Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn samt indførelse af obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 24.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg har glædet mig rigtig meget til i dag, for vi skal førstebehandle lovforslaget om videreførelsen af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn samt indførelse af obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra tilsynet. Det er en lovgivning, der har en enorm betydning for udvikling af ældreplejen. I Danmark lige fra Skagen til Bornholm modtager tusindvis af ældre pleje og omsorg fra den kommunale ældrepleje hver eneste dag. Dedikerede medarbejdere yder deres bedste, for at ældre borgere får den nødvendige hjælp og pleje. Men vi har også alle her i salen fået brændt ydmygende billeder og beretninger fra ældreplejen fast i vores hukommelse. Vi har alle været vidne til, at der på nogle plejecentre kan indsnige sig en forrået og umenneskelig kultur, der ikke hører til i vores fælles offentlige ældrepleje. Der er ikke noget, der undskylder en dårlig kultur, hvor der sker uværdig behandling af ældre, og det skal selvfølgelig stoppes.

Samtidig ved vi også, at der i den offentlige sektor nogle steder har indsneget sig en håbløshed. Mange medarbejdere har i mange år oplevet, at deres faglighed er blevet tilsidesat til fordel for pakker og ydelser på minutter og sekunder. Vi ved alle, at når den offentlige pleje bliver dårlig, kan det ende i en ond spiral. Ansatte i ældreplejen fortæller mig, at de nogle gange undgår at svare, når folk spørger, hvad de arbejder med, for det er, som om de så skal stå til ansvar for alle de dårlige sager, man hører om ældreplejen. Kommuner oplever også, at det er sværere at rekruttere, og at arbejdsglæden og motivationen forsvinder hos medarbejderne, når de dårlige historier rammer avisernes forsider. Derfor hilser jeg også videreførelsen af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn meget, meget velkommen, herunder ikke mindst de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb. For når der sker fejl et sted, skal der selvfølgelig tages hånd om problemet der, hvor problemerne er, og den måde at arbejde på, altså at bruge fejlene til at blive klogere, bruge dem til at øge den faglige bevidsthed og stolthed, er den rigtige vej at gå. Vi ved også, at offentligt ansatte motiveres af at gøre en forskel og af at opleve, at deres faglighed reelt sættes i spil, og at deres viden har værdi. Det skaber arbejdsglæde og stolthed.

Med de obligatoriske lærings- og opfølgningsforløb er der mulighed for, at både ledere og medarbejdere og kulturen sættes i spil på en helt ny måde de steder, hvor det er påkrævet. Det skylder vi de ældre, det skylder vi hinanden, og det skylder vi ikke mindst alle de dedikerede medarbejdere.

I aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social- og sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 ligger også aftalen om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal iværksætte en informationsindsats i forhold til muligheden for at indgive en bekymringsskrivelse til styrelsen. Det hilser jeg meget, meget velkommen. I flere af de sager, vi har set i medierne, har styrelsen simpelt hen ikke været kontaktet, men med dette lovforslag vil der blive gjort en indsats for, at borgere og pårørende kender til muligheden for at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed.

Som sagt er det bare en rigtig god dag i dag. Dette lovforslag er et lille skridt på vejen til en styrket offentlig ældrepleje. Socialdemokratiet støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og også tak for talen. Jeg er helt enig i, at det her er et godt forslag, men det er også et lille forslag i forhold til alt det, vi kunne gøre for at forbedre ældreområdet. Og det er jo hårdt tiltrængt.

Jeg bed mærke i, at ordføreren i sin ordførertale sagde: Uværdig behandling skal stoppes. Og det er vi fuldstændig enige i i Dansk Folkeparti. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad den socialdemokratiske ordfører vil gøre for at stoppe uværdig behandling, herunder også stoppe nogle af de brodne kar, vi desværre har set også er i pleje- og omsorgssektoren. I Dansk Folkeparti har vi fremsat adskillige forslag i Folketingssalen til forbedringer, herunder også i forhold til at det skulle være et krav, at man skulle indhente offentlige straffeattester, og vi har fremsat forslag om en ældrelov osv. Men hvad er det præcis, Socialdemokratiet vil gøre for at sikre en værdig behandling af vores ældre?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det har ordføreren og jeg jo talt om før. Og det er min klare opfattelse, at det er kommunernes ansvar at ansætte folk og også at føre tilsyn. Og det har vi jo en helt klart forventning om kommunerne gør.

Så er det jo rigtigt, at det ikke er sket alle steder, og det skal man selvfølgelig komme til livs ved intensivere i forhold til ansættelsesprocedurer og også simpelt hen i forhold til at skabe mere nærhed mellem ansatte og ledelse. Det er jo en af de store fejl og mangler, der er lige nu: Der er simpelt hen for stor afstand mellem ledelse og medarbejdere. Og det er jo noget af det, vi i Socialdemokratiet er meget optaget af: at skabe mere nærhed, så lederne kan være tættere på medarbejderne.

Fru Karina Adsbøl.

Okay, så Socialdemokratiets ordfører siger, at det er kommunernes ansvar. Så spørger jeg som folkevalgt politiker, landspolitiker: Hvad vil ordføreren så gøre, hvis der er nogle, der ikke lever op til det ansvar, de har? Hvis man ikke leverer en værdig ældrepleje, hvis man ikke lever op til det tilsyn, man skal, og alle de her ting, hvad vil ordføreren så gøre? Man kan jo ikke altid bare sige: Jamen det er kommunernes ansvar. Man bliver også nødt til som landspolitiker at sige: Det skal simpelt hen stoppes, nu kræver det handling fra os, og vi har nogle forslag. Men hvad er Socialdemokratiets forslag?

Ordføreren.

Vi kan jo ikke sidde på Christiansborg og fjernstyre den offentlige ældrepleje, hverken ansatte eller ledere. Men vi kan give dem de redskaber, der skal til. Det redskab, vi forhandler i dag, er jo netop et redskab, som man kan sætte ind med, hvis der sker fejl og sker noget, der ikke skal ske. Men lige præcis når det kommer til ledelse i dagligdagen, er det altså kommunerne, der har ansvaret. Og jeg kan og vil ikke sidde her fra Christiansborg og fjernstyre ledelsen i den offentlige sektor.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører står klar, og det er Venstres ordfører, fru Jane Heitmann.

Lad mig starte med at sige velkommen til ældreministeren. Jeg tror, det her er det første lovforslag, vi har sammen, og jeg har glædet mig. Jeg vil også gerne starte med at sige, at det er godt lovforslag, L 170.

Det siger jeg ikke kun, fordi Venstre er med i den politiske aftale, som ligger bag lovforslaget, men fordi det er helt afgørende, at vi har fokus på tilsynsopgaven, nu også med obligatoriske lærings- og opfølgningsforløb, når Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt et påbud. Det er vigtigt, at omsorgspersonalet kan lære af fejl og blive bedre, og det har været umådelig trist at følge ældreområdet siden sommeren 2020, hvor TV 2's hjerteskærende dokumentar med Else Marie Larsen fra Aarhus rullede over skærmen og chokerede os alle, da vi fik et trist og virkelighedstro indblik i den hverdag, som alt for mange ældre bydes.

Hvad blev der af værdigheden, omsorgen, empatien, når personalet uden at blinke lader demente Else Marie Larsen hænge i en lift for at besørge, tydeligt utilpas ved situationen, men personalet insisterer? Det må og skal gøres bedre.

