Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 10.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er den socialdemokratiske ordfører, hr. Troels Ravn.

Tak for ordet. Coronakrisen er fortsat rigtig hård ved vores erhvervsliv – danske virksomheder, danske lønmodtagere, store industrivirksomheder, små og mellemstore virksomheder, den lille soloselvstændige, frisøren og hotel- og restaurationsbranchen. Alle steder er man ramt på omsætningen som følge af epidemien og som følge af de restriktioner og de foranstaltninger, der skal sikre, at vi fastholder kontrollen over epidemien.

I Socialdemokratiet glæder vi os over, at vi på tværs af Folketinget har samarbejdet bredt om ekstraordinære tiltag til at bringe virksomheder og lønmodtagere så godt som muligt igennem krisen. Det har haft afgørende betydning for vores arbejdspladser og vores økonomi, og den ekstraordinære indsats skal vi holde fast i, så vi ikke sætter vores fælles arbejde overstyr nu, hvor vi kan se lyset for enden af tunnellen, og netop det skal det også handle om i dag. Mange virksomheder ser lige nu ud i væsentlige likviditetsudfordringer på grund af udskydelse af betalingsfrister, som vi tidligere har gennemført som en del af de omfattende hjælpepakker til dansk erhvervsliv. Mange virksomheder står derfor lige nu over for dobbeltbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i januar, marts og maj, og for små og mellemstore virksomheder er det af moms i marts. Derfor har lovforslaget, vi behandler her, til formål at give en nødvendig håndsrækning til vores virksomheder på et kritisk tidspunkt.

Derfor har regeringen foreslået tiltag, som vil stille godt 170 mia. kr. til rådighed for virksomhederne, og de 170 mia. kr. kommer altså oven i de tidligere vedtagne likviditetstiltag for godt 300 mia. kr.

For det første foreslås det at udskyde fristen for betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med 4½ måned for alle virksomheder. Det vil styrke virksomhedernes likviditet med ca. 28 mia. kr.

For det andet foreslås det at udvide A-skattelåneordningen, så den også omfatter betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i februar og marts 2021, og samtidig at give store virksomheder mulighed for at søge A-skattelån. Det foreslås, at tilbagebetalingsfristen sættes til den 1. februar 2022, så vi forhåbentlig sikrer, at de pressede virksomheder ikke igen kommer i en likviditetsklemme, så længe corona forventes at påvirke samfundet.

For det tredje foreslås en udvidelse af momslåneordningen, så små og mellemstore virksomheder får mulighed for at låne et beløb, der svarer til den dobbelte moms, som kommer til afregning den 1. marts. Ordningen er lavet på en sådan måde, at de virksomheder, som ikke kan betale den skyldige moms, i stedet kan anmode om et lån og på den måde konvertere den manglende betaling til et rentefrit lån. Det samme gælder i øvrigt A-skattelåneordningen.

Endelig for det fjerde forlænges perioden for ophævelse af loftet på skattekontoen fra den 1. november 2021 til den 1. februar 2022. Det er en mulighed, som gives de virksomheder, som foretager store skatte- og momsbetalinger, og de virksomheder, som optager rentefrie lån og gerne vil indfri dem før tilbagebetalingsfristen, således at de kan undgå at skulle betale ekstra negative renter i banken som følge af de ændringer, vi diskuterer her i dag.

Så samlet set er lovforslaget altså endnu et i rækken af vigtige og helt nødvendige, ekstraordinære tiltag, som regeringen og Folketingets partier har taget for at få danske virksomheder, arbejdspladser og lønmodtagere bedst muligt igennem krisen og for at begrænse coronaepidemiens økonomiske følger.

Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget, hvilket jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og Enhedslisten og sige at de også gør. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er heller ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Kan jeg få ordføreren til at gøre klar til den næste ordfører? Lige præcis.

Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Kim Valentin.

Tak til formanden. Sådan en torsdag i februar kan vi rask behandle en sag til 170 mia. kr.; det er jo ikke så tit, at man får lov til det, men det er nødvendigt i de her tider. Danmark befinder sig nemlig i en alvorlig økonomisk krise. Coronakrisen påvirker fortsat danske virksomheder og lønmodtagere. Det gælder særlig restaurationsbranchen, rejsebureauer, hoteller, butikker, frisører og mange andre, som er hårdt ramt af coronakrisen. Disse virksomheder er særlig ramt på deres omsætning.

Lovforslaget skal give virksomhederne noget tiltrængt likviditet. Der er ingen tvivl om, at vores virksomheder lider, og det kan ikke gå hurtigt nok med at hjælpe. Coronaens følgevirkninger raser, og der er stadig mange restriktioner for vores virksomheder. Derfor har vi brug for yderligere likviditet. Lovforslaget indeholder følgende tiltag:

A-skattelåneordningen udvides til også at omfatte betalinger af A-skat og AM-bidrag i februar og marts. Samtidig gives der mulighed for, at også store virksomheder kan anmode om lån efter den udvidede A-skattelåneordning. Den ordinære betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag i maj 2021 udskydes med 4½ måned for alle virksomheder. Der er en ny momslåneordning for små og mellemstore virksomheder for den udskudte og ordinære moms, der skal angives og betales den 1. marts 2021. Disse tiltag styrker umiddelbart virksomhedernes likviditet. De nye tiltag øger potentielt likviditeten yderligere med 170 mia. kr. til virksomhederne. Det er dog nok ikke alle pengene, der kommer ud.

