Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om MitID og NemLog-in.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 10.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ordføreren fra Socialdemokratiet, fru Birgitte Vind. Værsgo.

Tak for ordet. Danmark har rigtig mange styrker, og tiden med corona har vist os, at ikke mindst Danmarks høje grad af digitalisering er en stor styrke. I Danmark er vi nået rigtig langt, når det kommer til borgeres og myndigheders brug af digital infrastruktur. Vi kender alle sammen NemID, og danskerne er blevet fortrolige med det. NemID og den måde, vi identificerer os på digitalt, virker tryg for de fleste af os, og danskernes tillid og kendskab til NemID er stort.

Men den digitale infrastruktur er også kritisk infrastruktur, og ikke mindst skal tilsynet og ansvaret for borgernes personlige og private data varetages med allerstørste omhu. Den digitale infrastruktur er et af de områder, der kræver konstant udvikling og vedligehold, og nu er tiden så inde til at udvikle den nye NemID, som vi kender. Tilliden til de offentlige digitale løsninger skal også være stor om 10 år og 20 år og 30 år.

I 2021 og 2022 udløber de nye kontrakter med de nuværende leverandører af NemID-løsningen og NemLog-in, og vi står nu over for indfasning af næste generation af den kritiske digitale infrastruktur i Danmark. Det er og skal være en statslig myndighedsopgave at sikre åben og lige adgang for alle borgere og sikre effektiv og sikker drift af den offentlige digitale infrastruktur. Dette lovforslag har til formål at fremtidssikre organiseringen af denne myndighedsopgave. Med et samlet statsligt ejerskab til og dataansvaret for den ny MitID-løsning og NemLog-in vil disse centrale løsninger med dette lovforslag løbende og effektivt kunne opdateres. Det er nødvendigt i takt med den teknologiske udvikling og ikke mindst nødvendigt i forhold til det skiftende digitale trusselsbillede.

Digitaliseringsstyrelsen vil fremadrettet få til opgave at stille MitID-løsningen og NemLog-in-løsningen til rådighed for borgere, myndigheder og erhvervsliv. MitID vil blive den nationale identitetsgaranti for digitale identiteter for privatpersoner, og NemLog-in bliver den nationale identitetsgaranti for digitale identiteter til erhvervsbrugere.

Overgangen til de nye løsninger er tilrettelagt, så det giver mindst mulig gene for brugerne. Den største mærkbare forskel for mange danskere vil være, at de skal vinke farvel til de fysiske nøglekort og sige goddag til MitID-appen – en forandring, som vil øge sikkerheden og mindske mulighed for misbrug. Omstillingen til de nye it-løsninger har været længe undervejs og vil blive rullet ud i løbet af 2021 og 2022.

I Socialdemokratiet kan vi støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Så vi går videre i rækken til Venstres ordfører, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson. Værsgo.

Tak for ordet. Danmark er et digitalt foregangsland, og vores digitale selvbetjeningsløsninger erstatter i dag en række offentlige opgaver, som tidligere kun kunne håndteres ved manuel sagsbehandling og fysiske møder. Derfor er det afgørende, at vi udvikler og sikrer identifikationsløsninger for borgerne, som er en forudsætning for den digitale forvaltning. Vi støtter derfor lovforslaget, som rummer mange gode muligheder for, at vi fortsat kan sikre danskernes digitale sikkerhed og bevare vores høje digitale niveau. Det er vi glade for at se i Venstre.

Lovens formål er at skabe de rette rammer for næste generation af NemID og NemLog-in, som bliver afløst af MitID og en udbygget version af NemLog-in. Forslaget er til gavn for borgere, vores digitale samfund og faktisk også klimaet, da vi reducerer papirforbrug og transport.

Forslaget rummer altså rigtig mange gode ting, men der er også nogle ting, vi skal være opmærksomme på i behandlingen. For det første er det vigtigt, at vi værner om den digitale sikkerhed, så oplysningerne behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og vi sikrer de bedste rammer for den digitale sikkerhed.

Jeg har også noteret mig ud fra høringssvarene, at der er en del bekymring for, om især ældre og digitalt svage og handicappede lades i stikken i omstillingsperioden. Der er rigtig mange danskere, der stadig anvender det fysiske nøglekort eller kun lige har vænnet sig til at bruge nøglekortet via en app. Derfor er det vigtigt med brugervenlighed, brugerinddragelse og løbende test, så der er en tæt og understøttende proces i overgangsfasen. Det vil kræve både økonomiske og menneskelige ressourcer, men det er nødvendigt for at sikre den tilstrækkelige tryghed i overgangsfasen. Så det er noget af det, vi skal følge op på.

