L 164 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 164 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler og forskellige andre love

11. februar 2021

J.nr. 2021 - 1351

CAL

Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring den 3. februar 2021 med frist den 10. februar

2021.

Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: Arbejdsmarke-

dets Tillægspension (ATP), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH), LD Fonde, Ledernes Hovedorganisation (Lederne), Ud-

betaling Danmark (UDK) og Ældre Sagen.

Ankenævnet for ATP, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsretten, BUPL, Central-

organisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske Regioner, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet, Krifa og Skatterevisorforenin-

gen har afgivet svar uden at have bemærkninger til lovudkastet.

Følgende organisationer har haft lovudkastet i høring uden at afgive høringssvar:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Danske A-Kasser, ASE, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark,

CEPOS, Cevea, Danske Advokater, Danske A-kasser, Dansk Erhverv, Danske Re-

derier, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk

Industri (DI), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FerieKonto, Fi-

nansforbundet, Finans Danmark, Frie, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske

revisorer, FTF-a, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeni-

ørforeningen (IDA), Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen,

Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),

Landsskatteretten, Lønmodtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencesty-

relsen, Parasollen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Sundheds-

kartellet.

Generelle bemærkninger

DA, FH

Lederne

støtter generelt, at lønmodtagere får mulighed for at søge om

udbetaling af resterende feriemidler.

bemærker, at virksomheden fortsat kan vælge mellem at indbetale feriepenge-

forpligtelsen, eller at beholde midlerne som likviditet i virksomheden, indtil løn-

L 164 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

modtageren når folkepensionsalderen, eller af andre årsager varigt forlader arbejds-

markedet. DA bemærker videre, at lovforslaget afspejler den model for udbetaling,

som DA og FH i foråret 2020 foreslog for at stimulere samfundsøkonomien.

LD Fonde

finder de beskrevne rammer for statens mellemfinansiering betryg-

gende, og lægger i den forbindelse vægt på, at hovedstolen på statens lån til fonden

justeres ift. tab, som opstår som følge af den førtidige udbetaling, således at de til-

bageværende i fonden ikke skal bære tab som følge af den førtidige udbetaling.

Bemærkninger til lovforslaget

Fradrag i ydelser

bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ”... om retten

til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn hedder, at dette bl.a. beror på opfyldelse af

et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvori udbetaling af feriemidler vil indgå”.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tidligere udtalt, at hvor feriemid-

ler udbetales uden ferieafholdelse, kan de ikke medregnes til beskæftigelseskravet.

UDK

skriver, at de forstår lovforslaget således, at lovforslaget ikke ændrer på rets-

stillingen for de lønmodtagere, der blev beskattet ved indbetaling af feriemidlerne.

UDK bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at udbetalende myndigheder skal se

bort fra de førtidigt udbetalte feriemidler frem til udgangen af 2023, og at dette i

visse tilfælde vil ske automatisk, og at borgeren i visse tilfælde selv vil skulle rette

henvendelse til den udbetalende myndighed.

UDK gør opmærksom på, at borgeren selv vil skulle rette henvendelse vedrørende

ydelser, der beregnes foreløbigt på baggrund af forskudsopgørelsen, medmindre

der oprettes et særskilt felt på forskudsopgørelsen. Hvis der ikke oprettes særskilt

felt på forskudsopgørelsen, vil der i nogle tilfælde først kunne ses bort fra feriemid-

lerne, når ydelsen efterreguleres i det følgende kalenderår, og i nogle tilfælde, vil

UDK træffe afgørelse om eksempelvis den personlige tillægsprocent, uden at se

bort fra feriemidlerne, fordi borgeren ikke selv retter henvendelse, hvilket kan have

betydning for kommunale ydelser som helbredstillæg, som ikke efterreguleres.

Ældre Sagen

angiver, at den førtidige udbetaling af feriemidler ikke skal medføre

fradrag i ydelser, fx ældrechecken. Efter Ældre Sagens opfattelse er det uklart,

hvordan feriemidlerne skal holdes uden for formuen. Ældre Sagen bemærker, at det

er problematisk for både borgerne og UDK, da det ikke er muligt at sikre, at udbe-

talte feriemidler automatisk holdes uden for formuen, da borgerne selv skal oplyse,

hvis de har penge tilbage af de førtidigt udbetalte feriemidler, og da det er uklart,

hvad det vil sige, at

man har penge tilbage

og at

feriemidlerne er brugt,

bl.a. da der

ikke stilles krav om at adskille midlerne fra andre midler. I den forbindelse bemær-

ker Ældre Sagen, at problemet bliver lidt større, da perioden, hvor feriemidlerne

ikke må medføre fradrag i ydelser, forlænges til udgangen af 2023. Ældre Sagen

foreslår på den baggrund, at formuen, der anvendes til beregning af ydelser, ned-

sættes med dét beløb, der er blevet udbetalt i efteråret 2020 og foråret 2021.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er rigtigt, at udbetaling af feriemid-

ler uden ferieafholdelse ikke kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet

L 164 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

på 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år. Derimod indgår udbetalte feriemidler -

uanset ferieafholdelse eller ej - i pågældendes A-indkomst, hvoraf der betales ar-

bejdsmarkedsbidrag, og kan dermed medregnes til opfyldelsen af indkomstkravet

på 243.996 kr. inden for de sidste 3 år.