Lovforslaget her er et skridt i den rigtige retning, men træerne vokser jo ikke ind i himlen med forslaget. Opfølgning og læringsforløb er et værktøj, som bruges, når skaden er sket – vi skal have fat, inden skaden sker. Og vi har ventet på, at der skulle komme noget fra ældreministeren, så vi undgår hverdagsscener og dokumentarer som den, vi så på TV 2 – et ældretopmøde i efteråret er, hvad det er blevet til. Ja, intet er der sket på ældreområdet, bortset fra en lillebitte finanslovsprioritering og ældreaftalen, som lovforslaget her er en konsekvens af. Og jeg forstår helt ærligt ikke, at regeringen vil være sig selv bekendt.

Jeg håber, at når ældreministeren går på talerstolen her lidt senere, vil hun komme med et svar til Else og de tusindvis af andre ældre, som hver dag lever en kummerlig tilværelse på plejehjem, hvor en syg og forrået kultur hersker.

Hvornår reagerer regeringen og tager de ældre og deres pårørende alvorligt, når de beder om hjælp og om værdighed? Med den politiske aftale fra sidste år iværksættes også en informationskampagne, så de pårørende ved, hvilken myndighed de kan henvende sig til med deres bekymringer. Og det er også rigtig fint for nu.

Men vi skal derhen, hvor det slet ikke er nødvendigt for pårørende, at der er brug for bekymringshenvendelser, og hvor vi ikke skal se påbud på påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed – for det sker, når skaden er sket.

Jeg er klar over, at situationen ikke er lige dyster på alle plejehjem. Jeg møder også omsorgspersonale, som hver eneste dag bidrager med en stor og vigtig indsats med høj faglighed. Vi skal have vendt skuden, vi skal have alle plejehjem med, der skal nye boller på suppen – og det handler ikke om at sende flere penge. Det handler om kultur og om synlig ledelse med klare rammer.

Venstre ønsker, at der oprettes bestyrelser på alle kommunale plejehjem, hvor også pårørende har en plads, så vi i højere grad lytter til de pårørendes stemme. Venstre ønsker, at vi får uvildige ældrevejledere, som kan fortælle vores ældre og deres pårørende om både de kommunale og om de private tilbud.

Vores ældre har ret til frit valg, men de skal vide, hvad de kan vælge imellem, når vi f.eks. taler omsorg, pleje eller den sidste bolig: plejehjem. Og lad mig dvæle et øjeblik ved plejehjemmene, eller rettere friplejehjemmene. For I har sikkert alle sammen her hørt om Dagmarsminde i Græsted. Her har lederen, May Bjerre, formået at sætte værdigheden, omsorgen og empatien i højsædet til glæde for de ældre. Og hun får jo ikke flere penge, end man gør på et kommunalt plejehjem. Hvorfor ikke skabe rammer, så frie tanker kan få frit spil i et frit land?

Hvis man spørger os i Venstre, er vores holdning klar: Der skal være langt flere friplejehjem, så de ældre får et reelt frit valg og noget at vælge imellem, når det allersidste hjem skal vælges. Jeg tror oprigtigt på, at valgmuligheder bidrager til, at vi spiller hinanden bedre og løfter kvaliteten, også når det gælder plejeboliger.

For at vende tilbage til starten: Venstre støtter lovforslaget, men vi gør det med en klar forventning om, at regeringen vil tage ansvaret på sig og ikke blot fremlægge lovgivning på ældreområdet, der er bagudskuende. Der er brug for tiltag, der peger frem, og det håber jeg at ældreministeren både er enig i, men også handler på. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Karina Adsbøl. Velkommen.

Tak for det. Det er rigtig positivt, når noget af det, man rejser i en forhandling, også munder ud i et lovforslag, og Dansk Folkeparti havde jo netop ældreområdet som høj prioritet i de forhandlinger, vi havde, herunder også et styrket tilsyn med læringsforløb. Alle de ulykkelige eksempler, vi så i »Plejehjemmene bag facaden«, samt mange henvendelser fra pårørende og organisationer m.v. kræver politisk handling. Vi har set en forråelse nogle steder i vores pleje- og omsorgssektor, som er fuldstændig uacceptabel, og som stadig står tydeligt på nethinden.

I Dansk Folkeparti ønsker vi forbedringer på ældreområdet, og vi har derfor også fremsat en række forslag i Folketingssalen, herunder også forslaget om en ældrelov, som skulle medvirke til at styrke ældreområdet, herunder også med fokus på normeringer, så ingen nattevagt skal gå alene med 42 beboere. Desværre opnåede forslaget ikke opbakning fra 90 mandater. Men det, vi har været vidne til flere steder i forhold til vores ældre, er simpelt hen uacceptabelt, og det kan jeg ikke holde ud. Jeg kan ikke holde ud at se flere ældre borgere blive svigtet af det, man kalder et velfærdssamfund. Det er hjerteskærende, det er uacceptabelt, og det er ikke et samfund værdigt, og det kræver handling, og det kræver handling også ud over at styrke tilsynet, som Dansk Folkeparti fik kæmpet igennem via reserven.

Jeg synes, at det er rigtig godt, at bl.a. Ældre Sagen og Alzheimerforeningen har gjort os opmærksomme på en række ting. Alzheimerforeningen har bl.a. skrevet til os alle sammen, og jeg citerer:

I 2021 har vi mulighed for at lægge kursen om og tage fat om nældens rod. Den mangelfulde kvalitet i den sundhedsfaglige behandling af patienter, der bor på plejehjem, er en fælles opgave. I har som medlemmer af Folketinget en del af ansvaret for det danske sundhedsvæsen, regionerne, kommunerne, patientforeninger, de faglige organisationer og andre foreninger en anden. Sammen kan vi gøre forskellen for de mange tusinder af plejehjemsbeboere og løfte kvaliteten af behandling, pleje og omsorg på plejehjemmene. Men det forudsætter, at plejehjemmene bliver en ligeværdig og integreret del af et sammenhængende sundhedsvæsen, og det sætter den sundhedsfaglige kvalitet i fokus, også på plejehjemmene.

Jeg er enig, der er brug for, at vi sætter os sammen og finder nogle holdbare løsninger, for vi kan simpelt hen ikke være andet bekendt. Jeg er også bekymret, fordi ældreområdet nu ligger under ældreministeren, fordi jeg er bekymret for det sundhedsfaglige perspektiv i forhold til ældreområdet. Jeg ved godt, at der er rigtig mange dygtige medarbejdere i pleje- og omsorgssektoren, og jeg er også godt klar over, at der findes rigtig gode plejehjem, og gud ske tak og lov for det, men det, vi har været vidner til, er uacceptabelt, og omsorgssvigt skal vi aldrig acceptere. Det her forslag om et styrket tilsyn med ældreplejen, der samtidig skal sætte ind med opfølgnings- og læringsindsatser, er jo et lille skridt på vejen, og det følger så også op på den politiske aftale, som vi har indgået.

