L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 160 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om ændring

af lov om videreanvendelse af den

offentlige sektors informationer

(Udvidelse af anvendelsesområde og fri adgang til offentlige datasæt

med høj værdi)

13. november 2020

CTD/BJLAR/ARN

1. Indledning .................................................................................................. 2

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til

høringsudkastet.............................................................................................. 2

3. Generelle bemærkninger til lovudkastet .................................................... 3

3.1. Forhold til databeskyttelsesloven ....................................................................... 3

3.2. Hensyn til informationssikkerhed ...................................................................... 3

3.3. Økonomiske konsekvenser ................................................................................. 4

3.4. Uddybning af bemærkninger .............................................................................. 5

4. Bemærkninger til lovforslagets temaer ...................................................... 6

4.1. Offentlige virksomheder...................................................................................... 6

4.2. Forskningsdata ...................................................................................................... 6

4.3. Datasæt af høj værdi ............................................................................................. 8

4.4. Gebyrer .................................................................................................................. 9

4.5. Ét enkelt adgangspunkt til offentlige data ...................................................... 10

5. Øvrige emner ............................................................................................. 11

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 2 af 12

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offent-

lige sektors informationer har i perioden fra den 29. september 2020 til den 27. ok-

tober 2020 været i ekstern høring. Udkastet blev også offentliggjort på Høringspor-

talen.

Der er modtaget høringssvar fra 29 myndigheder og organisationer. 19 høringssvar

indeholder bemærkninger til lovudkastet, mens de øvrige 10 høringssvar, herunder

fra Danmarks Statistik, ikke indeholdt bemærkninger. En oversigt med alle hø-

ringssvar er vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i

dette notat.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til

høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer af lovforsla-

get:



lovforslagets § 1, nr. 12,

er § 11a, stk. 1, fjernet. Bestemmelsen erstattes af et

nyt stk. 2 i § 11a, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren efter af-

tale med finansministeren kan fastsætte regler om, i hvilket format og efter

hvilke standarder forskningsdata skal gøres offentligt tilgængelige. Ændrin-

gen er uddybet i bemærkningerne.

lovforslagets § 1, nr. 12,

er der i § 11a, stk. 2, (nyt stk. 1) foretaget en sproglig

ændring, hvorefter det er præciseret, at det er en forudsætning for, at forsk-

ningsdata er omfattet af loven, at de er helt eller delvist offentligt finansie-

ret. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring hermed.

I afsnit 3.2.3 om

forskningsdata

er det tilføjet, at udvidelsen af anvendelses-

området for forskningsdata ikke indebærer, at offentlige myndigheder er

forpligtet til at fremstille eller tilpasse dokumenter eller til at stille uddrag til

rådighed for at efterkomme videreanvendelse af data, hvis dette ikke kan

klares som en simpel ekspeditionssag, jf. PSI-lovens § 7, stk. 2. Der er ikke

tilsigtet nogen materiel ændring hermed.

I afsnit 3.4.3 om

gebyrregler

er det præciseret, at PSI-lovens § 8, stk. 1, ikke

finder anvendelse for forskningsdata, da forskningsdata skal stilles gratis til

rådighed, jf. § 8, stk. 6, hvilket vil sige, at offentlige myndigheder ikke kan

opkræve gebyrer for videreanvendelse af forskningsdata. Der er ikke tilsig-

tet nogen materiel ændring hermed.

I afsnit 3.5.3 om

datasæt af høj værdi

er det præciseret, at bestemmelsen i §

11b, som bemyndiger finansministeren til at fastsætte nærmere regler om



L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 3 af 12



datasæt af høj værdi, også kan anvendes til at dispensere fra kravene til da-

tasæt af høj værdi i en tidsbegrænset periode på højst 2 år fra ikrafttrædel-

sesdatoen for den relevante gennemførelsesretsakt.

I afsnit 4 om

økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent-

lige

er det præciseret, at udvidelsen af lovens anvendelsesområde vil have

begrænsede økonomiske konsekvenser i forhold til forskningsdata. Der er

ikke tilsigtet nogen materiel ændring hermed.

Der er desuden foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i

lovforslaget, der er fundet hensigtsmæssige på baggrund af høringen og den ende-

lige lovtekniske gennemgang.

