7. april 2021
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
Svar på Indenrigs- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 1 af 24.
februar 2021 til L 159 stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF)
Spørgsmål nr. 1
Med henvisning til artiklen på dr.dk af 7. februar 2021 ”NemKonto misbrugt til
svindel i årevis: Hård kritik af ansvarlig styrelse” bedes ministeren besvare føl-
gende:
Er ministeren enig i, at det er offentlighedens ret at følge med i, hvilke indbe-
retninger om svindel og misbrug af NemID og det kommende MitID, Digita-
liseringsstyrelsen modtager, samt hvordan Digitaliseringsstyrelsen handler på
indberetningerne?
Vil ministeren tage initiativ til at orientere offentligheden om indberetninger
om svindel og misbrug af NemID og det kommende MitID, som Digitalise-
ringsstyrelsen modtager, samt hvordan Digitaliseringsstyrelsen handler på ind-
beretningerne, for eksempel gennem en årlig rapport?
Svar
Det er vigtigt, at borgere, myndigheder og virksomheder har tillid til de offentlige
digitale løsninger, som eksempelvis NemID. Digitaliseringsstyrelsen har derfor fo-
kus på at oplyse og vejlede omkring, hvad man skal være opmærksom på, når man
har mistanke om misbrug eller svindel med ens NemID. Dette sker via den gratis
app
Mit Digitale Selvforsvar
eller på hjemmesiden
sikkerdigital.dk.
Det er også på
disse kanaler, at der bl.a. bliver oplyst om de kriminelles nyeste metoder.
Der kan være en særlig risiko forbundet med at offentliggøre konkret dokumenta-
tion om indberetninger for nuværende eller kommende digitale løsninger, herun-
der hvordan Digitaliseringsstyrelsen handler på dem. Eksempelvis kan man fore-
stille sig, at it-kriminelle kan tage bestik af oplysningerne og anvende dem i deres
kriminelle færden, da de får en større indsigt i, hvilke sikkerhedstiltag, som er ble-
vet iværksat. Det er vigtigt, at sikkerheden ikke bliver kompromitteret.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk