Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 16 Bilag 10
Offentligt
2306338_0001.png
Til lovforslag nr.
L 16
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 14. december 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap
(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen)
[af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Social- og
indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 4, og
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings‐
forslag nr. 2, 3 og 5.
2. Indstillinger
Et
mindretal
i udvalget (S, RV, KF og LA) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de af social- og indenrigsmi‐
nisteren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF, SF, EL og ALT) ind‐
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings‐
forslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (V) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og
til de af Enhedslisten stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme for de af social- og indenrigsministeren stillede
ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de af social- og indenrigsministeren stil‐
lede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling af
lovforslaget redegøre for sin stilling til de af Enhedslisten
stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at
dette lovforslag er en del af en aftale mellem regeringen
og KL om kommunernes økonomi for 2020, hvor man har
ønsket at tydeliggøre, at børn og unge med handicap har
ret til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og i folke‐
skolen. DF ønsker, at ret til rimelig individuel tilpasning
indføres på flere samfundsområder og ikke blot inden for
dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Ligesom man allerede i
dag har en forpligtelse til rimelig tilpasning på arbejdsmar‐
kedet, bør denne model kunne bredes ud til at omfatte flere
samfundsområder.
For DF er det desuden uforståeligt, at lovforslaget ikke
omfatter børn og unge i private grundskoler og i frisko‐
ler. Det bør være indlysende, at børn og unge med handi‐
cap, uanset hvilken skole de går på, har de samme rettighe‐
der. DF har savnet et klart svar fra ministeren på, om mini‐
steren i de kommende forhandlinger med KL vil arbejde for,
dels at også børn og unge på privat- og friskoler omfattes af
retten til rimelig individuel tilpasning, dels at alle samfunds‐
områder inkluderes. Dette vil DF fortsætte med at kæmpe
for.
DF finder, at det har være en lang kamp at nå hertil, hvor
den tidligere regering sagde, at det ville medføre uforudsige‐
lige høje omkostninger, og nogenlunde det samme siger den
nuværende regering.
Lovforslaget er dog et lille skridt i den rigtige retning,
men efter DF�½s opfattelse langtfra godt nok. DF støtter for‐
slaget.
AX025458
L 16 - 2020-21 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2020
2306338_0002.png
2
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder
det positivt, at retten til rimelig individuel tilpasning nu ty‐
deliggøres med lovforslaget. Men SF er på linje med Danske
Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder
i deres kritik af, at lovforslaget ikke kommer til at omfatte
private grundskoler og friskoler og dermed skaber forskels‐
behandling med den nye lovgivning.
SF er ydermere bekymret for, at udgifterne til store til‐
pasninger risikerer at blive væltet over på de enkelte insti‐
tutioner. I SF�½s optik bør disse omkostninger dækkes af
kommunen, så tilpasningerne ikke står og falder med den
enkelte institutions økonomi eller ender med at undergrave
økonomien i institutionen. SF vil derfor følge udviklingen
på området tæt og anmode ministeren om at foretage en
evaluering af lovforslagets konsekvenser medio 2021.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget
om at indskrive retten til rimelig individuel tilpasning i lo‐
ven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handi‐
cap. EL havde gerne set, at pligten til rimelig individuel
tilpasning blev indskrevet i loven, så den blev gældende på
alle områder i samfundet. I forlængelse heraf finder EL det
stærkt kritisabelt, at der med lovforslaget gøres forskel på
børn og unge i henholdsvis folkeskolen og de frie skoler, og
EL har derfor fremsat ændringsforslag om at indskrive de
frie skoler i lovforslaget, så disse også forpligtes til at sikre
en rimelig individuel tilpasning.