Hjælper det så det hele? Løser vi alting med det her? Nej, det gør vi ikke. F.eks. løser det jo ikke problemet for dem, der har B-skat. Det har vi stadig ikke løst, og det vil jeg opfordre til at man løser ved siden af.

Likviditet er yderligere også kun et af problemerne. Nu har jeg personligt små 30 års erfaring fra erhvervslivet, og jeg har set tre dræbere af virksomheder i de her år. Likviditet er rigtignok en af dem, men der er to andre dræbere, som også er til stede, og det er, når egne penge er for små og egenkapitalen er for lille. Det er en væsentlig faktor. Og det her med at give lån til likviditet hjælper ikke virksomhedernes underbalancer, og vi vil i løbet af de næste måneder se, at der kommer regnskaber ud med underbalancer, hvor der ikke er fortsat drift. Og vi bliver nødt til også at få kigget på den problemstilling.

Vi må regne med, at de virksomheder, som ikke har en bundlinje, og som ikke tjener penge på nu snart 12. måned, får meget svært ved at drive forretningen videre, også med ekstra likviditet. For det er ikke nok at få ekstra likviditet, hvis man har en underbalance. Sådan er lovgivningen indrettet; sådan er det i dag. Derfor er det godt, at vi tilfører likviditet, men det er bare ikke den eneste medicin, der hjælper, og vi har brug for også at tilføre en anden medicin, for ellers dør patienterne.

Venstre er således glad for, at regeringen er vågnet op og er kommet i gang med at hjælpe virksomhederne og deres medarbejdere. Forslaget er et meget vigtigt træk for at sikre, at kasserne ikke bliver tømt hos virksomhederne, mens de venter på den genåbning, som forhåbentlig snart kommer. Det vil være et ubærligt tab, hvis virksomheden bliver tabt på gulvet, når vi kan skimte lyset for enden af tunnellen.

Endelig skal jeg også bemærke, at vi, når pengene skal betales tilbage i starten af det nye år, også skal have kigget på, hvor mange af de penge der faktisk ryger tilbage i statskassen. Det er også et problem, vi ikke har løst. Men Venstre stemmer for det her. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Mens ordføreren gør talerstolen klar til den næste, kan jeg passende præsentere den næste ordfører, som er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Velkommen.

Mange virksomheder er presset i de her dage – det giver næsten sig selv – både på grund af nedlukningen i foråret, og mange er nedlukket nu, men også på grund af, at der for mange af dem bare har været lav omsætning hen over året, f.eks. inden for rejsebranchen eller andre steder, hvor man måske ikke har den store omsætning, men stadig væk har en del udgifter, og det gør naturligvis, at man får problemer med likviditeten. Det har vi i Folketinget tidligere prøvet at tage en række initiativer i forhold til for at kunne støtte, så man faktisk kunne få en bedre likviditet. Og her er så et lovforslag, som gør noget yderligere for det, for der er brug for hjælp derude, i form af at man måske kunne udskyde nogle frister, lave låneordninger osv.

Men man kunne også vende den om og spørge: Skubber de her virksomheder så ikke bare gælden foran sig? Det er jo sådan set rigtigt nok, men vurderingen er, at hvis man ikke gør noget, vil der være rigtig mange, der vil lukke her omkring den 1. marts, hvor der både er en momsbetaling, plus at man skal betale noget af det, der blev udskudt. Altså, så det vil simpelt hen være bedre at gøre det, og der vil være færre, der kommer til at gå konkurs, fordi man udskyder de her frister, så der derved er flere, der overlever. Men dermed også sagt, at man nok er nødt til at erkende, at der jo vil være nogen, der desværre kommer til at knække nakken på grund af de her coronanedlukninger.

Så jeg synes, det er godt, at vi tager de her initiativer, og det støtter vi naturligvis. Men man kan ikke lade være med at bemærke, at det jo ikke er mere end 14 dage siden, vi behandlede et forslag her i salen, hvor vi var flere partier, der efterlyste, at man faktisk udskød den her momsfrist, der kommer her den 1. marts, eller lavede det til en låneordning. Personligt stillede jeg endda et spørgsmål til ministeren, hvor ministeren svarede om lørdagen, at man ikke ville yde teknisk bistand for at hjælpe med at kunne lave den her ændring, for så at vente 5 dage og så komme med forslaget selv og sige: Nu er det en fantastisk idé. Altså, det er jo lidt at holde både politikerne, men sådan set også virksomhederne for nar, når man ikke i sådan en krisetid trods alt kan give hinanden så meget, at man, når der kommer nogle ting, vi alle sammen kan stå sammen om, så gør det i stedet for at vente de her dage ved at udskyde det, for at man så selv kan komme med det.

