAT
9. december 2020
HØRINGSSVAR TIL HØRING AF UDKAST
TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NA-
TURGASFORSYNING, LOV OM FREMME
AF VEDVARENDE ENERGI OG FORSKEL-
LIGE ANDRE LOVE
Indhold
Indledning ..................................................................................................................... 3
bemærkninger til lov om gasforsyning ...................................................................... 3
Generelle bemærkninger ............................................................................................. 3
Udstedelse af Bekendtgørelser ...................................................................................... 3
generelle bemærkninger til gasprisguiden...................................................................... 3
de almindelige bemærkninger, s. 21: ............................................................................ 5
Begrundelse for at ændre den økonomiske regulering .................................................. 5
Den nye regulerings ikrafttræden .................................................................................. 5
Inddragelse af plan i forbindelse med fastsættelse af indtægtsrammer ......................... 6
Specifikke bemærkninger ............................................................................................ 6
Til § 1, nr. 8, om ændring af NFL § 2, stk. 1. ................................................................ 6
Til § 1, Nr. 27, om ændring af NFL § 6, nr. 25. .............................................................. 7
Til § 1 nr. 32, § 7 ............................................................................................................. 7
Til § 1 NR. 74, § 35 ......................................................................................................... 7
Til § 1, nr. 52................................................................................................................... 7
Til §1 nr. 78, § 35 a, stk. 4, 2. pkt ................................................................................... 7
Til § 1 nr. 95, § 37a ......................................................................................................... 8
Til § 1 nr. 95, § 37a ......................................................................................................... 8
Til § 1 nr 95, § 37a, stk. 5 (lovforslagets s. 12, afsnit 1) ................................................. 8
Til afsnit 3.1.3 (lovforslaget side 37, afsnit 3): ................................................................ 8
Til Afsnit 3.2 (lovforslaget side 49, afsnit 6): ................................................................... 8
Til afsnit 3.2.2 (lovforslaget side 51, afsnit 1): ................................................................ 9
Til afsnit 3.2.2 (lovforslaget side 51, afsnit 2): ................................................................ 9
Til afsnit 3.2.2 (lovforslaget side 51, afsnit 3): ................................................................ 9
Til afsnit 3.2.2 (lovforslaget side 51, afsnit 3): ................................................................ 9
Til afsnit 3.2.2 (lovforslaget side 51, afsnit 3): ................................................................ 9
Til afsnit 3.2.2 (lovforslaget side 51, afsnit 5): ................................................................ 9
Til afsnit 3.3.1 (lovforslaget side 52, afsnit 6): .............................................................. 10
Til afsnit 3.3.2.2 (lovforslaget side 58, afsnit 3): ........................................................... 10
Til § 1 nr. 93, § 37, stk. 2 (lovforslaget side 178, afsnit 11): ......................................... 10
Til § 1, nr. 95, § 37a (lovforslaget side 181, afsnit 3):................................................... 10
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Tlf. 4171 5400
[email protected]
www.forsyningstilsynet.dk
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 2/16
Til § 1, nr. 95, § 37a (lovforslaget side 181, afsnit 6): .................................................. 10
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 182, afsnit 5): ................................................. 10
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 183, afsnit 1): .................................................. 11
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 184, afsnit 3): .................................................. 11
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 184, afsnit 6): .................................................. 11
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 185, afsnit 2): .................................................. 11
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 185, afsnit 4): .................................................. 11
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 186, afsnit 7): .................................................. 12
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 188, afsnit 6): .................................................. 12
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 189, afsnit 1): .................................................. 12
Til § 1, nr. 95, § 37A (lovforslaget side 190, afsnit 3): .................................................. 12
bemærkninger til lov om varmeforsyning ............................................................... 13
Om definitionen af naturgas: ........................................................................................ 13
Sammenhæng med varmeforsyningslovens kap. 4. .................................................... 13
bemærkninger til lovforslagets almindelige bemærkninger .......................................... 14
Til afsnit 3.1.1.2 (lovforslagets side 26, afsnit 2):
.................................................... 14
bemærkninger til lovforslagets specifikke bemærkninger ............................................ 15
Til § 3, nr. 3 (lovforslaget side 225, afsnit 8):
........................................................... 15
bemærkninger til lov om fremme af vedvarende energi......................................... 16
bemærkninger til lov om afgift til naturgas of bygas mv ...................................... 16
bemærkninger til lov om elforsyning ....................................................................... 16
bemærkninger til lov om energinet .......................................................................... 16
bemærkninger til lov om forsyningstilsynet ............................................................ 16
Til Lovforslagets § 8, stk. 7 og 8 ............................................................................... 16
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0051.png
Side 3/16
INDLEDNING
Forsyningstilsynet takker for muligheden for at kommentere på høring af udkast til Lov
om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og for-
skellige andre love.
Nedenfor findes først vores generelle bemærkninger til lovforslagene under ét, hvoref-
ter følger en række mere specifikke bemærkninger til de enkelte dele i de enkelte lov-
forslag.
BEMÆRKNINGER TIL LOV OM GASFORSYNING
GENERELLE BEMÆRKNINGER
UDSTEDELSE AF BEKENDTGØRELSER
Det fremgår af Forsyningsstrategien af september 2016, at Forsyningstilsynet i højere
grad skal have ansvaret for at udforme og implementere den tekniske del af regulerin-
gen inden for en ramme, der fastsættes ved lov.
Med det lovforslag, hvor primært rammerne for den nye regulering er fastlagt uden at
detaljerne i reguleringen er defineret, er der lagt op til, at Forsyningstilsynet i høj grad
får ansvaret for at udvikle og implementere den tekniske del af reguleringen.
At rammerne for reguleringen fastsættes ved lov og at den tekniske del af reguleringen
udmøntes i bekendtgørelser eller direkte i afgørelser, som Forsyningstilsynet udarbej-
der, giver Forsyningstilsynet mulighed for at finde en balance mellem, hvad der dels
udmøntes i henholdsvis bekendtgørelser henholdsvis afgørelser under hensyntagen til,
hvor faglige vurderinger og udøvelse af skøn findes hensigtsmæssigt. Derudover kan
Forsyningstilsynet inddrage løbende læring og feedback, som Forsyningstilsynet med
administrationen af reguleringen, bliver bekendt med.
GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL GASPRISGUIDEN
Forsyningstilsynet bemærker, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde for det
økonomiske aspekt ved at etablere en prisportal, herunder én samlet portal for el og
gas.
Det fremgår således af bemærkningerne, at lovforslaget på sigt ikke forventes at føre
til en større byrde end den nuværende prisportal. Det vurderes samlet, at lovforslaget
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 4/16
alene vil medføre omstillingsmæssige og løbende administrative konsekvenser under
4 mio. kr. årligt.
I lovforslagets bemærkninger (s. 79) fremgår bl.a. at lovforslagets del om ændringer i
reguleringen af det danske detailmarked for gas vil indebære, at Forsyningstilsynet får
ansvaret for at drive prisportalen for gasmarkedet, og at det i dag er Energinet Gas
TSO, som driver prisportalen (Gasprisguiden).
Såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at der er behov for at udvikle portalen, vil de øko-
nomiske konsekvenser afhænge af den nærmere udformning og udvikling af gaspris-
portalen. Forsyningstilsynets omkostninger til at drive prisportalen vil være gebyrfinan-
sieret – og således ikke belaste de offentlige finanser – og det samme vil gælde for
evt. øgede omkostninger i forbindelse med en evt. videreudvikling af prisportalen.
I forlængelse heraf bemærker FSTS, at det følger af lovforslagets bemærkninger, at
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en prisportal for gasprodukter na-
turligt og med fordel kunne drives sammen med elpris.dk. Der ville dermed blive skabt
en fælles indgang og en ensartet måde for forbrugerne til at søge efter og sammen-
ligne priser og vilkår for deres energiydelser, hvad enten der er tale om elprodukter,
gasprodukter eller kombinerede el- og gasprodukter, og at der bør derfor arbejdes på,
at der på sigt kommer en fælles prisportal for elmarkedet og gasmarkedet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser i den forbindelse til, at Elregulerings-
udvalget anbefalede, at der blev lavet én fælles portal i udvalgets rapport »Statusrap-
port for Elreguleringsudvalgets arbejde« fra september 2013.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer tillige, at der vil være synergieffekter
og give mulighed for at højne brugervenligheden ved at placere prisportalen hos For-
syningstilsynet, samtidig med at prisportalen også forventes at blive udviklet mere end
hidtil, når Forsyningstilsynet får ansvaret for at drive både prisportalen for elmarkedet
og for gasmarkedet og kan koordinere udviklingen. Det angives herudover, at Forsy-
ningstilsynet må vurdere, om det et hensigtsmæssigt at overtage den eksisterende
prisportal, Gasprisguiden, fra Energinet, og videreudvikle denne efter behov - eller om
det er mere hensigtsmæssigt at etablere en ny prisportal for gas.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at der vil være betydelige etableringsomkostninger
forbundet med at etablere en ny gasportal eller en samlet prisportal for både el og gas.
