L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 159 Bilag 1
Offentligt

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

Postboks 2193

1017 København K

Dato: 17. september 2020

Sag: CDP-20/10239-2

Sagsbehandler: /PRC

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

Høringssvar til Digitaliseringsstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen takker for muligheden for at afgive

-in

høringssvar vedr.

- og Forbrugerstyrelsen har føl-

gende bemærkninger til indholdet af forslaget.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil indledende rose initiativet, der

skaber mulighed for et marked for brokerydelser og for nye tjenesteydelser.

Det er i den forbindelse positivt, at offentlige myndigheder faciliterer in-

novative løsninger, der kan fremme konkurrencen, og investerer i den nød-

vendige infrastruktur i dialog med erhvervslivet.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens umiddelbare vurdering, at

lovforslaget kan medføre mulige konkurrencebegrænsninger. Styrelsen

kan dog ikke på det foreliggende grundlag vurdere dette. Dette skyldes

navnlig, at broker kontrakten, som brokerne skal indgå med leverandøren

af MitID, ikke fremgår af det fremsendte materiale.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens foreløbige vurdering, at Mi-

tID-projektet overordnet set kan påvirke: (i) konkurrencen mellem tjene-

steudbydere, som fremadrettet vil anvende brokere til at få adgang til Mi-

tID-

forbindelse også til styrelsens bemærkninger til præhøringen forslaget af

den 20. maj 2020 og referat af møde den 27. september 2019 med Digita-

liseringsstyrelsen, hvor styrelsen fremhævede tilsvarende problemstillin-

ger

Ad i)

I konkurrenceretligt perspektiv er det vigtigt at sikre, at gebyret for at an-

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

4171 5000

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

[email protected]

www.kfst.dk

ERHVERVSMINISTERIET

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

mellem tjenesteudbyderne. Denne overvejelse kan være særligt relevant,

hvis selvstændige tjenesteudbydere skal betale et højere gebyr end konkur-

rerende tjenesteudbydere, der er ejet af en bank, som indgår i partnerska-

bet, jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens præhøringssvar og møderefe-

rat imellem Digitaliseringsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen af den 15. maj 2020. Digitaliseringsstyrelsen har i e-mail til Konkur-

En au-

rence- og Forbrugerstyrelsen dateret den 23. juni 2020

tentifikation til en TU [tjenesteudbyder], der ikke er repræsenteret af Part-

nerskabet bag MitID bliver pålagt et udviklingsbidrag pr. transaktion, sva-

rende til ikke-

som Partnerskabet har afholdt. Dette udviklingsbidrag opkræves i 4 år

medmindre den relative andel er tilbagebetalt inden forløbet af de 4 år.

Efter en konkret vurdering vil et sådant højere gebyr kunne have en kon-

kurrencebegrænsende virkning, f.eks. hvis gebyret bidrager til en væsent-

lig stigning i marginalomkostning for de selvstændige tjenesteudbydere i

forhold tjenesteudbydere, der er repræsenteret af Partnerskabet til MitID.

Lovforslaget ses ikke at indeholde bemærkninger herom, bortset fra at ve-

rkninger til forslagets § 15. I

den forbindelse henleder, vi også til styrelsens bemærkninger i forbindelse

med Digitaliseringsstyrelsen og styrelsens møder den 27. september 2019

og 15. maj 2020.

Ad ii)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forstår det fremsendte materiale såle-

des, at leverandøren af udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af

MitID-

bydere (og dermed være vertikalt integreret). Det er ligeledes styrelsens

der i de kommende minimum 10 år vil være driftet, udviklet, vedligeholdt

og forvaltet af Nets. Styrelsen forstår, at dette er allerede er fastlagt. Sty-

relsen forstår endvidere forslaget således, at det vil være Nets, der admini-

strer tilslutningen af brokers til løsningen.

I den grad en vertikalt integreret virksomhed har markedsmagt i forhold til

identitets- og autentifikationsløsningen (MitID), kan det potentielt give

virksomheden evne og incitament til begrænse konkurrencen i forhold til

-leddet eller tjenesteydelsesleddet. Det er derfor væsentligt at

som broker i praksis, ikke kan favorisere leverandøren.

