Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 1. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere. (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 10.02.2021).

Vi genoptager mødet, men går over til punkt 29, som er første behandling af L 163. Og hvis der undervejs kommer en melding fra udvalget, går vi tilbage til tredjebehandlingen af lovforslag L 134, selvfølgelig med et varsel og selvfølgelig ikke midt i en ordførertale.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokraternes ordfører, hr. Henrik Møller. Værsgo.

Man kan sige, at det jo ikke er en ny sag. Det er en sag, som står på skuldrene af noget, vi har behandlet tidligere. Fra Socialdemokratiets side indgik vi nemlig i efteråret 2019 en aftale om et midlertidigt børnetilskud, der skulle afhjælpe problemerne med børnefattigdom. Det, man kan sige har været udgangspunktet her, er, at vi jo har nedsat en ydelseskommission, som skal kigge på de ydelser, som vi fra det offentliges side i dag bidrager med og yder. Og der må man bare sige, at vi i forhold til den aftale, vi lavede i 2019, og den forlængelse, vi nu lægger op til, har den erkendelse, at der er nogle i det her samfund, der økonomisk er rigtig dårligt stillet, og det er ofte børnene, som bliver ofre i den sammenhæng, og det er det, som vi med det her midlertidige tilskud gerne vil gøre noget ved.

Da det er sådan, at Ydelseskommissionen er forsinket i forhold til sin betænkning omkring det her, lægger vi selvfølgelig op til, at vi laver en forlængelse, som kommer til at gå til årets udgang. Så fra Socialdemokratiets side skal vi anbefale lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger – undskyld, der er i første omgang en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Det er ikke så nemt, når man skal styre alle knapperne selv.

Jeg skal bare lige for god ordens skyld stille et spørgsmål. Der står i forslaget, at det midlertidige børnetilskud skal ydes, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger er blevet fremlagt og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft, og at kommissionens afrapportering er udskudt til april 2021. Hvornår forventer ordføreren og regeringen så at der vil ligge et nyt ydelsessystem? Bliver det i år eller først til næste år? Hvornår kan vi forvente at regeringen vil fremsætte et forslag til et nyt ydelsessystem, efter at kommissionen er kommet med deres rapport, der er udskudt til april?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Altså, det nærmeste, jeg kan komme det, er, at vi med det her forslag siger, at det her skal gå året ud, og det vil sige, at udgangspunktet er, at vi har et håb om, at vi kan lande noget lovgivning, inden året er omme. Men det kan jeg ikke sige med sikkerhed. Det kommer jo an på, hvad kommissionen kommer med, og hvad der efterfølgende kan forhandles på plads. Det er jo svært at vurdere, hvor lang tid det vil tage, så jeg kan ikke give hr. Bent Bøgsted nogen bestemte datoer.

Spørgeren.

Jeg skal bare lige høre: Kan man forvente, at rapporten bliver udskudt yderligere på grund af coronarestriktioner? Vi ved jo ikke, hvornår vi er ovre det. Er det hundrede procent sikkert, at Ydelseskommissionen så kommer med sin rapport i april 2021? Der er jo ikke så lang tid til. Er man sikker på, at de kommer med den afrapportering til tiden, eller får de forlænget fristen igen, når vi kommer til april?

Ordføreren.

Altså, nu er det jo ikke sådan, at jeg har været valgt til Folketinget så længe, men en af de ting, jeg synes jeg har erfaret bare i den korte periode, jeg har været her, er, at det at melde noget hundrede procent sikkert ud lige præcis i forhold til sådan noget her kan være farligt. Så som udgangspunkt tror jeg jo på det, der bliver meldt ud, men jeg tør ikke garantere hundrede procent, at Ydelseskommissionen er færdig på det her tidspunkt.

Hr. Morten Dahlin.

Vi står midt i en stor økonomisk krise: 46.000 lønmodtagere har mistet deres arbejde, i tusindvis af selvstændige har drejet nøglen om og er gået konkurs. Mener Socialdemokratiet virkelig, at det her er tiden til at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrere med op til 2.000 kr. om måneden, vel at mærke skattefrit, henset til at vi står i den her økonomisk meget svære situation? Er det her virkelig et udtryk for god timing?

Ordføreren.

Det her er jo noget, vi vedtager i 2019, og man kan sige, at nogle af de forudsætninger, vi byggede op, da vi vedtog det her, var, at der kom en Ydelseskommission, altså at der kom en ny måde at indrette det her på. Vi kan se, at det nu glider, og der synes jeg, det giver god mening, og jeg synes også, det er reelt, at man så siger, at så forlænger man selvfølgelig den aftale, man har lavet om det her. Nu er det jo ikke sådan, at vi i forhold til andre ting, der foregår omkring corona, sidder på hænderne og ikke gør noget. Der er jo taget rigtig mange initiativer, som betyder noget økonomisk for væsentlig flere mennesker, og der synes jeg, at vi gør en aktiv og en god indsats.

Spørgeren.

Hvad tror ordføreren egentlig at de selvstændige, der kan se deres livsværk smuldre mellem hænderne på dem, står helt ude på afgrunden og kigger ned, og som er få dage væk fra betalingsstandsning eller konkurs, tænker, når Socialdemokratiets prioritet i den her periode er at hæve ydelserne til arbejdsløse flygtninge og indvandrere? Hvad tror ordføreren de selvstændige derude tænker om det?

Ordføreren.

Det har jeg svært ved at sige. Jeg tror, at de selvstændige generelt står i en svær situation, men det er jo også derfor, vi har prøvet at vedtage nogle af de her forskellige pakker, som både har skullet hjælpe vores erhvervsliv og har skullet holde hånden under rigtig mange af de lønmodtagere, vi har i det her samfund. Der er jo tale om nogle ekstremt store millardbeløb, vi fra statens side investerer for at komme ud af den her krise på den anden side. Her snakker vi om en gruppe af mennesker, der økonomisk lever for et meget, meget begrænset beløb, og der kan man sige, at der er det sådan set børnene, vi prøver at tage udgangspunkt i i forbindelse med det her ved at sige, at der vil vi gerne have, at der er et fornuftigt niveau i forhold til dem, indtil vi kommer med en betænkning fra Ydelseskommissionen.

Fru Victoria Velasquez.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren mener. Vi har fra AE flere beregninger, der viser, at bare et år i fattigdom har kæmpe konsekvenser for børn langt ind i voksenlivet. Det betyder også, at man har en større risiko for at blive ledig. Det betyder, at man har en større risiko for at få mindre i indtægt og få en førtidspension. Det vil sige, at hvert eneste år, hvor der nøles og ikke handles på det her spørgsmål, har rigtig store konsekvenser langt ind i fremtiden. Så kan vi tale om, at folk ikke kommer i beskæftigelse.

