Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 168
–
Forslag til lov om ændring af lov om
anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-
rende landanlæg i Danmark (Ændring af finansieringsstrukturen
som følge af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20.
marts 2020), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at man i den seneste finan-
sielle analyse af Femern Bælt-forbindelsen fra november 2020 nu
bruger konvergensprogrammets fremskrivning af den 10-årige
danske statsobligationsrente som grundlag i beregningerne, når
man i alle tidligere finansielle analyser siden 1999 har foretaget be-
regninger med en fast realrente på 3 pct. eller derover?
Svar:
Femern A/S har i sine finansielle beregninger hidtil anvendt en
forsigtig, generel forudsætning om en langsigtet realrente på 3 pct.
p.a. for alle år, indtil Femern Bælt-forbindelsen er tilbagebetalt. In-
frastrukturselskaberne i Sund & Bælt-koncernen har i mange år
lånt til renter, der er markant lavere end 3 pct. p.a. i realrente. I de
seneste år er låntagningen endda sket til negative realrenter.
Når man skal lave en finansiel analyse af et brugerbetalt projekt
som Femern Bælt-forbindelsen, skal man anvende forudsætninger,
der afspejler de forventninger, der er til de forskellige parametre,
der har betydning for økonomien i projektet. Det gælder blandt an-
det renteniveauet. Samtidig afhænger de enkelte parametre
–
her-
under det forudsatte renteniveau - i sagens natur af, hvilket stade
projektet er på. Der er derfor forskel på, om der laves en finansiel
analyse af et projekt, hvor der først om mange år skal optages lån
til at finansiere anlægsudgifterne, eller om projektet er i anlægsfa-
sen, og der dermed konkret bliver optaget lån til at finansiere byg-
geriet.