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

En leverandør, der også agerer som broker, ville muligvis kunne anvende

sin markedsmagt som leverandør til løsningen, for at begrænse konkurren-

cen på de vertikalt forbundne markeder til fordel for sig selv. Dette kunne

f.eks. manifestere sig i en forringet service for brokers, og tjenesteudbydere

tilknyttet andre brokers end leverandøren.

Afslutningsvist gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for en god ordens

skyld opmærksom på, at styrelsens overvejelser og drøftelser med Digita-

liseringsstyrelsen på tidligere møder ikke er udtryk for en stillingtagen til,

hvorvidt der er faktiske konkurrenceretlige problemer. Dette indebærer, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne undersøge prismodellen el-

ler andre forhold, såfremt styrelsen i fremtiden måtte finde, f.eks. på bag-

grund af en klage, at disse forhold vil være konkurrencebegrænsende.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står naturligvis til rådighed, såfremt I

ønsker at drøfte eller har spørgsmål til ovennævnte.

Med venlig hilsen

Peter Ravn Christensen

Fuldmægtig

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Digitaliseringsstyrelsen

[email protected], [email protected], [email protected]

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2020 - 8031

Doknr.

305341

Dato

17-09-2020

Svar på høring over udkast til forslag til lov om MitID og NemLog-in

Digitaliseringsstyrelsen har ved brev af 20. august 2020 med bilag anmodet Social- og

Indenrigsministeriet om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om Mit-

ID og NemLog-in.

Social- og Indenrigsministeriet har følgende bemærkninger til høringen:

Følgende fremgår af § 4, stk. 1, i udkast til forslag til lov om MitID og NemLog-in:

"§

Digitaliseringsstyrelsen sikrer:

At der sker identitetssikring af privatpersoner, registrering af

identiteter, udstedelse, spærring og genåbning af MitID til privatpersoner

efter reglerne fastsat i medfør af stk. 2.

At der sker udstedelse, spærring og genåbning af identifikationsmidler til

erhvervsbrugere, efter reglerne fastsat i medfør af stk. 2."

Endvidere fremgår følgende af lovforslagsudkastets § 5, stk. 2:

"Stk. 2. Kommunale borgerservicecentre skal varetage opgaver i henhold til § 4[,]

stk. 1."

Social-

, efter ministeriets opfattelse skal ændres

"Kommunalbestyrelse" anvendes i lovgivningen, når der er tale om udøvelse af en

beslutningsret (afgørelser, aftaler m.v.), eller ansvaret (den ansvarlige myndighed) for

opgavevaretagelsen. Denne betegnelse bør derfor anvendes i alle regler, der indeholder

en regulering af udøvelsen af en beslutningsret eller ansvaret for opgavevaretagelsen.

I regler, der i øvrigt beskriver opgavevaretagelsen, eller som beskriver finansiering,

anvendes normalt betegnelsen "kommune". Denne betegnelse anvendes også, hvor der

er tale om en geografisk afgrænsning.

Kommunalbestyrelsen er kommunens øverste myndighed og har ansvaret for hele den

kommunale virksomhed. Administrationen afleder som udgangspunkt sin kompetence

fra kommunalbestyrelsen og er underordnet denne. De administrative enheder i

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Når en kompetence i lovgivningen er tillagt kommunalbestyrelsen, betyder det som

udgangspunkt alene, at opgaverne skal løses i kommunalt regi. Kommunalbestyrelsen

har således mulighed for at delegere udøvelsen af sin kompetence til udvalg og den

kommunale administration.

Det er af stor betydning, at der ikke i lovgivningen gøres begrænsninger i princippet

om kommunalbestyrelsernes organisatoriske frihed, da dette vil være et brud på

princippet om kommunalbestyrelsen som øverste ansvarlige organ og dermed en

fravigelse af det almindelige kommunale styrelses- og beslutningssystem.

Der henvises til ministeriets vejledning nr. 9150 af 29. februar 2016 om

regeludstedelse i forhold til kommuner og regioner.

I forlængelse af ovenstående bemærkes i øvrigt, at borgerservicecenterloven, jf.

bekendtgørelse af lov nr. 947 af 6. juli 2017 om kommunale borgerservicecentre og

fælleskommunale callcentre, ikke indeholder regler om, at det er pligtmæssigt for

kommuner at have et borgerservicecenter.

Digitaliseringsstyrelsen er imidlertid ikke afskåret fra at anføre i lovforslagets

bemærkninger, at opgaver i medfør af § 4, stk. 1, eksempelvis kan varetages af et

kommunalt borgerservicecenter.