Jeg er helt enig i, at midlertidigt børnetilskud hjælper nogle, der bliver ramt af fattigdom. Vi har faktisk løftet børn ud af børnefattigdom. Men hvorfor er det, at regeringen ikke vil sikre, at vi får alle børnene med?

Ordføreren.

Vi har jo netop nedsat en Ydelseskommission for at få kigget på den måde, vi har indrettet systemet på, og et af de udgangspunkter, vi har, er at se på, hvordan vi får skabt et system, så vi sikrer, at den her børnefattigdom ikke bliver forstærket eller udvikler sig, og at man faktisk får skabt nogle incitamenter, som gør, at vi tager udgangspunkt i børnene her. I den her midlertidige periode er det sådan, og det må man bare sige, at vi har lavet en fælles aftale for at prøve at tilgodese det, indtil det arbejde foreligger.

Spørgeren.

Men på det tidspunkt ville vi have landet en aftale inden for 1 år. Nu ser vi ind i, at der måske går 2 år, hvor den her lappeløsning er det, der skal holde folk oven vande. Og der er rigtig mange, der gribes. I mit tidligere spørgsmål havde jeg fokus på børn, men der er jo også mange voksne, der bliver ramt af det her. Derfor vil jeg gerne spørge, om det er modstridende. Ville man ikke godt kunne afskaffe fattigdomsydelserne i dag og samtidig lave arbejdet med Ydelseskommissionen? Og et andet spørgsmål: Kunne det ikke give mening at tage de her konsekvenser, vi ved det har langt ind i voksenlivet, med i det arbejde, vi skal lave i de fremtidige forhandlinger, altså at vi faktisk ved, at det er rigtig dyrt på lang sigt at fattiggøre mennesker? Skal vi ikke tage de principper med ind i forhandlingerne? Tak.

Ordføreren.

Altså, jeg tror, det er vigtigt at understrege, at den her aftale blev lavet i efteråret 2019, og det vil sige, at det her står på et fundament, fra før coronaen etablerede sig – det er bare lige for at tage udgangspunkt i det konkrete, der er her – og der er jeg med på, at coronaen jo af forskellige årsager har gjort, at noget af det har trukket længere ud, end vi i første omgang havde regnet med. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg synes så, at det, som vi lægger op til i dag, er en fornuftig løsning.

Det er jo altid fornuftigt at kigge på, hvordan man kan forebygge, og hvordan man kan putte nogle hensyn ind, som forebygger, at man kommer i nogle situationer efterfølgende. Så selvfølgelig skal vi på en eller anden måde tage det med ind, når vi både skal kigge på ydelsessystemet, men også generelt skal kigge på, hvordan vi indretter vores samfund. Så jo.

Tak til ordføreren. Jeg kan ikke se på min skærm, at der er flere, der ønsker ordet. Så vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Morten Dahlin fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Og bordet blive lige gjort rent. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt starte med sige, at Venstre ikke kommer til at støtte det her forslag, og det er, fordi vi helt grundlæggende mener, at der er flere, der skal bidrage til fællesskabet, og der er også flere med indvandrerbaggrund, der skal bidrage til fællesskabet. Vi mener sådan set, det burde være en selvstændig målsætning for enhver regering at føre en politik, der får flere til at stå op om morgenen og gå på arbejde. Det var også med den grundindstilling, vi selv gik til opgaven, dengang vi sad i regeringskontorerne. Det lykkedes faktisk langt hen ad vejen, for med den politik, som den tidligere Venstreledede regering førte med egu, kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225-timersreglen, så var der altså 87.000 børn – 87.000 børn – der oplevede, at mindst en af deres forældre forlod kontanthjælpssystemet og blev en del af det største fællesskab, vi har i Danmark, nemlig arbejdsfællesskabet.

De gode resultater kom jo ikke af sig selv. De kom som en konsekvens af den politik, man førte på beskæftigelsesområdet, på uddannelsesområdet og på erhvervsområdet, og derfor var det en ret stor succes. Jeg tror endda, der var nogle, der fik kaldt det en mindre socialpolitisk revolution. Den politik har den nuværende beskæftigelsesminister valgt at rulle tilbage. Noget af det første, beskæftigelsesministeren gjorde, da han satte sig ind på kontoret, var at skrue op for de sociale ydelser til arbejdsløse flygtninge og udlændinge. Væk var parolerne om, at det skulle betale sig at arbejde; væk var målsætningen om, at flere skulle være en del af det arbejdende fællesskab; væk var målsætningen om, at når man kommer til Danmark, skal man forsørge sig selv. I stedet for var det op med checken, og man fik en check, hvor der stod med venlig hilsen beskæftigelsesministeren ind hver evig eneste måned, hvis man var udlænding, indvandrer eller flygtning. Og det var vel at mærke skattefrit. Der fandt vi så den nærmest eneste gruppe i samfundet, som den her regering ikke synes skal betale mere i skat.

Så vi støtter selvfølgelig heller ikke det her forslag nu. Vi mener, det er en lempelse af udlændingepolitikken. Vi mener, det er en forkert retning at gå i beskæftigelsespolitikken. Og så må jeg også bare sige, at i den situation, vi står i lige nu, med næsten 50.000 lønmodtagere, der er blevet fyret, og med en masse selvstændige, der står helt ude ved afgrunden og kigger ned og ser deres livsværk være ved at smuldre mellem hænderne på dem, så synes vi simpelt hen, det er en frækhed at foreslå at bruge tid, energi og penge på at hæve de sociale ydelser til arbejdsløse flygtninge og indvandrere. Det er simpelt hen lodret forkert. Det er en hån mod de arbejdende danskere. Det er en hån mod de selvstændige, der har det svært. Det er en forkert politik. Vi kommer naturligvis til at stemme imod. Vi kan ikke støtte det her forslag.

Tak for det. Der er en kort kommentar fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er jo netop i kriser, at vores sikkerhedsnet faktisk bliver testet og vi finder ud af, om folk bliver grebet, når de falder. Venstre forringer den enkelte persons mulighed for at kunne forvalte sit liv bedst muligt. For det, vi ved er konsekvenserne af at putte børn i fattigdom, er, at risikoen for, at man får et lavere lønnet arbejde, bliver større, og at man får en større risiko for ledighed eller en større risiko for at få en førtidspension. Så synes ordføreren ikke, at det er sådan lidt modstridende, at man som et liberalt parti gerne vil have, at den enkelte skal kunne forvalte sine muligheder bedst muligt, men så fra politisk hold bevidst vil gå ind og fattiggøre børn helt fra starten af deres liv med den viden, at det har konsekvenser langt ind i voksenlivet?