Der er vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi synes sådan set, det er fornuftigt, selv om man nu har trukket tiden ud i et par uger uden nogen grund, og vi synes, det kan være godt at komme med det her. Det gælder både den del, der handler om, at man udskyder fristen for betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men også den del, der handler om låneordningen i forhold til det samme, altså både af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men også i forhold til momsdelen. Det synes vi er ganske fornuftigt. Der blev godt nok sagt, at det altså handler om 170 mia. kr. – det er jo rigtigt; det er det, vi stiller til rådighed – men det er heldigvis nok ikke det, der bliver brugt. Og jeg synes egentlig, det er lidt spøjst, at vi har behov for sådan altid at pumpe det op til det højest mulige tal. Altså, er det egentlig ikke meget godt, at det måske ikke er 170 mia. kr., som virksomhederne har behov for? Det er jo sådan lidt mere målrettet med låneordninger, og det er nok ikke alle, der tager et lån derude. Heldigvis er der nogle, der holder gang i hjulene og faktisk har en fornuftig omsætning. Men det er godt, at vi tager de her initiativer.

Så vi støtter lovforslaget. Men jeg vil egentlig også godt lige knytte et par bemærkninger til det, nemlig at den bedste hjælp, vi kan give virksomhederne, ikke er låneordninger for moms og skatter og afgifter, men det er, at vi faktisk giver dem mulighed for at sælge noget. Altså, i rigtig mange kommuner er smittetallet så lavt, at man godt kunne åbne op for frisøren eller for fysioterapeuten, hvor der måske kun er en kunde ad gangen, og hvor man kunne spritte af efterfølgende og få en ny kunde ind. Den bedste hjælp, vi kunne give virksomhederne, er sådan set at lade dem få lov til at drive deres virksomhed, altså give dem lov til at sælge noget, så de igen kunne få nogle penge i kassen, så de derved også kunne betale deres skatter og afgifter og betale løn osv.

Så når smittetallet er så lavt mange steder, skulle vi så ikke åbne op i stedet for at snakke om hjælpepakker, altså give dem lov til at klare sig selv, hvis de gerne vil og kan? Det tror jeg da ville være den bedste hjælp, vi kunne give dem. Men for at afslutte: Vi støtter det her lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin.

Tak for det. Jeg skal holde det kort. I SF synes vi selvfølgelig også, at det er vigtigt at hjælpe de danske virksomheder og deres ansatte godt igennem krisen. Det er grundlæggende rigtigt at understøtte virksomhedernes likviditet i den nuværende situation, hvor vi på grund af covid-19 desværre har været nødsaget til at forlænge restriktionerne. Likviditetstiltagene står ikke alene, men de supplerer de øvrige hjælpepakker, som vi har vedtaget – hjælpepakker med tiltag, der understøtter såvel virksomheder som beskæftigede, ledige m.fl. Jeg vil samtidig opfordre regeringen til at sikre, at kommunikationen til virksomhederne vedrørende bl.a. de nye lånemuligheder bliver så klar som mulig.

Det er i forvejen en ret svær tid at navigere i, særlig for de mindre virksomheder, og det er positivt, at vi fortsat kan samarbejde om at hjælpe virksomhederne og deres ansatte igennem det her lange seje træk. SF støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Merete Scheelsbeck. Velkommen.

Tak skal du have. I Det Konservative Folkeparti kan vi også godt støtte forslaget. Vi har naturligvis også nikket til, at det skulle hastebehandles, for det haster nemlig rigtig meget at komme i gang. Virksomhederne har levet alt for længe i usikkerhed om, hvorvidt de var købt eller solgt. Om godt og vel 14 dage står rigtig mange SMV'ere og skal til at betale en momsregning, som de ikke har vidst om de havde råd til at betale på grund af manglende likviditet. Derfor er det også på tide, at vi får behandlet et forslag med indhold som det her. Det havde vi i Det Konservative Folkeparti gerne gjort langt tidligere. Det er nemlig en meget alvorlig situation, som vi står i. Blandt de tvangslukkede virksomheder som f.eks. frisører eller andre liberale erhverv er det knap hver tredje virksomhed, der har oplevet en konkursrisiko. Den frygt kan vi ikke være bekendt at vores virksomheder skal gå rundt med i unødvendig lang tid.

Vi er glade for, at regeringen har set noget bredere på definitionen af SMV'erne, end der har været gjort tidligere. Således kan virksomheder med årlige lønudgifter over 3 mio. kr. nu også udskyde A-skat; før var definition alt for snæver. Vi glæder os også over, at der er fundet en løsning på mellemregningsperioden fra indbetaling af moms til udbetaling af lånet, således at virksomhederne nu bare skal indsende en angivelse af, hvor meget de skal betale i moms, men ikke behøver at overføre pengene. Her er det supervigtigt, at virksomhederne får en klar og god vejledning i, hvordan de skal forholde sig til det, så de ikke kommer i klemme, fordi de har været i tvivl om kommunikationen fra skattevæsenet, eller fordi den har været uklar. Det ville jo ikke være første gang i verdenshistorien, eller danmarkshistorien i hvert fald, at nogle kom i klemme hos skattevæsenet på grund af misforståelser eller manglende vejledninger.