Forsyningstilsynet bemærker i den sammenhæng, at det er tilsynets umiddelbare vur-
dering baseret på tidligere gennemførelse af udbud mv., at der som minimum skal
etableres en ny prisportal for gas, hvilket ikke kan gennemføres for under 4 mio. kr., og
omkostningerne til en samlet løsning må forventes at være en del højere. Herunder vil
både en ny gasportal eller en kombineret portal være en del højere, hvorimod de årlige
driftsomkostninger samlet set må forventes at være lavere, som følge af de angivne
synergieffekter.
Forsyningstilsynet bemærker herudover, at forpligtelsen til at drive en sammenlignings-
portalen for gaspriser og reglen om, at Forsyningstilsynet gives bemyndigelse til at
fastsætte regler om indberetninger til prisportalen træder i kraft den 1. juli 2021. Hen-
set til den forventede dato for lovforslagets fremsættelse og Folketingets vedtagelse
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 5/16
heraf indebærer datoen for ikrafttræden, at Forsyningstilsynet har ganske kort tid til at
forberede driften af sammenligningsportalen. Det bemærkes i den forbindelse, at det
er tvivlsomt, hvorvidt der kan gennemføres en udbudsproces med henblik på vareta-
gelse af opgaven med teknisk-administrative drift af portalen på så kort tid, ligesom der
næppe kan gennemføres en relevant proces for udmøntning af den fastsatte bemyndi-
gelse.
Forsyningstilsynet skal derfor foreslå, at lovforslagets § 1, nr. 102, indsættes i lov-
forslagets § 8, stk. 3, hvorefter Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 86 og § 2, nr. 5. Ministeren kan herefter lade forplig-
telsen og bemyndigelsen træde i kraft, når der er etableret en teknisk-administrativ
platform for driften og Forsyningstilsynet har gennemført et regelforberedende arbejde.
DE ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER, S. 21:
Det fremgår af side 21 i
Forslag til Lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (herefter
”lovforslaget”), at:
Lovforslaget vil præcisere, at transmissionsselskabet er ansvarlig for at løse kapaci-
tetsudfordringen.
Forsyningstilsynet bemærker at spørgsmålet om kapacitet i gastransmissionssystemer
også er berørt i EU-lovgivning. Forordning (EU) 2017/459 af 16. marts 2017 om fast-
sættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssyste-
mer regulerer således kapacitetsspørgsmålet, og det bør således sikres, at bestem-
melserne administreres i overensstemmelse med kravene i forordningen.
BEGRUNDELSE FOR AT ÆNDRE DEN ØKONOMISKE REGULERING
Det fremgår af høringsbrevet, at de regionale gasdistributionsselskaber i 2019 blev
samlet i ét statsligt selskab, Evida, hvilket nødvendiggør en justering af den økonomi-
ske regulering.
Endvidere fremgår det af lovforsalgets almindelige bemærkninger s. 22, at
”I forlæn-
gelse af stemmeaftalen blev de to fælleskommunale gasdistributionsselskaber købt af
Energinet. Sammen med det tidligere DONG gasdistributionsselskab, der blev købt af
Energinet i 2017, er de tre selskaber samlet under det fælles moderselskab, Evida.
Gasdistributionsselskaberne er således blevet samlet i et statsligt selskab.”
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at gasdistributionsselskaberne Evida Syd A/S,
Evida Nord A/S og Evida Fyn A/S umiddelbart fortsat er tre selvstændige juridiske en-
heder og således endnu ikke samlet i ét statsligt selskab.
DEN NYE REGULERINGS IKRAFTTRÆDEN
Det fremgår af side 18, afsnit 1, at
”De hidtil gældende regler i § 37, stk. 3, § 37 a, stk.
2 og 6, og § 50, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6.
februar 2020, finder anvendelse for så vidt angår de gældende indtægtsrammer og re-
guleringsregnskaber indtil den 31. december 2023.”
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 6/16
Samtidig fremgår det af side 233, afsnit 3, at
”Den gældende reguleringsperiode udlø-
ber den 31. december 2021, og forventes forlænget ved dispensation til den 31. de-
cember 2022.”
Forsyningstilsynet antager, at der i dette ligger, at den nye regulering
skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart, om den nye regulering af gasdistributi-
onsselskaberne skal træde i kraft den 1. januar 2023 eller 1. januar 2024.
Det er Forsyningstilsynets vurdering, at der med lovforslaget ligger et omfattende ar-
bejde forude med udvikling og implementering af den nye regulering, hvorfor det vil
være hensigtsmæssigt, at reguleringen først træder i kraft den 1 januar 2024. Såfremt
reguleringen allerede træder i kraft den 1. januar 2023, vil Forsyningstilsynet naturlig-
vis bestræbe sig på at få implementeret reguleringen rettidigt med start 1. januar 2023,
men ser samtidig et behov for en overgangsordning som værdifuld i det tilfælde, hvor
Forsyningstilsynet ikke fuldt ud vil kunne nå at udmelde foreløbige indtægtsrammer for
2023 før reguleringsperiodens start.
INDDRAGELSE AF PLAN I FORBINDELSE MED FASTSÆTTELSE AF IND-
TÆGTSRAMMER
Forsyningstilsynet bemærker, at det af lovforslaget er uklart om Forsyningstilsynet skal
inddrage en plan for fremtidig udvikling af gasdistribution eller om Forsyningstilsynet
kan vælge at inddrage planen. Forsyningstilsynet vurderer imidlertid, at det er hen-
sigtsmæssigt, hvis Forsyningstilsynet kan vælge at inddrage planen i indtægtsramme-
fastsættelsen. Dvs. at formuleringen som fremgår af side 185, afsnit 2, konsekvent bør
anvendes i lovforslaget for så vidt angår Forsyningstilsynets inddragelse af planen.
”Forsyningstilsynet vil kunne lade den til enhver tid aktuelle plan indgå ved vurde-
ringen af den kommende reguleringsperiodes omkostningsramme.”
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER
TIL § 1, NR. 8, OM ÆNDRING AF NFL § 2, STK. 1.
Det fremgår af lovforslaget, at der foreslås følgende nye formulering af § 2, stk. 1:
»Loven finder anvendelse på transmission, distribution, oplagring og håndtering af fly-
dende gas (LNG) i gassystemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og
sikkert kan injiceres og transporteres i gassystemet. «
Forsyningstilsynet bemærker, at den nye formulering af § 2, stk. 1, ikke indeholder en
generel henvisning til naturgas, men alene flydende gas. Forsyningstilsynet er derfor
bekymret for, om øvrige former for naturgas derved falder uden for lovens anvendel-
sesområde. Bemærkningerne til loven lader ikke til at have haft denne intention, idet
det bl.a. på s. 71 af lovforslaget fremgår, at:
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelserne om anvendelsesområdet for lov
om naturgasforsyning i § 2, stk. 1, vil det fremgå mere entydigt, at loven i udgangs-
punktet regulerer gassystemet og den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres uden
skelen til gassens ophav som fossil energikilde eller vedvarende energikilde.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 7/16
På denne baggrund foreslår Forsyningstilsynet, at det overvejes om der er behov for
en justering af anvendelsesområdet, så det sikres at naturgas (metan) fortsat er omfat-
tet af lovens anvendelsesområde.
TIL § 1, NR. 27, OM ÆNDRING AF NFL § 6, NR. 25.
Forsyningstilsynet bemærker, at den foreslåede ændring medfører, at opstrømsanlæg
tilføjes til NFL § 6, nr. 25, så der kommer til at stå:
»opstrømsrørledningsnet, op-
strømsanlæg og«.
I NFL § 6, nr. 19, defineres opstrømsanlæg, som opstrømsrørled-
ningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives samlet.
Det er på denne baggrund Forsyningstilsynets vurdering, at en præcisering af NFL § 6,
nr. 25, kan udelade opstrømsrørledningsnet og udelukkende henvise til opstrømsan-
læg, da dette ifølge loven er en samlebetegnelse for opstrømsrørledningsnet og det til-
knyttede behandlingsanlæg, jf. NFL § 6, nr. 19.
TIL § 1 NR. 32, § 7
Forsyningstilsynet bemærker, at en gasforbruger kan frit vælge gasleverandør og gas-
produkt. Forsyningstilsynet bemærker yderligere, at § 6, nr. 5 ikke indeholder en defini-
tion på en gasforbruger, men kun ”forbruger”. Det vil være hensigtsmæssigt, at ens-
rette og systematisere begrebet ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendel-
sen til enten gasforbruger eller forbruger.
