Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10028
Doknr.
351561
Dato
09-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 (L 16) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Karina Adsbøl
(DF).
Spørgsmål nr. 14:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor det er aftalt, at
en udmøntning af lovforslaget skal være
udgiftsneutral for kommunerne, og hvilke tiltag er der med lovforslaget tænkt på kan
gennemføres uden at blive en uforholdsmæssig stor byrde for institutionerne, der i
forvejen har en presset økonomi, og vil ministeren give eksempler på individuel tilpas-
ning, hvor udgiften forventes at kunne rummes indenfor et dagtilbuds eller en folke-
skoles økonomi?”
Svar:
Det er aftalt med KL, at lovforslaget ikke medfører økonomiske eller administrative
konsekvenser af betydning for kommunerne, fordi der er tale om en tydeliggørelse af
kommunernes eksisterende forpligtelser i dagtilbud og i kommunale folkeskoler. På
baggrund herfra er det aftalt med KL at lovforslaget er udgiftsneutralt for kommuner-
ne at implementere.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at retten til rimelig individuel tilpas-
ning bl.a. betyder, at der skal lægges særligt vægt på effekten i forhold til at fjerne bar-
riererne og på omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til
dagtilbuddets eller folkeskolens ressourcer.
Det fremgår desuden bl.a. af lovforslagets bemærkninger, at rimeligheden af en tilpas-
ning altid beror på en konkret vurdering, af hvorvidt en tilpasning kan anses for rime-
lig. Ved vurderingen vil der skulle lægges særligt vægt på effekten i forhold til at fjerne
barriererne for personen med handicap og omkostningerne forbundet med tilpasnin-
gen under hensyntagen til dagtilbuddets eller folkeskolens ressourcer. Det bemærkes,
at barrierer kan være såvel fysiske som ikke-fysiske.
Ligeledes fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan lægges vægt på,
om den individuelle tilpasning betyder, at tilpasningen fremover også vil komme an-
dre børn med handicap til gode. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der skal fjer-
nes nogle dørtrin på en folkeskole, for at en bestemt elev i kørestol kan komme uhin-
dret rundt. Dette vil også kunne komme andre til gode, herunder f.eks. også elever
med synsnedsættelse, og vil således medføre en videregående effekt i forhold til at
fjerne barrierer for børn med handicap. Hvad der forstås ved rimelig individuel tilpas-
ning skal vurderes i forhold til det enkelte barn med handicap og den konkrete situati-
on. Eksempelvis kan varigheden af den situation, som kræver individuel tilpasning,