Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 17 Bilag 1
Offentligt
2257849_0001.png
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Lene Brøcker
Sagsnr.
2020 - 2853
Doknr.
271794
Dato
07-10-2020
Høringsnotat
over
forslag til lov om ændring af lov om social service (Forberedelse af overgangen
til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. maj til den 29. juni 2020 været sendt
i høring hos:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
–
DUKH, Det Centrale Handicapråd,
#enmillionstemmer, For Lige Vilkår, HK/Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUHM),
Sjældne Diagnoser og Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF).
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra følgende af de ovennævnte
myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danske Handicaporganisationer (DH), Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
–
DUKH, #enmillionstemmer, For
Lige Vilkår, Institut for Menneskerettigheder, KL og Udviklingshæmmedes
Landsforbund (ULF).
Social- og Indenrigsministeriet har desuden modtaget høringssvar fra
Muskelsvindfonden og Socialpædagogerne.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Ændringer foretaget efter høringsrunden
Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget
følgende ændringer efter høringsrunden:
I lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 a, stk. 1) og bemærkningerne
hertil er det præciseret, at forpligtelsen til at igangsætte forberedelsen af
overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, ligeledes gælder unge,
hvis forældre modtager hjælp efter serviceloven alene med afsæt i den unges
 L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257849_0002.png
varige og betydeligt nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
I lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 a, stk. 2, nr. 2) og
bemærkningerne hertil er
ordet ’forsørgelsesgrundlag’ tilføjet,
så der nu står
’Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag’.
I afsnit 2.3 i de almindelige bemærkningers er det tydeliggjort, at den
foreslåede forpligtelse til at igangsætte forberedelsen af overgangen til
voksenlivet, når den unge fylder 16 år, ikke indebære en selvstændig
klageadgang.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (tekstafsnit 11), er det tydeliggjort,
at forberedelsen af overgangen til voksenlivet skal ses i sammenhæng med og
bygge videre på de tidligere indsatser over for den unge og familien, herunder
de eventuelle langsigtet forberedende og forebyggende forløb, som måtte være
iværksat allerede i de tidlige barneår.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (tekstafsnit 15), er det pointeret, at
det er vigtigt at sikre, at den unge selv bliver hørt, især i familier hvor den
unge og forældrene er uenige om den unges fremtid.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (tekstafsnit 16), er den unges
netværk og relationer og fritidsliv nævnt som eksempler på øvrige relevante
forhold, der kan overvejes i forbindelse med forberedelsen af overgange til
voksenlivet.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (tekstafsnit 19) er der foretaget en
præcisering af teksten af, hvad kommunalbestyrelsen bør være opmærksom
på i forhold til unge i målgruppen, som er omfattet af servicelovens § 140.
3. Høringssvarene
Advokatrådet har oplyst, at de har valgt ikke at afgive høringssvar. Institut for
Menneskerettigheder har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Børnerådet, DH, Muskelsvindfonden og Socialpædagogerne kvitterer for lovforslaget,
men har desuden nogle bemærkninger, som gennemgås nedenfor.
I tilknytning til høringssvaret fra #enmillionstemmer kan det oplyses, at de i deres
høringssvar dels har afgivet sammenfattende bemærkninger til lovforslaget på
baggrund af input fra deres medlemmer, dels har vedhæftet en kopi af de individuelle
input fra medlemmerne som bilag til høringssvaret. Der er i dette høringsnotat taget
afsæt i de sammenfattede bemærkninger.
3.1.
Klageadgang og frister
Ankestyrelsen har anbefalet, at der i lovforslaget tages eksplicit stilling til muligheden
for at klage over, at kommunen ikke i tide forbereder overgangen til voksenlivet.
#enmillionstemmer og For Lige Vilkår bemærker, at der bør fastsættes en præcis frist
for, hvornår der skal træffes afgørelser om den indsats, der skal iværksættes efter den
unge er fyldt 18 år, så der kan klages over manglende overholdelse af denne frist.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Det bemærkes, at den foreslåede, nye forpligtelse til at igangsætte forberedelsen af
overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, har til formål at lovfæste de
processkridt, kommunalbestyrelsen skal tage i forbindelse med forberedelsen af de
unges overgang til voksentilværelsen.