Beskæftigelsesministeriet har undersøgt mulighederne for at få oprettet et særskilt

felt på forskudsopgørelsen, og er blevet oplyst, at et nyt felt vil kunne være klar i

sommeren 2021. Da størstedelen af udbetalingerne forventes at finde sted fra ul-

timo marts til og med maj 2021, vil et sådan felt kun have en begrænset effekt. Be-

skæftigelsesministeriet vil gå i dialog med relevante myndigheder om vejledning til

borgerne herom.

Fritagelsen for fradrag følger alene de førtidigt udbetalte feriemidler – både dem

udbetalt i efteråret 2020, og dem der udbetales i foråret 2021. Hvis feriemidlerne

bliver brugt, vil det være uhensigtsmæssigt, at et beløb svarende til udbetalingen,

men som ikke skyldes udbetalingen, vil være beskyttet fra fradrag indtil 2023. Det

bemærkes, at det er op til den pågældende myndighed at sikre, at borgerne er op-

mærksomme på, at det kan være relevant, at oplyse om, at borgeren har fået udbe-

talt feriemidler – og er borgeren i tvivl, kan de henvende sig til den udbetalende

myndighed, som kan vejlede dem ud fra deres konkrete situation.

Modtageren af en ydelse skal ikke dokumentere, at feriemidlerne endnu ikke er

blevet brugt, men blot at feriemidlerne er modtaget. Efter den almindelige oplys-

ningspligt, har borgere, der modtager offentlige ydelser, dog pligt til at oplyse

myndigheder om omstændigheder, der kan have betydning for en ydelse. Borgeren

har derfor pligt til at oplyse, hvis feriemidlerne allerede er forbrugt. Det bemærkes,

at perioden, hvor feriemidlerne ikke må medføre fradrag i ydelser, er fastsat til

2023 uanset, om feriemidlerne er udbetalt i efteråret 2020 eller udbetales i foråret

2021, for at undgå, at borger og myndigheder skal sondre mellem de to udbetalin-

ger ved vurderingen af, om feriemidlerne er brugt.

Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.

Indeksering

bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til følgerne af, at den førtidige ud-

betaling af feriemidler i efteråret 2020 har medført en betydelig forsinkelse af virk-

somhedernes mulighed for frivilligt at indbetale, da det først var muligt fra 1. fe-

bruar 2021. DA foreslår på den baggrund, at indeksering skydes tilsvarende for at

undgå, at virksomhederne påføres en forrentning i form af indeksering, som det

ikke har været muligt at frigøre sig fra. DA bemærker videre, at dette ikke må få

betydning for indekseringen af den enkelte lønmodtagers feriemidler.

DA støtter den model for indekseringsfaktor, som ligger til grund for lovudkastet,

for beregning af størrelsen af den fremtidige indeksering af de skyldige feriepenge,

som virksomheder skal betale. DA bakker således op om, at den valgte model giver

en retvisende forrentningsmekanisme og svarer til de forudsætninger, som er fast-

lagt i Ferielovudvalgets betænkning og fondsloven fra 2018, og den indeksering

som Beskæftigelsesministeriet har skullet fastsætte.

L 164 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Arbejdsgiverne har lagt afgørende vægt

på muligheden for at beholde feriemidlerne som likviditet i virksomhederne, indtil

lønmodtageren opnår pensionsalderen eller permanent forlader arbejdsmarkedet,

mod at forrente feriemidlerne med lønudviklingen. Dette vil styrke virksomheder-

nes kortsigtede likviditet, hvilket mange har brug for pt. Arbejdsgiverne er desuden

blevet tilgodeset ved, at den første lovpligtige indbetaling til fonden først er den 1.

september 2021 for medarbejdere, der har forladt arbejdsmarkedet indtil da, lige-

som arbejdsgivere ikke vil skulle indbetale i forbindelse med at lønmodtager til-

kendes eksempelvis førtidspension, hvis lønmodtageren allerede har fået samtlige

feriemidler udbetalt, da lønmodtageren så ikke vil søge om feriemidlerne.

Beskæftigelsesministeriet tager DA’s bemærkninger til model for indekseringsfak-

tor til efterretning.

Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.

