L 16 - 2020-21 - Bilag 16: Tilføjelse til betænkning afgivet den 18. december 2020

Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 16 Bilag 16
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 16

Folketinget 2020-21

Tilføjelse til betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 18. december 2020

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af handicap

(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen)

[af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]

1. Ændringsforslag

Der er i udvalgets betænkning over lovforslaget afgivet

den 14. december 2020 stillet 5 ændringsforslag. Social-

og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og

4. Ændringsforslag nr. 1 tages tilbage. Enhedslistens med‐

lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 3 og 5,

der tages tilbage.

Social- og indenrigsministeren har i tilføjelsen til betænk‐

ning stillet 3 ændringsforslag.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen

i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.

behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be‐

handling.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af NB

og LA) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (NB) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med det under nr. 4 stillede ændringsfor‐

slag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin

stilling til ændringsforslag nr. 6-8.

andet mindretal

i udvalget (LA) indstiller lovforsla‐

get til

vedtagelse

med det under nr. 4 stillede ændringsfor‐

slag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod æn‐

dringsforslag nr. 6-8.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tilføjelsen til

betænkning ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐

gang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk‐

ninger i tilføjelsen til betænkning.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tilføjelsen til betænkning.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget er uforstående over for,

hvorfor friskoler og private grundskoler ikke er omfattet af

lovforslaget. Venstre mener, at børn med handicap skal have

samme rettigheder, uanset hvilken skole de måtte vælge, og

at friskoler og private grundskoler skal ligestilles med folke‐

skoler i denne henseende, herunder have adgang til samme

økonomiske ressourcer, hvis et barn med handicap vælger at

gå på friskole eller privat grundskole. Venstre støtter derfor

de stillede ændringsforslag fra Enhedslisten i betænkningen.

I den forbindelse lægger Venstre afgørende vægt på,

at ændringsforslagene ikke ses »at have konsekvenser for

skolernes frihed, herunder krav til skolernes pædagogik,

metoder og praksis m.v. Fri- og privatskoler kan inden for

rammerne af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbe‐

visning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse

med denne overbevisning. Skolerne afgør frit inden for de

samme rammer, hvilke elever de vil have på skolerne«, jf.

ministerens svar på spørgsmål 24. Derudover lægges der

vægt på, at det også fremgår af lovforslagets bemærkninger,

»at indførelse af en bestemmelse om ret til rimelig indivi‐

duel tilpasning ikke medfører, at der skal ske en skærpet

proportionalitetsvurdering eller et retskrav ud over, hvad

der er reguleret i sektorlovgivningen. Der er alene tale om

en tydeliggørelse af gældende ret. Ud fra ovenstående forud‐

sætninger om, at der ikke er tale om udvidelse af gældende

ret i forhold til sektorlovgivningen, vurderes forslaget ikke

at medføre økonomiske konsekvenser af større betydning

AX025562

L 16 - 2020-21 - Bilag 16: Tilføjelse til betænkning afgivet den 18. december 2020

for fri- og privatskolerne«, jf. ministerens svar på spørgsmål

21.

Venstre noterer sig desuden bekymringen fra Danske

Handicaporganisationer om, at vurderingen af retten til ri‐

melig individuel tilpasning skal ses i forhold til det enkelte

dagtilbuds eller den enkelte folkeskoles ressourcer frem for

i forhold til kommunens samlede ressourcer. Venstre noterer

sig dog, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det

er henholdvis det enkelte dagtilbud og den enkelte folkesko‐

le, der skal foretage rimelig individuel tilpasning, men det

er den pågældende kommunalbestyrelse, der har det over‐

ordnede ansvar. Forslaget ændrer derved ikke på, »hvordan

de enkelte kommunerne og tilhørerende daginstitutioner/fol‐

keskoler varetager og fordeler deres forpligtelser i forhold

til at overholde sektorlovgivningen«, jf. ministerens svar på

spørgsmål 17.