Ordføreren.

Jeg vil gerne anholde to ting, som spørgeren siger. Den første er, at vi skulle ønske at sende folk ud i fattigdom. Vi har altså nogle af verdens højeste sociale ydelser i Danmark. Lad mig bare være helt ærlig og sige: Jeg synes godt, vi kan være dem bekendt. Jeg ved godt, at Enhedslisten ønsker at hæve dem over en bred kam. Jeg ved også godt, at Enhedslisten har fået held med at overbevise beskæftigelsesministeren om, at de sociale ydelser skal hæves. Helt grundlæggende har vi et meget generøst ydelsessystem i Danmark. Vi synes ikke, at ydelserne skal hæves.

Den anden del, der handler om at give børn chancer i livet, er jo netop årsagen til, at vi stemmer imod det her forslag. For forskningen er faktisk ret entydig. Noget af det, der har allerstørst betydning for, om du selv får succes senere i livet, er ikke nødvendigvis, hvor mange penge dine forældre har tjent. Det er, om de selv har tjent dem. Derfor burde vi gå en helt anden vej i beskæftigelsespolitikken end det, regeringen lægger op til her. Vi burde faktisk sige, at hvis man kommer til Danmark, er der slet ikke mulighed for bare kvit og frit at modtage sociale ydelser. Hvis man vil være her i Danmark, må man bidrage til fællesskabet. Det er Venstres politik.

Spørgeren.

Så er det bare rigtig ærgerligt, at det åbenbart er manglende fantasi, der gør, at man ikke kan tænke på andre måder at få folk i beskæftigelse på end ved at fattiggøre dem. For vi kan jo netop se, at det gør, at folk får andre problemer end ledighed, og at det gør, at deres egne børn risikerer at blive ledige i fremtiden, få dårligere lønnede job, risikerer at få en førtidspension. Der er risiko for omsorgssvigt, der betyder, at hvert tiende barn bliver anbragt, og andre store konsekvenser. Det bliver man nødt til at tage ansvar for.

Netop det, at vi har et sikkerhedsnet, er jo med til at gøre, at vi har et af de mest fleksible arbejdsmarkedssystemer i verden, fordi det, at man bliver arbejdsløs, ikke betyder, at man ryger ud i en social deroute, men at man faktisk i højere grad er klar til at kunne møde ind på en arbejdsplads, fordi man ikke får andre problemer end ledighed. Men det risikerer man jo at få med Venstres politik.

Ordføreren.

Det er lodret forkert, at Venstre ikke skulle have fantasi. Vi er sådan set kommet med et bud på at afskaffe retten til at komme til Danmark og modtage sociale ydelser kvit og frit ud fra den helt simple sætning, at hvis man kan gå fra Helmand til Hundige, så kan man også gå ned i parken og samle skrald op.

Vi synes helt grundlæggende, det handler om at hjælpe de her børn, og man hjælper ikke de her børn ved at fastholde deres forældre på passiv forsørgelse. Det stik modsatte er tilfældet. Man hjælper dem ved at sørge for, at deres forældre står op om morgenen og går på arbejde. Vi skal have flere mennesker til at pendle til og fra arbejde og færre mennesker til at pendle til og fra jobcenteret. Det er Venstres politik. Det er bedst for Danmark, det er bedst for den enkelte, og det er eddermame også bedst for de børn, der kan vokse op i en familie, hvor mor og far rent faktisk går på arbejde.

Tak til hr. Morten Dahlin. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige til hr. Morten Dahlin, at jeg har mine tvivl om, om de flygtninge var gået fra Helmand til Hundige. Jeg tror bare, de gik på det stykke motorvej for lige at få pressen med. Resten af vejen er de nok blevet kørt herop eller har betalt for at blive transporteret herop, men det er så en anden sag.

Dansk Folkeparti har fra starten sagt nej til det her forslag. Vi synes, det er noget miskmask, og at det er en mærkelig måde at gøre tingene på, hvor man siger, at børnefamilier, hvor forældrene er berørt af kontanthjælpsloftet eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal have måske i gennemsnit 2.000 kr. om måneden. Det kommer selvfølgelig an på, hvor mange børn de har. Det er skattefrit, og de får flere penge tildelt her, end regeringen er klar til at tildele pensionister. Dem vil man ikke engang reducere bundfradraget for, så de kunne få noget mere med hjem. Men her giver man raskvæk en god slat penge til børnefamilier. Nu siger jeg, at det i gennemsnit er 2.000 kr. skattefrit om måneden, men det kan godt være, det er forkert; det kan også være, at det er 2.500 kr., 1.800 kr. eller 3.000 kr. Det har jeg ikke nogen forudsætning for at vide, for så skal man kende hver enkelt familie og vide, hvor mange børn de har.

Men det, der ligger i det, er, at Ydelseskommissionen skulle være kommet med en afrapportering i januar, men så udskyder man det i 4 måneder til april 2021, fordi de ikke var færdige, og så sagde man, at det var på grund af covid-19, at de var blevet forsinket, og så forlænger man ordningen, så længe de ikke er kommet med deres afrapportering, og så længe der ikke er blevet vedtaget en lov. Og det, der så er spændende ved den lov, er jo, hvem der skal betale for det, for hvis jeg husker rigtigt, står der i kommissoriet for Ydelseskommissionen, at det skal holdes inden for rammerne af ydelserne her. Der skal ikke tilføres flere penge. Hvis man så skal give børnefamilier, der er på hjemsendelsesydelse eller kontanthjælp, flere penge, hvem skal så betale det? For regeringen er ikke klar til at tilføre flere penge til det. Det er en lidt mærkelig situation, og vi kan risikere, at man, når vi når til april, siger, at de ikke når at komme med den afrapportering, og så forlænger man lige ordningen igen, og så kører det hele året rundt, og så er vi nok nået over i næste år, inden der kommer et lovforslag som opfølgning på Ydelseskommissionen, og hvis ikke det er i orden, skal der nok nedsættes en ny kommission – hvad ved jeg?

Det er bare en mærkelig måde at gøre det på. Jeg kan ikke se, hvorfor Ydelseskommissionen skulle være blevet forsinket på grund af covid-19. Vi har kunnet sidde og deltage i skypemøder med beskæftigelsesministeren og forhandle nye tiltag på plads, og så kan Ydelseskommissionen vel også forhandle og få noget på plads om den afrapportering, uden at de absolut behøver at sidde i samme lokale. Jeg ved ikke, hvordan de arbejder, men jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor de ikke skulle kunne være færdige til tiden, og jeg har min tvivl om, om regeringen så også kan levere det, som de har lovet deres støttepartier. Men det er jo en del af en finanslov. Det var nok en del af, at man skulle have støtte fra Radikale, SF og Enhedslisten for at få statsministerposten, og fred være med det. Sådan er det. Der bliver altid handlet, når man skal … (En telefon ringer. Ole Birk Olesen slukker den). Beklager, det er min telefon. Der er langt ned til min plads, når jeg står på talerstolen. Jeg siger mange tak til Ole Birk Olesen for at slukke den. Sådan kan man som folketingsmedlem også blive gjort til servicemedarbejder. Jeg troede, jeg havde afbrudt den. Det er så det, der sker en gang imellem.

