Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 170
Offentligt
2361608_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
404504
Dato
25-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 15. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Hvilken initiativret har kommunalbestyrelsen over for indkomne bekymringer
fra f.eks.
pårørende og ansatte?”
Svar:
Den enkelte kommunalbestyrelse har det overordnede ansvar for at sikre, at
der er en god og værdig ældrepleje. Som følge af kommunalbestyrelsens
overordnede ansvar for ældreplejen lokalt, er det også kommunalbestyrelsens
ansvar at sikre, at der bliver lyttet til og taget hånd om indkomne bekymringer
fra fx pårørende og ansatte i ældreplejen.
Kommunerne har desuden en generel forpligtelse til at føre tilsyn med den
hjælp og pleje, der gives efter serviceloven. Derudover skal kommunerne hvert
år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på alle plejecentre. Det er
kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at der bliver fulgt op på de fejl og
mangler, der afdækkes i forbindelse med et tilsynsbesøg, ligesom det også er
kommunalbestyrelsens ansvar, at kommunen efterlever den
lovgivningsmæssige forpligtelse til løbende at sikre, at ældre borgere får den
nødvendige hjælp og støtte ud fra deres aktuelle behov.
Som det fremgår af KL´s høringssvar til nærværende lovforslag, har mange
kommuner opbygget interne udviklingsfunktioner, som understøtter læring fra
gennemførte tilsyn.
Der kan i øvrigt henvises til SUU alm. del
svar på spørgsmål 819.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1
SUU alm. del
svar på spørgsmål 819
1