Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 22-12-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSIKO
Sagsnr.: 2012054
Dok. nr.: 1513224
Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om
social service (Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter
påbud fra Ældretilsynet)
Vedlagt fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service
(Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Ældretilsynet).
Med lovforslaget videreføres den 4-årige forsøgsordning, hvor Styrelsen for
Patientsikkerhed i perioden fra 1. juli 2018 til 31. december 2021, fører et risikobaseret
tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og
hjemmeplejeenheder (Ældretilsynet), som blev indført ved lov nr. 560 af 29. maj 2018
om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn.
Ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed videreføres med lovforslaget for
perioden 2022-2024.
Med lovforslaget indføres samtidig en forpligtelse til, at de plejeenheder, som
modtager et påbud fra Ældretilsynet vedrørende den social- og plejefaglige indsats,
skal tage imod et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold
under Videnscenter for værdig ældrepleje i regi af Sundhedsstyrelsen.
Formålet med lovforslaget er dels at sikre en forlængelse af den nuværende
forsøgsordning med Ældretilsynet. Derudover er formålet med lovforslaget at
understøtte forandring og læring hos de plejeenheder, som får påbud fra Ældretilsynet
som følge af, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet,
og at kvaliteten af den social- og plejefaglige indsats bliver løftet det pågældende sted
gennem obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb.
Sundheds- og Ældreministeriet skal bede om at modtage evt. bemærkninger til
udkastet
senest den 19. januar 2021.
Bemærkningerne bedes fremsendt til
Med venlig hilsen
Nina Fjord Fromberg