Som sagt kan Dansk Folkeparti ikke støtte det her lovforslag, og det burde aldrig være blevet vedtaget i sin tid. Det er bare beklageligt, at det er kommet så langt, at man skal til at arbejde på en udsættelse, der kan køre året ud, inden der kommer noget nyt om det, uden at vi har et klart overblik over, om regeringen i det hele taget kan lave et nyt ydelsessystem uden at tilføre flere penge. Det er det, de har stillet som opgave, altså at man skal lave det uden at tilføre flere penge. Jeg har mine tvivl. Men det er også en måde at udskyde problemerne på, hvor man siger: Nu nedsætter vi en Ydelseskommission, og så ser vi, hvad der kommer ud af det, og så har vi fred så længe.

Men Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Vi venter jo spændt på Ydelseskommissionens arbejde. SF vil rive kontanthjælpsloftet ned sammen med de andre fattigdomsydelser. Og der er altså god grund til at se på det samlede system af ydelser og på, hvordan de indbyrdes spiller sammen. Det er svært for SF at vente på det her arbejde, men det er da helt umuligt at vente på for børn i fattige familier. Det er derfor nødvendigt at skærme børnene så godt som muligt i ventetiden. Derfor er det godt, at vi forlænger reglen om det ekstraordinære børnetilskud.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg vil derfor gerne byde velkommen til den næste ordfører, og det er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Det er lige med at finde ud af sit partis størrelse. I Radikale Venstre er vi rigtig godt tilfredse med, at den her lov bliver forlænget. Det var, som jeg husker det, en af de første aftaler, der blev indgået, efter at flertallet skiftede, altså aftalen om et midlertidigt tilskud til børnefamilier, der er økonomisk udsatte. For os i Radikale Venstre handler det jo om, at alle børn skal have de samme muligheder, og det nytter ikke noget, hvis der er børn, der vokser op i fattigdom, og som dermed bliver påvirket af det op igennem deres skolegang og uddannelse og til sidst, når de rammer arbejdsmarkedet. Derfor har det været vigtigt for os, at de særligt udsatte børnefamilier, især dem på den lave integrationsydelse, har kunnet nyde godt af den her midlertidige forhøjelse. Derfor støtter vi naturligvis også forlængelsen af loven. Tak.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor gør vi klar til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak. Hvis det stod til os i Enhedslisten, skulle vi være gået helt anderledes til værks. I stedet for at lappe på børnefattigdommen burde vi afskaffe fattigdomsydelserne. Det vil sige: Ned med kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og de lave kontanthjælpssatser som uddannelseshjælp og integrationsydelse. AE-rådet har lavet beregninger på, hvad der sker, når børn lever bare et år i fattigdom. Det betyder også, at hvis vi bliver ved med at nøle, kan vi gange de beregninger op.

Det midlertidige børnetilskud har betydet en reduktion i børnefattigdommen, men ikke alle gribes, og dem uden børn gribes slet ikke. Vi risikerer nu, at det midlertidige børnetilskud kommer til at være en lappeløsning, der skal strække sig hen over 2 år, og der er altså nogle tråde, der er ved at knække i kanten – og det betyder faktisk noget. Man kan måle, at hvis et barn har levet et år i fattigdom, får vedkommende en dårligere indkomst i fremtiden; muligheden for at få en uddannelse bliver ringere; der er en større risiko for, at vedkommende bliver ledig i fremtiden, og risikoen for at ende på førtidspension er større.

Jeg håber derfor, at ministeren vil love, at regnemaskinens antagelser, når vi skal til at forhandle, ændres, så disse lange spor ind i voksenlivet faktisk tages med, og at vi, når vi ved, at det har så langsigtede konsekvenser, i det mindste kan aftale, at vi regner med det, når forhandlingerne endelig går i gang.

AE-rådet viser også, at hvert tiende barn af en førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager har været anbragt. Det viser tydeligt, at fattigdom også har andre konsekvenser. Hvis vi reelt også vil forebygge omsorgssvigt, er vi forpligtet til at handle på det her. Angiveligt kom der 450 i arbejde på grund af kontanthjælpsreformen, mens den på 1 år forårsagede, at der var 10.000 flere børn, der voksede op i børnefattigdom. Er det rimeligt, er det proportionelt? Selvfølgelig er det ikke det.

Vi får ikke sikret den beskæftigelse, vi gerne vil skabe, og som ville kunne gøre, at de rent faktisk kom i arbejde stedet for at blive fattiggjort. Og vi har igen hørt den absurde påstand her fra talerstolen om, at det er godt for børnene, ja, at det nærmest er for børnenes skyld, at vi skubber dem og deres forældre ud i fattigdom, til trods for at vi faktisk sort på hvidt har set, at selv børnene har en risiko for ikke at komme i beskæftigelse i fremtiden eller få en uddannelse.

Det langsigtede perspektiv i at få et opgør med fattigdomsydelserne er, at vi i fremtiden sikrer, at færre ryger i den situation. Og vi kan sagtens styrke beskæftigelsen ved reelt at vælge en anden vej end det arbejdsudbudstyranni, der har været dikteret alt for længe. Hvis vi f.eks. afskaffer principperne om gensidig forsørgerpligt, vil det skabe op imod 1.000 fuldtidsbeskæftigede.

Også for de voksne har det store konsekvenser. Vi ved, at det gør, at man tænker mere kortsigtet og får andre problemer end ledighed og derfor ikke har samme muligheder for at kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Det ødelægger simpelt hen flexicuritymodellen.

Derudover bygger det også på et system, som gør, at man ønsker, at lønningerne skal gøres lavere. Det er ikke det samfund, som vi kæmper for i Enhedslisten. Men trods alt forbedrer det mulighederne og er jo bedre end ingenting, så derfor stemmer vi for forslaget. Men vi vil fortsat presse på i forhandlingerne, og vi ser frem til forhandlingerne efter Ydelseskommissionens arbejde. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil ikke gå så meget ind i de politiske uenigheder om emnet her – det har jeg min tale til at gøre om lidt – men jeg vil gerne spørge Enhedslisten: I betragtning af hvor meget det her fyldte for Enhedslisten i valgkampen, og i betragtning af hvor vigtigt man påstår det her er for Enhedslisten, er det så ikke påfaldende, at alle disse udskydelser med hensyn til hele tiden at skulle finde den løsning, der skal til, jo risikerer at føre til, at der slet ikke bliver gjort noget ved det her emne, som Enhedslisten påstår er så vigtigt, i denne valgperiode?