Ældretilsynet skal jo fremover håndtere indgående bekymringshenvendelser, således at Ældretilsynet kan fange mønstre i bekymringshenvendelser fra pårørende og medarbejdere. For hvad var det også, dokumentaren viste? Den viste jo netop, at det var så svært for de pårørende at få kommunerne i tale, for der var meget, meget lang vej. Så det er i hvert fald vigtigt nu, at der bliver taget hånd om de her bekymringshenvendelser. Styrelsen for Patientsikkerhed skal fremover også udarbejde en rapport om bekymringshenvendelser på baggrund af den nye registreringspraksis. Det følger også af den politiske aftale, at ordførerne på området årligt vil modtage en afrapportering om bekymringshenvendelser til Ældretilsynet. Afrapporteringen skal også være offentligt tilgængelig, i forbindelse med at den bliver oversendt til Folketinget. Det bemærkes endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed med aftalen også skal iværksætte den her informationsindsats netop for at skabe et kendskab til den her mulighed for at indgive bekymringshenvendelser til styrelsen. Der afsættes også midler til en ny registreringspraksis og informationsindsatser. Når man får et påbud fra Ældretilsynet, skal der følges op med obligatoriske læringsforløb for rejseholdet under Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.

I Dansk Folkeparti mener vi, der er brug for et permanent risikobaseret tilsyn og ikke kun en forlængelse af det nuværende tilsyn. Ældre Sagen fremhæver i høringssvaret, at Ældretilsynet i den forbindelse skal have tilført flere ressourcer, så der kan etableres tilsyn også på baggrund heraf. Vi har jo fået afsat nogle flere midler på området, men spørgsmålet er, om det er nok ressourcer. Ældre Sagen bemærker endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed bør netop sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer, og her tænker de også på selve opfølgnings- og læringsforløbene, og det er selvfølgelig vigtigt, at man i forbindelse med opfølgnings- og læringsforløbene får sat ressourcer nok af.

Så jeg vil høre, om de ting, som jeg har sagt i min ordførertale, er noget, som ministeren er lydhør over for. Hvornår bliver vi inviteret til nogle forhandlinger, også i forhold til det permanente tilsyn? Det er jo noget, vi skal have kigget på, men det er, som om det udebliver fra regeringens side. Der er ikke sket nogen som helst handling på det her område, i forhold til at vi bliver indkaldt til reelle forhandlinger for at forbedre ældreområdet. Så jeg ser da frem til ministerens svar på, om vi bliver indkaldt til nogle forhandlinger, og hvornår vi bliver indkaldt.

Jeg kan ikke finde ud af den her tid. Er tiden gået?

Tiden er præcis udløbet, og det er derfor, at lampen på talerstolen begynder at lyse rødt, og da jeg kunne høre, at ordføreren var ved at runde af, så var det grunden til, at jeg ikke lige rejste mig og stressede yderligere. Men taletiden er brugt til punkt og prikke, og der er ingen korte bemærkninger, så tak til Dansk Folkepartis ordfører for ordførertalen.

Den næste ordfører er fra SF, og det er fru Kirsten Normann Andersen. Velkommen.

Tak for det. I sommeren 2020 blev danskerne vidne til TV 2's dokumentar »Plejehjemmene bag facaden« ... Jeg kan godt forstå, hvis det er sådan, at der er nogle, der synes, at det er svært med lyset her, men det er, fordi der simpelt hen ikke er noget lys i uret. Så vi kan faktisk ikke se, hvad tiden er. Det siger jeg bare lige forsigtigt. Og nu starter jeg lige forfra, og så ved I alle sammen, at det ikke var Karinas skyld, og det er heller ikke min skyld, hvis jeg går over tiden. Nu skete der noget.

I sommeren 2020 blev danskerne vidne til TV 2's dokumentar »Plejehjemmene bag facaden«. Omsorgssvigtene mod Else og Niels gjorde det tydeligt, at det desværre ikke er alle sårbare ældre, som modtager den nødvendige pleje og omsorg, som de har behov for. Det er ikke til at bære at opleve omsorgssvigt, og vi kommer uvægerlig til at tænke på, at det kunne have været vores egne sårbare pårørende, som ikke formåede at blive forstået og dermed heller ikke får den hjælp, som de har brug for.

Lad mig slå fast: Langt størstedelen af landets ældrepersonale gør en fantastisk indsats hver eneste dag for at give vores ældre den bedst mulige pleje og omsorg – jeg oplever det selv. Dokumentaren viser dog, at vi skal være endnu bedre til at forstå netop de mest sårbare borgere i ældreplejen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast, at hvis man skal imødekomme så sårbare ældres særlige behov, skal man have et rigtig godt kendskab til borgeren. For sådan som vi lærte Niels at kende, kan vi også godt forstå, at han beder om hjælp til at komme på toilettet. Hvis man kendte Else, vidste man godt, at hun tydeligt sagde fra over for den behandling, som hun modtog. Af den grund mener vi i SF også, at det giver mening at styrke ældreplejens tilsyn, så vi kan gøre det endnu bedre.

Jeg har med glæde noteret mig eksempler på, at Ældretilsynet i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed og deres rejsehold har fokus på netop sårbare ældres trivsel og de ansattes opmærksomhed på særlige behov. Det er eksempler, som netop egner sig til et opfølgnings- og læringsforløb. Det er rigtig godt.

Men i SF mener vi også, at der er brug for fortsat udvikling af tilsynene, både på ældreområdet, men sådan set også på det sociale område, fordi man måske kunne have strikket et mere fremtidssikret og fintmasket tilsyn sammen og i den forbindelse fået styrket sundhedstilsynet på de sociale områder og det pædagogiske tilsyn på ældreområdet. På den måde kunne der måske også ske en afbureaukratisering af lige præcis det her område.

I dag oplever kommunerne eksempelvis ofte tilsyn, som ikke arbejder sammen, og tilsyn bliver heller ikke helt så helhedsorienteret, som man godt kunne ønske sig, og som der er behov for. Manglende pleje kan jo eksempelvis desværre resultere i alvorlige sundhedsproblemer, men for sårbare borgere med behov for hjælp er livet jo omvendt stadig meget mere end toiletbesøg, mad og bad.

Opsummerende kan jeg sige, at SF stemmer for lovændringen. Vi håber dog, at regeringen og Folketinget i nær fremtid vil være med til at diskutere en sammentænkning af tilsynene langt mere bredt, for det tror vi giver mening på den lange bane. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører står klar, og det er hr. Henrik Vinther fra Radikale Venstre.

Der bliver fra salen kommenteret på rengøringen og forsøgsvis sagt, at der ikke er rengjort, men det er godkendt.

Ja, der er meget rent her – jeg synes, det er helt fantastisk. Og da vi jo her drøfter, hvordan kvaliteten kan blive bedre, er jeg kun glad for, at der også her er nogen, der tager den her sag meget alvorligt.

Tak for det, og tak for ordet. Vi kan støtte, at vi forlænger Ældretilsynet frem til 2024, også, som den forrige ordfører sagde, med et særligt blik for de sårbare ældre, og vi kan også støtte, at vi indfører obligatoriske læringsforløb for plejeenheder, der har fået påbud af Ældretilsynet. Det er vigtigt, at vi sikrer, at vejledningen er proportional med de udfordringer, som tilsynet afdækker, så det står i forhold til påbuddet og sigter mod at arbejde med kultur og arbejdsgange. Det er også vigtigt, at vi kaster et blik på den afrapportering, der kommer årligt, så vi kigger på de mønstre, der er i henvendelser fra medarbejdere og pårørende. Og så udestår der jo en generel diskussion af, hvad der skal ske efter 2024, ligesom vi skal have et generelt blik på tilsynet med ældreplejen, og det ser vi frem til – jeg tror allerede, at der er et møde i kalenderen.

