Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen).

Af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Med lovforslaget her vil det blive tydeliggjort, at børn og unge med handicap har ret til det, som man kalder rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og i folkeskolen. Helt grundlæggende handler det om at give lige muligheder og undgå forskelsbehandling. Rimelig individuel tilpasning betyder nemlig, at tilbud og ydelser tilpasses, så personer med handicap kan benytte tilbuddene og få samme udbytte af ydelserne som alle mulige andre kan. Hvornår en given tilpasning er rimelig vil afhænge af en konkret individuel vurdering, hvor der både skal ses på, hvor stor en forskel en given tilpasning vil gøre for de berørte børn, men også på omkostningerne ved at foretage tilpasningen.

Når der i lovbemærkningerne står, at lovforslaget tydeliggør retten til rimelig individuel tilpasning, og altså tydeliggør den her ret, så skyldes det, at der i forvejen findes nogle regler for, hvilke hensyn og hvilke tilpasninger der skal tages i dagtilbud og i folkeskolen til børn og unge med handicap. De regler ændres der ikke på med det her lovforslag, men retten til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og i folkeskolen skrives altså nu direkte ind i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Og det er godt, bl.a. fordi det dermed også bliver muligt at klage til Ligebehandlingsnævnet og eventuelt få tilkendt en godtgørelse, hvis den her rettighed ikke respekteres.

Lovforslaget udmønter en del af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2020. Det er et godt forslag, som grundlæggende handler om lige muligheder for børn og unge med handicap. Socialdemokratiet støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre.

Tak. I dag tager vi hul på at førstebehandle L 16, og det er jo som udgangspunkt et fornuftigt lovforslag, da forslaget gerne skulle gøre det klart, at også børn og unge med et handicap har ret til både en rimelig og individuel tilpasning i dagtilbud og i folkeskolen. På den måde skulle vi gerne undgå, at der bliver gjort forskel på folk, hvilket jo også er en god ting og et godt signal at sende, og på den konto kan jeg lige så godt bekende kulør og meddele, at Venstre har tænkt sig at lægge stemmer til forslaget.

Med det sagt, så er vi lidt i tvivl om, hvor meget det her lovforslag egentlig rykker. For forslaget medfører ikke de store substantielle ændringer, måske lige bortset fra at der bliver etableret klageadgang til Ligebehandlingsnævnet. Det betyder ikke, at Venstre er modstander af forslaget. Vi spørger bare, om man kan gøre endnu mere for at hjælpe. For intentionerne bag lovforslaget er helt sikkert de rigtige. Og så ligger de desuden i fin forlængelsen af det ideologiske ståsted, Venstre har, og som jeg vil bruge lidt tid på at tale om her – ikke så lang tid, bare rolig.

Som Venstre ser det, er en af de fornemste kvaliteter ved velfærdssamfundet og liberalismen, at de hver især har blik for den enkelte og for, at den enkelte får nogle muligheder og allerhelst lige muligheder. Og det gælder altså også, selv om man måtte være født med et handicap eller får et handicap undervejs i sit liv. I den forstand kan man sige, at tankerne bag lovforslaget afspejler mange og vigtige værdier, som både velfærdssamfundet og liberalismen udspringer af.

Lovforslaget handler nemlig grundlæggende om ligestilling. Det handler om, at vi anerkender den enkeltes værdi, uanset hvordan hans eller hendes fysiske og psykiske tilstand måtte være. Og så handler lovforslaget også om, at vi får alle med, også dem, som måske ikke ser ud eller måske ikke har det som flertallet. Og den slags mennesker, som ikke ligner flertallet, de børn og unge med et handicap, skal der også være plads til. Og med lovforslaget her tager vi altså første skridt i retning af at give dem bedre muligheder. Og hvem ved: Måske kan den tryghed og de muligheder, som det her lovforslag meget gerne skulle bidrage til, betyde, at nogle af de her sårbare børn og unge med et handicap herigennem får lejlighed til at vise, at også de har noget at bidrage med.

Det håber jeg i hvert fald, for i Venstre ved vi, at alle ikke kan alt, men vi tror på, at alle kan noget. Nogle gange skal der jo bare en hjælpende hånd til. Ud over at vi med forslaget giver ligestillingen et skub i forhold til børn og unge med handicap og dermed bedre muligheder, så styrker vi også retssikkerheden. Det gør vi ved, at lovteksten bliver klarere, og ved at der bliver etableret klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og dermed bedre retssikkerhed, især for børn og unge med et handicap. Det er noget, der kan varme enhver Venstrekvindes eller -mands hjerte.