Jeg ser frem til at drøfte det og meget andet i den videre udvalgsbehandling. Med udgangspunkt i forslagets mange gode muligheder for at skabe digital omstilling og sikkerhed kan vi tilslutte os forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak for det. Med det her lovforslag lægges grundlaget til et nyt system som erstatning for det nuværende NemID. Der er et åbenlyst behov, da der er flere og flere tilfælde af svindel med det nuværende system. Og selv om der er lavet mindre justeringer, er der stadig en usikkerhed omkring systemet – som beskrevet bl.a. af DR i en artikel af 8. februar. Derfor er der god grund til at etablere et nyt system, også for at sikre opretholdelsen af tilliden til de digitale systemer.

I forbindelse med et nyt system er det naturligvis helt afgørende, at det udarbejdes og etableres med borgeren i centrum. I den sammenhæng er der grupper af borgere, som der særlig skal tages hensyn til, eller som kræver særlige tiltag. Det er naturligvis til dels den gruppe, som i dag er fritaget fra at bruge digitale løsninger, og som med dette lovforslag fortsat vil være undtaget. Udfordringen for dem vil være, at der skal være en nem adgang til at give tilladelse til, at en specifik borger kan repræsentere dem, og naturligvis også en nem mulighed for at trække tilladelsen tilbage. Det er også helt nødvendigt, at de kommunale borgerservicer kan give denne gruppe, som af forskellige grunde ikke kan bruge de digitale systemer – det kan være ældre, yngre, personer med handicap – den hjælp og bistand, de har brug for. Det er også en udfordring i dag. Vi kender det, men jeg vil bare fastholde, at det også nødvendigvis skal være et fokus, når vi får nye digitale systemer.

Så er det naturligvis et helt grundlæggende krav, at et nyt system skal være nemt og begribeligt at bruge. Det må selvfølgelig også være et krav, at tilgængeligheden for mennesker med handicap er tænkt ind i det. Og jeg kan ikke lige se, at det står helt klart i lovforslaget; jeg konstaterer, at Digitaliseringsstyrelsen i hovednotatet skriver, at det er lovreguleret i forvejen, at tilgængelighed for mennesker med handicap skal tænkes ind i det. Når det nu er en del af planen, tænker jeg heller ikke, at det er noget stort problem at betrygge både mig, handicaporganisationer og andre i, at det vil blive tænkt ind i systemet – bare så vi er 200 pct. sikre på, at det ikke bliver glemt i processen.

Endelig skal sikkerheden omkring det nye system naturligvis være helt i top. Brug af digital identitet bliver brugt som adgang i flere og flere sammenhænge. Og jeg tror, at der er mange, der selvfølgelig synes, at det er smart og bekvemt og enkelt at bruge, så vi ikke skal rende rundt og huske for mange koder, men jo mere det bruges, jo mere sårbart er det også, hvis sikkerheden svigter. Det har jeg nu også et billede af at der er fokus på, men det er bare for at nævne, at det naturligvis er helt centralt i det her forløb.

Jeg forventer, at vi kan få nogle gode svar på, hvordan der tages hensyn til alle grupper af brugere i det nye system, og at der også tages hensyn til brugere, som ikke skal bruge systemet. Og så håber jeg da, at Dansk Folkeparti vil kunne stemme for lovforslaget, når vi når frem til tredjebehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag går jo ud på at erstatte det NemID, som vi alle sammen kender så godt, med en ny identifikationsordning, nemlig MitID, som så skal skabe den her nye version af NemLog-in, som bruges til at logge på de fleste løsninger i den offentlige sektor. Med MitID hjemtager Digitaliseringsstyrelsen desuden løsningen og påtager sig myndighedsansvaret for at stille løsningen til rådighed.

Danmark er jo et af de førende lande i verden, når det kommer til digitalisering. Det er godt, der er mange fordele ved det, men det fordrer også, at vi samtidig har et vågent øje på, hvordan vi behandler borgernes oplysninger – specielt når det kommer til en kritisk infrastruktur, som der jo er tale om her, og når det kommer til løsninger som den her, som vi fra centralt hold gør obligatorisk for borgerne at anvende. Man har sådan set ikke et valg. Her kan jeg jo bl.a. se, at Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og Datatilsynet i deres høringssvar har rejst en række spørgsmål om selve databeskyttelsen. Det er noget, som jeg kommer til at kræve uddybet lidt ud over det, der står i høringsnotatet. Så det betyder sådan set også, at der er nogle spørgsmål på vej til ministeren.