Så butikkerne, frisørerne og mange andre SMV'ere er sikkert lettede i dag over, at de nu får en håndsrækning. Jeg er dog overbevist om, at de virksomheder, som kan gøre det sundhedsmæssigt forsvarligt og efter alle kunstens regler, meget hellere ville ud af dvalen og i gang med at tjene deres egne penge i stedet for at skulle låne af staten og udsætte betalinger. For der er jo tale om lån, og et lån skal naturligvis betales tilbage, og med ingen udsigt til, hvornår man igen kan få lov til at tjene sine egne penge, vil der jo naturligvis være mange ejere af små og mellemstore virksomheder og ikke mindst deres ansatte, som fortsat vil gå rundt med ondt i maven over usikkerheden. Der er f.eks. endnu ikke nogen, der har kunnet forklare mig logikken i, at det skal være forbudt at have en til to til tre kunder inde i sin lille lokale butik, samtidig med at det er helt o.k., at folk står på nakken af hinanden i de store supermarkeder for at købe alt mellem himmel og jord.

Men uanset at vi gerne ser, at vi rykker på genåbningen af dansk erhvervsliv, kan Det Konservative Folkeparti godt støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører står klar. Det er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Til at starte med kan jeg sige, at vi kan støtte forslaget, for dem, som ikke kan udlede det af min ordførertale.

Derudover står vi i en situation, hvor vi hjælper med nogle forskydninger og rykninger, og det er selvfølgelig positivt, men jeg deler de andre ordføreres holdning: Lad os nu kigge på at få genåbnet nogle af de her erhverv, så de kan tjene deres egne penge. Nu står vi her på talerstolen; vi skiftes til at gå herop. Der kommer mange herop, og så spritter vi af og går ned. Altså, forestil jer, at det samme kan foregå i en frisørsalon eller andre ting, hvor man skiftes til at gå op. Efter man har siddet og er blevet klippet, bliver der sprittet af, og så kommer den næste. Når vi kan gøre det her, kan de nok også gøre det i en frisørsalon.

Altså, hav nu lidt tillid til de selvstændigt erhvervsdrivende derude. De har faktisk levet med de her restriktioner i lang tid. Man havde faktisk åbnet op, hvor der samtidig var restriktioner. Man skulle huske at spritte af, der var afstandskrav, og der var betingelser for, hvor mange kunder man måtte have i butikken osv. De kan finde ud af det, når man går ned til bageren; de kan finde ud af det, når man går ned i en fødevarebutik. Måske kan de også godt finde ud af det i en skobutik eller en tøjbutik.

Når det her så er sagt, synes vi også, at selve den her aftale har nogle mangler, og at den faktisk mangler noget. Og derfor kommer vi i Nye Borgerlige til at fremsætte et beslutningsforslag, som også kommer til at hjælpe virksomhedens likviditet. Det er et såkaldt carrybacksystem. Vi vil fremsætte et beslutningsforslag, hvor vi vil give virksomhederne mulighed for at fratrække deres underskud, f.eks. i 2020 og måske i 2021, fra det overskud, som de havde i 2018 og 2019. Vi har i dag et system, hvor du i begrænset omfang kan fremrykke dit underskud. Problemet er lige nu og her, at der er likviditetsproblemer ude i virksomhederne, og derfor kunne vi godt tænke os at foreslå, at man laver et carrybacksystem, således at man kan fratrække sit underskud i 2020 og måske 2021 i den selskabsskat, som man betalte i 2019 og måske 2018 – selvfølgelig under den forudsætning at man frasiger sig, at man så fremadrettet også kan fremføre det derfra.

Det vil faktisk være noget, som vi vil vurdere vil være næsten provenuneutralt for statskassen – det skal vi selvfølgelig have regeringens regnefolk til at regne på. Det vil ikke koste noget, fordi man frasiger sig det fradrag, man ellers ville have haft. Men det vil gøre, at der vil blive skabt likviditet ude i virksomhederne med det samme. En ret, som de ellers ville have i 2021, vil de faktisk få nu, og det vil skabe likviditet ude i virksomhederne. Så det er et beslutningsforslag, som vi kommer til at fremsætte i Folketingssalen, og som vi håber på partiernes opbakning til.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg var rigtig glad for, at hr. Lars Boje Mathiesen startede med at gøre det klart, hvad man vil stemme. Sådan nogle som undertegnede, der jo er lidt kognitivt udfordrede, har brug for at vide fuldstændig klart, hvor Nye Borgerlige står, især fordi det jo er meget sjældent, at den tale, hr. Lars Boje Mathiesen holder, på en eller anden måde hænger sammen med den måde, hr. Lars Boje Mathiesen så stemmer. Det er jo derfor, der er så interessant, og det er derfor, at vi, når det er Nye Borgerlige, der er på talerstolen, har brug for at få det skåret fuldstændig ud i pap.

Vi har jo i mange andre sammenhænge hørt, at Nye Borgerlige er meget optaget af, at man ikke bare laver lappeløsninger, og at tingene skal løses fra bunden, og derfor er det der med de små skridts politik, som mit parti, Dansk Folkeparti, har været meget optaget af i 25 år, ikke noget, Nye Borgerlige abonnerer på. Derfor vil jeg bare takke for, at folk, der har det her kognitive handicap, som hr. Lars Boje Mathiesen har diagnosticeret – og jeg tror, han har ret – så måske fremadrettet kan få det forklaret så klart, som hr. Lars Boje Mathiesen gjorde i dag. Det er vi mange der vil være glade for.

