Til lovforslag nr.
L 160
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 22. april 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer
(Udvidelse af lovens anvendelsesområde og indførelse af fri adgang til offentlige datasæt af høj værdi)
[af finansministeren (Nicolai Wammen)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer, at der
med lovforslaget implementeres et EU-direktiv om mulighe‐
den for videreanvendelse af offentlige data i udviklingen af
nye forretningsmodeller for små og mellemstore virksomhe‐
der, og at åbne data-direktivet vil resultere i lettere adgang
til flere europæiske data. Data kan have stor værdi, og det
at give virksomheder og forskere adgang til at bruge store
datasæt vil give mulighed for at udvikle nye forretningsmo‐
deller, som kan gøre os alle sammen rigere.
Der er beskrevet krav til tilgængeligheden af data, som
kan bekymre i forhold til, hvilke konkrete opgaver og øko‐
nomiske omkostninger offentlige virksomheder og forsk‐
ningsinstitutioner kan blive pålagt på grundlag af lovgivnin‐
gen. Finansministeren har som svar på Dansk Folkepartis
spørgsmål 6 oplyst, at det vurderes, at lovforslaget vil have
ingen eller begrænsede økonomiske konsekvenser for de be‐
rørte offentlige virksomheder og forskningsinstitutioner. På
grundlag af dette svar og øvrige svar fra finansministeren
om sikring og fastholdelse af databeskyttelsesloven, herun‐
der også i relation til offentliggørelse af data, kan Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget støtte lovforslaget.
Uden for grupperne
Sikandar Siddique (UFG) støtter Rådet for Digital Sik‐
kerhed i, at praksis skal respektere proportionalitetsprincip‐
pet og dataansvarlighed. Derudover bemærkes, at en præci‐
sering af bemærkningerne til lovforslaget, bl.a. i forhold til,
hvad der defineres som »datasæt af høj værdi«, havde været
hensigtsmæssig.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2021 og var til
1. behandling den 23. februar 2021. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i det daværende Social-
og Indenrigsudvalg, men blev den 2. marts 2021 henvist
til Indenrigs- og Boligudvalget. Det skyldtes, at sagsområ‐
det vedrørende digitalisering af den offentlige sektor, som
lovforslaget vedrører, pr. 1. marts 2021 blev overført fra
det daværende Social- og Indenrigsudvalg til Indenrigs- og
Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Det daværende Social- og Indenrigsudvalg og Indenrigs-
og Boligudvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væ‐
ret sendt i høring, og finansministeren sendte den 2. okto‐
ber 2020 dette udkast til det daværende Social- og Inden‐
rigsudvalg, jf. SOU alm. del – bilag 408 (folketingsåret
2019-20). Den 5. februar 2021 sendte finansministeren hø‐
AX026229