TIL § 1 NR. 74, § 35
FSTS er enig i, at bestemmelserne om modregning i den gældende lovs § 35 (§ 1, nr.
74 i det fremsendte forslag) bør ophæves, da kommunerne nu har afhændet de sidste
dele af de kommunalt ejede naturgasvirksomheder. FSTS er også enig i, at ikrafttræ-
delsen af denne bestemmelse må udskydes til 1. januar 2023. Der må dog sikres en
model hvorefter behandlingen af eventuelle klagesager kan færdigbehandles uanset
bestemmelsens ophævelse.
Ligeledes bør betalingsbestemmelsen vedrørende de kommunale modregningsregler
ophæves (den gældende lovs § 44, stk. 2). Betalingsbestemmelsen ophæves med for-
slagets § 1, nr. 105. Denne ophævelse træder dog først i kraft pr. 1. januar 2022, hvil-
ket FSTS som udgangspunkt finder passende. Ligeledes må også her sikres en model
hvorefter behandlingen af eventuelle klagesager kan færdigbehandles uanset bestem-
melsens ophævelse.
TIL § 1, NR. 52.
Forsyningstilsynet har ingen bemærkninger til lovforslagets nr. 52.
TIL §1 NR. 78, § 35 A, STK. 4, 2. PKT
Forsyningstilsynet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt at bibeholde termerne
forstærkning og udbygning, da de referer til hhv. fysisk udvidelse af eksisterende over-
førselskapacitet og geografisk udbredelse af ny overførselskapacitet. Forsyningstilsy-
net bemærker, at samme terminologi (forstærkning og udvidelse) benyttes på andre
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 8/16
forsyningsområder, herunder elforsyning. Begrebet ”etablering” dækker ikke over for-
holdet omkring eksisterende overførselskapacitet, ligeledes dækker begrebet ”ændrin-
ger” ikke forholdet omkring ny overførselskapacitet.
TIL § 1 NR. 95, § 37A
Det fremgår, at
”Forsyningstilsynet fastsætter årlige indtægtsrammer for distributions-
selskaber…”.
Forsyningstilsynet bemærker, at distributionsselskaber nævnes i flertal,
men at det nævnes i lovforslaget, at et af formålene med at lave reguleringen om, er at
der kun er et selskab.
Samme formulering, hvor distributionsselskaber er skrevet i flertal, bruges flere steder i
lovforslaget.
TIL § 1 NR. 95, § 37A
Det fremgår, at
”2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om
fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige behov for di-
stributionskapacitet, jf. § 14, nr. 5, og om frist for ansøgning om justering og konse-
kvens af fristoverskridelse”.
Forsyningstilsynet bemærker, at der af § 14, nr. 5, ikke
fremgår, at denne plan skal fremsendes til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet be-
mærker endvidere at ”planer” er i flertal. Det er uklart hvilke planer det vedrører.
TIL § 1 NR 95, § 37A, STK. 5 (LOVFORSLAGETS S. 12, AFSNIT 1)
Det fremgår, at ”Stk. 5. Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fast-
satte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selskaberne kan gennemføre forpligtel-
ser, som er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen,
eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt Energinet”. Forsyningstil-
synet bemærker, at det er uklart hvorledes forhold, som klima-, energi- og forsynings-
ministeren har pålagt Energinet påvirker gasdistributionsselskaberne.
TIL AFSNIT 3.1.3 (LOVFORSLAGET SIDE 37, AFSNIT 3):
Det fremgår, at ”Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor det giver driftsøkonomisk
bedre mening virtuelt at udlægge en transmissionsledning til distributionsledning –
uden ejerskabet herved skifter”. Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart, hvad
der nærmere menes med ordet ”virtuelt”.
TIL AFSNIT 3.2 (LOVFORSLAGET SIDE 49, AFSNIT 6):
Det fremgår, at ”Indtægtsrammen fastsættes med de gældende bestemmelser endeligt
for hele perioden på fire år for driftsomkostninger, effektiviseringskrav, forrentning og
afdrag på den regulatoriske nettogæld og forrentningssats for investeringer fra og med
1. januar 2005. Disse elementer i indtægtsrammen korrigeres ikke i løbet af perioden,
når de endelige, korrigerede indtægtsrammer udmeldes”. Forsyningstilsynet bemærker
hertil, at Forsyningstilsynet årligt korrigerer forrentningssatsen for den regulatoriske
nettogæld.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 9/16
TIL AFSNIT 3.2.2 (LOVFORSLAGET SIDE 51, AFSNIT 1):
Det fremgår, at ”Det foreslås på den baggrund, at indtægtsrammen vil skulle udvides
fra at omfatte driftsomkostninger (OPEX) til at omfatte hele omkostningsbasen (TO-
TEX)”. Forsyningstilsynet vurderer, at ordet ”indtægtsrammen” skal erstattes af ”om-
kostningsrammen”.
TIL AFSNIT 3.2.2 (LOVFORSLAGET SIDE 51, AFSNIT 2):
Det fremgår, at ”Hermed vil distributionsselskaberne få mulighed for at substituere frit
mellem drifts- og kapitaltunge løsninger (investeringer) og vil ikke være bundet af et hi-
storisk loft på driftsomkostningerne, der ellers kan medføre, at hensigtsmæssige drifts-
investeringer fravælges, hvis omkostninger overstiger det historiske loft”. Forsyningstil-
synet vurderer, at ordet ”investeringer” med fordel kan anvendes i stedet for ”driftsinve-
steringer”.
TIL AFSNIT 3.2.2 (LOVFORSLAGET SIDE 51, AFSNIT 3):
Det fremgår, at ”Der forventes et ændret totalt omkostningsniveau som følge af den
ventede fremrykkede indfasning af gas fra vedvarende energikilder og som følge af en
påvirkning af indtægtsrammen som følge af udfasningen af husholdningskunders gas-
forbrug”. Forsyningstilsynet bemærker, at ”som følge af en påvirkning af indtægtsram-
men” i ovenstående sætning med fordel kan slettes.
TIL AFSNIT 3.2.2 (LOVFORSLAGET SIDE 51, AFSNIT 3):
Det fremgår, at
”Derfor foreslås, på linje med den gældende regulering af Energinets
indtægtsrammer og udviklingsplaner…”
.
Forsyningstilsynet bemærker, at Energinet
frem til og med 2022 vil være hvile-i-sig-selv-reguleret og først fra 2023 blive reguleret
med indtægtsrammer.
TIL AFSNIT 3.2.2 (LOVFORSLAGET SIDE 51, AFSNIT 3):
Det fremgår, at ”Planen skal både understøtte transmissionens planlægning og samti-
dig lægges til grund for fastsættelse af omkostningsrammen fremadrettet.” Forsynings-
tilsynet vurderer, at der i stedet for formuleringen ”skal lægges til grund” bør anvendes
”kan indgå”. I samme afsnit fremgår også formuleringen ”Derefter vil Forsyningstilsynet
kunne tage højde for planen, når tilsynet fastsætter indtægtsrammen for den kom-
mende reguleringsperiode”
.
Denne formulering harmonerer også bedre med formule-
ringen ”kan indgå”.
TIL AFSNIT 3.2.2 (LOVFORSLAGET SIDE 51, AFSNIT 5):
Det fremgår, at ”I den nuværende regulering er incitamentet til at indhente ekstraordi-
nære effektiviseringer begrænset af, at distributionsselskabet ikke har mulighed for at
beholde hele gevinsten i reguleringsperioden, der i stedet skal deles 50:50 mellem di-
stributionsselskabet og forbrugerne”. Forsyningstilsynet bemærker, at der af indtægts-
rammebekendtgørelsen § 27, stk. 3, fremgår, at af ekstraordinære effektiviseringsge-
vinster udover 10 pct. af årets indtægtsramme skal mindst 75 pct. anvendes til ned-
sættelse af priser. Forsyningstilsynet har samme bemærkning til side 187.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 10/16
TIL AFSNIT 3.3.1 (LOVFORSLAGET SIDE 52, AFSNIT 6):
Det fremgår, at
”Den nuværende bevilling er givet for hele Danmark som ét bevillings-
område, og bevillingen løber frem til 31. marts 2023”.
Forsyningstilsynet bemærker, at
der er tre gasdistributionsselskaber, men forstår af lovforslaget, at disse har en samlet
bevilling.