3. Generelle bemærkninger til lovudkastet

3.1. Forhold til databeskyttelsesloven

Flere organisationer bemærker, at videreanvendelse af den offentlige sektors infor-

mationer ikke må resultere i en svækkelse af beskyttelsen af persondata.

Datatilsynet bemærker, at det ikke står klart, i hvilket omfang den omtalte viderean-

vendelse af forskningsdata omfatter personoplysninger, og i så fald om der er tale

om oplysninger, som oprindeligt er behandlet på grundlag af databeskyttelseslo-

vens § 10 eller på grundlag af andre hjemmelsbestemmelser i databeskyttelsesfor-

ordningen.

IDA bemærker, at det skal sikres, at retten til privatlivets fred tænkes ind fra starten

og at personfølsomme data som den absolutte hovedregel anonymiseres.

Region Syddanmark bemærker, at det næppe vil være i overensstemmelse med da-

tabeskyttelsesforordningen, at gøre regionens forskningsdata i personhenførbar

form tilgængelig for andre parter til brug for massedownload eller lignende.

Aalborg Universitet bemærker, at den teknologiske og algoritmemæssige udvikling,

særligt omkring AI, har gjort, at selv "uskyldige" data, i sammenstilling med andre

datasæt, kan udgøre en risiko.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at ændringslovforslaget ikke skal ændre på gæl-

dende ret for beskyttelse af persondata. Det fremgår eksplicit af bemærkninger til

loven, at lovforslaget ikke ændrer på gældende regler for persondata. PSI-loven er

således i overensstemmelse med databeskyttelsesloven.

3.2. Hensyn til informationssikkerhed

Aarhus Letbane mener, at der skal tages højde for, at visse it-sikkerhedsmetoder

skal beskyttes i samme stil som at det nævnes at GDPR har forrang. Her tænkes

særligt i forhold til, hvis der bliver brugt systemer, der baserer sig på en bestemt

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 4 af 12

bruger- eller angriber-adfærd, da det bliver meget nemt at omgås, hvis det åbnes

op.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

PSI-ændringslovforslaget ændrer ikke de administrative rammer sat i forvaltnings-

loven og offentlighedsloven

–

herunder de loves muligheder for at undtage infor-

mationer fra offentliggørelse af sikkerhedsmæssige grunde.

Københavns Universitet bemærker, at det er væsentligt, at kompleksiteten omkring

risiko bliver adresseret og indtænkt i forhold til implementering af loven. Det bør i

langt højere grad være tydeligt hvilke brede informationssikkerhedsbaserede risiko-

betragtninger der ligger til grund for de økonomiske gevinster, som forudsættes,

ved at gøre data åbne. Ligeledes bør de økonomiske konsekvenser af et misbrug og

den der af medfølgende negative samfundseffekt gøres tydelig. Den negative sam-

fundseffekt bør indtænkes som et hensyn i § 12 stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Der er mulighed for at undtage data fra offentligheden af sikkerhedshensyn. Over-

ordnet kan det siges, at lovligheden og sikkerheden i enhver anvendelse af data er

anvenders ansvar, herunder at forhindre misbrug af åbne offentlige data med deraf

følgende eventuelle negative samfundseffekter.

Banedanmark bemærker, at Banedanmark besidder meget data, der ikke kan deles,

enten fordi der fx er tale om oplysninger vedr. transport af farligt gods, eller fordi

der er tale om data, der anvendes i trafikale sammenhænge på den kritiske infra-

struktur. I den sammenhæng henvises til bekendtgørelse nr. 1042 af 6. august 2018

om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren. Det er fortsat Ba-

nedanmarks ønske, at data, der benyttes i it-systemer, der er omfattet af bekendtgø-

relse nr. 1042, kan undtages fra loven.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

PSI-loven giver ikke hjemmel til at gøre data tilgængelige for videreanvendelse,

som anden lovgivning forbyder videregivelse af. Det omfatter blandt andet data,

som ikke kan deles af sikkerhedsmæssige årsager.