Men vi kan som sagt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Pernille Skipper.

Tak. Lovforslaget omhandler jo, som flere har sagt, en fortsættelse af det såkaldte Ældretilsyn og også indførelse af nogle obligatoriske forløb, sådan at hvis en enhed har fået et påbud, skal man tage imod et opfølgnings- og læringsforløb med et udgående rejsehold. Enhedslisten bakker op om lovforslaget.

Vi har jo, både da det her tilsyn blev indført under den tidligere regering og i løbende diskussioner om tilsyn, været meget nysgerrige, med hensyn til om vi egentlig dækker ældreområdet tilstrækkeligt, når vi også godt ved, at noget af det, som presser ældreplejen, er mangel på ressourcer, mangel på ordentlige normeringer og hænder og den kvalitetsmangel, som det kan medføre, og som det medfører rigtig mange steder. Det er der ikke rigtig noget tilsyn der tager hånd om at få holdt øje med, ligesom der også er en sort plet, med hensyn til hvor man kan klage henne, hvis man f.eks. er pårørende og har bekymringer for niveauet af plejen.

Derfor er det selvfølgelig også positivt, at vi her forsøger at bruge påbud, ikke bare som straffesanktioner, men også som noget, der kan føre til opfølgnings- og læringsforløb. Det synes vi er godt. Vi bakker også op om at videreføre Ældretilsynet som følge af den aftale om socialreserven, som vi lavede, men som andre også har fremført fra talerstolen, ønsker vi, at vi kigger mere samlet på tilsynet med ældreområdet.

Det skal reelt være muligt at klage, også over niveauet af plejen, og det skal være muligt at bruge bekymringshenvendelser og utilsigtede hændelser som noget, man kan stå på og lære af fagligt på de enkelte plejehjem og i hjemmeplejen og ikke kun som straf over for de ansatte.

For at samle op vil jeg sige, at Enhedslisten bakker op om det her forslag, og vi ser frem til de forhandlinger, som ministeren har indkaldt til fredag morgen, altså om ganske få dage, hvor vi kan tage en samlet drøftelse af det tilsyn, som sker på ældreområdet. Der er ikke nogen tvivl om, at vi har at gøre med et af de allermest basale velfærdsområder overhovedet, men et, som også er blevet svigtet igennem mange års nedskæringer og på grund af alt for lidt fokus, og vi kan ikke fikse det med tilsyn alene, men det er bestemt en del af det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er faktisk et par korte bemærkninger til ordføreren. Det er først til fru Jane Heitmann fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og velkommen til ordføreren, som jo er ny ældreordfører. Jeg kan sige, at vi fra Venstres side glæder os meget til samarbejdet.

Jeg vil lige tillade mig at spørge om noget. Nu siger Enhedslistens ordfører mangeårige nedskæringer på ældreområdet. Altså, hvis man ser bort fra den nedprioritering af ældreområdet, der har været, siden den nye regering trådte til, hvad er det så præcis for nedskæringer, som ordføreren mener at der har været på ældreområdet?

Ordføreren.

Det var sådan, at indtil den nuværende regering kom til og lavede finanslov med Enhedslisten, første gang for 2020, havde vi knap 10 år, hvor den danske velfærd blev underfinansieret, altså hvor der i kroner og øre ikke fulgte det samme med pr. borger, der havde behov for pleje i f.eks. ældreplejen. Og det er klart, at når der bliver flere ældre, men der ikke kommer tilsvarende flere penge til, så fører det reelt til forringelser eller nedskæringer pr. borger. Og så vil Venstres ordfører sige: Arh, men vi sendte flere penge af sted. Og det er rigtigt, men det var færre pr. borger, der var i ældreplejen.

Fru Jane Heitmann.

Jeg bliver bare nødt til at spørge om noget. Altså, ordføreren svarer jo ikke på det, jeg spørger om. Hvad er det reelt for nedskæringer, som ordføreren mener at der har været de sidste år? Hvor er det, der er blevet skåret på ældreområdet? Jeg er helt med på, at der under Helle Thorning-Schmidt blev færre penge til velfærd, og at det gik ud over bl.a. pædagogerne – og vores børn jo. Men hvor er det reelt, der er blevet skåret på ældreområdet? Hvad er det, ordføreren mener, når ordføreren står og siger mange års nedskæringer? Hvad er det, der er blevet skåret væk?

Ordføreren.

Jeg mener simpelt hen, at jeg lige har svaret én gang, men det tekniske udtryk for det er det demografiske træk, altså at vi bliver flere børn, sådan som ordføreren siger, og det er jo dejligt. Befolkningen vokser generelt; der er flere, der har behov for velfærd; der bliver også flere og flere ældre, som lever længere, og som har behov for ældrepleje, enten i form af hjemmepleje eller i form af en plads på et plejehjem.

Både under den tidligere Helle Thorning-Schmidt-regering, hvor højrefløjen lagde flertal til økonomiaftaler med kommunerne og regeringen, og da højrefløjen selv sad på magten og lagde flertal til aftaler om økonomi med kommunerne og regionerne, blev velfærden underfinansieret. Der var færre penge målt pr. borger i velfærden, inklusiv ældreplejen, og det har selvfølgelig haft konsekvenser for ældreplejen.

Den næste korte bemærkning er til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I Dansk Folkeparti har vi kæmpet, hver gang vi er gået ind i et forhandlingslokale, både til forhandlinger om finansloven, men også her om reserven. Nu var ordføreren jo selv med, så jeg håber da, at ordføreren lagde mærke til, at vi rejste ældreområdet.

Men der er en ting, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre om Enhedslisten kan støtte. Frem for at tale os væk fra hinanden kan det være, vi kan mødes. I Dansk Folkeparti har vi jo fremsat et forslag omkring en ældrelov. Ordføreren og jeg sidder lige i øjeblikket forhandler om barnets lov, og derfor kunne jeg jo godt tænke mig at høre Enhedslisten, om Enhedslisten ikke kan støtte, at vi får minimumsnormeringer, klippekortordningen og retten til omsorg skrevet ind i lovgivningen. Det har der indtil videre ikke været 90 mandater bag og heller ikke regeringen, men Enhedslisten må da kunne støtte sådan et forslag.

Ordføreren.

Jeg tror sågar, at Enhedslisten er både mor og far og tredje forældre til lige præcis forslaget om minimumsrettigheder til ældre. Dem, der har været med et stykke tid, kan huske en af de famøse finanslovsaftaler eller i hvert fald forsøget på samme under Thorning-Schmidt-regeringen, hvor Enhedslisten netop bar ind, at man skulle have nogle minimumsrettigheder i ældreplejen i forhold til at komme i bad, at komme ud at få frisk luft og i det hele taget at få et minimum af pleje. Det blev afvist af den daværende regering som indblanding i kommunernes selvstyre, og det endte sådan set med, at Enhedslisten forlod finanslovsaftalerne af selv samme grund, og jeg mener, det var Venstre, der gik ind og lagde stemmer til den finanslov i stedet for. Så ja til minimumsrettigheder i ældreplejen.

Om man lige skal lave det som en ældrelov eller ej, er jeg ikke helt sikker på, da jeg er ny ordfører, men minimumsrettigheder i ældreplejen er bestemt et gammelt Enhedslisteforslag, som vi kun gerne vil samarbejde med Dansk Folkeparti om at få gennemført.

Fru Karina Adsbøl.