Så vil jeg sige, at med det gamle NemID har vi jo været vidne til en række sager, hvor det er blevet misbrugt, og også sager, hvor de borgere, som så har været udsat for det her misbrug, desværre ikke har været særlig godt stillet efterfølgende. Det er nemlig sådan, at hvis vores dankort bliver misbrugt, er det banken, der dækker omkostningerne, men sådan forholder det sig ikke, når NemID bliver udsat for svindel. Så er det borgeren selv, der hæfter for de omkostninger, der er forbundet med det, og det synes jeg er nogle hæftelsesregler, som vi skal kigge på i forbindelse med det her forslag. Det er simpelt hen ikke lykkedes mig at finde ud af, hvordan borgeren er stillet med det her MitID. Så det er også noget, vi kommer til at spørge ind til under udvalgsbehandlingen, og det kan også være, at ministeren har et svar på det, når han går på talerstolen her senere.

Så er det jo også kommet frem, at Digitaliseringsstyrelsen sådan set har kendt til en række sager om misbrug af NemID uden at sætte ind og foretage sig noget i den forbindelse. Det synes jeg har været et kæmpeproblem. Jeg synes, det er vigtigt, at når man har sådan en løsning som den her, som man kræver at borgerne benytter, så er vi også nødt til at have en høj grad af gennemsigtighed. Det skal lægges frem, hvad der er af kendte problemer og kendte risici for misbrug med sådan en løsning, så borgerne kan forholde sig til det og kan følge med i, hvilken risiko der er. Så det er også noget, som vi kommer til at arbejde videre med i udvalgsbehandlingen og godt kan forestille os at lave ændringsforslag til. Det er nemlig afgørende, at graden af gennemsigtigheden er høj.

Så vi regner med, at vi kan støtte det her lovforslag, men vi har også en række obs-punkter, som jeg har været inde på i min tale, og det kommer til at afstedkomme en række spørgsmål, som vi jo tager i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak for ordet

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Må jeg ikke bede ordføreren om lige at gøre klar til den næste. Tak.

Den næste ordfører er fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

I Radikale Venstre har vi altid været fortalere for og bakket varmt op omkring digitaliseringen af det offentlige Danmark. Det gør vi naturligvis også i denne sammenhæng, hvor vi opgraderer vores NemID-system til MitID. Det vil også fortsat være sådan, at vi har stor tillid til, at der generelt i lovgivningen passes på sårbare og udsatte grupper, og at der i øvrigt også tages behørigt hensyn til GDPR.

Derfor ser vi også frem til at få besvaret nogle af de spørgsmål, som vi også ved dukker op i udvalgsbehandlingen. Vi mener også, at der faktisk allerede i høringssvarene er givet en masse passende svar på mange af de spørgsmål, som det er fuldstændig relevant at stille i den her sammenhæng.

Men summa summarum: Vi bakker også den her gang op om digitaliseringen af det offentlige Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Bruno Jerup fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Jeg kunne måske sige, at jeg i mange stræk er enig med de to foregående talere i det her spørgsmål. Jeg regner også med, at vi ender med at kunne stemme for det her.

Men der er selvfølgelig nogle problemer. Nogle af dem har været nævnt. Jeg synes, at et af de væsentlige er det, der nævnes som overgangsproblemet. Man kan sige, at det lidt er en bunden opgave, eftersom aftalen om NemID udløber og vi ligesom skal finde på noget andet. Jeg kan dog konstatere, at man ikke sådan for alvor har fundet på noget andet, for som jeg ser det, er det selskab, der er dannet til at videreføre det her, sådan set et partnerskab af offentlige grupper og så det samme selskab, Nets DanID A/S. Så det er lidt sådan en fortsættelse med det samme selskab, som så skal videreudvikle det her produkt til MitID og så NemLog-in.

Det, der selvfølgelig kan være problemet, selv om man kan tro, at teknikken og teknologiudviklingen nok næsten er på plads, er, at vi har nogle historiske erfaringer for, at når man har sådan nogle nye it-projekter og it-løsninger, som skal på banen, så kan man løbe ind i nogle udfordringer, som kan være større eller mindre, og som jeg ser det nu, er de konkrete løsninger jo ikke udviklet endnu. Det er noget, som først efterfølgende, efter at det her lovforslag er blevet vedtaget, skal udvikles, så det kan ikrafttræde. Så det er i hvert fald en opgave, som vi lige skal have lidt fokus på.