Det Konservative Folkeparti
Konservatives medlemmer af udvalget støtter lovforsla‐
get om en tydeliggørelse af, at børn og unge med handicap
har ret til rimelig tilpasning i dagtilbud og folkeskoler, og at
der skabes klageadgang. KF er helt på linje med kritikken
af, at der med lovforslaget og dets fornuftige intentioner
gøres forskel på børn og unge, når børn og unge på privat-
og friskoler ikke får de samme rettigheder som børn og unge
på folkeskoler. Det kan undre, at man med ændring i lov
om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
indirekte skaber den forskelsbehandling, og KF havde gerne
set, at regeringen havde sikret sig, at alle børn og unge i
Danmark får de samme rettigheder, da vi mener, at det må
være et bærende element. Vi synes, at ændringsforslagene
fra Enhedslisten er sympatiske, men stemmer imod, da det
er udtryk for god skik, at man som første instans hører de
berørte institutioners holdning til at blive omfattet af lovfor‐
slaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af
social- og indenrigsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
I undertitlen ændres »i forhold til dagtilbud til børn og i
forhold til« til: »af ydelser til børn og unge i dagtilbud og i«.
[Præcisering af lovforslagets undertitel]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(DF, SF og
ALT):
2)
I undertitlen indsættes efter »folkeskolen«: », friskoler
og private grundskoler«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3 og
5]
Til § 1
3)
I den under
nr. 3
foreslåede
§ 9 a
indsættes i
stk. 1
efter
»folkeskolen«: », friskoler og private grundskoler«.
[Udvidelse af krav om rimelig individuel tilpasning til fri‐
skoler og private grundskoler]
Af
social- og indenrigsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
4)
I den under
nr. 3
foreslåede
§ 9 a
indsættes i
stk. 1
efter
»andre børn«: »og unge«.
[Sproglig præcisering]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(DF, SF og
ALT):
5)
I den under
nr. 3
foreslåede
§ 9 a
indsættes i
stk. 2
efter
»folkeskolen«: », friskolen og den private grundskole«, og
efter »folkeskolens« indsættes: », friskolens og den private
grundskoles«.
[Udvidelse af krav om rimelig individuel tilpasning til fri‐
skoler og private grundskoler]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslaget indføres en ny bestemmelse om, at børn
og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpas‐
ning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen (§ 9 a). Med
ændringsforslaget præciseres undertitlen sprogligt, og det
foreslås at tilføje »af ydelser til børn og unge« i undertitlen.
Dette skyldes, at det fremgår af ordlyden af den foreslåe‐
de nye § 9 a, at der er tale om ydelser til børn og unge.
Med ændringsforslaget foretages alene en sproglig præ‐
cisering af undertitlen. Forslaget indeholder således ingen
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 2, 3 og 5
Med lovforslaget tydeliggøres retten til rimelig individuel
tilpasning i loven på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Lov‐
forslaget omfatter dog ikke retten til rimelig individuel til‐
pasning på friskoleområdet. Forslagsstillerne ønsker med
ændringsforslagene at indføre en ny bestemmelse, der udvi‐
der kravet om rimelig individuel tilpasning til også at gælde
for friskoler og private grundskoler, således at børn og unge
i friskoler og private grundskoler ligestilles med børn i dag‐
tilbud og med børn og unge i folkeskolen.
L 16 - 2020-21 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2020
2306338_0003.png
3
Til nr. 4
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3, at der foreslås
indsat en ny bestemmelse (§ 9 a) i lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
Det fremgår af den foreslåede nye bestemmelse, at børn
og unge med handicap skal have ret til rimelig individuel
tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen, så de kan
opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og
undgå forskelsbehandling, jf. § 5, stk. 1, i lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Med ændringsforslaget foreslås det at tilføje ordene »og
unge« i den sidste del af den foreslåede nye § 9 a, stk. 1,
i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handi‐
cap.
Med ændringsforslaget foretages alene en sproglig præci‐
sering af beskrivelsen af målgruppen i den foreslåede nye §
9 a, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var
til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Inden‐
rigsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
20. januar 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del
– bilag 132 (folketingsåret 2019-20). Den 7. oktober 2020
sendte social- og indenrigsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål
til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse,
hvoraf ministeren har besvaret 15, idet 1 spørgsmål er blevet
trukket tilbage.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
fmd.
Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF)
nfmd.
Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
12
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
5