Ordføreren.

Jamen jeg er altid glad, når jeg kan yde en hjælpende hånd til hr. Morten Messerschmidt, så han kan følge med i det parlamentariske arbejde. Heldigvis er der jo, hvis man kigger ud i befolkningen, noget, der tyder på, at danskerne godt kan følge Nye Borgerliges måde at drive politik på og vores måde at kommunikere på, og at problemet måske bliver større for Dansk Folkeparti – men lad det nu ligge.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen det føler jeg mig fuldstændig overbevist om, og jeg vil bestemt anbefale, at hr. Lars Boje Mathiesen nyder det, når det går rigtig, rigtig godt. Det skal man huske, og man skal også have det i erindring, når det så går rigtig, rigtig skidt – jeg har haft det privilegium igennem en del år at opleve begge dele. Så husk at nyde det, mens det går rigtig godt.

Og så tror jeg, at jeg vil tilbyde at lade servicen gå den anden vej, for hvis hr. Lars Boje Mathiesen fremadrettet vil gøre det fuldstændig klart, hvordan Nye Borgerlige stemmer, både når man stemmer rødt, gult og grønt, så skal vi også nok hjælpe med, at folk uden for huset her hører, når det, der bliver sagt i talen, ikke hænger sammen med det, der sker ved afstemningen.

Ordføreren.

Nye Borgerlige er heldigvis et parti, som er konsistent i den politik, vi fører, og det er vi også i skattepolitikken. Andre partier ændrer sig fra at være et klassisk borgerligt parti, hvor man vil have en flad skat, fjernelse af selskabsskatten og fjernelse af registreringsafgiften, til at blive et fuldstændig gennemsyret socialistisk parti med hensyn til den økonomiske politik. Det står selvfølgelig partier frit for, men jeg synes også, at danskerne har ret til at vide, når partier så vender 180 grader, i forhold til hvad de oprindelig mente. Og der kan man så sige, at et parti som Dansk Folkeparti i dag ikke er enig med Dansk Folkeparti anno 1997, og det synes jeg også at borgerne har ret til at vide.

Der er endnu en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for at foreslå yderligere hjælp til virksomhederne. Jeg kan forstå, at der kommer et beslutningsforslag snarest. Kunne ordføreren forklare, hvordan de her penge fra 2019 kommer ind i virksomhedernes regnskab for 2021? Er det et lån, eller hvad er det, og gælder det for alle? Hvad er det, vi skal ud at finansiere – er det 1 mia. kr., er det 100 mia. kr., hvor meget er det? Kunne man få en lille forklaring på det?

Ordføreren.

Vi har jo ikke de grundlæggende tal for det, men det er det, vi skal bede regeringen om, og det er ganske normalt, når man fremsætter beslutningsforslag, som jeg også sagde i min tale. Men det, vi foreslår, er det samme princip eller system, som man har i Tyskland eller Frankrig, nemlig et såkaldt carry back-system, hvor man kan fratrække det underskud, man har i f.eks. 2020. De mange sunde virksomheder, f.eks. inden for hotelbranchen, der har haft et kæmpe underskud i 2020, mener vi skal kunne fratrække den selskabsskat, som man har betalt i 2018 og 2019, så de derved kan få den likviditet udbetalt med det samme nu og her, som vil hjælpe dem til at klare sig igennem – selvfølgelig under den forudsætning, at de så ikke samtidig får lov til at fremrykke deres underskud i 2020 til 2021 til et fradrag.

Hr. Kim Valentin.

Jeg kom lige til at trykke på noget. Men er ideen i det her, at det skal gælde alle, også virksomheder, som f.eks. ikke er ramt af corona? Er det en ret, eller hvordan vælger man det ud? Er I kommet så langt?

Ordføreren.

Hvis ikke du er ramt af corona, er det jo ikke sikkert, at du har underskud. Det er jo virksomheder, som har underskud i 2020, som kan rykke det. Jeg synes, det generelt skulle være et princip, som ikke kun skulle indføres under corona, for jeg mener faktisk, det er et sundt princip. Man kan sige, at Tyskland og Frankrig har det som et generelt princip i deres erhvervspolitik og deres skattepolitik for virksomheder, at de både kan carry back og carry forward, og det synes jeg er et sundt princip. Men det er klart, at hvis du har en virksomhed, som har haft overskud i 2020, har du ikke noget underskud, du kan trække fra i 2018 og 2019.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og ordføreren er venlig netop at gøre klar til, at skatteministeren kan komme på talerstolen. Tak.

Velkommen til skatteministeren.

Tak for det, formand. Tusind tak for debatten, og tak for den enstemmige opbakning til det her meget vigtige forslag. Der er et par stykker, som heroppefra har nævnt vigtigheden af, at kommunikationen til virksomhederne og med virksomhederne er klar, og det lægger vi os selvfølgelig i selen for. Det synes jeg også man kan sige rent faktisk allerede sker.

