L 16 - 2020-21 - Bilag 14: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 16 Bilag 14
Offentligt

Enhed

Handicap

Koordineret

med

Doknr.

360277

Dato

18-12-2020

Ændringsforslag til L 16, forslag til lov om ændring af lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap (Tydeliggørelse af retten til ri-

melig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til

folkeskolen)

Ændringsforslag

Af social- og indenrigsministeren,

tiltrådt af

[...]:

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 9 a

tilføjes efter folkeskolen:

»samt i friskoler og

private grundskoler (frie grundskoler).«

[Udvidelse af lovforslagets anvendelsesområdet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af den foreslåede nye § 9 a i lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap (lovforslagets § 1, nr. 3), at børn og unge med handicap med forsla-

get vil have ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen,

således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og undgå for-

skelsbehandling

Det fremgår af § 12 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at

klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling og mod repressalier kan

indbringes for Ligebehandlingsnævnet. Den foreslåede bestemmelse vil derfor med-

føre, at der vil være klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og mulighed for nævnet til

at tilkende den forurettede en godtgørelse.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil indførelsen af den foreslåede nye § 9 a ikke

betyde, at Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at træffe afgørelser vedr. anven-

delse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Nævnet vil alene kunne tage stilling

til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af næv-

nets kompetence, jf. § 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr.

1230 af 2. oktober 2016. Nævnet vil således i relation til rimelig individuel tilpasning

alene kunne tage stilling til, om den pågældende borgers ret til rimelig individuel til-

pasning er tilgodeset eller ej. Nævnet vil derimod ikke kunne tage stilling til, om om-

fanget og kvaliteten af den indholdsmæssige ydelse, som leveres til barnet i det pågæl-

dende dagtilbud eller den pågældende folkeskole, er korrekt.

L 16 - 2020-21 - Bilag 14: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

Det fremgår derudover af lovforslaget, at det omfatter ydelser på dagtilbudsområdet

og på folkeskoleområdet. Ved dagtilbud forstås daginstitutioner (kommunale, selv-

ejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner) og dagplejere (kom-

munal og privat dagpleje), som er omfattet af dagtilbudsloven. Ved folkeskolen forstås

kommunale folkeskoler og kommunale specialskoler og specialundervisningstilbud.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det desuden, at bestemmelsen hverken vil ud-

vide eller begrænse gældende ret efter sektorlovgivningen. Indførelse af en bestem-

melse om ret til rimelig individuel tilpasning medfører ikke, at der skal ske en skærpet

proportionalitetsvurdering eller et retskrav ud over, hvad der er reguleret i sektorlov-

givningen.

Endelig fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det er det enkelte dagtilbud

hhv. den enkelte folkeskole, der skal foretage rimelig individuel tilpasning, men det er

den pågældende kommunalbestyrelse, der har det overordnede ansvar, ligesom det er

den pågældende kommunalbestyrelse, der skal betale en evt. godtgørelse til borgeren,

jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der i den foreslåede § 9 a udvides til også at

gælde for friskoler og private grundskoler (frie grundskoler), dvs. for børnehaveklasse,

1.-10. klassetrin, heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning for skolens børnehave-

klasse og 1.-3. klasse, således at kravet om rimelig individuel tilpasning også gælder på

disse områder. Der indføres dermed ligeledes klageadgang til Ligebehandlingsnævnet

og mulighed for at få tilkendt godtgørelse.

Privatinstitutioner og private pasningsordninger efter dagtilbudslovens regler er alle-

rede omfattet af lovforslaget.

Frie grundskoler kan inden for rammerne af lov om friskoler og private grundskoler

m.v. give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrette-

lægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør

frit inden for de samme rammer, hvilke elever de vil have på skolerne.

Frie grundskoler giver undervisning for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministe-

ren, give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør

af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen, tilbyde supplerende undervisning eller an-

den faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene

ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens in-

klusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen, yde per-

sonlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i for-

bindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkesko-

len.

Klager over Styrelsen for Undervisnings afgørelser om tilskud til personlig assistance

kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtte. Styrelsen kan iværksætte et til-

syn, hvis en forældrehenvendelse giver anledning til bekymring for, at skolen ikke til-

byder elever den fornødne specialpædagogiske bistand.

Ændringsforslaget ændrer ikke på gældende ret på de to områder.

Udvidelse af lovforslaget ændrer heller ikke på, at bestemmelsen hverken vil udvide

eller begrænse gældende ret efter sektorlovgivningen. Indførelse af en bestemmelse

L 16 - 2020-21 - Bilag 14: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren

om ret til rimelig individuel tilpasning medfører ikke, at der skal ske en skærpet pro-

portionalitetsvurdering eller et retskrav ud over, hvad der er reguleret i sektorlovgiv-

ningen.

Ud fra ovenstående forudsætninger om, at der ikke er tale om udvidelse af gældende

ret i forhold til sektorlovgivningen, vurderes forslaget ikke at medføre økonomiske

konsekvenser af større betydning for fri- og privatskolerne.

Ligebehandlingsnævnet kan tilkende borgerne godtgørelser i forbindelse med klagesa-

ger om forskelsbehandling på grund af handicap. Den enkelte fri- og privatskole vil

med forslaget blive ansvarlig for at skulle udbetale en eventuelt godtgørelse til borge-

ren. Dette vil være en merudgift. Efter det oplyste har Ligebehandlingsnævnet behand-

let og afgjort 28 sager fra september 2019 til september 2020. Der er givet medhold og

godtgørelse i tre sager. I to af sagerne er der givet godtgørelser på 5.000 kr., mens der

ikke er kendskab til niveauet i den tredje sag. På den baggrund vurderes merudgiften

til udbetaling af godtgørelse til borgeren for fri- og privatskoler at være på et marginalt

niveau. Godtgørelser skal således afholdes inden for den enkelte fri- og privatskoles

eksisterende økonomi.

Forslaget vil kunne medføre øgede administrative omkostninger til dokumentation,

redegørelser mv., såfremt en sag bringes op for Ligebehandlingsnævnet. Merudgifter

forventes at være begrænsede for fri- og privatskoler, og de vil skulle afholdes inden

for den enkelte fri- og privatskoles eksisterende økonomi.

Såfremt der som følge af forslaget måtte ske en praksisændring i forhold til tilbud til

målgruppen på fri- og privatskoler, eller såfremt kendelser i Ligebehandlingsnævnet

har en større økonomisk konsekvens for skolerne end forudsat ovenfor, kan forslaget

potentielt indebære større merudgifter for fri- og privatskoler. Dette kan dog ikke kva-

lificeres nærmere på det foreliggende grundlag.