3.3. Økonomiske konsekvenser

KL bemærker, at de ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere de økonomiske kon-

sekvenser af lovens ændringer, men at de forudser behov for betydelige ændringer

af offentlige systemer i relation til dynamiske data og udvælgelsen af datasæt af høj

værdi.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

På nuværende tidspunkt forventes ikke behov for væsentlige ændringer af offent-

lige systemer for at opfylde lovforslagets krav til dynamiske data og udvælgelsen af

datasæt af høj værdi. Europa-Kommissionen har igangsat en proces om udvælgelse

af datasæt af høj værdi, hvor det forventes, at specifikke krav til API-grænseflader

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 5 af 12

vil blive nærmere belyst. I denne forbindelse vil eventuelle nationale økonomiske

konsekvenser blive konkretiseret og håndteret.

Danske Universiteter og Syddansk Universitet mener, at en implementering af for-

slaget vil medføre betydelige omkostninger for universiteterne, modsat det der

fremgår af afsnit 4 i forslaget. Danske Universiteter bemærker, at universiteterne

pt. ikke har den nødvendige digitale infrastruktur eller kompetencer til at kunne til-

gængeliggøre forskningsdata, hvilket vil skulle etableres.

Copenhagen Business School bemærker desuden, at der mangler realistiske konse-

kvensanalyser af de økonomiske omkostninger for universiteterne ved forpligtel-

serne til både den umiddelbare tilgængeliggørelse af forskningsdata, der følger af

PSI-loven.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Kravet om at forskningsdata skal stilles gratis til rådighed omfatter udelukkende

forskningsdata, som er helt eller delvist offentligt finansieret og gjort tilgængelige

gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling. Det er vurderingen, at ingen

eller få forskningsdata, der bliver berørt af dette krav, er betalingspålagte, og be-

stemmelsen vil derfor have begrænsede økonomiske konsekvenser. Dette er præci-

seret i bemærkningerne til loven. Digitaliseringsstyrelsen bemærker i denne sam-

menhæng, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har igangsat udarbejdelsen af

en national strategi for data management for forskningsdata.

Banedanmark bemærker, at der kan ikke på nuværende tidspunkt fastlås noget en-

deligt om hverken omfanget af, hvilke datasæt, der skal stilles til rådighed eller de

endelige økonomiske konsekvenser forbundet med vedtagelsen af lovforslaget. Det

står dog klart, at der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med gennemfø-

relse af lovforslaget, jf. bl.a. de ændrede regler for opkrævning af gebyr.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at den primære indholdsmæssige ændring af reg-

lerne for at opkræve gebyrer er, at der fremadrettet skal føres en offentlig liste med

de danske myndigheder, der anvender den gældende undtagelsesbestemmelse til

gebyrreglerne. Det vil fortsat være muligt at undtage myndigheder, som skal gene-

rere indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne til udførelse af de-

res offentlige opgaver, jf. PSI-lovens § 8, stk. 2. Det vil sige, at det er muligt for

myndigheder i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed at opkræve gebyrer,

som overstiger de definerede marginale omkostninger. Se også bemærkninger i af-

snit 4.4 om

gebyrer.

3.4. Uddybning af bemærkninger

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering bemærker, at det bør overvejes at

gøre mere ud af bemærkningerne til loven, specielt til bemærkningerne til de en-

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 6 af 12

kelte bestemmelser. Flere steder havde Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise-

ring vanskeligt ved at læse, hvilken betydning lovændringen har eller forventes at få

på anvendelsen eller fortolkningen af loven.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at ændringslovforslaget berører komplekse emner

af teknisk karakter. Digitaliseringsstyrelsen har så vidt muligt uddybet bemærknin-

gerne til loven, jf. sammenfatningen af ændringer i lovforslaget.

4. Bemærkninger til lovforslagets temaer

4.1. Offentlige virksomheder

Trafikselskaberne i Danmark har bemærket, at det kunne med fordel tydeliggøres i

lovforslaget hvad der menes med en offentlig virksomhed, og at det gerne må ek-

semplificeres.

Miljøstyrelsen har bemærket, at Miljøstyrelsen har vanskeligt ved at gennemskue

på, hvilken måde forsyningssektoren bliver omfattet af reglerne.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Ændringslovforslaget omfatter kun offentlige virksomheder, der handler som ope-

ratører af offentlige tjenester, fungerer som luftfartsselskaber eller handler som

EU-redere. Dette vil i praksis betyde, at offentlige forsyningsvirksomheder, dvs.