Det er jo ikke første gang, vi står her med likviditetsordninger; vi stod her også i foråret. Måske var der nogle af ordførerne, der i går så, at der var offentliggjort, hvor mange virksomheder der havde trukket på, om man vil, de ordninger, vi vedtog i foråret, som så åbnede efterfølgende. Og så vidt jeg lige husker det, var det for små og mellemstore virksomheders vedkommende 27.000 virksomheder, som havde fået adgang til rentefrie lån i størrelsesordenen 7,4 mia. kr., tror jeg det var. Og det er mange virksomheder, der skal håndteres inden for en relativt kort periode, og jeg tror, at man må sige, at Skattestyrelsen, som den hedder, og dens evne til at håndtere det her jo viser, at den evne har de. Min generelle opfattelse er også, at der bliver kommunikeret ret godt til virksomhederne om det, og det er også nødvendigt, at de hele tiden er opmærksomme på det. Men det er bare sagt for at sige, at vi selvfølgelig også er opmærksomme på det.

Tusind tak igen, selvfølgelig, for opbakningen. Må jeg ikke starte med at kvittere for, at vi her i Folketinget endnu en gang – på trods af noget af det, man lige har hørt her til sidst – trods alt er i stand til, når der er store kriser i samfundet som den, vi befinder os i lige i øjeblikket, hvad enten det er en stor sundhedskrise eller en stor økonomisk krise med meget store og alvorlige konsekvenser, at finde sammen om at lave brede aftaler? Og det er det her jo et rigtig godt eksempel på.

Vi står i en meget ekstraordinær situation, og derfor er vi også nødsaget til at tage ekstraordinære initiativer – lovgive i hasteprocesser, håndtere beløb på det her niveau. Godt nok var jeg i den her sal også med til at håndtere tilsvarende beløb under finanskrisen, men det er dog alligevel sjældent, at man er oppe i det niveau, som vi er oppe i nu. Det understreger jo selvfølgelig alvoren i den situation, vi er i.

Vi har haft et rigtig godt samarbejde omkring de meget omfattende hjælpepakker, som vi har iværksat. Det vil jeg gerne takke for. Det har været med til at holde hånden under ikke bare rigtig mange danske virksomheder, men jo også tusindvis af danske arbejdspladser i en utrolig svær tid for rigtig mange familier. På skatteområdet har vi truffet en hel række beslutninger, hvor vi har hjulpet danske virksomheder og dermed også været med til at sikre danske arbejdspladser.

Vi har udskudt virksomhedernes betaling af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, B-skat, moms og lønsumsafgift. Derudover har vi indført låneordninger, hvor små og mellemstore virksomheder har kunnet få deres indbetalte A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift tilbagebetalt som et lån. Samlet set har de initiativer, vi har stået sammen om, styrket likviditeten i dansk erhvervsliv med godt 300 mia. kr. Derudover er der udbetalt hjælpepakker for 28 mia. kr.

Så er det rigtigt, som hr. Dennis Flydtkjær sagde, nemlig at det store tal så ikke er det, der bliver trukket på, men det er dog en mulighed. Og det er jo rigtigt, at når man ser på erfaringerne fra de hjælpepakker, som jeg omtalte før, så er det 20-25 pct., der bliver trukket på i forhold til låneordningerne. Men det gør så også, at det værktøj, vi så her sætter i værk, når det er låneordninger, jo bliver brugt, om man vil, af dem, som så har brug for det, og det er noget, som jeg synes er rigtig godt.

Det er også klart, at de fortsatte restriktioner jo stadig væk betyder, at en række virksomheder er udfordret på deres likviditet. Der er ingen tvivl om, at det særligt gælder i den såkaldte oplevelsesøkonomi, altså inden for restaurationsbranchen, rejsebranchen, hotelbranchen og jo altså også detailhandelen, at der forventes man at være ramt stadig væk af den nedlukning, som præger det danske samfund lige i øjeblikket.

Derudover står en række virksomheder også over for at skulle betale såkaldte dobbeltrater af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms som følge af de aftaler, vi allerede har lavet, hvor vi altså har udskudt betalingsfrister. Mange virksomheder risikerer jo så dermed at komme i en likviditetsklemme.

Vi ønsker fra regeringens side, og det er også det, et bredt flertal i Folketinget gentagne gange har understreget, at virksomhederne kommer så godt som overhovedet muligt igennem den krise, vi står i, og derfor foreslår vi så med det her lovforslag som sagt at iværksætte en række yderligere likviditetstiltag.

Med forslaget, som vi behandler i dag, vil der som sagt blive stillet godt 170 mia. kr. ekstra, altså ud over de 300 mia. kr., til rådighed i likviditet for virksomhederne. Det sker ved at udvide låneordningerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og momslåneordningen. Herudover foreslår vi så også en udskydelse af virksomhedernes ordinære betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, altså den, som finder sted her i maj måned 2021. Og sammen med de allerede iværksatte tiltag – de 300 mia. kr. plus de her 170 mia. kr. – så runder vi jo altså på under et år at have stillet likviditetsmuligheder til rådighed for dansk erhvervsliv i størrelsesorden ca. 470 mia. kr. Det er ikke bare betydeligt, det er også markant, og det er flot, at vi er i stand til her på Christiansborg at finde sammen om så store beslutninger, som vi gør her.

