Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 16
Offentligt
2308951_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10028
Doknr.
360154
Dato
09-08-2021
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17. december stillet følgende spørgsmål
nr. 24 (L16) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 23:
”Ministeren bede bekræfte, at Enhedslistens ændringsforslag ikke ændrer på
frisko-
lernes og de private grundskolers ret til at optage elever, samt at ændringsforslaget i
øvrigt ikke har konsekvenser for skolernes eksisterende frihed, herunder krav til sko-
lernes pædagogik, metoder og praksis mv.
Svar:
Da frie skoler og private grundskoler henhører under børne- og undervisningsministe-
rens ressort har jeg indhentet bidrag til besvarelsen herfra. Børne- og undervisnings-
ministeren oplyser følgende:
Ӯndringsforslaget ses ikke at have konsekvenser for skolernes frihed, herunder krav
til skolernes pædagogik, metoder og praksis m.v.
Fri- og privatskoler kan inden for rammerne af lov om friskoler og private grundskoler
m.v. give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrette-
lægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør
frit inden for de samme rammer, hvilke elever de vil have på skolerne.
Såfremt fri- og privatskoler optager elever med særlige behov, skal skolerne efter de
gældende regler give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, sup-
plerende undervisning og anden faglig støtte, som ikke kan understøttes alene ved
brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, samt yde personlig assistance til
elever, der har brug for den nævnte støtte.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på fri- og privatskoler følger
bekendtgørelse for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand med de modifikationer, der følger af, at fri- og privatskoler ikke er omfattet af
folkeskolens styrelsesregler”.
Med venlig hilsen
Astrid Krag