Til lovforslag nr.
L 16
Folketinget 2020-21
Tilføjelse til betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 18. december 2020
Tilføjelse til betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap
(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen)
[af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]
1. Ændringsforslag
Der er i udvalgets betænkning over lovforslaget afgivet
den 14. december 2020 stillet 5 ændringsforslag. Social-
og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og
4. Ændringsforslag nr. 1 tages tilbage. Enhedslistens med‐
lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 3 og 5,
der tages tilbage.
Social- og indenrigsministeren har i tilføjelsen til betænk‐
ning stillet 3 ændringsforslag.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be‐
handling.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af NB
og LA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med det under nr. 4 stillede ændringsfor‐
slag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin
stilling til ændringsforslag nr. 6-8.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforsla‐
get til
vedtagelse
med det under nr. 4 stillede ændringsfor‐
slag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod æn‐
dringsforslag nr. 6-8.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tilføjelsen til
betænkning ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐
gang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk‐
ninger i tilføjelsen til betænkning.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tilføjelsen til betænkning.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget er uforstående over for,
hvorfor friskoler og private grundskoler ikke er omfattet af
lovforslaget. Venstre mener, at børn med handicap skal have
samme rettigheder, uanset hvilken skole de måtte vælge, og
at friskoler og private grundskoler skal ligestilles med folke‐
skoler i denne henseende, herunder have adgang til samme
økonomiske ressourcer, hvis et barn med handicap vælger at
gå på friskole eller privat grundskole. Venstre støtter derfor
de stillede ændringsforslag fra Enhedslisten i betænkningen.
I den forbindelse lægger Venstre afgørende vægt på,
at ændringsforslagene ikke ses »at have konsekvenser for
skolernes frihed, herunder krav til skolernes pædagogik,
metoder og praksis m.v. Fri- og privatskoler kan inden for
rammerne af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbe‐
visning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse
med denne overbevisning. Skolerne afgør frit inden for de
samme rammer, hvilke elever de vil have på skolerne«, jf.
ministerens svar på spørgsmål 24. Derudover lægges der
vægt på, at det også fremgår af lovforslagets bemærkninger,
»at indførelse af en bestemmelse om ret til rimelig indivi‐
duel tilpasning ikke medfører, at der skal ske en skærpet
proportionalitetsvurdering eller et retskrav ud over, hvad
der er reguleret i sektorlovgivningen. Der er alene tale om
en tydeliggørelse af gældende ret. Ud fra ovenstående forud‐
sætninger om, at der ikke er tale om udvidelse af gældende
ret i forhold til sektorlovgivningen, vurderes forslaget ikke
at medføre økonomiske konsekvenser af større betydning
AX025562