Som tilføjelse til ovenstående noterer Venstre sig, at so‐

cial- og indenrigsministeren foranlediget af Enhedslistens

ændringsforslag efterfølgende har stillet et ændringsforslag

om at inkludere friskoler og private grundskoler i lovfor‐

slagets anvendelsesområde, og at Enhedslisten herefter har

trukket sine ændringsforslag, og at der dermed ikke længere

er flertal herfor. Venstre finder det kritisabelt, at regeringen

med sit ændringsforslag vælter en eventuel godtgørelse over

på den enkelte friskole eller private grundskole, mens det

er den pågældende kommunalbestyrelse, der skal betale en

eventuel godtgørelse til borgeren, hvis borgeren går på en

folkeskole eller i et dagtilbud, herunder privat dagtilbud. Det

er udtryk for en forskelsbehandling mellem folkeskolerne og

privat- og friskolerne, som Venstre ikke er enig i. Venstre

lægger dog vægt på, at ifølge bemærkningerne til ændrings‐

forslaget »vurderes merudgiften til udbetaling af godtgørelse

til borgeren for fri- og privatskoler at være på et marginalt

niveau. Godtgørelser skal således afholdes inden for den

enkelte fri- og privatskoles eksisterende økonomi«. På den

baggrund kan Venstre støtte regeringens ændringsforslag,

da Venstre ønsker, at børn med handicap skal have samme

rettigheder, uanset hvilken skole de måtte vælge.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter mini‐

sterens ændringsforslag om udvidelse af lovforslagets an‐

vendelsesområde, da ændringsforslaget træder i stedet for

Enhedslistens tidligere ændringsforslag om emnet, som nu

er trukket tilbage.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at

lovforslaget er en udmøntning af aftalen om kommunernes

økonomi og er en tydeliggørelse af eksisterende lov om for‐

bud mod forskelsbehandling på grund af handicap i forhold

til børn i dagtilbud og i folkeskolen.

Der er stillet ændringsforslag, der gør, at fri- og privat‐

skolerne ligeledes vil blive omfattet af reglerne. Radikale

Venstre er positivt indstillet over for at ligestille elever uan‐

set deres skolevalg, men Radikale Venstre bemærker, at der

udestår en afklaring af de økonomiske konsekvenser. Det

er således forudsat i lovforslaget såvel som i ændringsforsla‐

get, at ændringerne, herunder konsekvenserne ved klagead‐

gang for elever i fri- og privatskoler, alene har marginal

økonomisk og administrativ betydning, hvilket for Radikale

Venstre er en afgørende forudsætning for at stemme for

ændringerne.

Derfor forventer Radikale Venstre, at udviklingen bliver

fulgt tæt, og at afgørende ændringer i forudsætningerne be‐

tyder, at økonomien bliver håndteret via økonomiforhandlin‐

gerne med kommunerne, således at den enkelte skole ikke

bliver pålagt urimelig store udgifter.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget har fundet det

stærkt kritisabelt, at der i det fremsatte lovforslag blev gjort

forskel på børn og unge i henholdsvis folkeskolen og fri-

og privatskolerne. Enhedslisten har derfor undervejs i lov‐

behandlingen fremsat ændringsforslag om at indskrive de

frie skoler i lovforslaget. Enhedslisten hilser det derfor med

tilfredshed velkommen, at regeringen med sine ændringsfor‐

slag har imødekommet Enhedslistens ønske om, at retten

til rimelig individuel tilpasning også kommer til at omfatte

elever med handicap på fri- og privatskoler.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

social- og indenrigsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(ud‐

valget med undtagelse af NB og LA):

Til titlen

Undertitlen affattes således:

»(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning

af ydelser til børn og unge i dagtilbud, i folkeskolen og i

friskoler og private grundskoler (frie grundskoler))«.

[Præcisering af lovforslagets undertitel og konsekvensrettel‐

se som følge af ændringsforslag nr. 7]

Til § 1

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 9 a

indsættes i

stk. 1

efter

»folkeskolen«: »og i friskoler og private grundskoler (frie

grundskoler)«.

[Udvidelse af lovforslagets anvendelsesområde]

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 9 a

indsættes i

stk. 2,

1. pkt.,

efter »folkeskolen«: », friskolen eller den private

grundskole (frie grundskole)«, og i

2. pkt.

ændres »folkesko‐

lens« til: »skolens«.