Det er jo dejligt at høre. I Dansk Folkeparti samarbejder vi gerne på tværs af politiske skel, hvis det er, vi kan få vores politik igennem, herunder er det jo godt, at Enhedslisten støtter op.

Men selve forslaget omkring en ældrelov har vi jo faktisk førstebehandlet her i Folketingssalen – og velkommen som ny ordfører på området – og det skal jo sådan set til afstemning på et tidspunkt. Derfor vil jeg da opfordre fru Pernille Skipper – hvis ordføreren stadig væk hedder det; somme tider glemmer man det, når folk bliver gift og skifter efternavn, så jeg skulle bare være lige helt sikker på det – og Enhedslisten til at stemme for. Så jeg synes, at Enhedslisten lige skulle kigge på forslaget.

Enhedslisten er da også velkommen til en kop kaffe, og det er de andre ældreordførere også. Hvis der er nogen, der gerne vil skabe nogle bedre forhold, inviterer jeg gerne på kaffe. Det kan være, at vi kan mødes på tværs af politiske skel.

Fru Pernille Skipper.

... som stadig væk er mit navn. Tak, formand. Jeg kan informere Dansk Folkepartis ordfører om, at graviditet og ægteskab ikke længere behøver at følges ad. Det er ikke to af hinanden afhængige størrelser i 2021.

Jeg er lidt forundret over, at Dansk Folkepartis ordfører synes, at det er så overraskende. Det er trods alt ved at være 8 år siden, Enhedslisten første gang havde et brag af et sammenstød med en regering, som vi var parlamentarisk grundlag for. Vi endte med at forlade finanslovsforhandlingerne af den grund, at vi ikke kunne få minimumsrettigheder til de ældre i en situation, hvor højrefløjen havde lagt stemmer til en økonomiaftale, der reelt forringede ældreplejen. Det var vores anledning til at tage det ind i finanslovsforhandlingerne og igen forlade dem. Så nyt er det ikke, men kaffe kan vi da altid drikke – bedre sent end aldrig!

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel. Efter at damen med håndspritten har ordnet talerstolen, er den klar, velkommen.

Tak, formand. Vi har jo set nogle helt forfærdelige eksempler i ældreplejen, hvor de ældre er blevet udsat for direkte vanrøgt. Det var forfærdelige billeder, som TV 2 kunne vise fra plejecentre rundtomkring i landet. Hvem husker ikke Else, der hang i en strop i loftet over hendes seng og skulle lave afføring i sengen, alt imens hun råbte: Av, av, av? Og der var flere personaler, der stod rundt om hende og talte nedværdigende til og om hende. Og hvem husker ikke Niels, som ikke kom på toilettet, som blev nedgjort, og som forvirret gik rundt og ikke forstod, hvorfor ingen ville hjælpe ham?

Det er sådanne episoder, der kalder på tilsyn, og derfor er vi i Det Konservative Folkeparti også glade for, at forsøgsordningen for 2018-2021 videreføres. Det er ikke, fordi kontrol gør det alene. Det vigtigste i den sammenhæng er, at kommunerne lever op til deres forpligtelse og sikrer de ældre en ordentlig, god og kærlig omsorg. Det kalder på ledelse, ledelse og atter ledelse, altså en leder, som ved, hvad der foregår på plejecenteret, en leder, som kender beboerne, og som selv går med på vagt med jævne mellemrum.

Der burde jo slet ikke være behov for kontrol og tilsyn. Men det er der altså. Derfor er vi også glade for den aftale, vi lavede, om udmøntningen af reserven for 2021-2024, så Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn kan bestå. Ældretilsynet har også til opgave at give rådgivning og læring, så de gode eksempler, den gode kultur og den høje kvalitet i ældreplejen kan brede sig til de steder, hvor tingene ikke fungerer optimalt.

Vi glæder os til udvalgsbehandlingen, hvor forslaget måske kan kvalificeres yderligere. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

Det her lovforslag er en udmøntning af ikke bare én, men to aftaler, som Nye Borgerlige ikke er en del af – satspuljen og reserven. Men jeg synes, det er en kærkommen mulighed for igen at drøfte tilsyn; det har vi jo gjort i Social- og Indenrigsudvalget – som det hed før, nu hedder det Social- og Ældreudvalget – både på socialområdet, og så har vi også i Sundheds- og Ældreudvalget drøftet det her med tilsyn.

Der er nævnt rigtig meget om de frygtelige sager, vi har set på ældreområdet. Der har været nogle rigtig frygtelige sager med den her forråelse, som man taler om, altså det her med, at man simpelt hen har set de her massive svigt, hvor ældre er blevet ydmyget og hånet forskellige steder i landet. Og det kalder selvfølgelig på handling.

Det, jeg synes er helt essentielt, når vi drøfter tilsyn, er, at vi skal prøve at se på, om man ikke kan lave et samlet tilsyn, som sikrer, at der alle steder foregår det, der skal foregå, netop at der sker en værdig ældrepleje. Det handler selvfølgelig også om, at man skal kunne gennemskue, hvad der egentlig indgår i eksempelvis prisen – og igen, det er noget, der går igen på både socialområdet og ældreområdet – altså det her med, at når det er kommunale tilbud, er det meget svært at gennemskue, præcis hvad prisen for eksempelvis en plejehjemsplads er. Det gør det også rigtig svært at etablere mulighed for, at private aktører kan komme ind på markedet, fordi der er en masse ting, der ligesom forplumres. Så for virkelig at kunne sikre et ordentligt tilsyn kunne det være meget formålstjenligt, at man udskilte budgettet og regnskabet for eksempelvis de kommunale plejehjem, sådan at det var fuldstændig gennemskueligt, præcis hvad prisen var. Det er én ting, man kunne gøre.

Så er der kommet nogle rigtig gode pointer i mange af de høringssvar, der har været her, både det her med klage over påbuddet, og så er der også kommet en god pointe med hensyn til det med det her rejsehold, altså at man måske hellere skulle kigge på at lave en model lidt ligesom VISO, hvor det er nogle eksterne aktører, som er inde over det. Men generelt set tror jeg, det handler mest om – det gør det for os – at der skal være gennemsigtighed, sådan at man reelt skal føre tilsyn med både de kommunale offentlige tilbud, men selvfølgelig også med de private og selvejende.

Jeg læste forleden dag en artikel om Lise Nørgaard, der som snart 104-årig er kommet på plejehjem – det var ellers noget, hun frygtede rigtig meget. Og i den her artikel beskriver hendes barnebarn eller oldebarn, jeg tror, det var hendes barnebarn, at pludselig måtte hun lægge på, for nu skulle hun altså til fredagsbar. Det er bare sådan en historie, hvor man tænker, at det er sådan et sted, man har lyst til at være. Det sted, hvor Lise Nørgaard bor, hedder Plejehjemmet Else Marie, og det er et selvejende hjem i Humlebæk, og der er også tidligere blevet nævnt Dagmarsminde, som ligeledes er et privat initiativ. Og i Nye Borgerlige mener vi, at der skal være langt kortere fra den gode idé til reel handling; der skal være et reelt frit valg for danskerne; pengene skal følge den enkelte borger. Og så skal vi have langt flere friplejehjem, fordi det er der, hvor der er meget kort fra den gode idé til reelt at få den ført ud i livet.

