Til lovforslag nr.
L 166
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. februar 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses-
og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov
om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms
og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse
med covid-19
(Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af
momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovfor‐
slaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller, at der dispenseres
fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a,
stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra
bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan
finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra
bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage
fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3.
behandling.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille
(UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til
lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget kan støtte lovforsla‐
get. Danmark befinder sig i en alvorlig økonomisk kri‐
se. Coronakrisen påvirker fortsat danske virksomheder og
lønmodtagere. Dette gælder særlig restaurationsbranchen,
rejsebureauer, hoteller, butikker, frisører m.v., hvis omsæt‐
ning er særlig hårdt ramt. Derfor skal deres likviditet styr‐
kes. Med dette lovforslag kan likviditeten i virksomhederne
øges med yderligere 170 mia. kr., hvilket er essentielt for
virksomhederne.
Venstre er glad for, at regeringen er vågnet op og er
kommet i gang med at hjælpe virksomhederne og deres
medarbejdere. Det er dog også meget vigtigt, at ansøgninger
om lån bliver behandlet hurtigst muligt. Venstre vil følge
sagen nøje og holde øje med, at virksomhederne får den
likviditet, som de har behov for.
AX025832