Det sidste er altså værd at huske på, ikke mindst fordi at os, der er lidt blå i det, ofte bliver anklaget for at være lidt sådan, hvad skal man sige, blåøjede, altså lidt naive, når det kommer til udsatte gruppers sociale problemer og behov. Men det er vi ikke. Vi forstår dem godt, og vores hjerter er ikke blåkolde – de er blå. Og de banker hårdt og hurtigt, også for samfundets svage og udsatte, om det så er børn, mennesker med et handicap eller hjemløse.

For os betyder socialpolitik noget. Af samme grund vil vi gerne gøre endnu mere for udsatte grupper, og derfor ser vi også frem til udvalgsarbejdet, hvor vi forhåbentlig får udboret, om vi gør nok med det her forslag, eller om der rent faktisk skal endnu mere til. Og med det vil jeg gerne sige tak for ordet og gentage, at Venstre selvfølgelig stemmer for.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti længe havde kæmpet for, at vi fik et forbud mod forskelsbehandling af mennesker med handicap, og vi var rigtig glade for, at det også lykkedes. Men da vi så behandlede lovgivningen i sin tid omkring forbud mod forskelsbehandling, havde vi også fra Dansk Folkepartis side et ønske om, at bl.a. rimelig tilpasning kom med i lovforslaget, altså ligesom man har rimelig tilpasning på beskæftigelsesområdet. Men det lykkedes ikke, da det var umuligt at få Finansministeriet til at beregne, hvilke økonomiske konsekvenser dette ville medføre – ud over at vi dengang modtog et svar om, at det var Børne- og Socialministeriets og Finansministeriets vurdering, at en udvidelse af lovforslaget med en bestemmelse om ret til rimelig tilpasning af offentlige ydelser ville medføre uforudsigelige samfundsøkonomiske omkostninger for både offentlige institutioner og private. Derfor blev lovforslaget ikke udvidet dengang.

Men dengang sagde vi også og havde en klar opfordring til, at ministerierne på tværs måtte grave et spadestik dybere, og vi ønskede, at regeringen dengang frem til næste folketingssamling skulle undersøge, hvordan rimelig og individuel tilpasning kunne indarbejdes i loven omkring forbud mod diskrimination på grund af handicap. Dansk Folkeparti finder det vigtigt at få vedtaget lovgivning på området, og det synes vi jo er vigtigt at vi gør, og det her er bare et lille skridt i den rigtige retning. Vi fik altså aldrig nogen beregninger på, hvad det ville koste, men vi fik i udvalget lavet et udkast til en betænkning om, at man på tværs af ministerier skulle undersøge det, så vi kunne få vedtaget lovgivningen på området. Der blev også nedsat en arbejdsgruppe, som regeringen så efterfølgende har nedlagt.

Det her handler så om, at man har aftalt i en økonomiaftale, at man kan tydeliggøre loven i forhold til folkeskoler og dagtilbud, så det er et lillebitte skridt i den rigtige retning. Men jeg husker stadig et billede af 23-årige Isabella med muskelsvind fra 2017. Hun fik ikke lov til at komme op på podiet og få sit eksamensbevis på den handelsskole, hun gik på, fordi man ikke havde lagt en rampe. Så derfor er min bekymring jo stadig, at vi får en meget amputeret udgave af det, der egentlig var ønsket fra flere af partierne, og også høringssvarene her problematiserer en del af det. Altså, rimelig tilpasning handler for mig om at bruge sin sunde fornuft, og med det her lovforslag får man jo så nu en klageadgang til Ligebehandlingsnævnet, men ud over det har jeg svært ved at se, at der sker markante forandringer på området.

Vi er glade for, at vi i Dansk Folkeparti adskillige gange har sat handicap på dagsordenen, og at vi igennem årene også har fået vedtaget flere af Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vi har fået ændret valgloven, sikret bedre hjælpemidler i valglokaler og sikret, at man selv kan vælge sin hjælper i stemmeboksen. Vi har sikret, at blinde og svagsynede er blevet inkluderet i den individuelle kørselsordning og har fået ret til minimum 104 ture. Vi har sikret lovgivning omkring opsættende virkning – den, der kaldes varslingsordningen – inden for bestemte paragraffer i serviceloven, så man ikke pludselig står uden hjælp. Vi har også afsat midler til en handlingsplan på handicapområdet for netop at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og øge borgernes retssikkerhed. Og vi har endnu flere gode forslag på vej for at sikre mennesker med handicap en ordentlig og værdig behandling, og det er hårdt tiltrængt, specielt på retssikkerhedsområdet.

Jeg er utrolig glad for alle de gode tiltag, der trods alt er kommet igennem her i Folketingssalen og trods alt har medvirket til lidt forbedringer, men vi er jo langtfra i mål, og i Dansk Folkeparti fortsætter vi det arbejde. Vi støtter også det her lovforslag, selv om jeg synes, at det er en meget, meget amputeret udgave. Jeg ser faktisk også frem til at høre Enhedslistens ordfører tale, for jeg er meget spændt på, om Enhedslisten synes, at det her er godt nok, for jeg ved faktisk fra den forrige regerings side, at det også var en kamp, Enhedslisten var interesseret i. Nu må vi se, hvor langt vi kan komme med det her lovforslag. Jeg ønsker mere, men nu må vi se. Tak for ordet.

Tak for det, og tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak for det. Jamen i lighed med de tidligere ordførere kan Radikale Venstre støtte forslaget. Vi synes, at ordene om en rimelig individuel tilpasning, der gør, at tilbud derude kan benyttes af handicappede, er lige præcis det, der skal til. Vi er meget glade for princippet om, at vi her vil gøre dette til en ret. Man har simpelt hen ret til en rimelig individuel tilpasning, så man som handicappet kan benytte de standardtilbud, der i øvrigt er. Det er godt, det er nyttigt, det er desværre nødvendigt.

Vi støtter med stor glæde forslaget.

Tak for det. Det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Rasmus Helveg Petersen. Så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Tak for det, formand. Børn med særlige behov skal altid have den nødvendige hjælp af deres bopælskommune første gang, og det sker heldigvis også i mange sager. Men på trods af det har vi i SF i lang tid italesat, at der alligevel for ofte sker en urimelig forskelsbehandling af mennesker med handicap i vores samfund, desværre også af børn med handicap i vores daginstitutioner og folkeskoler. Der mangler simpelt hen både de rette kompetencer og ikke mindst hænder nok til at hjælpe disse børn med handicap, der tilhører en af de mest sårbare grupper i vores samfund.

Vores klare budskab er derfor, at problemet ikke kan løses med løs snak og retorik, men kun med flere ressourcer og faktisk handling ude i virkeligheden. Og derfor anerkender vi også intentionen bag lovforslaget fra regeringen.

Der er konkret tale om en udmøntning af en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2020, og det fremgår af punkt 4, at retten til rimelig individuel tilpasning skal tydeliggøres i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen. For SF burde dette være en selvfølge, men vi er så alligevel glade for, at det er skrevet ind i lovteksten.

Lovforslaget lægger yderligere op til, at hvis man oplever, at forskelsbehandling alligevel finder sted, indføres der en klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og hertil en mulighed for at få godtgørelse. Vi bemærker, at Ankestyrelsen i sit høringssvar mener, at de nye lovbestemmelser ikke vil få betydning i sektormyndighedernes konkrete sagsbehandling. Det vil altså sige, at Ligebehandlingsnævnet udelukkende vil kunne tilkende en økonomisk godtgørelse, men stadig væk ikke vil kunne tildele borgeren den nødvendige hjælp; det vil sige, at børn og unge i daginstitutioner får den rette hjælp og støtte. Her skal der mere handling bag regeringens ord. Vi skal rent faktisk bekæmpe den forskelsbehandling, der foregår, ved at inddrage og høre børnene og tildele dem den hjælp, de så hjerteskærende har brug for.

I den sammenhæng kan vi i flere af handicaporganisationernes høringssvar, herunder Danske Handicaporganisationers og Børnerådets, læse, at de ikke mener, at lovforslaget er vidtgående nok. Pligten til rimelig tilpasning skal ifølge dem også indføres på andre områder af samfundet, og det er vi i SF fuldstændig enige i.

Forskelsbehandling at mennesker med handicap må ikke ske i nogen dele af det danske samfund, og det er vi faktisk forpligtet til at leve op til allerede i dag, idet Danmark i 2009 ratificerede FN's handicapkonvention. Derfor skal retten til en rimelig individuel tilpasning også modsvares af en tydelig pligt, og det skal fremgå tydeligt af lovteksten, hvem pligten til rimelig individuel tilpasning og den deraf følgende betaling af godtgørelse påhviler.

Lovforslaget lægger yderligere op til, at vurderingen af omkostningerne ved en rimelig individuel tilpasning skal sættes i forhold til dagtilbuddenes eller folkeskolernes egne ressourcer. I SF mener vi, at det i nogle tilfælde kan blive en uforholdsmæssig stor byrde for de enkelte institutioner og skoler, da kommunerne her udlægger økonomien meget forskelligt. Vurderingen vil derfor med fordel ske ud fra kommunalbestyrelsens samlede budget for folkeskole eller dagtilbud.