Så når det er sagt, ser vi positivt på det her forslag, selv om vi hverken er en del af den ene eller den anden aftale, der udmønter det. Vi vil kraftigt opfordre til, at der i forhold til tilsyn på ældreområdet bliver et samlet tilsyn, men at man også sikrer et reelt tilsyn, også med det offentlige, for det er altså meget, meget svært gennemskueligt, som det er i dag. Og så har jeg nogle spørgsmål til udvalgsbehandlingen, men det har jeg jo næsten altid, så dem glæder jeg mig til at få besvaret.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og da jeg ikke ser ordføreren fra Liberal Alliance, er det blevet tid til at byde velkommen til social- og ældreministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere for den gode modtagelse, og jeg vil også gerne sige, at Venstres ordfører har fuldstændig ret: Det er første gang, jeg står på talerstolen i kapacitet af regeringens ældreminister, og det er jeg helt utrolig glad for; det har jeg glædet mig meget til. Og jeg er også glad for at opleve, hvad debatten her i dag jo viser meget, meget tydeligt, at vi er – og godt for det – mange, der brænder for at sikre en værdig ældrepleje i Danmark.

Ældreområdet er en af grundstenene i vores velfærdssamfund. Det er en af de fuldstændig grundlæggende ting i den kontrakt, vi har med hinanden, i den danske velfærdsmodel. Man arbejder et langt liv, og man svarer sit, og når man så ikke længere kan selv, fordi alderdommen trykker – man oplever funktionstab, og kroppen er slidt – så skal man være tryg ved, at fællesskabet er der for en. Det er en grundværdi. Det er et af omdrejningspunkterne for den meget, meget høje grad af tillid, vi har i Danmark, til vores velfærdsinstitutioner, til vores samfundsinstitutioner, til hinanden – og jo også noget af det, der har båret os godt igennem en kæmpe krise som coronakrisen lige nu.

Derfor er det også ekstremt bekymrende, når man ser, at det går den forkerte vej med trygheden omkring vores ældrepleje, med tilliden til vores ældrepleje. Og det er jo ikke kun, siden de hjerteskærende billeder løb over fjernsynsskærmen i sommeren 2020, at det er gået den forkerte vej. Den seneste måling fra TrygFonden slog igen, bliver jeg nødt til at sige, rekord for danskernes manglende tryghed ved, at der vil være den pleje og omsorg for dem, de har brug for, når de bliver gamle. Når jeg siger igen, er det, fordi det var anden gang, man slog rekord. Det vil sige, at udviklingen er gået den forkerte vej, og derfor er det her jo også noget, der er større end tv-udsendelsen sidste sommer om »Plejehjemmene bag facaden«, men man må også sige, at de billeder, tror jeg, har brændt sig fast på nethinden hos os alle sammen. De er udtryk for en forrået kultur, der ingen steder hører hjemme i omsorgen for og plejen af vores mest sårbare og udsatte ældre borgere. Men det er bare for at sige, at hvis man tegner billedet af, at det så er noget, der er gået galt for sommeren 2020, så tror jeg, at man har en forkert tidshorisont for det. Det drejer sig om problemer, der rækker længere tilbage.

Jeg bliver også nødt til med det samme at sige, at lige så glad som jeg er for de fælles store ambitioner på vegne af vores ældrepleje, lige så glad er jeg for, at vi nu har en regering, der faktisk vil holde hånden under velfærden og sørge for, at pengene følger med, når der kommer flere ældre, og når der kommer flere børn. For det er en af de strukturelle hovedforklaringer på, at ældreplejen er presset, som den er. Det betyder ikke, at penge gør det hele – det er der slet ingen tvivl om at de ikke gør, for vi står med andre store problemer og udfordringer i vores ældrepleje. Rekrutteringsudfordringen i sig selv betyder jo, at om vi så havde et pengetræ i baghaven og kunne kaste alle midler ubegrænset ind i ældreplejen, jamen så ville vi have udfordringer med at få kvalificerede medarbejdere til at tage vare på de svækkede ældre. Mange af dem har jo mange forskellige former for funktionstab – svækkelser, kroniske sygdomme – og derfor er det ganske afgørende, at vi også har et velkvalificeret personale til det.

Vi bliver nødt til som velfærdssamfund at få løftet trygheden og tilliden i forhold til vores ældrepleje. Vi bliver nødt til at få gjort noget ved den forråede kultur, der er rundtomkring. Vi bliver nødt til at få gjort noget ved, at man løber alt for hurtigt alt for mange steder.

Det handler som en af de strukturelle ting, jeg har nævnt, om helt grundlæggende at holde hånden under velfærden, så pengene følger med, når der kommer flere ældre; når der kommer flere børn. Det har den nuværende regering gjort i de to foregående økonomiaftaler med et samlet løft på over 3 mia. kr. Vi har tænkt os at blive ved med det. Vi har også tænkt os at lægge en velfærdslov frem i Folketinget, som forhåbentlig kan nyde bred opbakning, så vi sikrer, at sådan kommer det til altid at være i vores velfærdssamfund.

Ud over det har vi løftet ældreområdet på to finanslove. Og jeg vil sige, at den anden strukturelle betingelse, der skal til, for at vi får løftet vores ældrepleje, er den del, der handler om vores første finanslovsaftale på ældreområdet og så de velfærdsaftaler, der er blevet forhandlet, og som skal omsættes i lovgivning, og som for tre kommuners vedkommende drejer sig om ældreområdet. Vi sætter ældreområdet fuldstændig frit i de kommuner, så medarbejdere og borgere i fællesskab – fri for overstyring, fri for bureaukratiske krav, fri for overkontrol, minuttyranni – kan tilrettelægge den rigtige, rette værdige indsats. Det var også en del af de finanslovsmidler, der blev afsat på den her regerings første finanslov på ældreområdet, og som betyder, at der lige nu i 31 kommuner er gang i konkrete forsøg, der udvikler opgør med new public management-overstyring, med selvstyrende teams, alternativer til BUM-modellen osv. Og der vil blive udmøntet en ny pulje i år, for den anden strukturelle betingelse for, at vi kan få en mere værdig ældrepleje, få løftet danskernes tryghed og tillid i forbindelse med ældreplejen igen, er, at vi får gjort op med den overstyring, det bureaukrati, den kontrol, som er i vores ældrepleje i dag.

Det var en lidt generel indflyvning, vil nogle måske mene, til et relativt konkret lovforslag, men jeg synes, at både den anledning, at jeg står her første gang som ældreminister, men faktisk også den meget brede – og det synes jeg er positivt – debat, der har været her blandt ordførerne, kaldte på det.

Hvad angår det konkrete lovforslag, udmønter vi jo den politiske aftale, som vi indgik i efteråret med et meget bredt flertal af Folketingets partier. Det eneste parti, der ikke var med, er Nye Borgerlige, som har stået her på talerstolen og også været positive over for lovforslaget her – så tak for det. Jeg er rigtig glad for, at der generelt er så stor opbakning til at forlænge det statslige ældretilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed, og også meget glad for, at der er opbakning til at indføre obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb i forlængelse af påbud fra Ældretilsynet.