gas-, varme-, el- og vandværker, og transportvirksomheder, havne, lufthavne, post-

væsener samt virksomheder, der udvinder olie, gas og kul, foreslås omfattet af PSI-

loven. Ændringslovforslaget indeholder ikke en generel forpligtelse til at tillade vi-

dereanvendelse af dokumenter og datasamlinger, der produceres af offentlige virk-

somheder, og det vil fortsat være op til den berørte offentlige virksomhed at træffe

beslutning om, hvorvidt den vil tillade videreanvendelse, medmindre andet er fore-

skrevet i EU-ret og national ret. Først når en offentlig virksomhed har gjort et do-

kument tilgængeligt for videreanvendelse, skal den overholde de relevante forplig-

telser i åbne data-direktivet for så vidt angår formater, gebyrer, gennemsigtighed,

licenser, ikkediskriminering og forbud mod eneretsaftaler.

4.2. Forskningsdata

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Syddansk Universitet foreslår, at der i

lovens § 3 ligeledes indsættes en definition af ”forskningsdata”,

idet det fremstår

uklart, hvilke forskningsdata, der omfattes af loven.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Åbne data-direktivets definition af forskningsdata er ikke medtaget i lovteksten, da

det vurderes unødvendigt at definere i en dansk juridisk kontekst. Åbne data-direk-

tivets definition er i stedet beskrevet i bemærkningerne til loven i afsnit 3.2.2.

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 7 af 12

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det synes uklart, hvad bemyn-

digelsesbestemmelsen i § 11a indebærer. Det bemærkes i den forbindelse, at be-

mærkningerne ikke afspejler, at der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, men

at det fremgår, at uddannelses-

og forskningsministeren kan ”aftale at øge tilgænge-

ligheden af forskningsdata med henblik på, at alle offentlige finansierede forsk-

ningsdata gøres offentligt tilgængeligt”. Uddannelses-

og Forskningsministeriet be-

mærker, at det i § 11a bør præciseres, hvilke regler der forventes at blive udstedt i

medfør af bemyndigelsesbestemmelsen til den uddannelses- og forskningsministe-

ren.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen er enig i bemærkningen og har tilpasset § 11a og de rele-

vante bemærkninger på baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriets for-

slag, jf. sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet.

Kulturministeriet finder ikke, at det er tilstrækkeligt tydeligt formuleret, at lov-

forslaget omfatter forskningsdata afleveret til offentlige arkiver. Hvis denne opfat-

telse er korrekt, bør dette skrives ind i bemærkningerne til loven.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Lovforslaget regulerer ikke krav til arkivering. Det bemærkes, at en aflevering af

data til arkivering ikke i sig selv udgør en offentliggørelse i en institutionel eller em-

nebaseret datasamling.

Danske Universiteter gør opmærksom på, at der er sammenfald mellem de foreslå-

ede ændringer i PSI-direktivet og de to nye bekendtgørelser fra Rigsarkivet vedr.

anmeldelse og aflevering af forskningsdata, hvilket Danske Universiteter finder

uhensigtsmæssigt. Det henstilles derfor til at udformningen og den efterfølgende

implementering koordineres med Kulturministeriet, der også arbejder med tilgæn-

geliggørelse af forskningsdata.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Åbne data-direktivet sætter en tidsramme for ændringerne i nærværende lovforslag

som ikke kan ændres nationalt. Den ønskede koordinering pågår idet relevante

myndigheder, herunder Kulturministeriet, er inddraget i såvel udformningen af

nærværende lov som i arbejdet med en national strategi for data management om

forskningsdata i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet, Danske Universiteter og

Copenhagen Business School bemærker, at det fremgår i ændringslovforslaget, at

bestemmelsen kun gælder forskningsdata, der er gjort tilgængelig gennem en insti-

tutionel eller emnebaseret datasamling. Det er dog uklart, hvilke dele af forsknings-

data der er tale om, og det anbefales, at der udarbejdes en klar præcisering heraf.

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 8 af 12

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt med en tydeligere

præcisering af, hvad en institutionel eller emnebaseret datasamling indbefatter. Der

fremgår dog ikke en europæisk definition i åbne data-direktivet. Det bemærkes i

denne sammenhæng, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har igangsat udar-

bejdelsen af en national strategi for data management om forskningsdata.