[Konsekvens af udvidelse af lovforslagets anvendelsesområ‐

de]

Bemærkninger

Til nr. 6

Med lovforslaget indføres en ny bestemmelse om, at børn

og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpas‐

ning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen (§ 9 a). Med

L 16 - 2020-21 - Bilag 16: Tilføjelse til betænkning afgivet den 18. december 2020

ændringsforslaget præciseres og konsekvensrettes undertit‐

len, og det foreslås at tilføje »og i friskoler og private

grundskoler (frie grundskoler)« i undertitlen som en følge

af ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 7

Det fremgår af den foreslåede nye § 9 a i lov om forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap (lovforslagets

§ 1, nr. 3), at børn og unge med handicap med forslaget

vil have ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dag‐

tilbud og i folkeskolen, således at de kan opnå samme mu‐

ligheder for deltagelse som andre børn og undgå forskelsbe‐

handling.

Det fremgår af § 12 i lov om forbud mod forskelsbehand‐

ling på grund af handicap, at klager over overtrædelse af

forbuddet mod forskelsbehandling og mod repressalier kan

indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at der vil

være klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og mulighed

for nævnet til at tilkende den forurettede en godtgørelse.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil indførelsen

af den foreslåede nye § 9 a ikke betyde, at Ligebehand‐

lingsnævnet får kompetence til at træffe afgørelser vedrø‐

rende anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgiv‐

ning. Nævnet vil alene kunne tage stilling til spørgsmål

om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er om‐

fattet af nævnets kompetence, jf. § 1 i lov om Ligebehand‐

lingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober

2016. Nævnet vil således i relation til rimelig individuel

tilpasning alene kunne tage stilling til, om den pågældende

borgers ret til rimelig individuel tilpasning er tilgodeset el‐

ler ej. Nævnet vil derimod ikke kunne tage stilling til, om

omfanget og kvaliteten af den indholdsmæssige ydelse, som

leveres til barnet i det pågældende dagtilbud eller i den

pågældende folkeskole, er korrekt.

Det fremgår derudover af lovforslaget, at det omfatter

ydelser på dagtilbudsområdet og på folkeskoleområdet. Ved

dagtilbud forstås daginstitutioner (kommunale, selvejende

og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner) og

dagplejere (kommunal og privat dagpleje), som er omfattet

af dagtilbudsloven. Ved folkeskolen forstås kommunale fol‐

keskoler, kommunale specialskoler og specialundervisnings‐

tilbud.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det desuden, at

bestemmelsen hverken vil udvide eller begrænse gældende

ret efter sektorlovgivningen. Indførelse af en bestemmelse

om ret til rimelig individuel tilpasning medfører ikke, at

der skal ske en skærpet proportionalitetsvurdering eller et

retskrav ud over, hvad der er reguleret i sektorlovgivningen.

Endelig fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at

det er henholdsvis det enkelte dagtilbud og den enkelte

folkeskole, der skal foretage rimelig individuel tilpasning,

men det er den pågældende kommunalbestyrelse, der har det

overordnede ansvar, ligesom det er den pågældende kom‐

munalbestyrelse, der skal betale en eventuel godtgørelse til

borgeren, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede §

9 a udvides til også at gælde for friskoler og private grund‐

skoler (frie grundskoler), dvs. for børnehaveklasse, 1.-10.

klassetrin, heltidsskolefritidsordning og skolefritidsordning

for skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse, således at kra‐

vet om rimelig individuel tilpasning også gælder på disse

områder. Der indføres dermed ligeledes klageadgang til Li‐

gebehandlingsnævnet og mulighed for at få tilkendt godtgø‐

relse.

Privatinstitutioner og private pasningsordninger efter

dagtilbudslovens regler er allerede omfattet af lovforslaget.

Frie grundskoler kan inden for rammerne af lov om fri‐

skoler og private grundskoler m.v. give undervisning, der

stemmer overens med skolernes egen overbevisning, og til‐

rettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne

overbevisning. Skolerne afgør frit inden for de samme ram‐

mer, hvilke elever de vil have på skolerne.

Frie grundskoler giver undervisning for børnehaveklasse

og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindelig‐

vis kræves i folkeskolen.

En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af bør‐

ne- og undervisningsministeren, give specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af §

3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen, tilbyde supplerende

undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har

brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved

brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med

henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning,

jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen, og yde personlig

assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske

vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er

behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.

Klager over Styrelsen for Undervisnings afgørelser om

tilskud til personlig assistance kan indbringes for Anke‐

nævnet for Uddannelsesstøtte. Styrelsen kan iværksætte et

tilsyn, hvis en forældrehenvendelse giver anledning til be‐

kymring for, at skolen ikke tilbyder elever den fornødne

specialpædagogiske bistand. Ændringsforslaget ændrer ikke

på gældende ret på de to områder.

