Ja, der er en årsag til, at Socialdemokraterne sidder på bageste række.
Det her forslag skulle have været enkelt, og det var det også, dengang beskæftigelsesministeren fremsatte det, for det var en forlængelse af hjælpepakker med dagpenge og sygedagpenge for dem, der på grund af corona ikke lige kunne komme i beskæftigelse, men var sendt hjem og altså ikke kunne starte på et job. På grund af at restriktionerne varer ved, fordi regeringen ikke lige har været klar til at åbne op, forlænger man de regler. Det syntes Dansk Folkeparti sådan set var o.k. ved førstebehandlingen, for vi har tidligere stemt for at forlænge de regler. Men, men, men: Så sker der det, en dag før vi skal afgive betænkning – eller sådan cirka – at der kommer nogle ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren. Det er ikke ændringsforslag til det, vi har debatteret ved førstebehandlingen. Havde ændringsforslagene være det, havde det været o.k., men nej, det er nye paragraffer, der bliver lagt ind i lovforslaget – nye paragraffer, som vi ikke har haft mulighed for at diskutere ved førstebehandlingen, som vi ellers ville gøre, hvis de var med der. For det er ikke ændringsforslag til lovgivning i et eksisterende lovforslag; det er simpelt hen nye paragraffer, som beskæftigelsesministeren putter ind i lovforslag nr. L 165.
Hvor står vi så? Jamen kan vi så få lov til at få det delt, så det særbehandles i to forslag? Nej, det kan man ikke, fordi det er ændringsforslag. Så kan man ikke dele lovforslaget. Det har vi jo tidligere gjort, hvis der var noget, man ikke ville støtte – f.eks. her 225-timersreglen. Så kunne man have skilt det ud i et A- og B-forslag. Men da det er ændringsforslag, er svaret: Nej, det kan man ikke, for det har ikke været særskilt debatteret ved førstebehandlingen, og så kan man ikke kan dele lovforslaget, når det ikke har været med fra starten af. Så resultatet er jo, at vi så skal tage beslutning om, hvad vi så gør i den her sag ...
Det er da simpelt hen utroligt med den snak, der er nede på ministerrækkerne nu her, når man egentlig taler til en minister, der også gerne skulle kunne høre det.
Det, der ligger i det, er, at ministeren så kommer med en ny paragraf:
»En sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.«
Det kan jeg godt acceptere, fordi det er nogle, der er kommet i klemme på grund af sygdom. Det kunne jeg sådan set godt acceptere, og det ville jeg nok også have sagt ja til, hvis det havde været med ved førstebehandlingen. Det ændringsforslag her, ændringsforslag nr. 5, vedrørende en ny § 26 h kan vi godt stemme for.
Så kommer der en ny paragraf, vi heller ikke har haft mulighed for at diskutere ved førstebehandlingen, og det er så om en forlængelse af 225-timersreglen. Det var det, som vi i Dansk Folkeparti gerne ville have haft delt, så vi kunne have stemt nej til den del, som vi gjorde sidste gang, men svaret er: Nej, vi kan ikke dele lovforslaget, fordi det ikke har været en del af førstebehandlingen. Det er et ændringsforslag til det lovforslag, vi har debatteret ved førstebehandlingen. Men hvordan kan en ny paragraf, der slet ikke har noget med det andet, vi har debatteret ved førstebehandlingen, at gøre, være et ændringsforslag til et lovforslag? Man putter to nye paragraffer ind, og om den ene siger man: Okay, det havde vi såmænd nok glemt. Så putter man den ind her som en ny paragraf. Men man kan kun lave ændringsforslag til et lovforslag, som vi har haft mulighed for at debattere ved førstebehandlingen – i hvert fald efter min overbevisning. Det kan godt være, at juristerne siger noget andet, og at man godt kan putte det ind. Men det er simpelt hen så dårligt et makværk, det arbejde fra ministeriets side, som det kan blive, når man gør det på den her måde.
Og det er ikke i orden at gøre det på den måde. Når man laver sådan noget, må man sørge for, at det er i et lovforslag, så vi kan debattere det ved førstebehandlingen og tage stilling til det der. Det har vi ikke haft mulighed for. Vi har kunnet se det i forbindelse med udvalgsarbejdet og fået en forklaring der om, at det var noget, der skulle igennem. Og jeg kan også godt se, at flertallet siger ja til det, men det er simpelt hen noget af det værste makværk. Jeg tror faktisk, det er første gang i de snart 20 år, jeg har været herinde, jeg har været udsat for, at man gør det på den her måde. Selvfølgelig er det en hastelovgivning, det er jeg helt med på, men alligevel skal lovarbejdet være i orden, og det er det bare ikke her.
Men de ændringsforslag, der vedrører den nye paragraf om 225-timersreglen, stemmer Dansk Folkeparti nej til, når de kommer til afstemning her lige bagefter.
Jeg synes bare, at ministeren burde gå hjem til sine embedsmand og sit embedsværk, eller hvem der nu har arbejdet med det eller fået den idé, at man bare kan putte det ind sådan lige umiddelbart i et lovforslag, som sådan set ikke har noget med det at gøre fra starten af, og hvor man afskærer Folketinget muligheden for at debattere det ved førstebehandlingen, og sige: Det her går simpelt hen ikke. Og jeg synes egentlig, at ministeren burde trække det tilbage og så fremsætte to separate lovforslag med de nye paragraffer, som er puttet herind. Men det ved jeg godt at ministeren ikke gør, for der er et flertal, der siger ja til det.
Men det er noget af det dårligste arbejde, der er lavet, og det havde jeg egentlig ikke troet, for jeg har rimelig stor respekt for beskæftigelsesministeren og for, at det, der kommer derovrefra, er i orden. Men det her er bare ikke. Og man skal lige huske på, at man fratager os muligheden for den debat, som Folketinget har ret til at få i salen om et lovforslag. Det har man frataget os med de her to emner, for det er ikke ændringsforslag til det, vi debatterede ved førstebehandlingen. Og det er beklageligt. Men det ender med, at Dansk Folkeparti så stemmer gult til hele lovforslaget i stedet for, som vi havde tænkt os, at sige ja til lovforslaget, netop på grund af at de her paragraffer kommer ind, og netop på grund af at man så ikke kan dele det, fordi det ikke har noget med det lovforslag at gøre. Man kan kun dele det, hvis de er i lovforslaget fra starten af. Det er simpelt hen noget makværk af regeringen. Tak.