L 169 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 169 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2020-21

Fremsat den 24. februar 2021 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Justering af huslejetilskud til udslusningsboliger)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287

af 28. august 2020, som ændret ved lov nr. 1060 af 30.

juni 2020 og lov nr. 2216 af 19. december 2020, foretages

følgende ændring:

§ 163 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Refusion efter stk. 1 fradrages ikke i lejerens for‐

sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige

ydelser.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

DH000016

Social- og Ældremin., j.nr. 2020-9222

L 169 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder et forslag til ændring af lov om

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august

2020 (herefter serviceloven), som skal sikre, at et huslejetil‐

skud efter servicelovens § 163 a til en udslusningsbolig ik‐

ke modregnes borgerens forsørgelsesydelser eller andre ind‐

komstafhængige offentlige ydelser. Dermed vil intentioner‐

ne med huslejetilskuddet til udslusningsboliger efter service‐

lovens § 163 a, da det blev indført, blive indfriet.

2. Huslejetilskud til udslusningsboliger

2.1. Gældende ret

Regler om huslejetilskud i udslusningsboliger blev indført i

serviceloven med virkning fra d. 1. juli 2005.

Det følger af servicelovens § 163, stk. 2, at beboerne betaler

for ophold i boformer efter lovens §§ 107-110.

Det følger af servicelovens § 163 a, 1. pkt., at en kommune,

der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i

almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen mellem

lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fra‐

trukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det be‐

løb, jf. servicelovens § 163, stk. 2, som lejeren skulle have

betalt i et botilbud omfattet af servicelovens §§ 107 eller

110.

Efter de gældende regler skal refusionen efter servicelovens

§ 163 a, 1. pkt., fradrages i lejerens forsørgelsesydelser eller

andre indkomstafhængige offentlige ydelser, idet der ikke

lovhjemmel til at undtage refusionen for fradrag i disse

ydelser.

2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Kommunerne har mulighed for at hjælpe borgere med op‐

hold på midlertidige boformer efter serviceloven videre til

egen bolig ved hjælp af et huslejetilskud til en udslusnings‐

bolig i almene familieboliger. Det er en forudsætning, at

den boligsøgende har behov for en særlig social indsats,

hvor opnåelsen og fastholdelsen af en bolig står centralt i

forhold til at håndtere borgerens udfordringer. Det er ikke

tilstrækkeligt, at en person står uden bolig.

Formålet med udslusningsboligerne er at sikre en skånsom

overgang fra ophold i midlertidige boformer efter servicelo‐

ven til at bo på almindelige vilkår. Huslejetilskuddet skal

være med til at sikre, at personer, der i en periode har været

uden for det almindelige boligmarked, får mulighed for at

komme i egen bolig, og skal samtidig sikre flere pladser til

personer med særlige sociale problemer, der har behov for

en ophold på et herberg.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til det oprinde‐

lige lovforslag, at der med virkning fra 1. juli 2005 afsættes

et beløb på 1,4 mio. kr. om året til finansiering ordningen,

der med en vis usikkerhed blev skønnet at ligge på omkring

150 boliger årligt.

Der blev med indførelsen af udslusningsboliger og mulighe‐

den for et huslejetilskud efter servicelovens imidlertid ikke

tilvejebragt den nødvendige lovhjemmel til at sikre en und‐

tagelse for, at et huslejetilskud efter servicelovens til en

udslusningsbolig modregnes borgerens forsørgelsesydelser

eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det har medført, at kommunerne enten har undladt at anven‐

de muligheden for at give et huslejetilskud grundet usikker‐

hed om lovgrundlaget eller har undladt at modregne borge‐

rens forsørgelsesydelser, som der ikke har været lovhjemmel

til.

Det har samlet medført, at ordningen ikke bruges i det om‐

fang eller på en måde, det var tiltænkt ved indførelsen.

Med en lovændring vil der kunne tilvejebringes lovhjem‐

mel, der sikrer, at huslejetilskuddet til udslusningsboliger

efter servicelovens § 163 a ikke fradrages borgerens for‐

sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige

ydelser. Dette understøtter hensigten med huslejetilskuddet

til udslusningsboliger, da det blev indført.

2.3. Den foreslåede ordning

Med det foreslåede § 163 a, stk. 2, tilvejebringes den nød‐

vendige lovhjemmel til at sikre, at huslejetilskuddet ikke

fradrages i borgerens eventuelle forsørgelsesydelser eller an‐

dre indkomstafhængige offentlige ydelser.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser og imple‐

menteringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale

om, at der vil blive tilvejebragt lovhjemmel, der understøtter

hensigten med og omfanget af huslejetilskud til udslusnings‐

boliger, da det blev indført.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillings‐

konsekvenser eller digitaliseringsrelaterede konsekvenser

for det offentlige. Lovforslaget følger således seks ud af

de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Således

indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lov‐

forslaget understøtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget

understøtter tryg og sikker datahåndtering og anvendelse

af offentlig infrastruktur, idet der kan kommunikeres med

kommunerne via Digital Post. Lovforslaget muliggør dog

ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen

vil skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære

faglige skøn i forhold den enkelte borgers behov for en

udslusningsbolig.

