Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Morten Dahlin
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 21/03166
–
2021-2110
12. marts 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 3
L163, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin
(V).
Spørgsmål nr. 3 L 163:
”
Vil ministeren oplyse, hvor mange af modtagerne af det midlertidige børnetil-
skud, som regeringen ønsker forlænget, har bopæl i områder, som figurerer på
ghettolisten og på listen over socialt udsatte boligområder? Oplysningerne bedes
opgjort både i absolutte tal og som andele af den samlede modtagergruppe.”
Svar:
Ud af de i alt 12.488 modtagere af det midlertidig børnetilskud i november 2020
boede 947 modtagere, svarende til 7,6 pct., i et af de boligområder, som er define-
ret som et ghettoområde eller udsat boligområde ifølge Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets liste pr. 1. december 2020. De 947 modtagere af det midlertidige
børnetilskud har boet i områderne i enten hele eller dele af november måned.
Vollsmose var det ghettoområde eller udsat boligområde, der i november 2020
havde flest modtagere af det midlertidige børnetilskud. I november 2020 kom 213
modtagere af det midlertidige børnetilskud fra Vollsmose. Det svarer til knap 23
pct. af alle modtagere af det midlertidige børnetilskud med bopæl i et ghettoområde
eller udsat boligområde og knap 2 pct. af samtlige modtagere af det midlertidige
børnetilskud, jf. tabel 1.