Så tror jeg, jeg vil sige til jer, at jeg er rigtig glad for at høre, at I hver især gør jer tanker om, hvordan det her tilsyn kan blive bedre, hvordan vi kan tænke det sammen, hvordan vi kan udvide det, hvordan vi kan sørge for, at der kommer en maksimal læring ud af det. Jeg tror, at vi alle sammen – det håber jeg – er enige om, at formålet med tilsyn jo ikke er at slå nogen oven i hovedet, men at sørge for, at skulle der være kvalitet, der halter derude, så får vi rettet op på det til glæde for de ældre borgere, der fortjener en ordentlig kvalitet. Og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi samles til forhandlinger, til et møde, hos mig allerede på fredag omkring tilsyn, og der må I endelig spille yderligere ind, end I har gjort her i dag.

Så inden jeg runder helt af, vil jeg bare sige, at jeg også har været til fredagsbar på plejehjem. Det er så to forskellige kommunale plejehjem, jeg har været til fredagsbar på – ikke at det er det, der skal tælle, men det vil jeg bare nævne, inden det lyder her i salen, som om man kun kan tænke nye tanker og gå til fredagsbar på private plejehjem. Så vil jeg sige, at måske peger Mette Thiesen på noget, der er relevant i en større kontekst, når hun fremhæver, at det er private plejehjem, hun forbinder med noget så skægt som fredagsbar, nemlig at de rammer, der er omkring vores ældrepleje, er for stive, og den frihed, man har på de private plejehjem, synes jeg da vi skulle have som ambition at sørge for er alle steder, altså så der ikke er den her ulighed mellem meget stramme rammer for de offentlige plejehjem og friere rammer for de private plejehjem. Det ligger også uden for lovforslaget her, men nu blev der bragt fredagsbar på banen, og så kom jeg til at tænke på, at de to sidste fredagsbarer, jeg har været til – det var længe før coronaen – faktisk var på to kommunale plejehjem. Så det kan man altså også der.

Nå, undskyld, det blev lidt bredt – vidt og bredt – men jeg er rigtig glad for at stå her sammen med ordførerne, og jeg er glad for den brede opbakning til lovforslaget her. Vi kan og skal gøre mere end det, men det her er et rigtig godt skridt. Så tak for opbakningen.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger til ministeren. Først er det fra fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Jeg anerkender fuldt ud, at regeringen har indgået en aftale med KL, som der også er noget økonomi i. Men ærlig talt, minister, klinger det jo hult, når ministeren, som vi har hørt så mange andre af regeringens ministre gøre, står og flagrer med, at nu holder man hånden under velfærden. For sandheden er jo, at hvis man kigger i de kommunale budgetter, kan man ikke over en bred kam se, at der er løftet på ældreområdet, og hvis man tænker tilbage på den dokumentar, som TV 2 viste, stod der jo to, tre, fire personaler rundtomkring Else, mens hun hang i liften. Så det handler jo ikke om økonomi, og det handler jo ikke om mere personale. Det handler jo om det, som flere her i salen i dag også har peget på, nemlig at der ude på plejehjemmene er en forrået kultur, og der er svaret jo ikke, minister, at sende flere penge.

Jeg har ikke set et eneste – et eneste – forslag fra regeringen, i forhold til hvordan vi løser udfordringerne i ældreplejen, andet end et lovforslag her, som vi jo alle sammen bakker op om, fordi det er en politisk aftale, og så har der været et ældretopmøde. Hvad er regeringens svar til Else og alle de pårørende derude?

Ministeren.

Tak for det. Jamen det handler ikke om økonomi, kun, og det handler ikke om tilstrækkeligt med velkvalificerede medarbejdere, kun. Men at man kan stå og sige, at en værdig ældrepleje med tid til omsorg og med den rigtige faglige og høje kvalitet for de svækkede ældre ikke handler om økonomi og ikke handler om personale, er jeg simpelt hen bare uenig med Venstres ordfører i. Det handler det også om, men det handler ikke kun om det. Det handler også om at gøre op med, ja, en forrået kultur, og det handler da også om at gøre op med den overstyring, der er af vores ældrepleje, og som fjerner kræfterne fra det, der er det primære, nemlig relationen mellem den ældre og den medarbejder, som skal hjælpe den ældre til et liv med selvbestemmelse.

Vi har forhandlet – det har ordføreren og jeg – en politisk aftale, som ordførerens parti endte med ikke at være med i. Det er velfærdsaftalerne, som lige præcis handler om at give tre kommuner mulighed for at blive radikalt frisat fra den overstyring, der er på ældreområdet. Vi skal frisætte dem fra snærende lovgivningsbånd, og deres kommuner, deres kommunalbestyrelser, har forpligtet sig til at gøre det tilsvarende, så vi for alvor kan se, hvad det frigør af merværdi, af mere tid til omsorg og af højere kvalitet for de ældre, og det er jeg enig med ordføreren i også er en afgørende del af svaret. Men at man kan stå og sige, at det ikke handler om økonomi og det ikke handler om personale, som ordføreren siger, er jeg simpelt hen uenig i.

Fru Jane Heitmann.

Jeg er da fuldstændig enig med ministeren i, og det sagde jeg også i min ordførertale, at vi skal have omsorgen, værdigheden og empatien tilbage i ældreplejen. Men hvad er regeringens svar til Else, der hang der i liften, og Niels, der gik i Randers med afføring i bleen? Hvad er ministerens svar til de tusindvis af pårørende, som har klaget først til personalet, så til ledelsen og i nogle tilfælde også til kommunalbestyrelsen over den pleje, som deres kære har modtaget, og intet har fået retur? Heller ikke fra regeringen har de fået noget: to små finanslovsprioriteringer og et ældretopmøde. Hvad er regeringens svar til de tusindvis af pårørende, som ønsker værdigheden, omsorgen og empatien tilbage?

Ministeren.

Tak for det. Jeg bliver simpelt hen nødt til at sige til Venstres ordfører, at det så måske kan forklare, hvorfor Venstre, da man havde regeringsmagten, ikke prioriterede at holde hånden under kernevelfærden og valgte at prioritere skattelettelser højere end det at lade pengene følge med, når der kommer flere børn og flere ældre. Jamen man behøver ikke at rulle med øjnene, for det er jo i virkeligheden sådan, at hvis man underfinansierer velfærden, vil der også blive mere pres derude. Det er ikke hele svaret, og det har man ikke hørt mig stå at sige her i dag.

Der er en strukturel forklaring, der handler om en for presset økonomi. Der er også en strukturel forklaring, der handler om en overstyring af en ældresektor, der har skubbet fagligheden og mødet og relationen mellem medarbejderne og de ældre i baggrunden, med styringsregimer, der tilgik vores ældrepleje, som om det kunne betragtes som et marked. Det skal vi væk fra; det skal vi have gjort op med. Og jeg vil bare sige, at ud over et løft på over 3 mia. kr. indtil videre hvert eneste år, i øvrigt en udligningsreform, der sikrer bedre muligheder for velfærd i alle landets kommuner, er der en finanslovsaftale, den seneste, der løfter med 1,8 mia. kr. Jeg synes, det er meget flot, at Venstres ordfører slår ud med hånden og siger: Vissevasse, det er ingenting.

Jeg kan se på formanden, at jeg skal til at holde mund, fordi tiden er gået, så lad mig runde af på en positiv note: Jeg glæder mig rigtig meget til at drøfte videre med Venstres ordfører om, hvad vi kan gøre. Så lad os slutte på en positiv note for at sikre en mere værdig ældrepleje.