Digitaliseringsstyrelsen anmoder Social- og Indenrigsministeriet om at oplyse,

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer endvidere ministeriet til at kontakte styrelsen,

Social- og Indenrigsministeriet vil snarest vende tilbage herom. Der henvises til

telefonsamtale mellem Digitaliseringsstyrelsen og ministeriet af 16. september 2020.

Med venlig hilsen

Mads Holt

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

16. september 2020

Sundhedsdatastyrelsen

Ørestads Boulevard 5

2300 København S

T: +45 7221 6800

E: [email protected]

W: sundhedsdata.dk

CVR: 33257872

EAN: 5798000363038

Sundheds- og Ældreministeriet

Høringssvar vedr. forslag til lov om MitID og NemLog-in DIGST (Id nr.:

867406) J. nr. 20/09706

Sundhedsdatastyrelsen imødeser en fornyet lovregulering i forbindelse med indførelsen af Mi-

tID og NemLog-in. Dette for at sikre den fortsatte udvikling af den offentlige danske digitale in-

frastruktur, samt en klar lovgivningsmæssig ramme for ansvar og rettigheder i forhold til de nye

løsninger. Hertil kommer at lovforslaget regulerer udbudspligten for ordregivende myndighe-

der. Det er således styrelsens opfattelse, at hensigten med lovforslaget er at forpligte offentlige

myndigheder til at anvende MitID-løsningen og de centrale dele af NemLog-in, når offentlige

myndigheder udbyder digitale selvbetjeningsløsninger vedrørende deres myndighedsopgaver,

og som i den forbindelse kræver sikker autentifikation.

Sundhedsdatastyrelsen har følgende kommentarer til lovforslaget.

Selvbetjeningsløsning

Det er uklart, hvad der helt præcist menes med

”selvbetjeningsløsning til at udføre en myndig-

hedsopgave”

beskrevet i lovens § 5, stk. 1. Denne uklarhed kan medføre usikkerhed om, hvilke

it-løsninger, der er omfattet af forpligtelsen til at anvende NemID og NemLog-in. Dette især re-

levant i forhold til sundhedssektoren og de opgaver Sundhedsdatastyrelsen varetager i forbin-

delse med vores myndighedsområde. I bemærkningerne til bestemmelsen beskrives et relativt

snævert anvendelses område ”De

digitale selvbetjeningsløsninger erstatter i dag en lang række

opgaver, som tidligere kun kunne håndteres ved manuel sagsbehandling og ved privatpersonens

eller virksomhedens fysiske fremmøde hos den relevante offentlige myndighed. Derfor er det af

afgørende betydning for den offentlige og private sektor samt det danske samfund som helhed,

at der eksisterer sikre identifikations- og autentifikationsløsninger, som er en forudsætning for

den digitale forvaltning.

” Såfremt der anlægges denne smalle forståelse, vil det reelt betyde, at

en meget lille andel af de digitale løsninger på sundhedsområdet være at betragte som selvbe-

tjeningsløsninger. Det kunne eksempelvis være løsninger, der tillader borgere at bestille tid til

blodprøver eller at flytte ambulante aftaler.

1/3

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Såfremt dette smalle anvendelsesområde forfølges, er der risiko for at løsninger, der i dag alle-

rede anvender NemID og NemLogin ikke er omfattet af den foreslåede lov. Omvendt kan en me-

get bred forståelse af definitionen af selvbetjeningsløsninger medføre, at løsninger der ikke i dag

benytter NemID og NemLogin dermed bliver forpligtet til at anvende MitID og nemLogin, uan-

set at det ikke er hensigtsmæssigt.

For Sundhedsdatastyrelsen vil lovgivningen i sin nuværende form ikke medføre vanskeligheder

med at opfylde forpligtelsen til at anvende MitID og NemLogin rettet mod borgere, ligesom re-

guleringen ikke vil medføre udfordringer, hvis forpligtelsen alene omhandler, at ganske få admi-

nistrative medarbejdere på sundhedsområdet skulle tilgå selvbetjeningsløsninger uden for

sundhedsområdet med MitID og NemLogin.