Hvis man ser på det konkrete lovforslag, foreslår vi jo så at udskyde den ordinære betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i maj 2021 med 4½ måned for alle virksomheder. Det vil i alt hjælpe virksomhederne med ca. 28 mia. kr. i likviditet. Hvad betyder det så? Ja, det betyder meget, også for den enkelte virksomhed. Hvis man f.eks. har en butik med 15 ansatte, afregner man typisk A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ca. 120.000 kr. pr. måned, og dermed vil man så få længere betalingsfrist for de ca. 120.000 kr.

Derudover foreslår vi også at udvide af A-skattelåneordningen, så den også kommer til at omfatte betalingerne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som finder sted her i februar/marts måned 2021. Samtidig hermed giver vi mulighed for, at også store virksomheder kan anmode om A-skattelån for betalingerne for februar og marts måned her i 2021. Det vil stille ekstra ca. 78 mia. kr. til rådighed for virksomhederne. Også det har selvfølgelig stor betydning.

Hvis man eksempelvis har en stor virksomhed med 50 ansatte, der hver har en gennemsnitlig månedsløn på ca. 25.000 kr., så vil man typisk afregne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ca. 400.000 kr. pr. måned. Da der er én betalingsfrist i februar og to betalingsfrister i marts, vil virksomheden dermed kunne låne ca. 1,2 mio. kr. – vel at mærke rentefrit – til den 1. februar 2022. Det er mange penge, og det, der er det gode ved den ordning, vi har lavet her, er, at det er rentefrie lån, som så først skal betales tilbage i februar 2022.

Ansøgningsvinduet til den her ordning står åbent i 4 uger. Primo marts åbnes der op for lån for februarbetalingerne, og primo april åbner vi så for lån for martsbetalingerne. Og lånet skal som sagt senest tilbagebetales den 1. februar 2022. Desuden foreslår vi jo så også at udvide momslåneordningen, således at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at låne et beløb rentefrit svarende til den moms, der skal afregnes her den 1. marts 2021. Det vil stille ekstra ca. 64 mia. kr. rådighed for små og mellemstore virksomheder. Også det har selvfølgelig betydning for virksomhederne.

Et eksempel kan være en mellemstor virksomhed med en omsætning på f.eks. 30 mio. kr. Den vil skulle indbetale i alt 2 mio. kr. i moms vedrørende fjerde kvartal samt udskudt moms for tredje kvartal her i 2021. Med låneordningen, som vi nu indfører, kan virksomheden låne 2 mio. kr. rentefrit frem til den 1. februar 2022. Ansøgningsvinduet, om man vil, står også her åbent i 4 uger, og det gør det fra den 17. marts til den 14. april 2021. Lånet skal så også her senest tilbagebetales den 1. februar 2022.

Derudover – og nok så vigtigt – foreslår vi også, at perioden, hvor loftet på skattekontoen er ophævet, forlænges fra den 1. november 2021, til lånet skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022. Den her ophævelse giver mulighed for en mere fleksibel tilbagebetaling af lånene, så virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lånene tidligere, også får mulighed for det.

Det er jo en lang række af initiativer med svimlende milliardbeløb i halen, men det er jo et udtryk for, hvor stor krisen er i det danske samfund, og hvor vigtigt det er, at vi står sammen om at tage den her type af initiativer. Vi vurderer jo selvfølgelig løbende fra regeringens side, og det gør vi i dialog med ordførere, hvad det er, der er behov for, og det behov, der måtte være som følge af de restriktioner, der nu præger det danske samfund.

Men jeg er glad for, at initiativet her er blevet godt modtaget i Folketinget og også af dansk erhvervsliv. Der er ingen tvivl om, at det er noget, som vil komme rigtig mange virksomheder til gavn i en svær tid. Der har vi et ansvar for at stå sammen, således at flest mulige kommer bedst muligt igennem den alvorlige krise, vi står i.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Kim Valentin, Venstre.

I Venstre er vi hundrede procent enige i, at det, der lægges an til at vi vedtager i L 166, er det rigtige. Det er bare ikke det eneste rigtige. Derfor kunne jeg godt tænke mig lige at stille et par spørgsmål til ministeren. Der er en risiko for, at de her penge, som nu gives i yderligere kreditter, ryger ind et sted i virksomheden, hvor der i forvejen er forholdsvis meget fremmedfinansiering, f.eks. lån i banken. Vi har også nogle regler, der gør, at man som bank, hvis en virksomhed får en underbalance, skal agere på en bestemt måde, dvs. at man skal lukke for kreditter. Det skal man gøre, sådan er reglerne. Anerkender ministeren, at der er en risiko for, at de penge, der ryger ind her, bare ryger ind på en bankkredit, og så lukker banken for kreditterne?

Værsgo, ministeren.

