Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 170
Offentligt
2361593_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021-2034
Doknr.
399317
Dato
09-03-2021
Folketingets tidligere Sundheds- og Ældreudvalg har d. 16. februar 2021 stillet
følgende spørgsmål nr. 819 (alm. del) til social- og ældreministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 819:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange af landets kommuner der offentliggør
antallet og karakteren af klager over forholdene på de kommunale plejehjem,
således at der er åbenhed herom for såvel borgerne, plejehjemsbeboerne, de
pårørende til ældre på plejehjemmene og
kommunalbestyrelsesmedlemmerne?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeret indhentet bidrag fra KL, som oplyser
følgende:
”KL har ikke statistik på, hvor mange kommuner som offentliggør klager vedr.
plejehjem. KL vil dog bemærke, at i forhold til offentliggørelse af klager må der
tages hensyn til personfølsomme oplysninger m.v. Derudover vil vi henvise til,
at borgere og pårørende har mulighed for at finde seneste tilsynsrapporter for
pågældende plejehjem på plejehjemsoversigten.”
KL henviser herudover til et tidligere bidrag, som KL har udarbejdet til
besvarelse af SUU alm. del spm. 507 om kommunernes håndtering af
bekymringshenvendelser. KL oplyser følgende i bidraget:
”KL
vil i bidraget overordnet beskrive praksis for håndtering af klager og
bekymringshenvendelser i forhold til ældreområdet. Der vil i bidraget ikke blive
skelnet mellem bekymringshenvendelser og klager, eftersom disse er svære at
skelne i praksis
–
der kan dog være en relevant skelnen mellem anonyme og
ikke-anonyme henvendelser i forhold til kommunernes praksis for at handle på
henvendelsen.
Der tages ligeledes udgangspunkt i bekymringshenvendelser og klager, som
handler om plejeopgaven hos kendte borgere eller bestemte driftsenheder
–
og
ikke bekymringshenvendelser, som handler om personer, der ikke er kendt i
systemet, men hvor en borger er bekymret for personens velbefindende.
Praksis for håndtering af bekymringshenvendelser og klager på ældreområdet
Kommunerne modtager løbende henvendelser fra borgere og deres pårørende
vedrørende forhold og udførsel af daglig pleje og omsorg.
1
 L 170 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om kommunen skal registrere pårørendes bekymringer, til social- og ældreministeren
2361593_0002.png
Det er dog vigtigt at skelne mellem daglig kommunikation og egentlige klager
og/eller bekymringshenvendelser. Størstedelen af kommunikationen mellem
medarbejdere og borgere samt evt. deres pårørende vil i praksis foregå i
almindelig daglig dialog i forhold til at få forventningsafstemt og tilpasset
indsatsen til borgerens evt. mere konkrete ønsker. I denne dialog kan borgeren
samt pårørende evt. udtrykke utilfredshed med specifikke forhold, som der
findes en løsning på i samarbejde. Evt. iværksatte handlinger m.v. vil kunne
fremgå af omsorgsjournalen.
En egentlig klage eller bekymringshenvendelse kan finde vej til kommunen ad
flere indgange. Den kan være rettet direkte til den enkelte driftsenhed, til den
kommunale forvaltning eller til det politiske niveau i kommunen. Det er
ligeledes meget forskelligt, hvad klagerne eller bekymringshenvendelserne kan
omhandle
–
og derfor vil det også bero på en konkret vurdering fra sag til sag,
hvordan den enkelte klage eller bekymringshenvendelse bør håndteres.
Som udgangspunkt forsøges klager og bekymringshenvendelser løst ved
dialog. Flere kommuner har udtrykt at have praksis for at invitere borgerne og
evt. relevante pårørende ind til et dialogmøde, hvor problemstillingen drøftes
og der forsøges at finde en fælles forståelse. Hvis klagen eller
bekymringshenvendelsen er sendt direkte til forvaltningen eller det politiske
niveau, vil driftsenheden, som klagen eller bekymringshenvendelsen
omhandler, ligeledes blive hørt.
Alt efter hvad opfølgningen på en given klage eller bekymringshenvendelse har
vist, foretages en vurdering af, hvilke handlinger og tiltag, som evt. bør
igangsættes for at imødekomme problemstillingen.
Hvis klagen eller bekymringshenvendelsen er anonym, kan kommunerne i
sagens natur ikke indgå i en dialog med personen eller evt. pårørende, som
har indsendt klagen
–
og må derfor håndtere henvendelsen på anden vis, fx
ved at tage på besøg til omtalt driftsenhed m.v.
Alle skriftlige henvendelser sendt til forvaltning eller politisk niveau
journaliseres
–
og vil som udgangspunkt ligeledes blive besvaret skriftligt. I
forhold til praksis for driftsenheder, vil denne afhænge af klagen eller
bekymringshenvendelsens karakter, jf. tidligere beskrivelse af daglig dialog.
Ofte vil klager eller bekymringshenvendelser sendt til forvaltning eller politisk
niveau være af en anden karakter end den daglige dialog i driften.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2