Vi er sammen med handicaporganisationerne også bekymrede for, at lovforslaget ikke lægger op til at gælde private skoler og dagtilbud. Man kan finde det en anelse ironisk, at vi forsøger at bekæmpe forskelsbehandling ved at forskelsbehandle børn og unge, alt efter om de går i offentlige eller i private dagtilbud eller skoler.

Men med de bemærkninger støtter SF forslaget, og vi ser frem til et konstruktivt samarbejde og arbejde i udvalget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Hr. Jakob Sølvhøj, værsgo.

Tak for det. Jeg bemærkede, at Dansk Folkepartis ordfører ligefrem glædede sig til min tale. Derfor ærgrer det mig så en anelse, at hun ikke er til stede, men forventningens glæde kan jo somme tider være den største. Så det må være, hvad det være vil.

Jeg er i hvert fald glad for, at vi i dag kan behandle et lovforslag om indskrivning af begrebet rimelig tilpasning i loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Det har ganske rigtigt, som fru Karina Adsbøl nævnte, været en lang proces. Det har vel taget 3-4 år. Vi havde et meget langstrakt forhandlingsforløb, og jeg kan supplere det allerede fortalte med at sige, at vi i Enhedslisten kæmpede varmt for at få indskrevet det om rimelig tilpasning, men også at vi, da det ikke var muligt, faktisk gjorde os store bestræbelser for at få landet et kompromis på det her område, fordi der lige præcis var diskussionerne omkring økonomien. Vi foreslog sammen med andre partier som et kompromis, om vi ikke inden for børne- og undervisningsområdet kunne få indført begrebet rimelig tilpasning, for hvis der var så stor tvivl om økonomien, kunne vi jo prøve det af ét sted. Det har så været længe undervejs, vil jeg sige, men det er så glædeligt, at socialministeren nu – det er jo en ny socialminister – har fremsat et forslag om rimelig tilpasning, som vi ikke kunne få den tidligere socialminister til.

Når det så er sagt, vil jeg også sige, at jeg synes, at der godt kunne være skruet lidt op for ambitionerne fra denne regerings side. Jeg synes, det havde været allerbedst, hvis vi havde indført det på alle samfundsområder. Så ville det også leve op til handicapkonventionens anbefalinger. Det er måske mere end anbefalinger, for vi bør følge handicapkonventionens ordlyd, når vi nu har tilsluttet os den. Men jeg synes, at man i det mindste godt kunne have indført det om rimelig tilpasning også på sundhedsområdet og på det sociale område. Og jeg vil sige ligesom SF's ordfører, at det virker mærkeligt, at man ikke har de private skoler med i forslaget her.

Hvad angår økonomien, vil jeg sige, som vi også sagde, da vi forhandlede med den tidligere socialminister, at den bekymring for, at det vil være dyrt, behøver man faktisk ikke at have, hvis man bare følger handicapkonventionens ordlyd, for det er jo defineret i selve begrebet rimelig tilpasning, at det ikke skal indebære en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde. Så det er jo noget, der er taget højde for i handicapkonventionens ordlyd.

Derfor er jeg også lidt ked af den måde, man så definerer det på, når man kigger på skoleområdet og institutionsområdet, fordi man her siger, at det skal kunne rummes inden for dagtilbuddets eller folkeskolens eksisterende årlige budget. Der synes jeg altså, at det rammer ved siden af. Det vil lige præcis være utrolig forskelligt, fordi det ikke er en generel bestemmelse om at lave de samme ændringer på alle skoler og alle institutioner. Det er lige præcis en rimelig tilpasning på én skole eller én institution. Det betyder jo så, at udgiften ret logisk falder tungt et bestemt sted.

Derfor synes jeg, det burde være sådan, og jeg håber, at ministeren vil være lydhør over for det, at vi siger, at de udgifter, der vil være forbundet med den rimelige tilpasning på en skole eller en institution, kan bredes ud, sådan at det er det samlede skolevæsen og det samlede dagtilbudsområde i den pågældende kommune, der skal afholde udgiften, ellers er jeg bange for, når økonomien beskrives på den måde, at det sætter for mange barrierer op for, hvordan vi kan anvende paragraffen i praksis.