For vi kan jo ikke vide, om statsministeren udskriver valg lige inden sommerferien eller efter sommerferien, og i så fald er Enhedslisten gået til valg på det her som et meget centralt punkt, uden at der er fundet en løsning på det, altså det, som Enhedslisten betragter som et kæmpe problem. Og alligevel gør Enhedslisten ingenting for at presse regeringen til at gøre noget her. Altså, regeringen får bare lov til at udskyde det gang på gang. Der er nu næsten gået 2 år, og der kommer nok til at gå mindst 2 år efter valget, før man finder en løsning på det problem, som Enhedslisten mener er presserende.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at ordføreren fra Liberal Alliance kommer ind i maskinrummet, hvad angår de ting, som vi diskuterer sammen med de andre støttepartier, bl.a. Radikale Venstre og SF, som vi deler det her arbejde med. Og jeg ville ønske, at Liberal Alliance rent faktisk havde en oprigtig interesse i at gøre det her om. For det er fuldstændig rigtigt, at vi risikerer, hvis der kommer et valg, at der kan komme et flertal, som ikke ønsker at ændre på de her ting, og det er ikke i vores interesse.

Men er det egentlig, fordi Liberal Alliance godt kan se, at de muligheder, man får som det barn, der i dag vokser op i fattigdom, faktisk forringes i fremtiden? Og skyldes den bekymring, man har i forhold til beskæftigelsestal og andre ting, som man ellers plejer at tale højt om, når vi diskuterer arbejdsudbud, at man egentlig godt kan se, at man skyder sig selv i foden ved at lave den her politik? Så er der i hvert fald en dør, der står åben, altså hvis Liberal Alliance vil være med til at lægge pres på regeringen. Men i hvert fald tak for bekymringen.

Spørgeren.

Nej, det er det ikke, og det ved fru Victoria Velasquez jo også godt, altså at vi står anderledes i det her spørgsmål, og det vil jeg redegøre for på talerstolen. Det, jeg bare ikke forstår, er, hvordan Enhedslisten synes, at Enhedslisten kan føre sine vælgere så meget bag lyset, som Enhedslisten gør, altså hvad angår det der med at påstå, at det her er ekstremt vigtigt, og alligevel acceptere, at regeringen, som man holder ved magten, ikke gør noget for det her.

Skammer man sig nogle gange i Enhedslisten over, at man ligesom påstår, at det går så super meget fremad for revolutionen under den her regering, og så alligevel ikke gør noget ved det, der er det vigtigste for Enhedslisten overhovedet, fordi det, Enhedslisten i virkeligheden går op i, er bare gerne at ville være en del af det regerende flertal og ikke så meget, hvilken politik der bliver ført?

Ordføreren.

Jeg hører desværre også lidt en bitterhed, og det kan være, det er, fordi det, som Liberal Alliance gik til valg på – i forhold til skattelettelser og mange andre ting – lykkedes det ikke at få indfriet, altså de flotte løfter, man havde. Her har vi faktisk en mulighed for at skrotte, at der er nogle, som lever og vokser op i fattigdom, og skabe endnu bedre tiltag end dem, vi har i dag, f.eks. ved at tænke tingene sammen, hvis det er, at man har udgifter til medicin, udgifter til bolig og andre ting. Og det bakker vi egentlig op om.

Men det er rigtigt, at hvis det stod til Enhedslisten alene og vi havde mere end 13 mandater, så ville vi afskaffe fattigdomsydelserne i dag.

Hr. Morten Dahlin.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at følge lidt op på hr. Ole Birk Olesens spørgsmål og så prøve at tænke sådan et scenarie igennem sammen med ordføreren. Altså, når nu den her Ydelseskommissions rapport endelig på et tidspunkt kommer og regeringen så laver en aftale sammen med de blå partier, hvor man fjerner det her midlertidige børnetilskud, og hvor man afskaffer retten til at komme til Danmark og kvit og frit modtage sociale ydelser og siger, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, altså at man faktisk også skal yde noget i form af et nyttejob for at få de her penge, hvordan vil Enhedslisten så stille sig i sådan en situation? Vil man bare sige, at det var ærgerligt, og holde store taler, eller har man tænkt sig at gøre noget ved det?

Ordføreren.

Modsat det, som spørgeren tegner et billede af, har vi jo gjort noget ved det fra dag et, og det er bl.a. forståelsespapiret, som dannede grundlaget for, at regeringen overhovedet kunne blive dannet. Og der er bl.a. sat hegn, der gør, at de arbejdsudbudsreformer, man har set tidligere – hvor man slår på syge og arbejdsløse, og hvor man vil skabe arbejdspladser ved at fattiggøre folk, fordi man så tænker, at dem i arbejde vil finde sig i en lidt mere skodagtig løn og arbejdsgiverne så har råd til at ansætte lidt flere på en skodløn – ikke er det, som vi kommer til at se. Så jeg er ked af det, hvis det er det, som spørgeren håber kommer til at blive scenariet, men det vil være meget kortsigtet, hvis regeringen gerne vil fortsætte med at være regering, at de vælger den strategi.

Spørgeren.

Jeg tror ikke lige, jeg fik fat i, hvad det var, der for Enhedslisten var en skodløn, men det kan Enhedslisten måske uddybe – altså om det er overenskomstens mindsteløn, der er en skodløn, eller hvad det er for en skodløn, arbejdsgiverne tilbyder.

Men det var egentlig klar tale – Enhedslisten sagde jo, at det er meget kortsigtet af regeringen, hvis den gerne vil fortsætte med at være regering, at den afskaffer det her midlertidige børnetilskud igen. Det var klar tale, og vil ordføreren ikke bare lige bekræfte, at jeg forstod det rigtigt?

Ordføreren.

Jo, da vi aftalte det forrige sommer, vidste regeringen godt, at de skulle forlænge det midlertidige børnetilskud. De kunne ikke lade det være sådan, at der var ingenting, før Ydelseskommissionens arbejde trådte i kraft. Og det har de igen bevist at de holder.

Derudover er der en klar ramme i forståelsespapiret for, hvad det er, regeringen har af handlemuligheder. Og selvfølgelig kommer der til at være nogle forhandlinger, og jeg ved godt, at det ikke en til en kommer til at blive på den måde, som vi ønsker. Men den måde, man har lavet arbejdsudbudsreformer på tidligere, er heldigvis fortid på nuværende tidspunkt, og det vil vi kæmpe for at det bliver ved med at være.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Jeg vil godt lige følge lidt op på hr. Morten Dahlin i forhold til det her forståelsespapir, som fru Victoria Velasquez taler om; at der er en klar aftale dér.