TIL AFSNIT 3.3.2.2 (LOVFORSLAGET SIDE 58, AFSNIT 3):
Det fremgår, at ”I øvrigt foreslås det, at Forsyningstilsynet vil få til opgave både at føre
statistik over de forsyningsafbrydelser, som foretages, og for begrundelsen for afbry-
delserne. Det foreslås som støtte for denne opgave, at distributionsselskaber vil skulle
indberette gennemførte forsyningsafbrydelser til Forsyningstilsynet. Hermed vil der
kunne skaffes det nødvendige datagrundlag for at undersøge, i hvor høj grad forsy-
ningsafbrydelser rammer socialt svage forbrugere”. Forsyningstilsynet bemærker, at
det er uklart, hvem der skal lave undersøgelserne.
TIL § 1 NR. 93, § 37, STK. 2 (LOVFORSLAGET SIDE 178, AFSNIT 11):
Det fremgår, at ”Det foreslås, at der i § 37, stk. 2, indføjes »gennemsigtige« efter »ob-
jektive«, således at der står, at priser for ydelser fra distributionsselskaber skal fast-
sættes efter rimelige, objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier i for-
hold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning
til”. Forsyningstilsynet bemærker, at ”gennemsigtighedskriteriet” ikke yderligere define-
res.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 181, AFSNIT 3):
Det fremgår, at ”Med forslaget til § 37 a overgås der til rammeregulering, hvorefter For-
syningstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler..”. Forsyningstilsynet bemærker, at
gasdistributionerne allerede i dag er underlagt en rammeregulering.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 181, AFSNIT 6):
Det fremgår, at ”Med forslaget til § 37a, stk.1, vil Forsyningstilsynet fortsat skulle fast-
sætte de årlige indtægtsrammer, og fortsat ved en effektiv drift, med henblik på om-
kostninger til dækning af indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration,
vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.”
Forsyningstilsynet bemærker at ordet ”forrentningsgrundlag” med fordel kan anvendes
i stedet for ”kapital”.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 182, AFSNIT 5):
Det fremgår, at ”Den eksterne bistand vil eksempelvis kunne bistå i vurdering af om-
kostninger i forbindelse med ansøgninger om tillæg til omkostningsrammen. Den eks-
terne bistand vil også kunne bistå med at vurdere, om den, der varetager transmissi-
onsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, er vedvarende ineffektiv, og derfor
ikke fuldt ud kan få forhøjet sin omkostningsramme ved overgang til en ny regulerings-
periode.” Det er Forsyningstilsynets vurdering, at dette afsnit med fordel kan slettes, da
det vedrører Energinet og ikke gasdistributionsselskaberne. Alternativ lade første sæt-
ning i afsnittet stå, såfremt at dette også er hensigten for gasdistribution.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 11/16
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 183, AFSNIT 1):
Det fremgår, at ”Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndigelsen sikre, at der
gives et samlet overblik over økonomien for distributionsselskaber, det vil sige, at så
meget som muligt er kendt på forhånd. Forsyningstilsynet forventes i udgangspunktet,
at gøre distributionsselskaber bekendt med størrelsen af indtægtsrammerne i hele re-
guleringsperioden ved reguleringsperiodens start.” Af s. 183, afsnit 3 fremgår det lige-
ledes, at ”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om foreløbige og en-
delige indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme, som hidtil, udmeldes før
reguleringsperiodens start…”. Det er Forsyningstilsynets vurdering, at det hensigts-
mæssigt kan være op til Forsyningstilsynet at vurdere, om de foreløbige indtægtsram-
mer udmeldes forud for hele reguleringsperioden eller løbende forud for hvert år i regu-
leringsperiode.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 184, AFSNIT 3):
Det fremgår, at ”Det forudsættes imidlertid, som noget nyt, at Forsyningstilsynet skal
fassætte regler om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til planer for det
fremtidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling”. Det er uklart om dette
er nogle andre planer, end de planer, som indsendes til ministeren.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 184, AFSNIT 6):
Det fremgår, at ”Omkostningsrammen forudsættes fastsat forud for en reguleringsperi-
ode og forudsættes eventuelt justeret med tillæg i løbet afreguleringsperioden”. Det
fremgår endvidere på s. 184, afsnit 8, at ”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fast-
sætter regler om, at et fremadrettet element indeholdes som et tillæg i den kommende
reguleringsperiodes omkostningsramme…”. Det er Forsyningstilsynets vurdering, at
det med fordel kan præciseres, at tillæg for investeringer først indregnes forud for året,
hvor investeringen idriftsættes.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 185, AFSNIT 2):
Det fremgår, at ”Forsyningstilsynet vil kunne lade den til enhver tid aktuelle plan indgå
ved vurderingen af den kommende reguleringsperiodes omkostningsramme.” Forsy-
ningstilsynet bemærker, at det er uklart, om Forsyningstilsynet skal tage højde for pla-
nen eller kan tage højde for planen, da der er anvendt forskellige formuleringer i lov-
forslaget. Det er imidlertid Forsyningstilsynets vurdering, at formuleringen s. 185, afsnit
2 er en hensigtsmæssig formulering, som bør anvendes relevante steder i lovforslaget.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 185, AFSNIT 4):
Det fremgår, at ”Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte regler om, at beregningen skal
korrigeres for en række forhold, såsom ændringer i aktivitetsniveau, ændrede opgaver
og pristalsudviklingen med henblik på at sikre et retvisende billede af omkostnings
rammen fremadrettet”
.
Forsyningstilsynet bemærker, at det er uklart, hvad der menes
med ”beregningen”, herunder hvad der skal beregnes. I stedet for beregning kan ordet
fastsætte med fordel anvendes.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 12/16
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 186, AFSNIT 7):
Det fremgår, at ”Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af bemyndigel-
sen fastsætter den bagvedliggende metode for forrentning og til beregning af en risiko-
justeret forrentning, der kan indregnes i indtægtsrammen for distributionsselskaber.
Metoden skal tage hensyn til, hvorvidt forrentningsgrundlaget skal opdeles i historiske
og fremadrettede aktiver. Endvidere skal metoden tage hensyn til økonomi og regula-
toriske risiko og udfærdiges under hensyn til soliditetsgrad, investeringsrisiko og nød-
vendig arbejdskapital”. Forsyningstilsynet bemærker, at ”soliditetsgrad” ikke bør
fremgå som et hensyn.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 188, AFSNIT 6):
Det fremgår, at
”Der vil således skulle fastsættes regler om tillæg og fradrag i ind-
tægtsrammen som følge af afvikling af differencer”
.
Det er uklart, for Forsyningstilsy-
net, hvad der menes med tillæg som følge af afvikling af differencer.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 189, AFSNIT 1):
Det fremgår, at ”Det forudsættes derfor, at Forsyningstilsynet vil videreføre de gæl-
dende bestemmelser om differencer, som fremgår af kapitel 6 i indtægtsrammebe-
kendtgørelsen”. Det fremgår videre af side 189, afsnit 2, at ”Det forudsættes, at Forsy-
ningstilsynet udvikler den bagvedliggende metode for opgørelse og afvikling af diffe-
rencer i indtægtsrammen, der skal danne baggrund for fastsættelse af reglerne”. For-
syningstilsynet vurderer, at afsnit 1 side 189 med fordel kan slettes, da Forsyningstilsy-
net jf. afsnit 2 på side 189 skal fastsætte regler herom.
TIL § 1, NR. 95, § 37A (LOVFORSLAGET SIDE 190, AFSNIT 3):
Det fremgår, at
” Som noget nyt foreslås, at Forsyningstilsynet vil skulle offentliggøre
reguleringsregnskaberne”
.
Forsyningstilsynet bemærker, at reguleringsregnskaberne
kan indeholde oplysninger, som selskaberne vurderer er fortrolige.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0061.png
Side 13/16
BEMÆRKNINGER TIL LOV OM VARMEFORSYNING
OM DEFINITIONEN AF NATURGAS:
I lovudkastets § 3
kan det overvejes, om der er foretaget de fornødne konsekvens-
ændringer/præciseringer i de følgende bestemmelser i varmeforsyningslovgivningen i
lyset af den foreslåede § 2, stk. 2 i varmeforsyningsloven.
§ 2, stk. 2 får følgende ordlyd: ”Ved naturgas forstås i denne lov gas, som omfattet af §
2, stk. 1, i lov om gasforsyning”.
§ 2, stk. 1 i lov om gasforsyning får følgende ordlyd:
»Loven finder anvendelse på
transmission, distribution, oplagring og håndtering af flydende gas (LNG) i gassyste-
met, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og
transporteres i gassystemet.
«:
● § 20, stk. 1 omhandler ”…gas bortset fra naturgas…”…..”med det formål at levere
energi til bygningers opvarmning…”.
● § 20 b som omfatter ”biogas” …..” eller gas bortset fra naturgas”.
