Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 170 Bilag 1
Offentligt
2340562_0001.png
Enhed
Ældre
Sagsbehandler
Charlotte Søder-
lund
Sagsnr.
2021 - 1290
Høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om social
service (Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter på-
bud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn)
1. Høringen
Doknr.
384723
Dato
24-02-2021
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Obligatorisk opfølgnings-
og læringsforløb efter påbud fra Sty relsen for Patientsikkerheds Æ ldretilsyn) har været
sendt i høring i perioden 22. december 2020 til 1 9. januar 2021 hos følgende myndig-
heder og organisationer:
Adv okatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger,
Center for Sund Aldring
KU, Dansk Erhv erv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Indu-
stri, Dansk Sy geplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fy sioterapeuter, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Æ ldreråd, Datatilsynet,
DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uv ildige Konsu-
lentordning på Handicapområdet, De sammenvirkende Menighedsplejere, Domstols-
sty relsen, Det Centrale Handicapråd, EGV , Ergoterapeutforeningen, FOA, Foreningen
af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Funkti-
onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder,
KL, Kommunale Tjenestemænd og Ov erenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsfor-
bundet, LO's Faglige Seniorer, Lægeforeningen, Nationalt V idenscenter for Demens,
OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre, Selveje Danmark, Socialpædago-
gernes Landsforbund, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og fo-
reby ggende hjemmebesøg), V IVE og Æ ldre Sagen.
2. Høringssvar og kommentarer:
Social- og Æ ldreministeriet har modtaget 1 4 høringssvar med bemærkninger fra føl-
gende organisationer og myndigheder: Dansk Erhv erv, Danske Fy sioterapeuter, Danske
Regioner, Danske Æ ldreråd, DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK), Ergoterapeut-
foreningen, FOA, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark (FSD), Institut for Menneskerettigheder, KL, Lægeforeningen, Nationalt
V idenscenter for Demens, Selveje Danmark, Æ ldre Sagen.
L 170 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2340562_0002.png
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Social- og Æl-
dreministeriets kommentarer til høringsdelene er anført i kursiv. Social- og Æ ldremini-
steriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige sy nspunkter henvise til hørings-
sv arene, som er sendt til Folketingets Sundheds- og Æ ldreudvalg.
2.1. Generelle og ov erordnede bemærkninger
KL foreslår, at Æ ldretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn, som begge føres af Sty relsen
for Patientsikkerhed, lægges sammen til ét tilsy n, der både forholder sig til indsatser
omfattet af serv ice- og sundhedsloven. Dette v il sikre en mere enkel organisering og
sikre større koordination.
Danske Æ ldreråd bemærker, at rådet generelt er optaget af, at borgerperspektivet tæn-
kes ind i tilsy nene på ældreområdet. Dette både i forhold til Æ ldretilsynet men også i de
kommunale tilsyn. Tilsynene i ældreplejen bør gå på tværs af servicelov og sundhedslov.
Rådet ser frem til at følge de politiske drøftelser v edrørende det samlede tilsyn med
ældreplejen.
FOA bemærker, at der bør v ære fokus på kv alitetsforbedringer, selvom der ikke er tale
om påbud. Det er v igtigt, at der er et stærkt ledelsesfokus på det kontinuerlige og syste-
matiske arbejde med kv alitet og forebyggelse af fejl
ikke kun, når det er gået galt. En-
delig bemærker FOA med tilfredshed, at Folketingets partier skal inviteres til en bredere
politisk drøftelse v edrørende det samlede tilsyn med ældreplejen.
