Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10028
Doknr.
342430
Dato
26-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 16) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren give en nærmere indholdsmæssig begrundelse for, at private skoler
og
dagtilbud ikke foreslås omfattet af forslaget om rimelig tilpasning?”
Svar:
Med lovforslaget bliver retten til rimelig individuel tilpasning i loven på dagtilbuds- og
folkeskoleområdet tydeliggjort i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap. Dagtilbuds- og folkeskoleområdet er to helt centrale områder for at sikre
inklusion og ligebehandling af børn og unge med handicap i samfundslivet.
Lovforslaget gælder for alle typer af dagtilbud efter dagtilbudslovens bestemmelser,
dvs. både offentlige og private dagtilbud. Af lovforslaget fremgår det, at dagtilbud dels
forstås som daginstitutioner (kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner
samt privatinstitutioner) og dels som dagplejere (kommunal og privat dagpleje), som
er omfattet af dagtilbudsloven. Derudover gælder lovforslaget på folkeskoler, de kom-
munale specialskoler og specialundervisningstilbud, men ikke for private skoler og
friskolerne.
På disse to områder findes allerede i dag krav om, at eksisterende ydelser og tilbud
skal tilpasses individuelt i den aktuelt konkrete situation for at sikre, at børn med han-
dicap kan opnå lige muligheder og ligebehandling. Det er bestemmelser, som i vidt
omfang kan sammenlignes med rimelig individuel tilpasning.
Hvis fri- og privatskolerne også skulle have været omfattet, ville det have krævet sær-
skilt aftale med KL.
Afslutningsvis henvises til mit samtidige svar på spm. 2 til L 16, hvor det fremgår, at
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap gælder på alle områder i sam-
fundet
–
herunder privat- og friskoler.
Med venlig hilsen
Astrid Krag