Ellers vil jeg godt kvittere for, at der er taget højde for en række af de andre indvendinger og bekymringer, der har været hos Danske Handicaporganisationer. Det synes jeg er godt. Jeg vil også sige, at vi under alle omstændigheder er glade for det forslag, der ligger, og vi vil stemme for det. Men jeg synes, at ministeren bør være lydhør, for så kan jeg jo glæde mig til ministerens replik her om, at vi i hvert fald som minimum får sikret, at det er alle skoler og alle institutioner, og at den udgift, der er, kan dækkes af hele skoleområdet og hele dagtilbudsområdet i den enkelte kommune, for så vil de kunne anvende det her langt bedre og mere rimeligt i praksis.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Lovforslaget her, L 16, vedrører en meget, meget vigtig lov. Lovforslagets forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap er en sag, der har været længe undervejs, alt for længe. Det startede i VLAK-regeringens tid, så vi kan vist roligt sige, at det har haft en rigtig lang sagsbehandlingstid – og endda om noget, som er så vigtigt. Men lad os nu glæde os over, at vi står her i dag.

Formålet med lovforslaget er egentlig at tydeliggøre, at børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og folkeskolen. Det er egentlig grotesk, at det er nødvendigt ved lov at sikre at undgå forskelsbehandling. Det burde jo være en selvfølgelighed, at forskelsbehandling ikke foregår, altså at børn og unge med handicap har absolut samme muligheder for deltagelse som alle andre børn og dermed har mulighed for inklusion og ligebehandling i samfundet. Lovforslaget indfører også en klageadgang til Ligebehandlingsnævnet, som giver mulighed for at få tilkendt en godtgørelse.

For Det Konservative Folkeparti er det hjerteblod, at børn og unge med handicap har samme muligheder for deltagelse i samfundet som alle andre børn. Så vi støtter forslaget, og jeg skal hilse fra Nye Borgerlige og sige, at det gør de også.

Tak for det. Det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører. Værsgo, Ole Birk Olesen.

Jeg skal også blot ganske kort sige, at Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er vi igennem ordførerrækken. Og den næste, der får ordet, er social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg bare komme med en stor tak til ordførerne og kvittere for modtagelsen af lovforslaget og den debat, der har været her i dag. Jeg synes, man fornemmer, at når det kommer til børn og unge med handicap og deres mulighed for at have en hverdag som andre børn med venner, leg, læring og trivsel, så er det noget, der berører os alle sammen, og noget, der optager os alle sammen.

Derfor er det jo dejligt at stå på talerstolen med lovforslaget her, som flere har været omkring er noget, der har været arbejdet på, må man sige, igennem en årrække. Nu kan vi så udmønte det i et lovforslag, hvilket er blevet muligt på baggrund af den aftale, der blev indgået mellem regeringen og KL, om kommunernes økonomi for 2020.

Lovforslaget skal ganske rigtigt, som mange har beskrevet det, være med til at tydeliggøre, hvordan dagtilbud og folkeskoler er forpligtet til at sikre, at børn med handicap har de samme muligheder for at få et godt udbytte af deres dagtilbud eller skolegang som deres jævnaldrende.

Dagtilbud og folkeskoler er jo to helt centrale områder. Det er her, vores børn bruger mange af deres vågne timer. Det er her, at de i høj grad formes som mennesker, får vigtige kompetencer – både de formelle, men også de uformelle – som ruster dem godt til fremtiden, til voksenlivet og forhåbentlig også gør, at de har en god barndom. Og derfor er det to meget vigtige områder, som loven her beskæftiger sig med. Det bliver understreget med lovforslaget, at der er mulighed for både at klage og få tilkendt godtgørelse, hvis retten til rimelig individuel tilpasning ikke er imødekommet.

Der var forskellige spørgsmål fra talerstolen. Jeg står naturligvis til rådighed for at besvare spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Og så vil jeg ellers herfra blot sige, at som jeg umiddelbart hørte nogle af de spørgsmål, som SF's ordfører rejste, så er der tale om nogle af de steder, hvor vi har foretaget justeringer i lovforslaget og bemærkningerne – på baggrund af lige præcis nogle af de høringssvar, der er kommet, bl.a. fra Danske Handicaporganisationer. Altså, vi har tydeliggjort nogle af de forskellige ting, der bliver efterlyst. Men lad os endelig få udboret helt i udvalgsbehandlingen, hvor der er sket justeringer på baggrund af høringssvarene.

Jeg tror, at det korte svar til hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten er, at det her er den aftale, som regeringen har indgået med KL. Skulle den aftale omfatte flere områder, jamen så vil det jo kræve en ny forhandling med alt, hvad dertil hører, også diskussionen om økonomi osv. Men det tror jeg også godt hr. Jakob Sølvhøj ved, nemlig at sådan er politik jo også.

Nu tager vi det her meget vigtige skridt, og jeg er rigtig glad for at fornemme så bred en opbakning, som der har været, fra Folketinget her i dag.

Tusind tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.