● Undtagelsesbekendtgørelsens § 1 omhandler biogas, når der ikke længere er tale
om ”gas bortset fra naturgas”
Gas bortset fra naturgas er efter varmeforsyningsloven traditionelt blevet forstået som:
flaskegas, skraldgas, bygas mv , herunder også biogas. Når så biogas nu omfattes af
naturgasdefinitionen, jf. ny § 2, stk. 1, som der nu henvises til i varmeforsyningsloven-
bliver definitionen så ikke uklar? Når ”gas” normalt svarer til biogas i varmeforsynings-
loven, giver det anledning til uklarhed når naturgas nu bliver ”
gas fra vedvarende
energikilder”.
De nævnte regler ovenfor, under de tre punkter ovenfor fremgår bl.a. af varmeforsy-
ningslovens kap. 4, som henhører under Forsyningstilsynets kompetence.
SAMMENHÆNG MED VARMEFORSYNINGSLOVENS KAP. 4.
Hvis Energistyrelsen mener der ikke er behov for konsekvensændringer i de nævnte
regler ovenfor, bør bemærkninger til § 3 gøres mere klar for, hvad ændringen konkret
betyder for reglernes anvendelsesområde:
Vores antagelse er, at lovforslaget tilsigter at bibeholde det gældende system. Et gas-
system for sig, og et varmeforsyningssystem for sig.
Her er det vigtigt, at have med i overvejelserne, at reglerne nævnt ovenfor, i forhold til
varmeforsyningen, forudsætter en form for
fysisk levering af (i praksis nok størst
betydning for bio-) gas.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0062.png
Side 14/16
F.eks. i § 20, stk. 1, står der udtrykkeligt, at der kan indregnes nødvendige omkostnin-
ger til levering. Dette forudsætter en fysisk levering. Omkostninger vedr. ikke fysisk le-
vering kan i stedet være omfattet af § 20, stk. 2. (om levering af fysik energi, kan der
bl.a. henvises til følgende udkast som FSTS pt har i høring:
https://forsyningstilsy-
net.dk/aktuelt/nyheder/hoering-varmeforsyningsloven-og-koeb-af-groen-energi
)
Betingelsen er i dag, for at bringe de nævnte regler i anvendelse, vurderes umiddelbart
som udgangspunkt at være, at det faktisk er biogas der leveres, og ikke et blandings-
produkt fra det, der i dag kaldes naturgasnettet. Levering af biogas forudsætter umid-
delbart, at der er fysisk direkte ledningsforbindelse mellem leverandøren af biogassen
og modtageren af biogassen. Ellers er det vel ikke biogas der leveres.
Anvendelsesområdet for gas mellem gasforsyningslov og varmeforsyningslov er bl.a.
beskrevet i Gram Mortensen 2018 s. 110-112. Emnet er generelt svært tilgængeligt og
bør dermed i lyset af ovennævnte bemærkninger klargøres i bemærkningerne for at
undgå senere fortolkningstvivl og besværliggørelse af sagsbehandlingen i Forsynings-
tilsynet. Der kan endvidere henvises til lovbemærkninger til lov nr. 451 af 31. maj 2000,
som er optryk nedenfor.
Lovbemærkninger omtalt ovenfor:
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/199912L00240
er link til lovbemærkninger til lov nr.
451 af 31. maj 2020. Her fremgår det, at:
Til nr. 1
I forslaget til en ny naturgasforsyningslov, jf. L 239, der fremsættes samtidig med dette lov-
forslag, indgår blandet andet bestemmelser om regulering af priser for naturgas. I konsekvens
heraf udgår bestemmelserne om naturgasforsyning af varmeforsyningsloven. På grund af den
nære sammenhæng med varmeforsyningslovens planlægningsbestemmelser, jf. varmeforsy-
ningslovens kap. 2, er det imidlertid fundet mest hensigtsmæssigt fortsat at lade projektforslag
om distributionsnet til fremføring af naturgas være omfattet af disse bestemmelser og - i natur-
lig forlængelse heraf - af varmeforsyningslovens ekspropriationsbestemmelser, jf. kap. 3. Med
undtagelse af varmeforsyningslovens kap. 2 og 3 vil naturgasforsyning herefter ikke længere
være omfattet af reglerne i varmeforsyningsloven, jf. dog bemærkningerne til § 1, nr. 10, om §
23 d, stk. 2. Anlæg til produktion eller fremføring af andre gasarter end naturgas, for eksempel
biogas, bliver ikke reguleret i naturgasforsyningsloven, og vil derfor
fortsat i det hele være
om-
fattet af varmeforsyningslovens bestemmelser. . ( = herunder også kap 4) ( Kursiv og paren-
tes indsat af FSTS. - Obs § 20 b er indsat efterfølgende).
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
TIL AFSNIT 3.1.1.2 (LOVFORSLAGETS SIDE 26, AFSNIT 2):
”Lov om varmeforsyning indeholder ikke en definition af naturgas, men opererer med
en sondring mellem naturgas og andre brændbare gasarter. Det er ikke fundet hen-
sigtsmæssigt at afspejle den terminologiske ændringen i lov om naturgasforsyning ved
en tilsvarende ændret ordbrug i lov om varmeforsyning. Det skyldes, at lov om varme-
forsyning, som nævnt ovenfor, skelner mellem flere typer af gas. Det vil derfor ikke
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 15/16
være meningsfuldt blot at ændre betegnelsen »naturgas« til blot »gas«. I stedet define-
res naturgas som den gas, hvor lov om naturgasforsyning finder anvendelse”. Det er
ikke helt klar, hvad der menes her. Se også ovenfor.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER
TIL § 3, NR. 3 (LOVFORSLAGET SIDE 225, AFSNIT 8):
”Anvendelsesområdet for lov om varmeforsyning er kollektive varmeforsyningsanlæg.”
- Sætningen er en forsimpling. Se hertil ordlyden af § 20 som har et bredere anvendel-
sesområde samt ordlyden af § 20 b.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 16/16
BEMÆRKNINGER TIL LOV OM FREMME AF VEDVA-
RENDE ENERGI
Forsyningstilsynet har ingen bemærkninger til lovforslagets § 2.
BEMÆRKNINGER TIL LOV OM AFGIFT TIL NATUR-
GAS OF BYGAS MV
Forsyningstilsynet har ingen bemærkninger til lovforslagets § 4.
BEMÆRKNINGER TIL LOV OM ELFORSYNING
Forsyningstilsynet har ingen bemærkninger til lovforslagets § 5.
BEMÆRKNINGER TIL LOV OM ENERGINET
Forsyningstilsynet har ingen bemærkninger til lovforslagets § 6.
BEMÆRKNINGER TIL LOV OM FORSYNINGSTILSY-
NET
Forsyningstilsynet har ingen bemærkninger til lovforslagets § 7.
TIL LOVFORSLAGETS § 8, STK. 7 OG 8
Forsyningstilsynet har bemærkninger til lovforslagets § 8 stk. 7 og 8. Bemærkningerne
er indsat ovenfor i tilsynets bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 74.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0065.png
Energistyrelsen
Att. Maria Lundgren Jacobsen
[email protected], [email protected]
Journalnummer 2020-366.
Dok. ansvarlig: HMA
Sekretær:
Sagsnr: s2020-007
Doknr: d2020-26470-2.0
8. december 2020
Høringssvar Gasforsyningsloven
Intelligent Energi takker for muligheden for at give høringssvar på denne vigtige ændring af
Gasforsyningsloven mm. Vi finder det positivt, at loven tilpasses til at understøtte indpasning
af gas fra vedvarende energikilder, herunder opgraderet biogas fra spildevandsanlæg, da
dansk industri og transport har brug biogas og dansk økonomi har brug for at dette tilveje-
bringes effektivt.
Vandsektorens økonomi er allerede reguleret
–
Giv generel hjemmel til opgradering
Spildevandsanlæg i Danmark kan levere op mod 10 pct. af biogas-målet i Klimapartnerska-
bet for Energi & Forsynings mål på 48 PJ i 2030. Spildevandsanlæggene løser allerede en
vigtig sundhedsopgave og kan samtidig med relativt begrænsede investeringer yde et væ-
sentligt bidrag til den grønne omstilling. Desværre afbrændes meget af biogassen til el- og
varmeproduktion, der kunne produceres billigere med vind og solenergi. Årsagen er ikke
mindst at spildevandsselskaberne ikke har hjemmel til at opgradere biogassen til gasnettet.
Det er derfor glædeligt at der fokus på den manglende hjemmel i det udsendte høringsud-
kast.