FOA opfordrer til, at den årlige afrapportering om bekymringshenvendelser til Folke-
tingets ældreordførere bliver offentlig, så øv rige aktører også får mulighed for at følge
med i udv iklingen. FOA anbefaler i den forbindelse, at der kommer åbenhed om bl.a.
antal af beky mringshenvendelser og indhold af beky mringshenvendelserne, hvor
mange der har ført til tilsynsbesøg og påbud, samt kommunefordelingen af bekymrings-
henv endelser. Endelig spørger FOA , om der også vil ske en styrkelse i opfølgningen efter
påbud fra det sundhedsfaglige tilsyn, og hv ordan samarbejdet mellem de to tilsyn vil
v ære. FOA spørger endvidere, om et påbud fra det sundhedsfaglige tilsyn v il medføre
tilsy n fra Æ ldresynet, som herefter kan giv e flere påbud og dermed sikre, at det obliga-
toriske læringsforløb igangsættes.
Æ ldre Sagen finder det meget positivt, at der skal opfanges mønstre i beky mringshen-
v endelser. Det er dog Æ ldre Sagens opfattelse, at der på nuv ærende tidspunkt mangler
kendskab til muligheden for at indgive en bekymringshenvendelse. Derfor er der behov
for at udbrede kendskabet til muligheden for at indgiv e bekymringshenvendelser om
omsorgssvigt eller andre kritisable forhold i ældreplejen. Kendskabet kan udbredes på
sty relsens hjemmeside eller anden v is. Ældre Sagen fremhæver, at Æ ldretilsynet i den
forbindelse skal have tilført ressourcer, så der kan etableres tilsyn på baggrund af be-
ky mringshenvendelser.
Dansk Erhv erv støtter en informationsindsats v edrørende beky mringshenvendelser,
samt at tilsy nsbesøgene opjusteres.
Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK) ser positivt på iv ærksættelsen af en informa-
tionsindsats ift. muligheden for at indgiv e en beky mringshenvendelse. Dog anbefaler
DKDK, at man i behandlingen og opsamlingen af beky mringshenvendelser har fokus
på, om henv endelserne bunder i en konstateret manglende kvalitet, eller om det bunder
i, at det lokalt ikke har v æret muligt grundet o rganisatoriske strukturer og v ærdier.
2
L 170 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2340562_0003.png
Social- og Æ ldreministeriets kommentarer:
Lovforslaget udmønter den politiske aftale om udmøntning af reserven til foranstalt-
ninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024, hvor det bl.a.
blev aftalt at videreføre Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn i perioden 2022-
2024 og samtidig indføre obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra
Ældretilsynet.
Det er ikke en del af den politiske aftale, og dermed heller ikke af nærværende lov-
forslag, at ændre på de nuværende tilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed. Det
følger af den politiske aftale, at Folketingets partier inviteres til en bredere politisk
drøftelse om det samlede tilsyn med ældreplejen. Her vil de forslag, som rejses i hø-
ringssvarene til nærværende lovforslag, og som ikke er omfattet af den politiske aftale
og dermed heller ikke af lovforslaget, bl.a. kunne drøftes.
Det følger af den politiske aftale, at Ældretilsynet fremover skal håndtere indgående
bekymringshenvendelser således, at Ældretilsynet kan fange mønstre i bekymrings-
henvendelser fra pårørende og medarbejdere. Styrelsen for Patientsikkerhed skal
fremover udarbejde en rapport om bekymringshenvendelser på baggrund af den nye
registreringspraksis. Det følger også af den politiske aftale, at ordførerne på området
årligt vil modtage en afrapportering om bekymringshenvendelser til Ældretilsynet.
Afrapporteringen vil være offentligt tilgængelig i forbindelse med, at den oversendes
til Folketinget. Det bemærkes endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed med aftalen
også skal iværksætte en informationsindsats i forhold til at skabe kendskab til mulig-
heden for at indgive bekymringshenvendelser til styrelsen. Der afsættes 1 ,3 mio. kr. i
2021 til indførelse af ny registreringspraksis og til informationsindsatsen.
2.2. Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Sty relsen
for Patientsikkerheds Ældretilsyn
Social- og Æ ldreministeriet bemærker indledningsvist, at høringssv arene overordnet
udtry kker stor opbakning til obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra
Sty relsen for Patientsikkerheds Æ ldretilsyn.