Da sådanne processkridt ikke er at betragte som afgørelser, hvorover der kan klages,
indebærer lovforslaget ikke en udvidet klageadgang.
2
 L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257849_0003.png
Den foreslåede bestemmelse vil herudover tydeliggøre og konkretisere kommunernes
eksisterende ansvar for at sikre en helhedsorienteret, velforberedt og inddragende
proces
–
også i forbindelse med overgangen til voksenlivet
–
for unge med varig og
betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, herunder tydeliggøre
forpligtelsen til at sikre, at der kan træffes en rettidig afgørelse, så den unge ikke står
uden nødvendig hjælp i forbindelse med overgangen til voksenlivet.
Med forslaget foreslås det således ikke, at kommunalbestyrelserne pålægges nye
forpligtelser i denne sammenhæng, heller ikke i form af frister for hvornår
forberedelsen skal være afsluttet, og hvornår der skal være truffet afgørelse efter
voksenbestemmelserne. Baggrunden for dette er, at sagsbehandlingsprocessen kan
variere afhængigt af den enkelte unges konkrete forhold, herunder kompleksiteten af
vedkommendes behov for hjælp og støtte.
Det skal understreges, at kommunalbestyrelsens generelle forpligtelse til at sikre
rettidig sagsbehandling også vil gælde for de foreslåede sagsskridt i forbindelse med
forberedelsen af den unges overgang til voksenlivet.
På baggrund af høringssvarene fra Ankestyrelsen, #enmillionstemmer og For Lige
Vilkår vil det blive tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger, at de ændringer, der
foreslås med lovforslaget, ikke giver selvstændig adgang til at klage, men at de
foreslåede, nye bestemmelser er omfattet af kommunalbestyrelsens generelle
forpligtelse til at overholde lovgivningen og sikre rettidig sagsbehandling.
3.2.
Målgruppe og ikrafttræden
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at der er behov for at præcisere
målgruppen, så det fremgår klart, at lovforslaget også omfatter unge med varig og
betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse, som ikke selv modtager hjælp efter serviceloven, men hvis
forældrene modtager økonomisk støtte efter servicelovens §§ 41 eller 42 om hjælp til
dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
DUKH bemærker, at der er en gruppe unge mellem 16 og 18 år med varig og betydeligt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse, som ikke modtager ydelser efter serviceloven, og anbefaler, at denne gruppe af
unge omfattes, hvis de henvender sig vedrørende hjælp i forbindelse med overgangen
til voksenlivet.
Børnerådet anfører, at forslaget burde omfatte alle unge, der er anbragt efter
serviceloven.
#enmillionstemmer anfører, at målgruppen bør præciseres i bemærkningerne
–
gerne
i form af en ikke-udtømmende liste
–
og begrunder denne anmodning med, at blandt
andet autisme og ADHD i nogle kommuner ikke anses for at være varige handicap, når
den unge fylder 18 år.
DH og #enmillionstemmer anfører, at der bør indføres en overgangsordning for de
unge i målgruppen, som er mellem 16 og 18 år ved lovens ikrafttræden.
#enmillionstemmer udtrykker endvidere undren over, at loven efter lovforslaget først
skal træde i kraft den 1. januar 2021.
3
 L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257849_0004.png
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Målgruppen for lovforslaget er unge, som har en varig og betydeligt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som medfører
et behov for hjælp og støtte efter serviceloven. Denne afgrænsning har afsæt i den
politiske aftale, som lovforslaget udmønter, samt i de målgruppedefinitioner, som
generelt anvendes i forhold til indsatser overfor unge med handicap.
Målgruppen er ikke defineret ud fra konkrete diagnoser, men ud fra en vurdering af
omfanget af den enkelte unges funktionsnedsættelse og støttebehov. Det afgørende for
vurderingen af, om en ung er en del af målgruppen, er således, om den unge har en
varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske
eller langvarige lidelse, samt det behov for hjælp og støtte efter serviceloven, som
følger heraf. Lovforslaget skal sikre, at kommunalbestyrelsen igangsætter
forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge i målgruppen, når de fylder 16 år.
Den afgrænsede målgruppe ændrer dog ikke på kommunalbestyrelsens generelle
ansvar for at forholde sig til henvendelser om hjælp og støtte fra alle borgere uanset
alder, som måtte have behov herfor, herunder tilbyde rådgivning og vejledning. Denne
forpligtelse følger blandt andet af retssikkerhedslovens § 3 og servicelovens § 10.