Betyder den klare aftale, at Enhedslisten har hånd i hanke med regeringen, altså at de ikke på nogen måde kan begynde at forhandle med Venstre om de tiltag, i forhold til at udlændinge, der kommer herop, skal arbejde for pengene og ikke skal have offentlige ydelser, og at det er noget, som Enhedslisten har låst regeringen fast i? Regeringen og statsministeren kan godt glemme alt om at begynde at snakke med Venstre om ekstra krav vedrørende udlændinge – er det sådan, det skal forstås?

For det er da ret interessant, hvis man har fået noget så håndfast, at man har låst regeringen i at forhandle om forslag, som Venstre er kommet med.

Værsgo.

Regeringen må forhandle med, lige hvem de vil, og de må tale med, lige hvem de vil, men de er også udmærket klar over, hvad det er for en politik, der skal føres. Arbejdsudbuddet er ikke nævnt med et eneste ord i forståelsespapiret, og det er der en klar grund til: Vi vil have de rigtige i beskæftigelse, vi vil rigtig gerne have rigtige jobs. Og hvis det stod til os i Enhedslisten, skulle det ske ved at styrke velfærden og styrke den grønne omstilling og skabe nogle gode arbejdspladser, og gerne på overenskomst, som ordføreren for Venstre nævnte. Det er der for få der er i dag. Så der er en rimelig klar ramme for det.

Det kan godt betyde, at vi så ikke en til en kommer til at være enige i det, der kommer til at blive aftalt, men den politik, hvor vi tidligere har set, at man har slået syge og arbejdsløse i hovedet, kommer ikke til at fortsætte.

Spørgeren.

Jamen det er lidt spændende, for vi har før hørt en fra Enhedslisten stå og sige noget om en regering, som godt kunne glemme alt om det. Det var ikke fru Pernille Skipper, men den tidligere leder, der kritiserede, at regeringen – ja, undskyld sproget – pissede på Enhedslisten. Det var ikke mine ord, jeg refererer kun fra Johanne Schmidt-Nielsen. Men i forhold til at det har konsekvenser, hvad fru Victoria Velasquez står og siger heroppe, skal jeg bare lige høre: I rapporten, som Ydelseskommissionen skal komme med, skal de holde det inden for rammerne af ydelserne; der kan ikke tilføres nye penge, men mener Enhedslisten så, at der skal tilføres nye penge til Ydelseskommissionen i forhold til at lave nye ydelser, eller skal man holde det inden for den ramme, som Ydelseskommissionen har fået at vide, altså de eksisterende rammer om ydelserne? Det er der, der skal flyttes rundt, og hvem skal så miste noget, for at nogle andre kan få noget? Eller vil Enhedslisten tilføre nye penge til det?

Ordføreren.

Der var to spørgsmål i det, som ordføreren sagde. Ordføreren har regnet fuldstændig rigtigt: Det ville være svært for regeringen at leve op til sit forståelsespapir uden at tilføre nogle flere midler til det her område. Og derfor synes jeg også, at jeg lidt hørte, at der er blevet blødt op, i forhold til at det skulle være udgiftsneutralt. Det tror jeg er logik for de fleste; det bliver man simpelt hen nødt til at se på. Men det er Ydelseskommissionens anbefalinger. Det er jo ikke noget, der kommer til at blive vedtaget, men noget, der bliver forhandlet ud fra.

I forhold til den anden ting og det, som vores tidligere politiske ordfører har sagt, så er det ikke kun noget, du først får at vide her fra talerstolen. Vi har også en årsmødebeslutning om det. Så det er ganske officielt, at hvis det kommer til at ske, så har regeringen fjernet sit eget regeringsgrundlag. Så det er der ikke noget nyt i.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er nysgerrig. Enhedslisten siger, de kerer sig om dem, der har mindst, og man kalder endda ydelserne for fattigydelser, fordi der går fattige børn rundt. Så det undrer mig: Hvorfor har Enhedslisten stemt for en finanslov, der gør de fattigste indkomstgrupper i Danmark fattigere?

Ordføreren.

Nu blev det kritiseret tidligere, at Nye Borgerlige ikke møder op til møder og alle de der forskellige ting, men jeg synes faktisk, at det er lidt ærgerligt, at vi ikke forholder os til det, der er på dagsordenen. Men i forhold til sundhedsudgifter vil jeg sige, at man jo kan se, at det bl.a. er noget, der bliver regnet med, mens midlertidigt børnetilskud ikke er noget, der bliver regnet med. Så de her ting i forhold til Ginikoefficienten og sådan noget vil jeg gerne tage en snak om, altså hvordan vi kan kigge nærmere på det. Vi har lige stillet et spørgsmål om gensidig forsørgerpligt, altså om det er noget, der styrker ligheden og diverse ting. Så jeg er med på, at vi kan prøve at kigge på det, men det er lidt noget andet end det her.

Spørgeren.

Det er, som om Enhedslisten render rundt i deres egen fantasiverden. Når de økonomiske kendsgerninger ikke passer ind i fortællingen, ind i narrativet, siger man, at så gælder beregningerne ikke. Man anerkender simpelt hen ikke de beregninger, alle vi andre arbejder efter, fra Finansministeriet om, at uligheden er øget med finansloven. Jeg snakker bare om, hvem man gør fattigere, jeg snakker slet ikke om ulighed, jeg snakkede bare om, at man gør dem med de laveste indkomster fattigere på den her måde. Man har også stemt for en bilreform, som også koster mest for dem, der har mindst. Så der er jo ikke sammenhæng i det, for man står og siger, at man kerer sig om nogen, men når man så skal trykke på knappen, stemmer man for ting, som rent faktisk samlet set gør folk fattigere.

Ordføreren.

Der er fuldstændig sammenhæng. Jeg oplyste ordføreren om, at f.eks. midlertidigt børnetilskud, som skattefrit giver penge i hånden til nogle af de fattigste familier, ikke bliver regnet med, så derfor prøvede jeg at forklare ordføreren, hvordan det fungerede. Tak.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Victoria Velasquez og går videre til den næste ordfører, og det er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Dette lovforslag er fremsat med henblik på at forlænge det midlertidige børnetilskud, som oprindelig udspringer af forståelsespapiret mellem regeringen, Radikale, SF og Enhedslisten.