Aalborg Universitet skriver, at det i lovforslagets § 11a foreslås, at der sigtes mod

'... at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige.'. Om-

end det tager visionen lidt ud af formuleringen, så ville det måske være hensigts-

mæssigt at erstatte 'alle' med et ord som eksempelvis 'relevante' eller tilføje 'alle re-

levante'.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Åbne data-direktivet stiller i artikel 10, stk. 1. krav om nationale politikker, der sig-

ter på at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata tilgængelige, så det vurde-

res ikke som direktivmedholdeligt at ændre lovens ord på dette punkt.

4.3. Datasæt af høj værdi

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Geodatastyrelsen påpeger, at be-

myndigelsesbestemmelsen i § 11b ikke eksplicit nævner, at finansministeren i sær-

lige tilfælde kan udskyde ikrafttrædelsen af kravet om, at datasæt af høj værdi skal

være gratis i op til to år.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Det vurderes, at det ikke er problematisk for anvendelsen af bemyndigelsesbestem-

melsen, at den ikke eksplicit nævner muligheden for at udskyde gratis-kravet. Det

er dog præciseret i bemærkningerne til ændringslovforslaget, at bestemmelsen i §

11b, som bemyndiger finansministeren til at fastsætte nærmere regler om datasæt af

høj værdi, kan anvendes til at dispensere fra kravene til datasæt af høj værdi i en

tidsbegrænset periode på højst 2 år fra ikrafttrædelsesdatoen for den relevante gen-

nemførelsesretsakt.

DANVA efterlyser, at der i lovbemærkningerne sker en omtale af, hvad konse-

kvenserne er af, at nogle datasæt udpeges til at være af særlig høj værdi.

Copenhagen Business School bemærker, at det er uklart om listen over datasæt af

høj værdi udelukkende handler om data fra offentlige virksomheder, eller om der

også kan optræde forskningsdata fra universiteterne på listen.

Region Syddanmark har spurgt ind til, hvem og hvordan der

defineres ”datasæt

høj værdi”.

Region Syddanmark bemærker, at det ikke er omkostningsfrit for of-

fentlige virksomheder at stille data til rådighed og spørger ind til, hvordan udvæl-

gelsen skal finansieres.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 9 af 12

Udvælgelsen af datasæt af høj værdi foregår via en gennemførelsesretsakt, som Eu-

ropa-Kommissionen udarbejder. Det er forventningen, at gennemførelsesretsakten

sendes til afstemning blandt EU-medlemslandene i begyndelsen af 2021. Først ved

vedtagelsen af gennemførelsesretsakten vil det være muligt at vurdere de konkrete

konsekvenser af udvælgelsen. Datasæt af høj værdi vil blive udvalgt inden for seks

tematiske kategorier. Det drejer sig om geospatiale data, jordobservation og miljø,

meteorologiske data, statistik, virksomheder og virksomhedsejerskab, samt mobili-

tet. De udvalgte datasæt skal udstilles gratis på tværs af de europæiske lande. Samti-

dig skal datasættene være maskinlæsbare, tilgængelige via API-grænseflader og til-

gængelige i form af massedownloads, hvis dette er relevant. Digitaliseringsstyrelsen

henviser i denne forbindelse til ændringslovforslagets bemærkninger afsnit 3.5. Ud-

gangspunktet for udgifter til national medfinansiering, der følger af EU-retsakter,

er, at de skal afholdes inden for eksisterende bevillingsrammer. Europa-Kommissi-

onen forventes dog at stille visse midler til rådighed for medfinansiering af natio-

nale initiativer, som sigter på at gøre datasæt af høj værdi tilgængelige i henhold til

åbne data-direktivet.

4.4. Gebyrer

Geodatastyrelsen bemærker, at åbne data-direktivets artikel 6, stk. 2, giver offent-

lige myndigheder mulighed for at opkræve gebyrer, når myndigheden skal generere

indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne til udførelse af deres

offentlige opgaver. Det er Geodatastyrelsens forståelse, at der heri ligger, at myn-

digheder, der driver indtægtsdækket virksomhed, hvor en del eller hele indsamlin-

gen af data, finansieres af brugerbetaling for adgang og videreanvendelse af data,

bør have mulighed for at opkræve gebyrer. Der ses således en udfordring i forhold

til styrelser, som fx Geodatastyrelsen, der både stiller data frit til rådighed, men

som samtidig også driver indtægtsdækket virksomhed, hvor der genereres indtægter

ved at stille data og dokumenter til rådighed (fx. søkort). Geodatastyrelsen opfor-

drer desuden til, at der indledes en dialog med de myndigheder, der potentielt kan

blive omfattet af den liste, der skal føres over myndigheder, der kan pålægge geby-

rer ud over marginalomkostningerne, med henblik på at processen for udformnin-

gen af listen og kriterierne for, hvornår en myndighed kommer på listen, dels kan

drøftes med de berørte parter og gøres transparent for offentligheden.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at implementeringen af direktivet i videst muligt

omfang bør tage hensyn til gældende dansk praksis for opkrævning af gebyrer, jf.