I forhold til Børne- og Kulturchefforeningens bemærkninger bemærkes det, at det ikke
er afgørende, om den hjælp og støtte, der gives efter serviceloven, gives til den unge
selv eller til forældrene. Det afgørende er, at hjælpen og støtten alene gives med afsæt i
den unges varige og betydeligt nedsatte fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kroniske eller langvarige lidelse.
I forhold til DUKH’s bemærkning
bemærkes det, at kommunalbestyrelsen allerede
efter de eksisterende bestemmelser i den sociale lovgivning vil være forpligtede til at
forholde sig til henvendelser fra unge uden for målgruppen
–
eksempelvis unge med
handicap, som ikke modtager hjælp og støtte efter serviceloven
–
hvis de henvender
sig vedrørende hjælp i forbindelse med overgangen til voksenlivet.
I forhold til Børnerådets bemærkning bemærkes det, at lovforslaget er en udmøntning
af
initiativet ”Bedre rammer for overgangen til voksenlivet for unge med handicap”,
som indgår i den politiske aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023. Et forslag om at lade de
foreslåede regler om forberedelse af overgangen til voksenlivet omfatte alle anbragte
unge er derfor ikke en del af aftalen, som dette lovforslag udmønter.
I forhold til bemærkningerne fra DH og #enmillionstemmer om indførelse af en
overgangsordning for de unge, som er mellem 16 og 18 år ved lovens ikrafttræden,
bemærkes det, at det allerede af lovforslagets bemærkninger til § 2 fremgår, at
kommunalbestyrelsen i medfør af de eksisterende bestemmelser i serviceloven og
retssikkerhedsloven vil være forpligtet til at sikre en god, inddragende og velforberedt
overgang til voksenlivet også for de unge, som ved lovens ikrafttræden er mellem 16 og
18 år.
I forhold til bemærkningen om ikrafttrædelsestidspunktet fra #enmillionstemmer
bemærkes det, at lovforslaget forventes fremsat for Folketinget straks ved begyndelsen
af folketingssamlingen 2020-2021, hvilket er det tidligst mulige tidspunkt i det
kommende folketingsår. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt afspejler dels det
forhold, at der skal være tid til behandling og vedtagelse af lovforslaget i Folketinget
4
 L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257849_0005.png
efter fremsættelsen, og dels, at der skal være tid til, at kommunerne kan forberede
implementeringen af den foreslåede lovændring.
På baggrund af høringssvaret fra Børne- og Kulturchefforeningen tydeliggøres det i
den foreslåede § 19 a, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter unge, hvis forældre
modtager hjælp efter serviceloven alene med afsæt i den unges varige og betydeligt
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse.
Bemærkningerne fra DUKH, Børnerådet, DH og #enmillionstemmer giver på
baggrund af ovenstående ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.3.
Oplistning af forhold, som skal overvejes i forbindelse med forberedelse
af overgangen til voksenlivet
DH og Socialpædagogerne foreslår, at den unges fremtidige forsørgelsesgrundlag
nævnes i oplistningen.
DH foreslår endvidere, at fritidsliv og sundhed nævnes eksplicit i oplistningen.
Børnerådet foreslår, at netværk og relationer nævnes i oplistningen.
ULF foreslår, at behovet for støtte/hjælp nævnes som første punkt i listen, da ULF har
den erfaring, at det er centralt for de andre punkter, og derfor vil det være mest
meningsfyldt, at man tidligt i arbejdet finder det rette behov.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Oplistningen i den foreslåede § 19 a, stk. 2, angiver en række helt centrale forhold, som
det altid vil være relevant at overveje i forbindelse med overgangen til voksenlivet for
de unge, som er i målgruppen for forslaget. Herudover angives det i punkt 6 i
oplistningen, at kommunalbestyrelsen også skal overveje øvrige relevante forhold.
Det vil i alle sager være relevant at overveje såvel de allerede oplistede, konkrete
forhold som forsørgelsesgrundlag for den unge, mens de øvrige forhold, som anføres i
høringssvarende, alene vil være relevante at overveje i forhold til en del af målgruppen
for forslaget.
