Social- og Indenrigsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10029
Doknr.
353089
Dato
08-12-2020
Ændringsforslag til L 17, forslag til lov om ændring af lov om social service
(Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig lidelse)
Ændringsforslag
Af […],
tiltrådt af
[...]:
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 19 a
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har afsluttet forberedelsen af
overgangen i overensstemmelse med forpligtelsen i stk. 3, skal kommunalbestyrelsen
fortsætte den hjælp og støtte efter serviceloven, som den unge og dennes forældre har
modtaget, inden den unge fyldte 18 år, som følge af den unges betydelig og varigt
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Denne forpligtelse gælder frem til det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse om, hvilken hjælp og støtte den unge kan få efter denne lov efter
det fyldte 18. år.«
[Adgang til i en overgangsperiode efter den unges fyldte 18. år at beholde hjælp, som
er tilkendt inden den unge er fyldt 18 år]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 1, at der foreslås en ny § 19 a indsat i lov om social
service (herefter serviceloven), som med det foreslåede stk. 1 vil pålægge
kommunalbestyrelsen at påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet for
unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter serviceloven, når
den unge fylder 16 år. Det samme gælder for unge, hvis