Således finder blandt andet Nationalt Videnscenter for Demens, Danske Æ ldreråd og
Institut for Menneskerettigheder lovforslaget positivt. Bl.a. er det i følge Danske Æ ldre-
råd positivt, at der med lov forslaget indføres en sty rket opfølgning efter påbud fra Æ l-
dretilsynet ved et udgående rejsehold under V idenscenter for Værdig Ældrepleje i Sund-
hedssty relsen. På den måde får man ikke alene den nødv endige kontrol med ældreple-
jen, men øger også fokus på læring og løfter kv aliteten de steder, hv or der er allermest
brug for det.
FOA er glade for, at der med lov forslaget indføres obligatorisk opfølgnings - og lærings-
forløb til de plejeenheder, som modtager et påbud fra Æ ldretilsynet. FOA bemærker
endv idere, at det er positivt, at læringsforløbene varetages ved et udgående rejsehold
under V idenscenter for v ærdig ældrepleje i regi af Sundhedsstyrelsen.
3
L 170 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2340562_0004.png
Dansk Erhv erv bemærker, at det er positivt for udviklingen på ældreområdet med en
lærende tilgang til at øge kv aliteten og støtter derfor, at plejeenheder, der modtager på-
bud, skal tage imod et læringsforløb.
Æ ldre Sagen finder det meget positivt, at formålet med lovforslaget er at understøtte
forandring og læring samt at løfte kv aliteten af plejen hos de plejeenheder, som modta-
ger påbud. Æ ldre Sagen finder det endvidere opløftende, at det er er et udgående rejse-
hold fra V idenscenter for V ærdig Ældrepleje, som skal v aretage de obligatoriske opfølg-
nings- og læringsforløb, da v idenscenterets medarbejdere besidder de nødvendige kva-
lifikationer til at bidrage med at løfte kv aliteten i plejeenhederne.
Lægeforeningen bakker op om forslaget og bemærker, at foreningen er enige i, at tilsyn
og kontrol i sig selv ikke fører til højere kv alitet og sikkerhed, og at d et er helt afgørende,
at der er den psy kologiske tryghed på arbejdspladse n, der skal til for at skabe en læ-
ringskultur. Foreningen udtrykker på den baggrund stor tilfredshed med, at opfølg-
nings- og læringsforløbene planlægges gennemført v ed rejsehold under V idenscenter
for V ærdig Æ ldrepleje i regi af Sundhedsstyrelsen. Dette da adskillelse af tilsynsopgaven
fra læringsopgaven er logisk og afgørende for etablering af en læringskultur, som kan
sikre høj kv alitet og sikkerhed i y delserne.
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
(FSD) er enige i, at tilsy n ikke kun handler om kontrol, men i lige så høj grad om læring
og opfølgning. FSD ser derfor positivt på etableringen af et rejsehold. FSD bemærker,
at det v il v ære en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer, hvis opfølgnings- og læ-
ringsforløb etableres som et tilbud frem for en obligatorisk forpligtelse, da mange kom-
muner i forv ejen har opbygget interne udviklingsfunktioner, som er specialiserede i at
tilrettelægge forløb efter gennemførte tilsyn (både Æ ldretilsyn og det kommunale til-
sy n)
også i de tilfælde hv or Æ ldretilsynet ikke har giv et påbud.
FSD bemærker i den forbindelse, at kommuner har stor erfaring med internt at gen-
nemføre opfølgnings- og læringsforløb, som planlægges og gennemføres kontinuerligt,
og som kan iv ærksættes med meget kort varsel. Tilr ettelæggelsen af sådanne lokale op-
følgnings- og læringsforløb har den fordel, at de v il være forankret i et lokalkendskab til
både borgere og leverandører
et lokalkendskab, som et nationalt rejsehold vanskeligt
v il kunne opnå. FSD bemærker afslutningsvist, at FSD v il følge ev alueringen af erfarin-
gerne med de foreslåede opfølgnings- og læringsforløb med stor interesse, og at FSD
forv enter, at der i den forbindelse også v il komme fokus på kommunernes forskelligar-
tede behov.