Det Konservative Folkepartis holdning er klar: Hvis man kan arbejde, skal man arbejde. Det skal være mere attraktivt at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. Jeg synes, at det her forslag trækker Danmark i en forkert retning – ikke nok med, at det er uretfærdigt over for de mennesker, der hver dag står op og går på arbejde til en løn, der måske ikke er så høj, men man gør også børnene en bjørnetjeneste, for det er enormt vigtigt, at de kan se op til deres forældre, der står op hver morgen og tager på arbejde.

Den bedste socialpolitik er efter vores opfattelse et arbejde. Så i stedet for at gøre det mere attraktivt at være på passiv forsørgelse, skal vi have fokus på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at være i beskæftigelse. Børn har godt af at se deres forældre gå på arbejde og bidrage til fællesskabet. Vi skylder også de enkelte at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet og lade dem mærke glæderne ved at være en del af et fællesskab, der sikrer, at vi har råd til velfærd for dem, der virkelig har brug for det.

Vi står ikke kun i en sundhedskrise. Vi står også i en potentiel økonomisk krise med danske virksomheder, der virkelig er pressede. Vi skal have sparket gang i dansk økonomi igen, og det gør vi ikke ved at hæve de sociale ydelser til eksempelvis flygtninge og indvandrere. Regeringen ønsker nemlig med dette forslag at forlænge tilskud til blandt andre arbejdsløse flygtninge og indvandrere. Det synes vi er skadeligt for integrationen. Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Vi behandler et forslag om en forlængelse af et dårligt forslag, og vi støtter selvfølgelig ikke en forlængelse af et i forvejen dårligt forslag. Det her forslag giver flere penge til ikkevestlige indvandrere, som kommer til landet, og hvoraf nogle af dem slet ikke har været på arbejdsmarkedet. Det giver simpelt hen ikke mening. Udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv, skal rejse hjem. De skal ikke have flere penge.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er jo de store linjer, der tegnes af velfærdspolitikken i Danmark. Ting ændrer sig ikke fra det ene år til det andet, men man kan se det store perspektiv, når man kigger længere tid tilbage. Hvis vi går helt tilbage til 1960 i Danmark og til et tidspunkt, hvor Danmark var et mere normalt land i verden med et normalt skattetryk, en offentlig sektor af en normal størrelse og overførselsindkomster af en normal størrelse, var der ca. 200.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, som ikke arbejdede, men blev forsørget af det offentlige, altså 200.000 var der dengang. Går vi så frem til i dag, ligger vi vist omkring 700.000, altså mere end tre gange så mange personer i den arbejdsdygtige alder, som ikke arbejder, men bliver forsørget af det offentlige – ja, vi har sågar været oppe at røre ved næsten 1.000.000. Der er altså tale om mere end tre gange så mange personer i dag end tilbage i 1960.

Den politik, der blev ført i perioden, er det, der er årsagen til, at vi har haft den udvikling. Politikken er, at man indfører stadig flere ydelser, som man kan søge, når man ikke arbejder, og de ydelser, man kan søge, bliver højere og højere i den periode, op til at man får det maksimale antal danskere i den arbejdsdygtige alder, som ikke arbejder. Det var den politik, som stod på til op omkring 1990'erne eller lignende, og som man så har forsøgt at rulle lidt tilbage efterfølgende. Det begyndte sådan set allerede med Poul Nyrup Rasmussens regeringer. Der lavede man nogle reformer, der gjorde, at det bedre kunne betale sig at arbejde igen, og man skar lidt ned på rundhåndetheden fra det offentlige. Dagpengeperioden gik fra at være i princippet uendelig til at blive sænket til først 7 år og senere 4 år. Man har sænket kontanthjælpen for f.eks. unge mennesker; det er også socialdemokratiske regeringer, der har været med til det.

Så den her proces væk fra, at vi får stadig flere mennesker på overførselsindkomst, selv om de burde arbejde, har stået på et stykke tid, og det med, at man under borgerlige regeringer indførte et kontanthjælpsloft og en integrationsydelse osv., er jo i forlængelse af det der med, at man siger, at nu er det altså gået for vidt, og at nu har vi for mange, der ikke arbejder.

Det er en politik, man ikke alene fører af hensyn til dem, der skal betale regningen, altså dem, der troskyldigt går på arbejde hver dag og betaler deres skat, og som må se, at der er nogle andre, der ikke går på arbejde. Det er selvfølgelig ikke sjovt for dem, og det vil man gerne undgå. Men det er også en politik, som man har ført, fordi man har opnået den erkendelse, at børn, der vokser op i hjem, hvor mor og far i størstedelen af børnenes liv ikke er på arbejdsmarkedet, tager skade af det. Modsat hvad Enhedslisten her har sagt om, at det er lave ydelsers skyld, at disse børn optræder i uheldige statistikker over sociale problemer, så tyder alt på, at det er selve det, at deres forældre ikke er i arbejde, som gør, at disse børn lever i en anderledes parallelverden i forhold til andre børn, som ikke i så høj grad bliver ramt af de der sociale problemer. Det er det, at deres forældre ikke arbejder, der gør, at de i højere grad f.eks. har misbrugsproblemer. Det er det, at deres forældre ikke arbejder, der gør, at de i højere grad er at finde i kriminalitetsstatistikkerne. Det er det, at deres forældre ikke har noget at stå op til hver morgen, der gør, at de her børn vokser op i problematiske hjem.

Derfor må man jo fortsætte den her strategi med at sørge for, at vi får færre og færre på overførselsindkomst i Danmark, for det tjener ikke noget formål at have dem på overførselsindkomst. Det er faktisk ikke bedre, at voksne mennesker er på kontanthjælp til 12.000 kr. om måneden, end at de er i arbejde til 15.000 kr. om måneden. Og jeg ved, at hvis man spørger venstrefløjen, vil den sige, at man ikke kan arbejde for 15.000 kr., at det er working poor. Men altså, hvis alternativet er, at man skal være på kontanthjælp til 12.000 kr., er det så bedre at være non-working poor end at være working poor? Hvorfor skulle det være bedre? Nej, de sociale problemer udfolder sig der, hvor der ikke er arbejde, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte den her forlængelse af det midlertidige børnetilskud, som har til formål at rulle hele den positive reformpolitik tilbage, som vi har ført igennem mange år, og som skal sørge for, at flere kommer i arbejde i stedet for at være på overførselsindkomst.