budgetvejledning og vejledning om prisfastsættelse. Digitaliseringsstyrelsen vurde-

rer i denne sammenhæng, at ændringslovforslaget imødekommer de eksisterende

behov for at drive indtægtsdækket virksomhed. Digitaliseringsstyrelsen kvitterer for

Geodatastyrelsens ønske om at indgå i det arbejde om udformning af en liste med

de danske myndigheder, der kan fastsætte en betaling, der overstiger de merom-

kostninger, der er forbundet med at stille dokumenter eller datasamlinger til rådig-

hed for videreanvendelse.

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 10 af 12

Finans Danmark bemærker, at man i lovforslaget som noget nyt lægger op til, at

man vil benytte sig af en ny undtagelsesmulighed i direktivet, således at gebyrer for

adgang til åbne data kan overstige de marginale omkostninger, såfremt der er tale

om data, der er frembragt af indtægtsdækket offentlig virksomhed. Principielt me-

ner Finans Danmark, at dette i praksis risikerer at virke som en skat på åbne data

og som igen risikerer at hæmme anvendelsen af åbne data og dermed virke imod

hensigten med direktivet.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Der er ikke i PSI-ændringslovforslaget stillet forslag om en ny undtagelsesmulig-

hed, som muliggør opkrævning af gebyrer for videreanvendelse af adgang til data. I

ændringslovforslaget er der stillet forslag om en ny formulering af den gældende §

8, stk. 2, som tilpasses til også at kunne omfatte offentlige virksomheder, der ikke

tidligere har været omfattet af PSI-lovens anvendelsesområde.

4.5. Ét enkelt adgangspunkt til offentlige data

KL anbefaler, at der ved etablering af et adgangspunkt for data tages udgangspunkt

i allerede eksisterende distributionskanaler for offentlige data, så der ikke opstår

flere konkurrerende distributionskanaler for de samme data af statslige it-systemer.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at udviklingen af et enkelt adgangspunkt til offent-

lige data så vidt muligt skal baseres på eksisterende dataportaler. Der forventes i

den forbindelse så vidt muligt ikke at blive pålagt myndigheder nye opgaver.

Aarhus Letbane foreslår, at der som tillæg til udviklingen af et enkelt adgangspunkt

til offentlige data også skal være et link i sidefoden på enhver offentlig virksomheds

side, der angår åbne data.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Det vurderes ikke at lægge inden for rammerne af dette ændringslovforslag at in-

troducere specifikke krav til udformningen af offentlige hjemmesider.

Aalborg Universitet mener, at det bør det præciseres hvilken type 'adgangspunkt'

der menes, og en yderligere kvalificering af hvorvidt dette i alle tilfælde vil være til-

strækkelig værdiskabende for slutbrugerne.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Åbne data-direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne i samarbejde med Europa-

Kommissionen fortsætter deres bestræbelser på at forenkle adgangen til datasæt,

navnlig ved at etablere et enkelt adgangspunkt. Det fremgår af bemærkningerne til

ændringslovforslaget, at der skal udvikles ét enkelt adgangspunkt til offentlige data,

som skal udstille metadata om offentlige datasæt for at gøre det lettere at finde og

anvende offentlige data i Danmark.