Der er flere, der ønsker en kort bemærkning. Det er først fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo altså interessant at have en tidligere ældreordfører nu som ældreminister. Det forpligter. Men det, jeg egentlig gerne vil sige, er, at vi jo måtte kæmpe i sin tid. Da fik vi afsat noget til demenshandlingsplanen. Vi fik afsat 470 mio. kr., og da det kom til, at det skulle videreføres, så var det jo en kamp at få regeringen til det.

Men det, jeg egentlig gerne vil sige, handler jo om flere ting. Det handler om økonomi. Det handler om forråelse. Det handler bare, kan man sige, ganske enkelt om empati og respekt for sine medmennesker. Så det er rigtig, rigtig mange ting. Men det, man skal måles på, er også kvaliteten i de indsatser, man yder. Nu kan vi jo konstatere, at klippekortsordningen, som var en god ordning, som Dansk Folkeparti kæmpede for og fik gennemført, i flere kommuner jo spares væk. Det, vi skal måle regeringen på, er også, hvordan kommunernes serviceniveau er hævet, altså er det hævet ude i kommunerne? Hvordan mærker den enkelte ældre forbedringer? Det er jo der, man skal gå ind at måle på det, frem for diskussioner frem og tilbage omkring tingene.

Ministeren.

Først har vi jo leveret på det med to kommuneøkonomiaftaler, hvor vi lader pengene følge med det stigende antal børn og ældre og i øvrigt lægger penge oveni; så to finanslove, hvor vi har løftet både ældreområdet, men jo også f.eks. folkeskolen og daginstitutionerne, hvilket også er med til at give rum ude i den kommunale økonomi; så det strukturelle spor, der handler om at sørge for at holde hånden under velfærdsøkonomien.

Det andet spor handler om at gøre op med en overstyring og sørge for plads til fagligheden. Empatien kalder Dansk Folkepartis ordfører det. Ja, der er noget empati, der er brug for, så vi ikke ser den forråede kultur, vi har set. Men en del af det her handler jo også om at have de faglige kvalifikationer derude hos de medarbejdere, og det skal jo gerne være en bredt sammensat gruppe af medarbejdere med de mange forskellige behov, der er hos vores ældre i dag. Der har vi bl.a. i vores finanslovsaftale – den første, vi lavede – sørget for, at der nu er 31 kommuner, der er i gang med at udvikle helt konkrete nye tilgange til styringen i ældreplejen.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jamen tak for det. Jeg bliver helt forvirret over at se Rasmus Helveg Petersen som formand, men det er fint og tillykke med det, begge to. Men det, jeg egentlig vil sige, er jo, at hvordan mærker den enkelte ældre forbedringer; hvordan og hvor meget er serviceniveauet steget i de 98 kommuner? For man kan godt sige, at vi holder hånden over det, men måske kan den enkelte ældre ikke mærke det. Der kan ske besparelser alligevel – og som vi har set det med TV 2-dokumentaren, så er det jo ikke det, det handler om. Det handler også om at kvalitetssikre de indsatser, der bliver givet. Nu har formanden jo rejst sig, men kan ministeren oversende til udvalget, hvordan serviceniveauet så er højnet? Hvordan mærker den enkelte ældre forskellen?

Ministeren. Værsgo.

Tak for det. Jamen ministeren og ministeriet svarer selvfølgelig på de spørgsmål, der måtte blive stillet af ordførerne. Som sagt handler det her om mere og andet end midler. Det handler også om, at der er medarbejdere med de rette faglige kvalifikationer, og så handler det om at få gjort op med den overstyring. Og hvordan kan den enkelte ældre mærke, at alle de tre indsatser er i gang, og at der er fokus på dem? Jamen det er da forhåbentlig ved, at de ældre i højere grad oplever en ældrepleje – det er i hvert fald det, der er min ambition – hvor den enkelte har indflydelse på sin egen hverdag og på den hjælp, man får, og hvor den enkelte oplever at blive hørt. Det kræver bl.a. et opgør med den der meget stive BUM-model, og det er der nu kommuner der er i gang med at udvikle på baggrund af den første finanslovsaftale, vi lavede med vores parlamentariske grundlag, og tak for det.

Tak for det. Den næste, der har indtegnet sig for en kort bemærkning, er fru Pernille Skipper.

En del af det parlamentariske grundlag, vil jeg lige sige til ministeren. Jeg kan ikke lade være med at tage ordet, og så bliver det sådan en pseudosnak, hvor jeg spørger ministeren om noget, men hvor det i virkeligheden er de andre, jeg spørger om noget, ikke? Det ved jeg godt man ikke må, men nu gør jeg det alligevel.

Jeg er jo enig med ministeren i, at det her ikke kun er økonomi. Men noget af det, der også er problemet, ud over at der er flere og flere ældre, der har behov for hjælp, og at der kommer færre og færre hænder til dem, er jo, at uddannelsesniveauet er for lavt – altså, der kommer flere og flere ufaglærte bag de hænder, der så er i ældreplejen. Noget af det, vi også har gjort og fået sikret, er, at vi har fået flere ind på sosu-uddannelserne, bl.a. ved at sikre, at folk over 30 år kan tage uddannelsen på 110 pct. dagpenge, altså reelt har mulighed for at gøre det, og at de midler, vi har sat af på den sidste finanslov, der skulle sikre 1.000 flere ansatte i ældreplejen, ikke bare skulle bruges på flere ansatte, men også på et uddannelseskrav om, at man skulle sætte en eksisterende ansat ind på en uddannelse, så man kunne højne uddannelsesniveauet.

Så det her er jo et spørgsmål om rent faktisk at gøre noget ikke bare med kroner og øre, men også ved at sikre et bedre uddannelsesniveau, så vi kan få et højere fagligt niveau. Og ja, der er faktisk sket ret meget på ganske kort tid.

Ministeren, værsgo.

Tak for det. Og det er jeg i sagens natur ganske enig i. Jeg vil sige, at noget af det, der har bekymret mig rigtig meget, mens jeg har betragtet området lidt på afstand, fordi jeg ikke var minister – jeg har jo ellers beskæftiget mig med ældreområdet, siden jeg blev valgt til Folketinget, fraset de år, hvor jeg var sundhedsminister, så lidt kan jeg jo ikke lade være med at følge med – er, når vi ser faldet i optaget på sosu-skolerne. Det er dybt, dybt bekymrende – dybt, dybt bekymrende. Derfor er det da så vigtigt, at vi har lavet indsatser i forhold til det.

Så skal vi også kigge ind i, hvordan vi sørger for det, for der er også tale om, at vi bliver nødt til at have en tværfaglighed i løsningen af det her, for det er også svagt spisende ældre, der har brug for, at der er nogle, der ved noget om ernæring. De har brug for, er der nogle der ved noget om meningsfyldte aktiviteter i deres hverdag. Altså, den tværfaglighed, der skal være til stede, betyder, at det ikke kun er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, der er en del af løsningen – eller sygeplejersker eller pædagoger eller ergo- eller fysioterapeuter – men en kombination af det.

Jeg tror, vi bliver nødt til at gribe mange forskellige steder for at løse det, der handler om rekruttering. Vi skal få flere ind i faget, vi skal sørge for at fastholde flere i faget, så man ikke behøver at uddanne sig ud af faget, hvis man har ambitioner. Vi skal sørge for, at dem, der er glade for at være i faget, også har mulighed for at blive der lidt længere, og at dem, der vil på fuld tid, også skal kunne det. Vi skal have utrolig mange greb i spil, og jeg er glad for, at vi har taget fat på nogle af de meget vigtige allerede.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.