L 169 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse‐

kvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regule‐

ring ikke er relevante, eftersom forslaget ikke påvirker virk‐

somhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende

digitale teknologier og forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger‐

ne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. november

2020 til den 16. december 2020 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F – Fagligt Fællesforbund, Ankestyrelsen, BDO Kommu‐

nernes Revision, Bedre Psykiatri, BL – Danmarks Almene

Boliger, Blå Kors Danmark, Brugerforeningen for aktive

stofbrugere, Brugernes Akademi, Børne – og Kulturcheffor‐

eningen, Center for Rusmiddelforskning, Center for Socialt

Udsatte Horsens, Danmarks Statistik, Danner, Danske Ad‐

vokater, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handi‐

capråd, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv Me‐

dicin, Dansk Selskab for Børnesundhed, Dansk Selskab for

9. Sammenfattende skema

Psykosocial Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Sociale Ud‐

viklingsfond (SUF), Domstolsstyrelsen, DUF - Dansk Ung‐

doms Fællesråd, Etisk Råd, Fagbevægelsens Hovedorgani‐

sation (FH), FOA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,

FSD - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forening for Ledere af

Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Frederiksberg Kom‐

mune (Socialtilsyn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kom‐

mune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Hjem til Alle, Hjør‐

ring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK/kommunal, Holbæk

Kommune (Socialtilsyn Øst), Hus Forbi, Institut for Menne‐

skerettigheder, KABS – behandlingscenter for stofbrugere,

Kirkens Korshær, KFUMs Sociale Arbejde, KL, Kofoeds

Skole, Kriminalforsorgen, Kristelig Fagbevægelse, Lands‐

foreningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstil‐

bud (LOS), Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS),

Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribruge‐

re, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforeningen

Lænken, Landsforeningen for voksne med senfølger af sek‐

suelle overgreb (SPOR), Lederforening for offentlige lede‐

re i hjemløshedsindsatser, Lev Uden Vold, Livslinjen, Livs‐

værk, LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre,

LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Mande‐

centret, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Poli‐

tiforeningen, Projekt Udenfor, Psykiatrifonden, Red Barnet,

Reden Vesterbro, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors,

Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer

for Hjemløse (SBH), SAND – De Hjemløses Landsorgani‐

sation, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn

Midt), SIND, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt

Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Familieretshu‐

set, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Ungdommens Røde

Kors, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd og WeShelter.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐ Ingen

Ingen

muner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐ Ingen

Ingen

vet

Administrative konsekvenser for er‐

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen

Ingen

Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper for im‐

plementering af erhvervsrettet EU-regule‐

Nej

L 169 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

ring/Går videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af servicelovens § 163, stk. 2, at beboerne betaler

for ophold i boformer efter lovens §§ 107-110.

Det følger af servicelovens § 163 a, 1. pkt., at en kommune,

der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i

almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen mellem

lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fra‐

trukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det be‐

løb, jf. servicelovens § 163, stk. 2, som lejeren skulle have

betalt i et botilbud omfattet af servicelovens §§ 107 eller

110.

Der blev med indførelsen af udslusningsboliger og mulighe‐

den for et huslejetilskud efter servicelovens § 163 a imidler‐

tid ikke tilvejebragt den nødvendige lovhjemmel til at sikre

en undtagelse for, at et huslejetilskud efter servicelovens

§ 163 a til en udslusningsbolig modregnes borgerens for‐

sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige

ydelser. Det har medført, at ordningen ikke bruges i det

omfang, det var tiltænkt ved indførelsen, da borgeren såle‐

des ikke kan modtage et tilskud uden at blive modregnet i

ovennævnte ydelser.

Det følger af den foreslåede ændring af §

163 a, stk. 2,

i lov om social service, at refusion efter § 163 a, stk. 1,

ikke fradrages i lejerens forsørgelsesydelser eller andre ind‐

komstafhængige offentlige ydelser.

Med lovændringen vil der blive tilvejebragt lovhjemmel,

der sikrer, at huslejetilskuddet til udslusningsboliger efter

servicelovens § 163 a ikke fradrages borgerens forsørgel‐

sesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydel‐

ser. Dette understøtter hensigten med huslejetilskuddet til

udslusningsboliger, da det blev indført.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk‐

ninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2021.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da service‐

loven, jf. § 196, stk. 1, ikke gælder for Færøerne og Grøn‐

land og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.

L 169 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287

af 28. august 2020, som ændret ved lov nr. 1060 af 30.

juni 2020 og lov nr. 2216 af 19. december 2020, foretages

følgende ændring:

§ 163 a.

Den kommune, der har anvist en lejer til en

udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., skal

refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje

og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om

individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk. 2, som

lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107

eller 110. Lejerens udgifter til beboerindskud eller deposi‐

tum indgår dog ikke i beregningen af refusionen. Social- og

ældreministeren fastsætter nærmere regler i en bekendtgørel‐

se om de i denne bestemmelse nævnte forhold.

§ 163 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Refusion efter stk. 1 fradrages ikke i lejerens for‐

sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige

ydelser.«