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 11 af 12

5. Øvrige emner

Banedanmark bemærker, at Banedanmark har store mængder af data, der i øjeblik-

ket ikke kan gøres offentligt tilgængelige på en overskuelig måde, fordi data ligger i

proprietære systemer og ikke er standardiserede. Der er også i nogle områder tale

om meget store datamængder (Laser-punktsky), som ikke uden store økonomiske

konsekvenser kan gøres tilgængelige for massedownloads. Det anses ikke for mu-

ligt at kunne gennemføre tilretninger inden for den anslåede tilgængelighedsdato,

og det vil kræve meget ekstra arbejde at gøre data klar til offentliggørelse.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Lovforslaget ændrer ikke på de generelle regler for behandling af anmodninger om

adgang til data. Som det fremgår af lovforslaget vil det efter de nye regler om dyna-

miske data være op til den enkelte myndighed at vurdere, om der er så væsentlige

økonomiske eller praktiske hindringer, for at stille dynamiske data til rådighed for

videreanvendelse straks efter indsamlingen, at tilgængeliggørelsen må ske med en

vis forsinkelse eller med tekniske begrænsninger. Det er dog en forudsætning for

eventuelle begrænsninger, at udnyttelse af det økonomiske potentiale i de dynami-

ske data ikke hindres.

Trafikselskaber i Danmark

bemærker, at Forordning 2017/1926 ”angående tilrådig-

hedsstillelse af EU-dækkende multimodale

rejseinformationstjenester” stiller krav

om deling af køreplaner mv., samt lægger ud til medlemsstaterne at beslutte, om

der skal udstilles realtids-data om offentlig transport. Der findes ingen henvisning

hertil i lovforslaget. Forordningen specificerer hvilke dataformater, der skal anven-

des (fx NeTEx og SIRI). Forordningen er mere specifik end lovforslaget mht. for-

mater og hvilke dataelementer, der skal udstilles. Lovforslaget er i andre henseen-

der mere specifikt end forordningen, idet det fastslår at realtidsdata skal udstilles,

og har medtaget trafikdata (forstået som køreplaner, realtidsprognoser, trafikmed-

delelser, realtidsændringer) som ’Datasæt af høj værdi’, hvorom der gælder at fi-

nansministeren fastsætter nærmere

regler.”

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at det er vigtigt at både europæiske og nationale

retsakter er i overensstemmelse og tænkt sammen. I denne sammenhæng kan det

bemærkes, at Europa-Kommission ved udvælgelsen af datasæt af høj værdi forven-

tes at koordinere og basere sit forslag på øvrige relevante EU-retsakter, fx direkti-

vet om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransport-

området og for grænsefladerne til andre transportformer (ITS-direktivet) og direk-

tivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæi-

ske Fællesskab (INSPIRE-direktivet).

Wikimedia Danmark bemærker, at de opfordrer til, at loven nævner, at data fra of-

fentlige virksomheder gøres tilgængelig ikke blot til "videreanvendelse" men også

L 160 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Side 12 af 12

til videreformidling med mulighed for ændring og salg og at kreditering ikke er

nødvendig.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Loven sætter ingen begrænsninger på, hvordan data må videreanvendes, men det

ligger ikke inden for lovens rammer at forbyde krav om kreditering.

Aarhus Letbane mener, at for at undgå at uhensigtsmæssige tekniske midler bruges

skal ”hensigtsmæssighed” defineres. En organisation kan fx sagtens bygge en uhen-

sigtsmæssig API-grænseflade, hvis den ikke dokumenteres grundigt. Derfor foreslår

Aarhus Letbane,

at der igennem dokumentet skrives ”veldokumenterede API-

grænseflader” i stedet for blot ”API-grænseflader”.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Krav til og præcisering af API-grænseflader afventer Europa-Kommissionens gen-

nemførelsesretsakt om udvælgelse af datasæt af høj værdi. I denne henseende kan

nærmere krav til dokumentation af API’er fastlægges i en bekendtgørelse, jf. § 11b.

Region Syddanmark bemærker, at det bør afdækkes, om der skulle være noget i

reglerne om ejendomsret og reglerne om immaterialrettigheder (intellektuelle ejen-

domsrettigheder, IP), som giver hindring for lovforslaget, samt reglerne om beskyt-

telse af erhvervshemmeligheder, tavshedspligt m.v.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Lovforslaget ændrer ikke ved gældende regler om immaterielret og fortrolighed

fastsat i anden lovgivning. Digitaliseringsstyrelsen vurderer derfor ikke, at der er

konflikt med øvrige regler på området.

Region Nordjylland og DANVA foreslår, at der udarbejdes vejledning eller andet

konkret anvendeligt informativt materiale om lov om videreanvendelse af den of-

fentlige sektors informationer.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Der forventes udarbejdet vejledningsmateriale i forbindelse med den generelle ind-

sats for at udbrede videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.