Der er imidlertid foreslået en tilladelsesmodel for at sikre kontrollen over forrentning af kapi-
tal, modregningsforhold, regnskabsmæssige forhold, selskabsform, garantistillelse og sikker-
hedsstillelse for sløjfning af anlæg. Disse forhold er allerede reguleret via især vandsektorlo-
ven for spildevandsselskaberne og de koncerner de indgår i. Vi forstår, at der kan være an-
dre typer kommunale selskaber, der forventes at søge en tilladelse til opgradering, men op-
fordrer på det kraftigste til at tilladelsesordningen ikke trækkes ned over spildevandsselska-
berne. Det er meningsløst og forvirrende at tilladelses-regulere allerede regulerede forhold,
og det vil skabe bureaukrati, økonomisk usikkerhed og dermed færre opgraderingsanlæg
med afledt tab af grøn gas til højværdiprocesser i det danske samfund. Vi foreslår derfor at §
5 i Gasforsyningsloven nyaffattes således
§5 Kommunale selskaber i koncerner, der er omfattet af vandsektorloven, kan deltage
i opgradering af biogas
Stk. 2 Ministeren bemyndiges til at fastsætte betingelser for andre kommunale selska-
ber, herunder vedr. forrentning af kapital, modregningsforhold, regnskabsmæssige
forhold, selskabsform, garantistillelse, sikkerhedsstillelse for sløjfning af anlæg.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0066.png
2
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre grønne gasser fra vedvarende
energikilder
Intelligent Energi finder det positivt, at pristillæg til biogas tildeles via udbud, hvor aktørerne i
biogasbranchen og andre producenter af gas fra vedvarende energikilder konkurrerer imod
hinanden for at sikre, at Danmark får mest vedvarende energi for pengene. Her vil det igen
være fordel at spildevandsselskaberne kan byde ind uden usikkerhed omkring tilladelser.
Ved fastsættelse af betingelser og udbudsvilkår er det vigtigt at være opmærksom på, at det
omfatter alle gasser fra vedvarende energikilder, som sikkert og teknisk kan injiceres i gas-
systemet. Det er ligeledes vigtigt, at det vurderes i hvilket omfang de bydende biogasanlæg
vil kræve ny infrastruktur og hvorvidt dette samfundsøkonomisk giver mening.
Intelligent Energi støtter op om, at proceduren for tildeling af pristillæg skal være gennemsig-
tig. Der er brug for at identificere prisen på opgraderet biogas over tid, på samme måde som
det fx er sket for strøm fra vindenergi, hvorfor udbuddene skal gennemføres gennemsigtigt,
så markedet kender prisen.
Udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet
(Power-to-X)
Det foreslås i lovforslaget at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at
afholde udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet
(Power-to-X) i perioden 2022-2030.
Power-to-X (PtX) i form af grøn brint produceret med vedvarende elektricitet og andre PtX-
produkter såsom e-kerosen, e-ammonik og e-metanol er nødvendig for at nå den danske
70%-målsætning i 2030. PtX bliver især nødvendig for at nå fuld klimaneutralitet i 2050 og for
at dekarbonisere tung transport både nationalt og internationalt.
Intelligent Energi finder det derfor positivt, at ministeren gives beføjelse til at gennemføre
udbud af støtte til PtX, men må påpege, at det vigtigt for etableringen og industrialiseringen
af PtX i Danmark at komme i gang hurtigst muligt. Udbud af støtte bør derfor senest igang-
sættes 2022 og gerne allerede i 2021.
Regulering af produktudbud er en hindring for et innovativt gasmarked og velfærd
Intelligent Energi finder det positivt, at Energistyrelsen lægger op til en afskaffelse af forsy-
ningspligten og indførelse af en leveringspligt. Vi finder det derimod beklageligt, at man vil
kopiere modellen for leveringspligten på el 1 til 1, da det begrænser det kommercielle mulig-
heder og risikere at begrænse konkurrence og udviklingen af gasprodukter til fordel forbru-
gerne. Regulering af produktudbud ikke i tråd med et frit konkurrencemarked. Den foreslåede
leveringspligt udgør en væsentlig hindring for produktudviklingen. Det skyldes blandt andet,
at det ikke er muligt at målrette produkter til specifikke kundegrupper eller afvise dårlige beta-
lere.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0067.png
3
Et produkt målrettet et bestemt kundesegment kan for en elhandelsvirksomhed vise sig uren-
tabelt hvis alle kunder skal kunne tilgå produktet. Dermed vil der være en række produkter,
som aldrig kommer på markedet, selvom produkterne ville blive efterspurgt i markedet
–
så-
ledes er leveringspligten med til at bremse innovationen på elmarkedet ift. at udbyde nye
produkter til gavn for forbrugere, konkurrencen og oparbejdelsen af et effektivt gasmarked.
Derudover hæmmer leveringspligten muligheden for aktiv markedsføring af produkter man
gerne så målrettet en given målgruppe. Det er ikke fordrende for markedet, konkurrencen og
kundemobiliteten. I sidste ende vil kunder gå glip af bedre produkter.
Leveringspligten som den kendes fra elmarkedet er udtryk for overflødig forbrugerbeskyttel-
se. Formålet med en leveringspligt er at kunderne kan få leveret gas i alle tilfælde, men at
alle kunder i alle tilfælde kan vælge alle produkter er et betydeligt indgreb i selskabernes
kommercielle frihed. Det indebærer desuden at kunder som bevidst ønsker at undgå at beta-
le for sit forbrug kan skifte mellem selskaber. Dermed risikerer man at produktudvalget ud-
formes efter laveste fællesnævner i pris og vilkår på bekostning af den almindelige gasfor-
bruger.
Intelligent Energi foreslår en ændret leveringspligt, hvor alle gasleverandører, som er aktive
på markedet for husholdningskunder, skal tilbyde mindst ét leveringspligtigt produkt. Denne
model vil være bedre egnet til at sætte produktinnovationen fri for aktører med nye ideer til
gavn for forbrugere på gasmarkedet.
I forlængelse heraf, støtter Intelligent Energi, at den systemansvarlige virksomhed skal ar-
bejde for at skabe de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for gas og skal
understøtte markedets udvikling. Vi mener dog, at det danske gasmarked, som står overfor
store forandringer, skal udvikles af de kommercielle aktører. Den systemansvarlige virksom-
hed skal understøtte denne udvikling, men bør ikke være den definerende eller drivende ak-
tør.
Drag gerne fordel af Intelligent Energis brede medlemskreds
Afslutningsvis skal det bemærkes, at Intelligent Energi naturligvis stiller sig til rådighed for
uddybning af ovenstående høringssvar. Her vil Intelligent Energi kunne bidrage med vores
brede medlemskreds, herunder multi-forsyninger, kommercielle aktører, kommuner, rådgive-
re og finansielle aktører.
Med venlig hilsen
Henrik Martens
Intelligent Energi
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0068.png
Dato
Side
9. december 2020
1 af 2
Energistyrelsen
Center for vedvarende energi
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi og forskellige andre love
journalnummer 2020-366.
Landbrug & Fødevarer har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslaget i høring:
Indpasning af gas fra vedvarende energikilder
Forslaget om at ændre lov om Naturgasforsyning til lov om Gasforsyning er et positivt skridt i
retning af en anerkendelse af gasnettets vigtige rolle i den grønne omstilling og opfyldelse af
Danmarks mål om reduktion af drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030. Landbrug &
Fødevarer finder det positivt, at der sker en tilpasning af lovgivningen, som understøtter den grønne
omstilling i gassystemet.
I dag udgør biogas en stor andel af gassen, der distribueres i gasnettet, som dermed løfter en vigtig
rolle i gaskundernes grønne omstilling. Gasnettet udgør således en basal infrastruktur for
virksomheder og andre gaskunder, samtidig med at det understøtter den grønne omstilling, da der
løbende kan indpasses større mængder grønne gasser (foruden biogas vil det på sigt også kunne
bruges til distribution af eks. brint og elektrometan). Det er derfor ikke nødvendigt med store
ekstraomkostninger til ny infrastruktur til distribution af vedvarende energi, og gasinfrastrukturen
kan også nyttiggøres som en betragtelig lagerkapacitet.
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre grønne gasser fra vedvarende
energikilder samt udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra
elektricitet (Power-to-X)
Landbrug & Fødevarer er glade for, at der i klimaaftalen for energi og industri af 22. juni blev
prioriteret midler til udbygning af biogas og andre grønne gasser. Det er ligeledes vigtigt, at vi i
Danmark kommer i gang tidligt med at udvikle og markedsmodne flere lovende PtX-teknologier og
teknologier til lagring af CO2.
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre grønne gasser fra vedvarende energikilder
Det altoverskyggende prioriteringskriterie for udbudspuljen til biogas og andre grønne gasser bør -
foruden produktionen af vedvarende energi - være størst mulig klimaeffekt, så der skabes
incitamenter for at sammenkæde og implementere nye teknologier. For at sikre opfyldelse af
aftalen om at understøtte såvel biogas som andre grønne gasser er det væsentligt, at kommende
udbudsrunder foruden energiproduktion derfor også vægter klimaeffekt ved CO2-fortrængning,
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0069.png
Side 2 af 2
kulstoflagring mv., så der bliver en incitamentsstruktur for at koble nye teknologier foran eller efter
biogasanlæg.
Udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (Power-to-X)
I udmøntningen af PtX-puljen fra energiaftalen af 22. juni er det vigtigt at sikre, at man får prioriteret
flere projekter og anlæg, så man undgår, at kun 1-2 større løsninger blive udvalgt.
I det fremsendte høringsmateriale er der fokus på PtX-løsninger, der primært tænkes baseret på
brint. Erhvervet savner særligt fokus på udnyttelse af den reneste CO2-strøm fra
biogasanlæggenes opgraderingsanlæg
–
fx til metanolproduktion eller til metanisering. I
forlængelse heraf finder Landbrug & Fødevarer, at lovbemærkningerne giver anledning til en
uhensigtsmæssig rigid opdeling mellem de to udbudspuljer, hvor metanisering af CO2 vha. af brint
fra VE kilder eks. er en del af udbuddet af biogas og grønne gasser men ikke udbud for Power-to-X.
Justeret økonomisk regulering af gasdistributionsselskaber
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at der lægges op til en justeret økonomisk regulering af
gasdistributionsselskaber og af detailmarkedet for gas. Vi er enige i, at det er fornuftigt at lave
tilpasninger på grund af strukturudviklingen og ny ejerskab af distributionssystemet.
For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt, at der er en robust og gennemsigtig økonomisk regulering,
der sikrer en løbende effektivisering i gassystemet. I en række henseender kan det også være
fornuftigt at harmonisere gasmarkedet med elmarkedet. Vi er dog ikke helt i stand til at
gennemskue den justering af metoden, der skal anvendes ved beregninger af selskabernes
effektiviseringspotentiale. Det havde vi gerne set forklaret nærmere.
Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående, og vil gerne forbeholde os
retten til at vende tilbage med yderligere information, hvis vi finder behov herfor.
.
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Seniorkonsulent
Miljø-, Klima og Bæredygtighed
T +45 3339 4291
M +45 2785 2384
E
[email protected]
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0070.png
2
Energistyrelsen
Pr. mail til
[email protected]
med kopi til [email protected]
Journalnummer 2020-366
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Magnoliavej 2-4
5250 Odense SV
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Dato: 9. december 2020
Side 1/2
Høring
–
forslag til Lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love
Energistyrelsen har med mail af den 11. november 2020 fremsendt oven-
nævnte forslag til Lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi og forskellige andre love og har anmodet om at modtage be-
mærkninger til udkastet senest den 9. december kl. 12.
TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at den fremsendte lovpakke er en implemen-
tering af klimaaftalen af 22. juni 2020. TEKNIQ Arbejdsgiverne bakker op om initia-
tivet, der har til formål at fremme den grønne omstilling og er en konsekvens af,
at gassen bliver mere grøn. TEKNIQ Arbejdsgiverne har dog en række forslag til en
mere hensigtsmæssig implementering af klimaaftalens elementer.
Planlægning af udfasning af naturgas
Det er afgørende for såvel bygningsejere, virksomhedsejere som rådgivere og in-
stallationsbranchen, at der træffes beslutning om, hvad der skal ske lokalt i natur-
gasforsynede områder. I modsat fald vil udtjente naturgasfyr i vidt omfang blive
erstattet med nye. Naturgasforsyningen i Danmark er etableret i bølger, og derfor
ophører naturgasfyrenes tekniske levetid i samme bølger. Kendskab til naturgas-
sens fremtid lokalt har derfor helt afgørende betydning for forbrugerne, virksom-
hederne ved valg af ny løsning ligesom det har stor betydning for de samfunds-
økonomiske udgifter til udfasningen af naturgas.
TEKNIQ Arbejdsgiverne har noteret, at der i forbindelse med Klimaaftalen af 22.
juni blev aftalt, at der igangsættes en analyse om potentialer og barrierer for ud-
fasning af fossile brændsler i erhverv. Vi konstaterer, at en væsentlig barriere for
en del industrivirksomheder er finansiering af grønne tiltag, og at tilskud ikke er
tilstrækkeligt. COVID-19 har blot forstærket den barriere.
Leveringspligt
Det er vigtigt, at der er gas til de installationer, der endnu ikke konverteret
–
også
hos de små og mellemstore virksomheder, der i dag anvender naturgas til rumop-
varmning eller andre formål. Det vil få stor økonomisk konsekvens for mindre virk-
somheder, hvis de bliver tvunget til at konvertere og dermed ikke kan foretage
ændring i maskinpark mv efter behov, når udstyr er udtjent. Krav til særligt høje
temperaturer i produktionen vanskeliggør i en række tilfælde udfasning af gas i
TEKNIQ Arbejdsgiverne
–
Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0071.png
2
virksomheder. Der er meget fokus på de store virksomheder, og hér er der natur-
ligvis tale om betydelige beløb. Andelen set i forhold til omsætning og overskud
mv. kan dog være af samme størrelsesorden for mindre og mellemstore virksom-
heder. Der bør derfor til enhver tid være leveringspligt til alle kundetyper, der har
tilladte anvendelser.
Af forslaget fremgår det, at leveringspligten indebærer, at alle husholdningsfor-
brugere fremover får mulighed for at købe alle markedsførte produkter, og derud-
over at der bliver større tilgængelighed på mulige produkter. Dette bør også
gælde små og mellemstore virksomheder, da de ligeledes har få kompetencer og
ressourcer til at overskue gasprodukter og -priser. For at prisportalen bliver synlig
bør der være krav om, at alle gasleverandørers hjemmesider skal indeholde infor-
mation om prisportalen, eller at der på anden måde skabes opmærksomhed på
portalen fra centralt hold fx ved at indgå i andre informationsindsatser om udfas-
ning af fossile brændsler.
Oplysning om omstillingsmuligheder
Det er ofte svært at orientere sig som forbruger, virksomhed eller installatør/råd-
giver, om hvilke muligheder for opvarmningsformer der er på en konkret lokalitet.
Der er derfor behov for et værktøj, der giver overblik over de specifikke lokale mu-
ligheder. Vi er opmærksomme på, at hjemmesiden
kort.plandata.dk
viser, hvilke
områder, der er vedtaget eller planlagt udlagt til fjernvarme eller naturgas, men
der er behov for en lettere tilgængelig information på adresseniveau for, at de en-
kelte bygnings- og virksomhedsejere kan få overblik over deres muligheder. Der er
som del af den opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv. af 30.
oktober 2020 aftalt, at der skal være informationsaktiviteter rettet mod bygnings-
ejere, så de er veloplyste om deres muligheder for at udfase fossile varmekilder.
Vi foreslår, at oplysningerne på den ovennævnte hjemmeside indgår i informati-
onsaktiviteterne, og at det også skal indgå i gasleverandørernes informationsakti-
viteter, jf. forslagets §14.
TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-
ringssvar.
Med venlig hilsen
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Magnoliavej 2-4
5250 Odense SV
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Dato: 9. december 2020
Side 2/2
Simon O. Rasmussen
Underdirektør
TEKNIQ Arbejdsgiverne
–
Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0072.png
Energistyrelsen
Att.
[email protected]
Cc:
[email protected]
9 december 2020
Dok. ansvarlig PETBI
Ørsted’s høringssvar
til forslag til Lov om ændring af lov
om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og forskellige andre love, jeres journal nummer
2020-366.
Ørsted takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget vedr. indpasning
af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for biogas og andre gasser fra
vedvarende energikilder samt, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller
produkter fra elektricitet (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering af
gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet m.v.
Ørsted finder at forslagene til ændrede love vil være med til at understøtte den grønne
omstilling af gassektoren og har følgende bemærkninger;
•
Udviklingen af PtX baseret på grøn brint og evt videreforarbejdet til mere
avancerede former for ”e-fuels”, som f.eks. ammoniak og
kerosen, er central
for opnåelsen af 70%-målsætningen i 2030 og mere generelt for den grønne
omstilling til klimaneutralitet på europæisk plan. Danmark har en unik
mulighed for at være i front af denne udvikling. Ørsted er derfor enig i, at der
skal foretages udbud for PtX projekter
–
og gerne tidligere end fra 2022
Indpasningen af nye grønne gasser i den eksisterende infrastruktur er vigtig
og Ørsted er enig i, at loven skal præciseres så den også omfatter alle grønne
gasser, der kan tilføres systemet. Det bør dog præciseres, at loven ikke
omfatter rene brintsystemer. En kommende regulering af rene brintsystemer
bør således ske efter konkret undersøgelse og vurdering af et fremtidigt
brintmarked og understøttelse af etablering og industrialisering af PtX i
Danmark.