KL anbefaler, at rejseholdets forløb ikke gøres obligatoriske, men i stedet er et tilbud til
kommuner, der har behov for støtte. Ifølge KL har mange kommuner opbygget interne
udv iklingsfunktioner, som understøtter læring fra gennemførte tilsyn. Et obligatorisk
forløb med et rejsehold v il ikke hav e samme kontekstforståelse, som den interne udvik-
lingsfunktion. KL bemærker endvidere, at det er en forudsætning, at der i tilrettelæg-
gelsen af opfølgnings- og læringsforløbene sikres tæt dialog mellem Sty relsen for Pa ti-
entsikkerhed og Sundhedsstyrelsen. Endelig bemærker KL, at forløb af seks måneders
v arighed v il kræve, at den enkelte plejeenhed skal afsætte væsentlige personalemæssige
ressourcer. KL understreger derfor v igtigheden af, at forløbene tager hensyn til påb ud-
dets karakter og alv orlighed samt ressourcetrækket i kommunerne.
Social- og Æ ldreministeriets kommentarer:
4
L 170 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2340562_0005.png
Lovforslaget udmønter Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på so-
cial-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024. Det følger af den politiske af-
tale, at plejeenheder, som har fået et påbud fra Ældretilsynet skal tage imod et obliga-
torisk opfølgnings- og læringsforløb forestået af et nyt rejsehold fra V idenscenter for
V ærdig Ældrepleje. Det fremgår af den politiske aftale, at partierne er enige om, at det
er afgørende for at løfte kvaliteten på ældreområdet, at de plejeenheder, som har fået
et påbud fra Ældretilsynet, får hjælp til at løfte kvaliteten.
Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med lovforslaget
at understøtte forandring og læring hos de plejeenheder, som får påbud fra Styrelsen
for Patientsikkerheds Ældretilsyn, som følge af, at den personlige hjælp, omsorg og
pleje ikke har den fornødne kvalitet, og at kvaliteten af den social - og plejefaglige ind-
sats bliver løftet det pågældende sted gennem obligatoriske opfølgnings - og lærings-
forløb.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at forløbet skal sikre, at
plejeenheden, udover at opfylde Styrelsen for Patientsikkerheds målepun kter gennem
Ældretilsynets opfølgningsaktiviteter, fremadrettet også arbejder med kulturen på
både medarbejder- og ledelsesniveau. De nye forløb har således til formål at under-
støtte faglig læring og udvikling bredt set.
Lovforslaget om indførelse af obligatoriske opfølgnings - og læringsforløb har ikke til
formål at erstatte allerede etablerede kommunale opfølgningsindsatser, men forven-
tes at supplere de indsatser, der lokalt iværksættes for at understøtte udvikling og
læring efter et tilsynsbesøg. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at for-
målet med de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb er at sikre, at plejeenhe-
den, der har modtaget et påbud, samtidig får målrettet støtte til faglig læring og ud-
vikling i plejeenheden. Forløbene skal derfor tilpasses til den enkelte enhed og vil bl.a.
omfatte socialfaglig støtte til, at den pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet
med afhjælpning af de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra Ældretilsy-
net.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at V idenscenter for V ærdig Ældre-
pleje i Sundhedsstyrelsen frem mod den 1 . juli 2021 vil udvikle konceptet for opfølg-
nings- og læringsforløbene. Konceptet udvikles med afsæt i de erfaringer, som vi-
denscentret har opbygget i forbindelse med centerets udgående værdighedsrejsehold,
som gennem praksisnær læring og styrkede kompetencer understøtter ledere og
medarbejdere i plejeenheder i arbejdet med en mere værdig ældrepleje. Det er forud-
sat, at konceptudvikling sker i dialog med og løbende koordineres med Styrelsen for
Patientsikkerhed. Det fremgår i bemærkningerne til lovforslaget, at forløbene for-
ventes at have en gennemsnitlig varighed af 4-6 måneder afhængig af det konkrete
behov hos den enkelte plejeenhed.