Det har jeg ikke nogen forudsætninger for at udtale mig om. Jeg kan sige så meget, at dengang vi præsenterede det, blev der spurgt til kreditinstitutternes og bankernes adfærd i de her situationer, og der var der en klar opfordring. Og det er der sådan set også her i dag, og det håber jeg et flertal i Folketinget er enig i. For det er klart, at vi er i en alvorlig situation nu. Når vi med en historisk aktiv finanspolitik bare i 2020 har holdt hånden under ca. 80.000 danske arbejdspladser og her kommer med 170 mia. kr. ekstra og altså nu samlet set har stillet ca. 470 mia. kr. til rådighed i ekstra likviditet, er det, fordi det er alvor. Derfor forventer vi selvfølgelig også, at bankerne og finansieringsinstitutterne i øvrigt deler den alvor og tænker sig alvorligt om, hvis man står i sådan en situation, som man gør dér. De har selvfølgelig også et samfundsansvar, og derfor forventer vi af bankerne, at man indstiller sig på, at her kommer der virksomheder, der har fået et rentefrit lån i op til 10½ måned, og at det tager man med ind – om man vil – på bogen, når det skal vurderes, hvordan virksomheder skal komme igennem den her krise.

Hr. Kim Valentin.

Tak. Det er også udelukkende til hjælp for ministeren, så ministeren kan tage det med hjem. Jeg tror, det er et væsentligt problem, som det er nødvendigt at tage højde for. Det er jo regler, som bankerne skal efterleve. Det har ikke noget med samfundssind eller noget som helst andet at gøre. Det er simpelt hen regler, som Finanstilsynet udstikker. Det er bare for at sige, at det er et problem.

Det andet spørgsmål, jeg har, er om B-skatteyderne, som jo ikke er hjulpet med det her forslag. Kommer der et forslag fra ministeren til at hjælpe B-skatteyderne?

Ministeren.

Det er jo sådan, at man allerede i dag har mulighed for at gå ind på sin forskudsopgørelse for 2021 og justere sin B-skat. Hvis man ikke skal betale noget, kan man nulstille den. Så de muligheder er der allerede i dag, og det burde jo betyde, at der så ikke skulle være nogen problemer.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Det her er jo en vigtig lov, for det er vigtigt at hjælpe med at redde de her virksomheder osv., så det er selvfølgelig noget, vi ser positivt på og støtter. Noget, der kan bekymre os, er måske tilbagebetalingen i februar 2022. Der er jo mange virksomheder, som gisper efter vejret nu, og som overlever, og hvor det også for nogles vedkommende har en længere konsekvens. De vil have en dårlig ordrebog i lang tid, og de vil køre på pumperne i lang tid. Risikerer vi, at der er mange, der ikke kan betale det tilbage i februar 2022? Og i så fald, hvad gør vi så?

Ministeren.

Det er jo virkelig et stort og vigtigt spørgsmål. Det, vi har gjort her de sidste mange måneder efterhånden, er jo, at vi har taget enorme beslutninger, og vi har taget dem – godt for det – sammen. Men vi har jo også taget dem, om spørgeren vil, med sådan et tidsperspektiv, vi kunne se frem til. Og det kommer vi også til med det her. Dermed er jo sagt, at vi løbende kommer til at følge, hvordan det går med dansk erhvervsliv. Er der behov for flere initiativer? Regeringen har jo sagt det meget, meget klart: Vi er parat til at gøre, hvad der skal til, for at flest mulige virksomheder kommer sikrest muligt igennem den her krise. Det gør vi af hensyn til lønmodtagerne, til danske arbejdspladser, men det gør vi også af hensyn til, at der, når vi kommer på den anden side af krisen, også skal være et vækstgrundlag for dansk erhvervsliv. Så derfor er det korte svar på spørgsmålet, at ja, vi holder øje, og ja, vi følger udviklingen og håber selvfølgelig, at vi kan få gang i dansk erhvervsliv. Jeg er helt enig i det, som jeg tror hr. Dennis Flydtkjær også sagde, nemlig at det vigtigste er, at virksomhederne kommer til at tjene penge igen. Og det håber vi jo de gør snart.

Tak. Hr. Torsten Gejl.

Det synes jeg faktisk er et utrolig godt og vigtigt signal, for jeg tror, at der er mange virksomheder – jeg har selv snakket med nogle – der spørger sig selv: Tør vi låne de her penge? Tør vi tage et rentefrit lån? Og vi ved det jo ikke endnu. Nu er det anden gang, virksomhederne er i knæ, og vi ved jo ikke, hvor hurtigt de kommer på benene igen. Vi kan jo ikke stå her og love noget, men vi kan sige, at vi i hvert fald prøver at tage vare på dem, også selv om de kommer i en vanskelig situation i et meget højt antal i februar 2022. Det tror jeg i hvert fald er rigtig klogt.

Tak for det. Værsgo.

Tak for det. Ja, det er jeg helt enig i. Man kan jo sige, at det er markant bedre at få et rentefrit lån end at gå ned til banken, som man plejer at sige, og bede om det samme lån til en højere rente, fordi risikoen jo selvfølgelig er der, i den økonomiske situation, det danske samfund står i, og som den pågældende virksomhed teoretisk set måtte stå i. Så min opfordring er da bestemt, at man benytter sig af de her ordninger, og jeg synes som sagt, som jeg også tror jeg sagde før, at det gode ved de her låneordninger, vi laver nu, jo er, at de på sin vis er målrettet de virksomheder, som potentielt har de største behov. Der er mange, der benytter sig af dem. I den sidste ordning var der altså op imod 27.000 virksomheder, som benyttede sig af en låneordning på momsområdet.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.