Udkastet giver Forsyningstilsynet øget bemyndigelse til at udstikke de
nærmere regler for den økonomiske regulering af distributionsselskaberne.
Derned bliver Forsyningstilsynet ansvarlig for at udforme, fastsætte og
overvåge de mere detaljerede dele af reguleringen. Det er betænkeligt, at en
myndighed udenfor ministeren og Folketingets kontrol således både
•
•
Ørsted A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com
Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, Danmark CVR-nr. 36 21 37 28
Side 1/4
INTERNAL
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0073.png
•
•
•
fastsætter og fører tilsyn med indtægtsrammereguleringen. Ørsted finder, at
man fortsat skal opretholde princippet om at rammereguleringen udformes af
ministeret og overvågningen ligger hos Forsyningstilsynet.
Udkastet opererer med balanceringszoner og sammenkoblingspunkter. Der er
udarbejdet en fælles balanceringszone mellem Danmark og Sverige
–
og
Ørsted støtter principielt system- og grænseoverskridende balanceringszoner,
som understøtter markedslikviditet og smidiggør systemet. I forhold til det
konkrete forslag fremstår det dog ikke ganske klart, hvorledes den justerede
lovtekst kan fremme en sådan udvikling i forhold til situationen i dag, ligesom
det nærmere anvendelsesområde herfor med fordel kunne præciseres, idet
det samtidig forudsættes, at sådanne tiltag ikke influerer på den
underliggende regulering af gasinfrastrukturen (forhandlet eller reguleret
adgang).
Ørsted er positiv for en tilretning af detailmarkedet, så forsyningspligten
bortfalder og der så vidt muligt gælder tilsvarende regler for leveringspligt på
både el- og gasmarkedet i Danmark. I den forbindelse er Ørsted fuldt ud enig
i, at der ikke skal udvikles en selvstændig datahub for gasområdet, idet
udviklingsomkostningerne og driftsomkostningerne ved en datahub vil være
for høje i forhold til størrelsen af gasmarkedet og ikke mindst i forhold til den
forventede udvikling i antal kunder. Hertil gælder, at der for gasmarkedet
allerede kun findes et distributionsselskab i Danmark, der således de facto vil
kunne fungere efter samme princip som Datahubben gør i elmarkedet.
Ørsted har endvidere en række mere detaljerede bemærkninger til
detailmarkedet, som anføres nedenfor.
Detaljerede bemærkninger til detailmarkedet
§ 7 c. Indførsel af leveringspligt.
Kravet om at udbyde alle produkter til alle kundegrupper modvirker incitament til at
udvikle nye produktvarianter og tilbud med specifikke kunder for øje, da risikoen for at
skulle levere til alle kundegrupper herunder dårlige betaler overstiger det økonomiske
potentiale. Reguleringen får således en hæmmende effekt på markedet og antallet af
udbudte produkter.
Ørsted ser hellere en ændring af
loven til en ”et produkts-leveringspligt”.
Optimalt et
produkt udpeget af gasleverandøren selv, men alternativt selskabet mest almindeligt
solgte produkt.
Herved muliggøres en større vifte af specielle gasprodukter tilpasset særlige
kundetyper og profiler uden en unødig risiko for gasleverandøren. En risiko som i sidste
ende overvæltes på slutkundeprisen på tværs af alle kunder
–
gode som mindre gode.
Ørsted er tilfreds med, at lovforslaget dog generelt undtager erhvervsmarkedet fra
leveringspligtkravet og afledte krav og er enig i argumenterne i bemærkningerne. Der
findes generelt bedre muligheder for både kunder og handelsskaber på
erhvervsmarkedet til at sikre et velfungerende marked, hvorfor en stram regulering ikke
vil bidrage positivt til konkurrencen.
§ 7 d. Indførsel af ejertilflytninger.
Side 2/4
INTERNAL
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0074.png
Indførelse af ejertilmelding er en naturlig følge af leveringspligten og et forhold som
Ørsted støtter.
I stk. 6 indføres dog en særlig regel om, at leveringen til ejeren af ejendommen skal ske
til en særlig reguleret pris jf. § 39 d i perioden fra udløbet af den opsagte aftale med
kunden (lejeren) og frem til aftalen med ejeren træder i kraft, såfremt varslet på 5
arbejdsdage ikke kan opretholdes.
Denne regel medfører en række uhensigtsmæssigheder:
1. Det kan være svært for kunden at forstå logikken i dette set-up i forhold til, at
forbruget afregnes til et standardprodukt.
2. Ofte er der tale om ikke timeaflæste målere og hvis der skal ske et
produktskifte, er det også nødvendigt med en måleraflæsning, der skal ske
flere gange med få dages mellemrum til ulempe for alle parter.
3. Kunden vil ikke have genkendelighed mellem det temporære produkt og
standardproduktet i kontraktbrevet, hvilket vil give anledning til henvendelser
og unødig administration
4. Reglen medfører en ekstra kompleksitet og administration i gasleverandørens
afregningssystem, hvilket øger omkostninger, der i sidste ende skal dækkes af
kunderne
5. Der vil med de gældende markedsregler være tale om ganske få dages
afregning og dermed synes den øgede administration og kompleksitet
unødvendig for de få situationer, hvor det vil være aktuelt.
Vi anbefaler derfor, at kravet afskaffes i forhold til ejertilflytninger og det accepteres, at
gasleverandøren anvender samme standardprodukt, som fremsendes med
ejeraftalebrevet.
§ 11 d. Afbrydelse af gasforsyningen
Formuleringen om, at Distributionsselskabet uden ugrundet ophold skal efterkomme
anmodningen fra gasleverandøren om afbrydelse af gasforsyningen siger reelt ikke
noget om, hvor længe der går før den fysiske afbrydelse finder sted.
Ørsted vil gerne opfordre til, at de nuværende regler omkring afbrydelse på vegne af
Forsyningspligtselskabet tages op til revurdering nu da alle gasleverandører kan
anmode om afbrydelse af gasforsyningen. F.eks. er det oplagt, at der også kan
foretages afbrydelser om fredagen og der stilles præcise krav til distributionsselskabets
responstid
mv. For elmarkedet er disse forhold ’reguleret’ igennem Dansk Energis
Standardaftale, der udgør servicevilkårene for forholdet mellem distributions- og
handelsselskabet. Ørsted foreslår, at noget tilsvarende indrettes i relation til
gasmarkedet.
En sådan aftale bør endvidere beskrive forholdet omkring afbrydelse i det lys, at
kundefordringen er delt mellem distribution- og gashandelsselskabet, hvorfor det skal
fremgå klart, hvornår distributionsselskabet evt. på egen foranledning kan afbryde
forsyningen og hvordan dette skal komme handelsselskabet til viden.
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvis vil Ørsted opfordre til at ordlyden i forslaget til ny gasforsyningslov § 2,
stk. 1, der foreslår affattet således
”Loven
finder anvendelse på transmission,
Side 3/4
INTERNAL
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0075.png
distribution, oplagring og håndtering af flydende gas (LNG) i gassystemet, og på gas fra
vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i
gassystemet.”
justeres således at det klart fremgår at loven også omfatter
naturgas.
Såfremt der er spørgsmål eller ønske om afklaring af ovenstående står Ørsted
naturligvis til rådighed for dette.
Med venlig hilsen
Peter Biltoft-Jensen
Head of Regulatory Affairs, Market & Bioenergy
Side 4/4
INTERNAL
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0076.png
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D + 33 96 97 28
45
[email protected]
-
www.advokatsamfundet.dk
CO-industri bekræfter modtaget høring.
Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive høringssvar i det aktuelle emne.
M.v.h.
f./ Henrik Jensen
Med venlig hilsen
S
igne Nyholm-Hansen
Kontorassistent
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København S
V
Telefon dir.: + 33 63 80 38
45
Telefon: + 33 63 80 00
45
[email protected]
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 11. november 2020 vedrørende ovennævnte skal
vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive
bemæ
rkninger.
M ed venlig hilsen
Susanne Borvang
Chefsekretær
 L 171 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2340490_0077.png
Til rette vedkommende
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.
FDM har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Dennis Lange
Chefkonsulent
T: +45 45 27 07 13
M:+45 51 14 69 92
[email protected] · fdm.dk
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Tak for muligheden for at kommentere udkaste ne.
Vi har ingen kommentarer af regnskabs- eller revisionsmæssig karakter.
4. december 2020
Med venlig hilsen
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
Jeanette Staal
formand for FSR – danske revisorers For-
syningsarbejdsgruppe
Alexander Munkholm Bruun
student
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295