Skatteudvalget 2020-21
L 166
Offentligt
2337941_0001.png
18. februar 2021
J.nr. 2021 - 955
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 166 - Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angi-
velses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om ren-
tefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med co-
vid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket
udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 11. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 166 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvad den typiske udbetalingstid var i forbindelse med den tidligere momslåneordning, til skatteministeren
2337941_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad den typiske udbetalingstid var i forbindelse med den
tidligere momslåneordning, og i hvor mange tilfælde udbetalingen tog mere end hen-
holdsvis 5 og 12 bankdage?
Svar
Små og mellemstore virksomheder har tidligere kunnet anmode om rentefrie lån svarende
til den moms, der senest blev angivet den 2. marts 2019, og svarende til den lønsumsaf-
gift, der senest blev angivet den 15. april 2019. Låneordningen har været åben for ansøg-
ninger ad to omgange.
Jeg har modtaget nedenstående svar fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Det bemærkes, at Skattestyrelsen opgør, hvornår godkendte lån er krediteret på Skatte-
kontoen, da udbetalingstidspunktet til NemKonto ikke kan opgøres, jf. svar på spørgsmål
3 til L 166 (2020-21).
For den første låneordning for moms og lønsumsafgift har det gennemsnitligt taget ca. 4
bankdage fra, at ansøgningen blev modtaget, og til beløbet blev krediteret på virksomhe-
dens Skattekonto. I denne opgørelse er ikke medtaget særlige ansøgninger uden for an-
søgningsperioderne, samt virksomheder, der først har fået godkendt et lån ifm. en ansøg-
ning nummer to, fordi de ikke har levet op til kriterierne ved den første ansøgning. Opgø-
relsen er forbundet med usikkerhed.
I ca. 8.800 tilfælde ud af ca. 27.000 tilfælde blev godkendte ansøgninger om lån ifm. de to
første runder af låneordningen for moms og lønsumsafgift krediteret på virksomhedens
Skattekonto mere end 5 bankdage efter ansøgningen blev modtaget.
I 5 tilfælde blev lånet krediteret på virksomhedens Skattekonto senere end 12 bankdage
efter godkendelse. For alle 5 tilfælde skyldes den forlængede sagsbehandlingstid, at ansøg-
ningen var vedlagt en revisorerklæring, der tager længere tid at sagsbehandle.”
Side 2 af 2