Udvidelse af lovforslaget ændrer heller ikke på, at be‐

stemmelsen hverken vil udvide eller begrænse gældende ret

efter sektorlovgivningen. Indførelse af en bestemmelse om

ret til rimelig individuel tilpasning medfører ikke, at der skal

ske en skærpet proportionalitetsvurdering eller et retskrav

ud over, hvad der er reguleret i sektorlovgivningen.

Ud fra ovenstående forudsætninger om, at der ikke er

tale om udvidelse af gældende ret i forhold til sektorlov‐

givningen, vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske

konsekvenser af større betydning for fri- og privatskolerne.

Ligebehandlingsnævnet kan tilkende borgerne godtgørel‐

ser i forbindelse med klagesager om forskelsbehandling på

grund af handicap. Den enkelte fri- og privatskole vil med

forslaget blive ansvarlig for at skulle udbetale en eventuel

godtgørelse til borgeren. Dette vil være en merudgift. Efter

det oplyste har Ligebehandlingsnævnet behandlet og afgjort

28 sager fra september 2019 til september 2020. Der er givet

medhold og godtgørelse i tre sager. I to af sagerne er der

givet godtgørelser på 5.000 kr., mens der ikke er kendskab

til niveauet i den tredje sag. På den baggrund vurderes mer‐

udgiften til udbetaling af godtgørelse til borgeren for fri-

L 16 - 2020-21 - Bilag 16: Tilføjelse til betænkning afgivet den 18. december 2020

og privatskoler at være på et marginalt niveau. Godtgørelser

skal således afholdes inden for den enkelte fri- og privatsko‐

les eksisterende økonomi.

Forslaget vil kunne medføre øgede administrative om‐

kostninger til dokumentation, redegørelser m.v., såfremt en

sag bringes op for Ligebehandlingsnævnet. Merudgifter for‐

ventes at være begrænsede for fri- og privatskoler, og de

vil skulle afholdes inden for den enkelte fri- og privatskoles

eksisterende økonomi.

Såfremt der som følge af forslaget måtte ske en prak‐

sisændring i forhold til tilbud til målgruppen på fri- og pri‐

vatskoler, eller såfremt kendelser i Ligebehandlingsnævnet

har en større økonomisk konsekvens for skolerne end forud‐

sat ovenfor, kan forslaget potentielt indebære større merud‐

gifter for fri- og privatskoler. Dette kan dog ikke kvalificeres

nærmere på det foreliggende grundlag.

Til nr. 8

Det fremgår af det foreslåede nye § 9 a, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af han‐

dicap (lovforslagets § 1, nr. 3), at retten efter stk. 1, ret

til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og

i folkeskolen, kun gælder tilpasning, som er rimelig, og

som dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde

for dagtilbuddet eller folkeskolen. Med ændringsforslaget

foreslås det samme at skulle gælde for friskoler og private

grundskoler (frie grundskoler).

Det fremgår endvidere af det foreslåede nye § 9 a, stk. 2,

2. pkt., at der ved vurderingen af, hvad der anses for rimelig

individuel tilpasning, særlig skal lægges vægt på effekten

i forhold til at fjerne barriererne og på omkostningerne for‐

bundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets

eller folkeskolens ressourcer. Med ændringsforslaget fore‐

slås folkeskolen ændret til skolen. Ved skolen forstås folke‐

skolen eller friskoler og private grundskoler (frie grundsko‐

ler). Derved vil det samme gælde for både folkeskolen og

friskoler og private grundskoler (frie grundskoler).

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var

til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Inden‐

rigsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 14. december

2020.

Lovforslaget var til 2. behandling den 17. december

2020, hvorunder behandlingen blev afbrudt og lovforslaget

henvist til fornyet behandling i udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 3 møder.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 5

bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 8

spørgsmål til social- og indenrigsministeren til skriftlig be‐

svarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)

Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF)

Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

fmd.

Rosa Lund (EL) Jakob Sølvhøj (EL)

Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)

Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF)

nfmd.

Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 16 - 2020-21 - Bilag 16: Tilføjelse til betænkning afgivet den 18. december 2020