På baggrund af høringssvarene fra DH og Socialpædagogerne vil lovforslaget derfor
blive tilrettet, så forsørgelsesgrundlag bliver nævnt i oplistningen i den foreslåede §
19 a, stk. 2. I forhold til de øvrige ønsker til tilføjelser vil det blive tydeliggjort i
lovforslagets bemærkninger, at de nævnte forhold kan være relevante at have
opmærksomhed på i tilknytning til det nuværende punkt 6 i oplistningen. På
baggrund af
ULF’s bemærkning
er oplistningen i den foreslåede § 19 a, stk. 2 ændret,
så behovet for støtte/hjælp nu nævnes som første punkt i listen.
3.4.
Diverse præciseringer af lovtekst
DH og Socialpædagogerne bemærker, at det bør fremgå af selve lovbestemmelsen, at
der i forbindelse med forberedelsen i relevant omfang skal inddrages faglig
specialviden og socialpædagogiske kompetencer.
DUKH bemærker, at det som præcisering af den foreslåede § 19 a, stk. 3, bør fremgå
direkte af bestemmelsen, at formålet med at sikre rettidig afslutning af forberedelsen
af overgangen til voksenlivet er at forebygge, at den unge kommer til at stå uden hjælp
i en periode i forbindelse med overgangen.
5
 L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257849_0006.png
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Kommunalbestyrelserne har allerede i medfør af eksisterende bestemmelser i
serviceloven og retssikkerhedsloven pligt til at sikre, at alle sager er tilstrækkeligt
oplyst, inden der træffes afgørelse. Heraf følger implicit en forpligtelse til at inddrage
relevant viden og kompetencer i sagsbehandlingen. Ligeledes har
kommunalbestyrelsen allerede i dag en forpligtelse til at tilrettelægges
sagsbehandlingen med henblik på at forebygge, at borgerne står uden nødvendig hjælp
i en periode.
Disse eksisterende forpligtelser fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget og
vil ligeledes blive nævnt i vejledningen.
Bemærkningerne fra DH, Socialpædagogerne og DUKH giver derfor ikke anledning
til ændringer i lovforslaget.
3.5.
Diverse præciseringer af bemærkninger
DH har en tekstnær kommentar til nedenfor anførte afsnit af de specifikke
bemærkninger (nr. 1 s. 9 afsnit 2): ”Omfanget
og tilrettelæggelsen af dialogen vil bero
på de konkrete forhold samt på den unges og denne families formåen/overskud til
inddragelse og den unges og forældrenes egne ønsker om inddragelse. Forberedelsen
må således ikke blive unødigt ressourcekrævende i forhold til den enkelte sag
samtidig med, at der tages hånd om samtlige relevante forhold.”
DH finder, at
ordvalget ”unødigt ressourcekrævende” kan opfattes som om forberedelse
i forhold til
at inddrage den unge og dennes familie ikke må blive for ressourcekrævende. DH
mener derfor, at formuleringen bør slettes.
DH opfordrer til, at det i lovbemærkningerne præciseres, at overgangsindsatsen ved
det fyldte 16. år skal ses i sammenhæng med og bygge videre på et langsigtet
forberedende og forebyggende forløb allerede i de tidlige barneår, jf. servicelovens
formålsbestemmelse, som netop understreger vigtigheden af forebyggende indsatser.
DH foreslår endvidere, at der af bemærkningerne til lovforslaget eller i en kommende
vejledning gøres opmærksom på, at der for nogle familier kan være
uoverensstemmelse mellem, hvad forældrene ønsker for den unges fremtid, og hvad
den unge selv ønsker. Og at det her er vigtigt at få den unges ønsker tydeligt frem, da
det er den unges liv det handler om.
For Lige Vilkår anfører, at det i lovforslaget bør præciseres, hvordan den unges
partsstatus skal forstås i forhold til forældrenes, således at lovforslaget både adresserer
de situationer, hvor det ikke er muligt eller er uhensigtsmæssigt at inddrage den unge
på det pågældende tidspunkt, og de situationer, hvor den unge fuldt ud er i stand til at
være part i egen sag.