Vi stemmer imod lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Tak. Jeg skal lige høre hr. Ole Birk Olesen om noget, da han jo er ret skrap til at tolke tekster fra f.eks. Ydelseskommissionen, altså det kommissorium, de har. Der står:

»Anbefalingerne skal samlet set være udgiftsneutrale og må ikke svække beskæftigelsen. Såfremt der er behov for finansiering, kan kommissionen pege på finansieringsforslag inden for kontanthjælpssystemet bredt set.«

Kan det så vurderes på den måde, som Enhedslisten gør, når de siger, at de kan tilføre ekstra penge til et nyt ydelsessystem? Kan man ikke tolke det sådan, at det er de penge, der i dag er i ydelsessystemet, som kommissoriet kan prøve på at komme med forslag til fordelingen af? Jeg ved ikke, hvordan hr. Ole Birk Olesen tolker den her tekst, men jeg tolker den på den måde, at Enhedslisten er helt forkert på den. De kan ikke bare tilføre flere penge, for så går de ud over det, kommissoriet siger. Men jeg vil lige høre, hvad hr. Ole Birk Olesen siger.

Værsgo.

Jamen sådan ser jeg også på det, altså som hr. Bent Bøgsted ser på det. Men det er vel nærmest sådan en intern aftale mellem de røde partier. Og der ser vi f.eks. også nogle gange det her med, at de røde partier jo har aftalt med hinanden, at hvis de ét sted reducerer beskæftigelsen, så skal de et andet sted øge beskæftigelsen. Og det ligger i fin forlængelse af det, som også ligger her i Ydelseskommissionens kommissorium.

Der ser man så, at De Radikale og Socialdemokratiet, altså regeringen, går ud og siger, at det faktisk betyder, at det er det her med arbejdsudbud, der skal føre til den beskæftigelse, altså så hvis man reducerer arbejdsudbuddet et sted, skal man øge arbejdsudbuddet et andet sted. Og så går man i Enhedslisten glade og fro rundt andre steder og siger, at sådan er det slet ikke. Så nogen lyver jo. Altså, når to personer siger det stik modsatte, er der en af dem, der lyver. Begge dele kan ikke være sandt på samme tid. Mit gæt er, at det er Enhedslisten.

Så brugte vi også al taletiden på det første spørgsmål. Der er ikke ønske om et andet spørgsmål? Nej, så siger vi tak til hr. Ole Birk Olesen, der er ikke flere korte bemærkninger – og vi byder velkommen til beskæftigelsesministeren.

Vi er kommet helt ud af vane med at få tørret bordet af inden næste taler, men det må vi prøve at få indført igen. Ministeren viser det gode eksempel.

Værsgo.

Tak for det. Også tak til alle ordførere for bemærkningerne, uanset om man er enig i det her lovforslag eller ej, for jeg synes, det her er en vigtig, vigtig debat med rigtig, rigtig mange også meget vigtige nuancer.

Der skal jo ikke herske nogen tvivl om, at den her regering fra starten af har ønsket at tage børnenes parti. Vi har også sagt det meget klart ligesom mange andre – i øvrigt også en hel del borgerlige – at børn i Danmark skal vokse op under ordentlige vilkår, gå til fritidsaktiviteter, deltage i børnefødselsdage og i det hele taget nyde godt af de mange muligheder, som det danske samfund tilbyder. Det er også derfor, at Ydelseskommissionens forslag til et nyt ydelsessystem skal indeholde en balance mellem en rimelig levestandard og en tilstrækkelig tilskyndelse til at arbejde eller uddanne sig. Samtidig skal der tages højde for, at børn i Danmark skal vokse op med muligheden for at tage aktivt del i fællesskabet.

Regeringen indgik i efteråret 2019 en aftale om et midlertidigt børnetilskud, som skulle afhjælpe de akutte problemer med børnefattigdom, indtil Ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger og et nyt og forhåbentlig mere balanceret ydelsessystem er trådt i kraft. Nu er Ydelseskommissionens afrapportering udskudt til april måned, og som en konsekvens har regeringen fremsat et lovforslag om at videreføre det midlertidige børnetilskud til udgangen af 2021. Det har regeringen gjort, fordi udskydelsen ikke skal ligge børnene til last. En videreførelse af det midlertidige børnetilskud skal holde hånden under økonomien for de familier, som modtager de laveste ydelser i kontanthjælpssystemet, så de har mulighed for at give børnene en ordentlig tilværelse – for som jeg indledte med at sige: Den her regering tager børnenes parti.

Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag og ser frem til den videre behandling i udvalget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin.

Tak til ministeren for talen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at give ministeren muligheden for at sige et par ord til de mange lønmodtagere, der er blevet fyret under coronakrisen; de mange selvstændige, der ser deres livsværk smuldre mellem hænderne på dem.

Kunne ministeren ikke bare ganske kort forklare dem, hvorfor ministeren helt ærligt mener, at ministeren skal bruge de surt tjente skattekroner på at belønne indvandrere og flygtninge for ikke at bidrage til fællesskabet på arbejdsmarkedet?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Morten Dahlin, at den gruppe af modtagere, som får glæde af det her midlertidige børnetilskud, indtil forhåbentlig også ordførerens eget parti vil være med til at deltage i et bredt forlig om et nyt ydelsessystem, jo er meget, meget forskellig. For det første omfatter den mange børnefamilier, og for det andet indeholder den jo også folk, der er for syge til at arbejde, og folk, der bor steder, hvor der slet ikke er noget arbejde, og folk, der har siddet fast i systemet i lang tid – alt sammen udfordringer, som vi skal have gjort noget ved.

Men jeg tror i øvrigt heller ikke, at ordføreren har ret i, at de mange danskere, som lige nu sidder og har det svært som en konsekvens af den globale pandemi, vi står i, betragter sig selv som værende i konflikt med andre mennesker, der har det svært andre steder i samfundet.

Hr. Morten Dahlin.

Man kan jo bare sige, at de danskere kan se, at de penge, de har betalt i skat, indtil deres virksomhed blev tvangslukket, eller indtil de blev fyret fra deres arbejde, nu bliver brugt til at belønne indvandrere og flygtninge for ikke at tage et arbejde – og det er jo den helt forkerte kurs. Derfor vil jeg bare igen give ministeren mulighed for at svare på spørgsmålet: Hvorfor er det, ministeren mener, at de her danskeres surt tjente skattekroner nu skal bruges på at hæve de sociale ydelser med op til 2.000 kr. om måneden skattefrit for arbejdsløse indvandrere og flygtninge? Det giver ingen mening.

Ministeren.

Jeg synes, at det er en forkert og unødvendig splittende linje, hr. Morten Dahlin lægger for dagen i det spørgsmål, han stiller. Jeg kender mange, der har mistet deres arbejde på grund af coronapandemien, og jeg kan forsikre hr. Morten Dahlin om, at der ikke er en af dem, som i forhold til den situation, de selv står i, betragter sig selv som værende i konkurrence med de børnefamilier, som har det svært og har haft det svært i måske alt for lang tid, som ikke har råd til at sende deres børn til fritidsaktiviteter, og som ikke har råd til at lade dem deltage i børnefødselsdage.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.