Frist for reduktion i arbejdsgivers indberetning

nævner, at virksomheder med lovforslaget ikke længere kan reducere i indbe-

retninger efter den 28. februar 2022, hvis lønmodtageren har fået udbetalt samtlige

feriemidler. DA bemærker, at dette kan medføre yderligere omkostninger for virk-

somhederne, at så længe der kan ske forhøjelser, bør der også kunne reduceres, og

at det under alle omstændigheder vil være mere passende at fastsætte fristen til 29.

februar 2024.

tilslutter sig, at arbejdsgiver afskæres fra adgang til at reducere i indberetnin-

gerne efter den 28. februar 2022, for at sikre, at lønmodtager ikke skal risikere til-

bagebetaling flere år efter modtagelse af feriemidlerne. FH foreslår dog, at fristen

ændres til maksimalt 6 måneder efter udbetaling til lønmodtageren.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Fristen for reduktion i indberetninger for

lønmodtagere, der har fået udbetalt samtlige feriemidler er fastsat til 28. februar

2022 ud fra et hensyn til, at arbejdsgiver skal have mulighed for at indrette sig på,

at de ikke kan reducere i indberetningen fra dette tidspunkt, og på den anden side

hensynet til, at lønmodtagere ikke skal mødes med et tilbagebetalingskrav flere år

efter udbetalingen af feriemidler. Det bemærkes, at fristen for indberetning var 31.

december 2020. Arbejdsgiverne har dermed mere end et år efter fristen for indbe-

retning til at reducere i indberetningerne, hvis betingelserne herfor i øvrigt er op-

fyldt. Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at det er mest hensigts-

mæssigt, at fastsætte fristen for reduktion i indberetninger til den 28. februar 2022.

Bemærkningerne har derfor ikke medført justeringer i lovforslaget.

Økonomiske konsekvenser

ATP

gør opmærksom på, at der blandt andet på grund af udestående lovmæssige

afklaringer er usikkerhed forbundet med de estimater, som er oplyst til Beskæfti-

gelsesministeriet.

UDK

bemærker, at det skal afklares, om der skal ske DUT-kom-

pensation som følge af de kommunale udgifter til implementering og drift.

L 164 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

ATP bemærker videre, at førtidig udbetaling af resterende feriemidler kan have

konsekvenser for andre myndigheder, og at udviklingen vil betyde, at nogle opga-

ver skydes, hvilket kan medføre økonomiske konsekvenser for Lønmodtagernes

Garantifond.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er opmærk-

som på usikkerhed forbundet med de afgivne estimater fra ATP. Ved relevante æn-

dringer i lovgrundlaget, vil Beskæftigelsesministeriet tage kontakt til ATP angå-

ende nye estimater.

Beskæftigelsesministeriet lægger ikke op til at kompensere kommunerne gennem

DUT, da opgaverne på de kommunale områder i UDK vurderes at være afledte,

som ikke kompenseres ifølge DUT-princippet. Dette skal dog forhandles med kom-

munerne.

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at udskydelsen af opgaver evt. kan

have meget begrænsede økonomiske konsekvenser for Lønmodtagernes Garanti-

fond og et en sådan evt. merudgift vil skulle finansieres af arbejdsgiverne. Beskæf-

tigelsesministeriet er også opmærksom på, at en evt. merudgift som følge af ud-

skudte opgaver også vil medføre merudgifter i Skattestyrelsen.

Øvrige emner

Hensyn til fondens afkast

LD Fonde

bemærker, at LD Fondes forvaltning af de indbetalte feriemidler indtil

afslutningen af førtidig udbetaling skal ske under iagttagelse af såvel hensynet til at

begrænse risikoen for et negativt afkast på indbetalte feriemidler, samt hensynet til

et attraktivt langsigtet investeringsafkast for den gruppe, som lader feriemidlerne

stå som en opsparing i fonden. LD Fonde beder Beskæftigelsesministeriet be-

kræfte, at afvejningen af de to hensyn kan afstemmes med Finansministeriet ved

indgåelse af aftale om udvidelse af den gældende låneaftale.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har indhentet

bidrag fra Finansministeriet, der bemærker, at det er LD Fondes ansvar at fastlægge

investeringsstrategien og forvalte de indefrosne feriemidler, som arbejdsgiverne

har indbetalt. Finansministeriet bemærker videre, at de deler den opfattelse, at hen-

synet til at begrænse risikoen for et negativt afkast frem til afslutningen af mulig-

hed for at søge om førtidig bør prioriteres højt, idet hovedparten af lønmodtagerne

forventes at vælge at få midlerne udbetalt førtidigt. Med henblik på at minimere

den markedsmæssige risiko, der er forbundet med en kortsigtet placering af midler

på de finansielle markeder, stiller staten en nulrente-konto til rådighed for Fonden

fra den 1. februar 2021, og indtil førtidig udbetaling af resterende feriemidler er

gennemført, ultimo maj 2021.

L 164 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Tidspunkt for udbetaling

ATP bemærker, at ATP arbejder på højtryk for at kunne nå deadline for opstart af

udbetaling ultimo marts, men at Covid-19 medfører nogle udfordringer for udvik-

lingen, hvilket betyder, at nogle få (større) uforudsete hændelser kan forsinke dead-

line ud over marts 2021, og at projektet anses for at være et højrisikoprojekt, grun-

det størrelse og tidsramme.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er opmærk-

som på, at der kan opstå uforudsete problemstillinger, der kan medføre forsinkel-

ser. Beskæftigelsesministeriet forventer, at ATP vil gøre opmærksom på det, hvis

ATP forventer forsinkelse af udbetalingen eller andre aftalte opgaver.