Reguleringen vil medføre væsentlige udfordringer, hvis forpligtelsen tiltænkes at omfatte et

stort antal sundhedsfaglige medarbejderes adgang til løsninger, som allerede er etableret på

sundhedsområdet. Disse løsninger er skabt til patientbehandling og ikke til sagsbehandling. Så-

ledes er formålet med disse løsninger ikke at understøtte selvbetjening, men at understøtte

samarbejde mellem forskellige parter inden for sundhedsvæsnet bredt forstået. Såfremt lovgiv-

ningen også tiltænkes at omfatte disse forhold, kan det medføre, at medarbejdere på et syge-

hus ikke vil kunne anvende regionernes allerede etablerede identitetsløsninger til at få adgang

til nationale tjenester på sundhedsområdet (f.eks. det fælles medicinkort, FMK) uden at skulle

anvende MitID som identifikationsmiddel eller NemLogin til autentifikation (fastslåelse af iden-

titet).

Det er Sundhedsdatastyrelsens opfattelse, hvis reguleringen omfatter mindre aktører på sund-

hedsområdet, fx praksissektoren, som dermed kan gøre brug af MitID og NemLogin til at skabe

sig adgang til sådanne tjenester.

Risikodata

Sundhedsdatastyrelsen bemærker, at der Digitaliseringsstyrelsen indsamler og videregiver risi-

kodata ved hver enkelt login vedrørende ”Lokation

– GeoIP koordinater, Netværk – IP nummer,

Device – Information om den anvendte mobiltelefon eller browser og Identitet – Information om

identiteten og sidste anvendelse.”

Der er tale om oplysninger vedrørende borgeres fysiske og di-

gitale færden. Formålet med videregivelsen af risikodata er at give mulighed for at forhindre

uautoriseret adgang til data. Det formodes, at Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med bestem-

melsen har foretaget en grundig vurdering af de registreredes rettigheder, proportionalitet m.v.

også henset til risiko for evt. misbrug af riskooplysninger, der kan være en trussel i forhold til

den registreredes rettigheder.

Tilsyn

Det antages, at der skal udformes en bekendtgørelse på baggrund af § 4, stk. 2 vedrørende

blandt andet klager til Digitaliseringsstyrelsen over afgørelser truffet i medfør af regelsættet.

Samtidig fremgår det af lovens § 18, at Digitaliseringsstyrelsen påser overholdelse af reglerne

2/3

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

givet i § 4, stk. 2, og at Finansministeren fastsætter regler om dette tilsyn. Sundhedsdatastyrel-

sen antager, at der i forbindelse med udformningen af bekendtgørelser tages stilling til, hvor-

vidt Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med sig selv.

Frikøb

Det fremgår af lovforslaget, at juridiske enheder - herunder private aktører - skal anskaffe sig

MitID/NemLog-in. Styrelsen er i tvivl om, hvorvidt dette er ensbetydende med, at der ikke læn-

gere kan indgås aftaler om frikøb af områder. Dette vil have væsentlige konsekvenser for sund-

hedsområdet, hvor der netop er indgået aftaler om frikøb.

Med venlig hilsen

Sigrun Gyrtrup

Teamleder, Chefkonsulent

DIR

3/3

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med forslag til

lov om MitID og NemLog-In.

Generelt bakker Ældre Sagen op om, at lovgivningen skal følge med tiden og finder det

positivt, når nye digitale løsninger kan gøre de offentlige systemer lettere tilgængelige for

borgerne, hvilket vil være til stor gavn for samfundet som helhed. Der er dog fortsat en

gruppe af ældre, for hvem det digitale er svært, og for nogle er det umuligt.

Det er Ældre Sagens helt klare holdning, at den enkelte ældre borgers mulighed for kontakt

med det offentlige og private organisationer/virksomheder samt retssikkerhed aldrig må

afhænge af, hvorvidt vedkommende kan gøre brug af digitale løsninger. Det er derfor vigtigt

at sikre, at samfundet ikke lader svage og ikke-digitaliserende borgere i stikken.

Det er vigtigt for Ældre Sagen at understrege, at myndighederne samtidig med selve

implementeringen af denne nye digitale løsning også husker, at alle borgere skal vænne sig

til de nye muligheder og løsninger, samt at nogle borgere, herunder ikke mindst en

betydelig gruppe af ældre, ikke kan bruge de digitale løsninger. Der er således brug for både

alternative løsninger for de ikke-digitale og understøttelse af allerede digitale i anvendelsen

af de nye løsninger.