For Lige Vilkår bemærker endvidere, at det er vigtigt, at unge i målgruppen, som også
er omfattet af en handleplan efter § 140, ikke stilles dårligere end de andre unge i
målgruppen for lovforslaget, og at det derfor bør præcisere, at overgangen kan
planlægges med udgangspunkt i handleplanen, i det omfang handleplanen omfatter de
relevante emner, der er nævnt i den foreslåede § 19 a.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
I forhold til DH’s konkrete ønske om at slette formuleringen ”Forberedelsen
må
således ikke blive unødigt ressourcekrævende..”
bemærkes det, at denne formulering
ikke knytter sig til brugen af ressourcer i forhold til at sikre inddragelse af den unge og
6
 L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257849_0007.png
dennes forældre, men knytter sig til den samlede sagsbehandling i forbindelse med
forberedelsen af overgangen til voksenlivet efter den foreslåede § 19 a, jf. det
foreslåede § 19 a, stk. 1, 1. og 4. pkt.
Ministeriet anerkender, at
den nuværende placering af formuleringen ”Forberedelsen
må således ikke blive unødigt ressourcekrævende..”
kan skabe misforståelser om,
hvorvidt der refereres til brug af ressourcer i forbindelse med at sikre inddragelse af
den unge og forældrene.
Da pointen om, at forberedelsen samlet set ikke vil skulle være unødigt omfattende,
fremgår andre steder i lovforslaget, vil sætningen
”Forberedelsen
må således ikke
blive unødigt ressourcekrævende i forhold til den enkelte sag samtidig med, at der
tages hånd om samtlige relevante forhold.”
–
på baggrund af høringssvaret fra DH
–
blive slettet af lovforslagets bemærkninger.
I forhold til de øvrige elementer i høringssvaret fra DH samt høringssvaret fra For
Lige Vilkår vil de anførte pointer blive adresseret i lovforslagets bemærkninger.
3.6.
Hjælp og støtte i forbindelse med overgangen til voksenlivet
DH, #enmillionstemmer, For Lige Vilkår og Muskelsvindfonden anfører, at loven bør
give den unge ret til at beholde hjælpen efter børneparagrafferne, indtil den unge har
fået en bevilling efter voksenparagrafferne.
DH og Muskelsvindfonden ønsker desuden, at retten til at beholde hjælpen efter
børneparagrafferne skal gælde, indtil den unge har fået en bevilling efter
voksenparagrafferne, som det har været muligt at afprøve i Ankestyrelsen.
DH anfører endvidere, at forberedelsesindsatsen vil blive styrket, såfremt der er en
gennemgående tovholder, som sammen med familien sikrer maksimal tryghed og
koordinering.
#enmillionstemmer anfører, at der bør tilbydes en bisidder/partsrepræsentant eller
anden uvildig person, der kan bygge bro, såfremt der er uenighed i løbet af
forberedelsen, som har betydning for selve afgørelsen.
KL foreslår, at der i lovforslaget skabes en hjemmel til, at kommunerne ved bevilling af
botilbud og anden relevant hjælp efter voksenbestemmelserne må træffe afgørelse,
inden den unge fylder 18 år, hvis det er oplagt, at den unge er i målgruppen for
ydelsen. I forlængelse heraf foreslår KL, at det tydeliggøres i reglerne, hvem der har
klageadgang i forhold til afgørelser, som træffes, inden den unge fylder 18 år, herunder
at forældrenes rolle tydeliggøres i sager, hvor det vurderes, at den unge skal indstilles
til værgemål umiddelbart efter vedkommende er fyldt 18 år.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Lovforslaget er en udmøntning af
initiativet ”Bedre rammer for overgangen til
voksenlivet for unge med handicap”,
som indgår i den politiske aftale om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
2020-2023. Forslag om at lade bevillinger efter børnebestemmelserne fortsætte, efter
den unge er fyldt 18 år, om at skabe hjemmel til at der kan træffes afgørelse efter
voksenbestemmelserne, inden den unge fylder 18 år, eller om at forpligte
kommunerne til at udpege en gennemgående tovholder eller en bisidder/parts-
repræsentant er ikke en del af aftalen, som dette lovforslag udmønter.
7
 L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257849_0008.png
Bemærkningerne fra DH, #enmillionstemmer, For Lige Vilkår, KL og
Muskelsvindfonden giver på baggrund af ovenstående ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
8