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at forløbenes indhold og va-
righed vil være proportionalt med påbuddets karakter og de problemstillinger og fag-
lige udfordringer, som den enkelte plejeenhed har, og som forløbet skal følge op på.
Dette af hensyn til, at der gennemføres et forløb, der opleves rimeligt og relevant i
forhold til påbuddet og de faglige udfordringer mv., der iværksættes støtte til at få løst.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er forudsat, at Styrelse n for
Patientsikkerhed ved påbud orienterer og koordinerer med Sundhedsstyrelsen, når
5
L 170 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2340562_0006.png
Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn har givet et påbud til en plejeenhed, her-
under om de forhold, som har ført til et påbud. Dette indebærer bl.a., at Sundhedssty-
relsen informeres om tidspunktet for Styrelsen for Patientsikkerheds opfølgningsakti-
viteter i forhold til påbuddet. Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at det er for-
udsat, at Sundhedsstyrelsen tilrettelægger en proces for den videre dialog med og kon-
takt til plejeenheden. Endelig er det forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Vi-
denscenter for V ærdig Ældrepleje koordinerer, således at konceptet for opfølgnings-
og læringsforløbene tager højde for tilsynets tilbagemeldinger til og opfølgningsakti-
viteter hos plejeenheden.
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed og Sundhedsstyrelsen skal sikre, at der er en tæt dialog mellem styrelserne i
forbindelse med tilrettelæggelsen af opfølgnings- og læringsforløbene efter påbuddet.
Det præciseres endvidere i bemærkningerne til lovforslaget, at iværksættelse af den
konkrete støtte i de enkelte tilfælde sker ved aftale mellem V idenscenter for værdig
ældrepleje og den pågældende plejeenhed.
2.3. Ram m er og indhold for opfølgnings- og læringsforløbene:
Ergoterapeutforeningen bemærker, at et obligatorisk læringsforløb fra V idenscenter for
V ærdig Æ ldrepleje er et fornuftigt element, som vil skabe en reel forbedring i forbin-
delse med påbud. Foreningen bemærker dog, at det ikke fremgår af høringsmaterialet,
hv or mange flere tilsyn der v il blive udført i den ny e ordning . Foreningen frygter, at det
fortsat v il være et mindre antal plejeenheder, som samlet set vil få et risikobaseret tilsyn.
Endelig anbefaler foreningen, at beskrivelserne af indholdet af læringsforløbene også
inkluderer forslag til implementering af læringsudbytte blandt meda rbejderne på enhe-
derne.
Æ ldre Sagen bemærker, at det er af afgørende betydning, at beboere og pårørende lø-
bende inddrages i opfølgnings- og læringsforløbene, hv orfor Æ ldre Sagen opfordrer til
at inddrage borgernes og pårørendes oplevelser og erfaringer l øbende i opfølgnings- og
læringsforløbene. Æ ldre Sagen bemærker endvidere, at Sty relsen for Patientsikkerhed
bør sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til selv e opfølgnings- og læringsforlø-
bet. Samtidig skal der i forbindelse med opfølgnings - og læringsforløbet kunne stilles
ufrav igelige krav om, at den enkelte plejeenhed tilføres de tilstrækkelige ressourcer og
normeringer, ligesom personalet i den enkelte plejeenhed skal hav e relev ante og til-
strækkelige faglige kompetencer og ordentlige facilit eter til at udføre arbejdet.
Danske Fy sioterapeuter anser det for positivt, at de plejeenheder, som får påbud fra
Æ ldretilsynet, får hjælp til at løfte kv aliteten. Danske Fy sioterapeuter foreslår derud-
ov er, at der i de obligatoriske læringsaktiviteter sættes fokus på fy sisk aktivitet og reha-
biliterende indsatser. Endelig imødeser Danske Fy sioterapeuter Sundhedsstyrelsens
planlagte ev aluering af opfølgnings- og læringsforløbene.
DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK) hæfter sig v ed det gode element, at et påbud
til en plejeenhed afføder, at enheden skal tage imod et opfølgnings- og læringsforløb.
Dog er DKDK beky mret for, at et giv et påbud grundet mangel på fornøden kv alitet i en
plejeenhed kan sky ldes den organisatoriske kontekst , og derfor v il DKDK anbefale, at
rejseholdets indsats har fokus på, om sv igt i plejen stammer fra manglende ledelses-
eller plejefaglige kompetencer, eller om det er de organisatoriske strukturer og v ærdier
der umuliggør, at plejen får en fornøden kv alitet.
6
L 170 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2340562_0007.png
Social- og Æ ldreministeriets kommentarer:
Det fremgår i Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social -, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024, at Folketingets partier er enige om at
afsætte 3,1 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til en opjustering af Ældretils ynet, så flere
plejeenheder årligt vil modtage et tilsyn.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med de obligatoriske
opfølgnings- og læringsforløb er at sikre, at plejeenheden, der har modtaget et på-
bud, samtidig får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenheden. Forlø-
bene skal derfor tilpasses til den enkelte enhed og vil bl.a. omfatte socialfaglig støtte
til, at den pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet med afhjælpning af de fejl og
mangler, som er årsagen til påbuddet fra Ældretilsynet. Af bemærkningerne til lov-
forslaget fremgår det endvidere, at V idenscenter for V ærdig Ældrepleje i Sundheds-
styrelsen frem mod den 1 . juli 2021 vil udvikle konceptet for opfølgnings - og lærings-
forløbene. Konceptet udvikles med afsæt i de erfaringer, som videnscentret har op-
bygget i forbindelse med centrets udgående værdighedsrejsehold, som gennem prak-
sisnær læring og styrkede kompetencer understøtter ledere og medarbejdere i pleje-
enheder i arbejdet med en mere værdig ældrepleje. Det er forudsat, at konceptudvik-
ling sker i dialog med og løbende koordineres med Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det fremgår i bemærkningerne til lovforslaget, at forløbene forventes at have en gen-
nemsnitlig varighed af 4-6 måneder afhængig af det konkrete behov hos den enkelte
plejeenhed. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for at sikre, at
der er de fornødne ressourcer til, at de enkelte plejeenheder kan levere den rette social-
og plejefaglige indsats. Det gælder også i forhold til o pfølgning på de tilsyn, der gen-
nemføres på de enkelte plejeenheder, herunder opfølgning på et påbud fra Ældretilsy-
net.
Som nævnt ovenfor under pkt. 2.3, vil det blive præciseret i bemærkningerne til lov-
forslaget, at der i forløbenes indhold og varighed vil blive taget et proportionalitets-
princip ift. påbuddets karakter og omfang . Dette af hensyn til, at der gennemføres et
forløb, der opleves rimeligt og relevant i forhold til påbuddet og de faglige udfordrin-
ger mv., der iværksættes støtte til at få løst.
2.4. Videreførelse af Sty relsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn
Social- og Æ ldreministeriet bemærker indledningsvist, at høringssv arene overordnet
udtry kker stor opbakning til v idereførelsen af Sty relsen for Patientsikkerheds Æ ldretil-
sy n.
Blandt andet Ergoterapeutforeningen, Nationalt V idenscenter for Demens, Æ ldre Sa-
gen, Danske Fy sioterapeuter, Institut for Menneskerettigheder, Demenskoordinatorer i
Danmark (DKDK), FOA og Danske Æ ldreråd støtter en forlængelse af Æ ldretilsynet.
Æ ldre Sagen og Danske Æ ldreråd bemærker, at forsøgsordningen med ældretilsyn bør
gøres permanent.
Dansk Erhv erv støtter overordnet forlængelsen af forsøgsordningen med Æ ldretilsynet.
Dansk Erhv erv foreslår dog, at der oprettes klageadgang for lev erandører i forbindelse
med påbud. Samtidig finder Dansk Erhv erv, at der er en organisatorisk udfordring i
forhold til de samlede tilsy n på ældreområdet, og at en v idereførelse ikke ændrer på
7
L 170 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2340562_0008.png
udfordringen om, at kommunen både v isiterer, leverer, betaler og fører tilsyn med op-
gav en. Dansk Erhv erv foreslår derfor, at der arbejdes med en langsigtet løsning med ét
centralt styrket tilsyn samlet i en uafhængig statslig styrelse.
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
(FSD) bemærker, at det er
FSD’s
indtry k, at Æ ldretilsynet er blevet udført kv alificeret
og professionelt, men at FSD hav de gerne set, at der var gennemført en ev aluering af de
foreløbige erfaringer inden v idereførelsen, for at finde den bedste fremadrettede model.
Et v elfungerende tilsyn er af afgørende betydning, men tilsynsbesøg er forbundet med
et bety deligt ressourcetræk for plejeenheden. FSD gør i denne forbindelse opmærksom
på, at der fremadrettet skal ske en y derligere opjustering i antallet af Æ ldretilsyn, men
at Æ ldretilsynet fortsat kun er et supplerende tilsyn til det obligatoriske kommunale
tilsy n. Det samlede antal af, delv ist overlappende, tilsyn skaber mere dokumentation
m.v . Det bør derfor overvejes, om sikringen af den fornødne kvalitet på ældreområdet
fortsat skal gå v ia gennemførelsen af mange parallelle tilsyn. FSD bifalder på den bag-
grund, at erfaringerne med Æ ldretilsynet påtænkes evalueret i løbet af 2021. Derudover
bemærker FSD, at forlængelsen af forsøgsordningen med Æ ldretilsynet til 2024 også
indebærer en forlængelse af hjemlen til bødestraf, hv is den enkelte plejeenhed ikke af-
giv er de kræv ede oplysninger til tilsy net, ikke er registreret, eller ikke efterkommer til-
sy nets påbud. FSD finder det fortsat hv erken nødvendigt eller formålstjenstligt at gøre
offentlige my ndigheder til genstand for en sanktionsmulighed i form af bøder. Afslut-
ningsv ist bemærker FSD, at gennemførelsen af et tilsy n altid indebærer et v æsentligt
administrativt og tidsmæssigt merarbejde for den berørte enhed, ikke mindst til frem-
søgningen af de oply sninger, som sty relsen ty pisk v il afkræv e som led i tilsy net. Det er
en omkostning, som naturligvis vil stige, når der, ifølge lovudkastet, vil ske en yderligere
stigning i antallet af gennemførte Æ ldretilsyn
FOA udtry kker tilfredshed med, at Æ ldretilsynet fortsætter, og bemærker, at det er vig-
tigt, at der ikke kun er fokus på de sundhedsfaglige aspekter af ældreplejen, men også
på kv aliteten i den personlige hjælp, omsorg og pleje efter serviceloven.
Social- og Æ ldreministeriets kommentarer:
Det følger af den politiske aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024, at der afsættes 3,1 mio. kr.
årligt i 2023 og 2024 til en opjustering af Ældretilsynet, så flere plejeenheder årligt vil
modtage et tilsyn.
Formålet med Ældretilsynet er netop at føre uafhængigt statsligt tilsyn med kvaliteten
af den social- og plejefaglige indsats. Ældretilsynet supplerer dermed det uafhængige
statslige sundhedsfaglige tilsyn, som også hører under Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er ikke en del af den politiske aftale, og dermed heller ikke af nærværende lov-
forslag, at ændre på de nuværende tilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed, her-
under den nuværende regulering af klageadgang samt Ældretilsynets sanktionsmu-
ligheder. Det følger af den politiske aftale, at Folketingets partier skal inviteres til en
bredere politisk drøftelse om det samlede tilsyn med ældreplejen . Her er det bl.a. mu-
ligt også at drøfte de forslag og spørgsmål, som rejses i nærværende høringssvar, og
som ikke er omfattet af den politiske aftale og dermed heller ikke af lovforslaget.
8