Der er i dag ca. 98.000, der er undtaget fra at bruge NemID, mens ca. 280.000 personer

over 65 år er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Dette nødvendiggør

fortsat behovet for brugervenlige alternative løsninger for denne gruppe borgere, der ikke

kan anvende de digitale løsninger.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der ca. 1. mio. personer over 65 år, der i dag benytter

NemID, heraf er det 70 %

Ved overgangen til MitID må det forventes, at der vil være en andel af denne aktive 1 mio.,

som har brug for en meget tæt og understøttende proces i overgangen fra én digital løsning

til en anden. Desuden må det forventes, at der vil være en andel af de borgere, der i dag ikke

er digitale, som har et ønske om at blive det. Denne gruppe har behov for hjælp og støtte i

denne overgang. Det vil kræve både økonomiske og menneskelige ressourcer fx i den

kommunale borgerservice at understøtte dette. En forpligtelse, der allerede eksisterer i dag,

jf. lovgivning om obligatorisk digital selvbetjening.

Ældre Sagen bemærker, at det i lovforslaget er anført, at den nye løsning vil medføre

effektivisering af den offentlige sektor og sikre besparelser i de tilfælde, hvor

sagsbehandling med fysisk fremmøde kan erstattes af digital sagsbehandling.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Den henledes i den forbindelse til Folketingets Ombudsmands

artikel

fra 2019: Hvordan

digitaliserer vi uden at skade vores retssikkerhed samt fra Myndighedsguiden

Overblik

# 12

Partsrettigheder og offentlige IT-systemer.

Det er således vigtigt at være opmærksom på, at der fortsat vil være ældre (og andre)

borgere, der har behov for personlig betjening og vejledning, både fysisk og telefonisk. Det

gælder både de ældre digitale borgere, der har brug for individuel vejledning i relation til

den digitale løsning eller til deres konkrete forhold samt de ældre ikke-digitale borgere i

relation til deres konkrete forhold.

Ved overgangen til den nye løsning går Ældre Sagen ud fra, at der udarbejdes en løsning,

hvorved de personer, der allerede er undtaget eller partsrepræsenteret i det eksisterende

NemID, fortsætter uændret uden at skulle foretage sig yderligere handlinger. Vi opfordrer

samtidig til, at den nye løsning understøtter simple og overskuelige løsninger og

fremgangsmåder for så vidt angår partspræsentation og fuldmagtsmuligheder (og

tilbagekaldelse heraf) samt fritagelse fra den digitale løsning.

Med henblik på at sikre den bedst mulige overgang fra NemID til MitID vil Ældre Sagen

afslutningsvis opfordre til, at myndighederne, herunder kommunerne, udvikler fx

læringsmaterialer og demoer, der kan benyttes lokalt, herunder af de frivillige. Der vil

ligeledes være et behov for dummies (falske testpersoner), hvis Ældre Sagens ca. 1.800

frivillige skal have mulighed for at bidrage til at hjælpe ældre med brugen af de nye digitale

løsninger, idet frivillige i Ældre Sagen ikke må håndtere personfølsomme oplysninger.

Slutteligt opfordres til, at der stilles lokaler, it-udstyr og internet til rådighed til det frivillige

arbejde, hvor ældre borgere understøttes i at lære at bruge internettet og de digitale

løsninger.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 2 af 2

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Anne Sofie B. Severinsen

[email protected]

Digitaliseringsstyrelsen

Forsvarsministeriets høringssvar angående udkast til forslag

til lov om MitID og NemLog-in

Forsvarsministeriet har den 20. august 2020 modtaget Digitalise-

ringsstyrelsens interne høring over udkast til forslag til lov om MitID

og NemLog-in, og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

broker

risikodata

benyttes flere gange i lovforsla-

get. Forsvaret benytter allerede disse begreber i forskellige sammen-

hænge, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at begreberne defineres

nærmere med henblik på at undgå begrebsforvirring og skabe klar-

hed.

Forsvarsministeriet kan desuden oplyse, at ordet NemID ikke benyt-

tes i lovgivning på Forsvarsministeriets område.

Dato:

Enhed:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

11. september 2020

JSN

FMN-MMA

2020/005655

137482

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Sagsbehandleren direkte:

Tlf.: +45 7281 0063

E-mail: [email protected]

Med venlig hilsen

Mads Olivarius Maibom

Fuldmægtig

Side 1 af 1

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

L 159 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren