Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 17 Bilag 2
Offentligt
Vedr. lovforslag L16 og L17
For at unge med handicap skal få den rette – og rettidige – hjælp, er det min vurdering, at det kræver 2
fokusområder.
Rettidig hjælp;
Det er en udfordring at få den rettidige hjælp, når Ankeinstanserne ofte har enormt lange
sagsbehandlingstider. Således oplever vi aktuelt;
Det Kommunale Tilsyn – har forlænget sagsbehandlingstiden, så vi skal forvente i hvert fald 1�½ år (her taler
vi klage over generelle forhold, som rammer en gruppe af mennesker.
Ankestyrelsen – aktuelt har vi samme sag i Ankestyrelsen, for nu 3. gang. Samlet har denne sag således tager
over 2 år (ansøgt i august 2018).
Datatilsynet – Sagsbehandlingstid ca. 8 måneder, hvis der ikke sker forlængelse.
Da der samtidig opleves en tendens til konsekvent at give afslag på ansøgt hjælp, så udfordres princippet med
rettidig hjælp.
Løsningsforslag;
- Borgerombudsmand, der kan sparre med borgeren
undervejs
i sagsbehandlingen, såvel som ifm.
afgørelsen.
Herunder med kompetence og ressourcer til, at der hurtigt sker omgørelse af ulovlige
afgørelser.
- Handicapområdet flyttes ud af kommunerne, både sagsbehandlingsmæssigt og økonomisk.
- Mulighed for gratis retshjælp, i de sager der måtte skulle indbringes for de civile domstole (evt. efter
visitation fra fx en borgerombudsmand).
Rette hjælp;
Det kræver ofte ressourcestærkt netværk omkring den unge, at få den rette hjælp. Det kan virke
uoverskueligt at skulle læse sig ind i lovgivning, når man som netværk ikke har uddannelse indenfor dette.
Løsningsforslag;
- Bedre oplysning/vejledning af muligheder, fx i form af let tilgængelig hjemmeside på ministeriets
hjemmeside. Fx med afkrydsningsfelter der sikrer, at man – også med beskedent kendskab til
området – bliver ledt hen til information, der er relevant i den unges situation.
- Ret til uafhængig vejledning – udenom kommunen. Fx udvidelse af den nuværende VISO rådgivning
til forældre, så den kan favne hele området – hjælpmidler/uddannelse/støtte mv.
Jeg håber, at politikerne vil forholde sig kritisk til, om lovgivning alene gør det. Dette set i lyset af, at det kan
synes som om, uanset hvor mange love der laves – og laves om – så ses det fortsat ikke tilstrækkeligt, til at
sikre mod svigt.