Jeg bemærker også den overgang, der er, hvor man går væk fra nøglekort, og hvor man så skal have sådan en app i stedet for. Dog står der i bemærkningerne, at det stadig væk vil være muligt med et fysisk elektronisk identifikationsmiddel som afløser for nøglekortet. Det vil sige: Det står bare som en bemærkning. Jeg kan ikke læse, om det betyder, at det er en generel mulighed, som i princippet kan fortsætte for alle. Der står sådan set heller ikke, hvad det er for en fysisk identifikationsmulighed, man skal have. Hvis det ikke skal være nøglekortet, hvad er det så for en ting, der ligesom er i støbeskeen der?

Men det, der er interessant – og det er i hvert fald noget, der måske kunne være rart at få uddybet lidt mere – er, hvordan vi får lavet den her overgang. For det, vi har været ude for, er jo, at vi faktisk er lykkedes med at komme rigtig langt med NemID, og at det bruges massivt i hele vores kommunikation inden for velfærdssamfundet i alle mulige afskygninger, sundhedsvæsen, skattevæsen og you name it. Det er klart, at hvis det her skal blive noget godt, er det jo vigtigt, at vi faktisk kan videreføre den store folkelige tilslutning til den der digitalisering. Og der skal man selvfølgelig være opmærksom på, om man løber ind i nogle problemer.

Så samlet set er der en række problemer, som også blev nævnt af fru Karina Lorentzen Dehnhardt, og som jeg ikke vil gentage. Men dem vil vi selvfølgelig også gerne høre svar på fra ministeren, når vi får det til behandling i udvalget. Men vi ser frem til, at det her er noget, vi ender med at kunne stemme for.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Så giver vi plads til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Kender I ikke bare det der med at gå og glæde sig til noget nyt, og samtidig frygter man jo alt det bøvl, der følger med? Sådan er det, hver gang man skal have en ny telefon f.eks. Det gør livet nemmere, tænker man altid – i hvert fald når man har fundet ud af det hele, og hvad det hele skal bruges til.

Sådan er det også med det her lovforslag. Det er godt at gå fra NemID til MitID og få en ny version af NemLog-in. Der er klare fordele, endda også økonomiske og administrative for erhvervslivet. Det tror jeg faktisk er første gang, jeg har kunnet sige det om et lovforslag i de snart 2 år, jeg har været med under den her regering. Det er godt, og det er vigtigt, men vi skal lige derhen, og vejen er brolagt med besvær og økonomiske opstartsomkostninger; det ved vi godt alle sammen. Derfor skal det også præciseres og beregnes på ny, som bl.a. Dansk Industri påpeger i høringssvarene. Og så skal Digitaliseringsstyrelsen geares til opgaven for såvel erhverv som borger, som der også er flere ordførere der har nævnt. Den nye infrastruktur kræver nemlig tilvænning, og der vil være behov for øget support, også f.eks. til de ældre borgere, som Ældre Sagen i høringssvarene påpeger.

Konservative støtter forslaget, og vi glæder os til at få det reelle økonomiske overblik og ministerens vurdering af, hvornår skiftet vil ske. Tak.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Da der ikke er ordførere til stede fra Nye Borgerlige eller Liberal Alliance, vil jeg give ordet til finansministeren. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg også takke ordførerne for den, synes jeg, meget positive modtagelse af lovforslaget og for de gode indlæg. Fru Mona Juul fra Det Konservative Folkepartis billede her til sidst med den nye telefon, som gør livet nemmere, men som man lige skal vænne sig til, synes jeg egentlig rammer det meget godt.

Tanken er jo at lade det, de fleste danskere kender og bruger, nemlig NemID, afløse af MitID og dermed skabe nogle endnu bedre løsninger. Samtidig er det også klart, at når man sætter noget nyt i værk, er der brug for at kigge på, om der er nogle ting, også i det, vi har lagt frem, som kan blive bedre, eller som kan blive klargjort. Derfor er jeg også glad for de spørgsmål, der er blevet stillet, og ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan gå mere i dybden med de forskellige ting.

Men jeg vil blot helt overordnet sige, at regeringen jo også er meget optaget af, at vi med det her får – det er hele tanken med det – noget, der er mere brugervenligt, både for borgerne og for erhvervslivet, og at der samtidig er en meget høj sikkerhed forbundet med det, og at vi også er opmærksomme på, at der er borgere, der kan have funktionsnedsættelser, handicap eller af andre årsager kan have svært ved at bruge de her løsninger, og det skal vi have et særligt fokus på.

Det glæder mig som sagt, at der er opbakning til forslaget, der vil bringe os et vigtigt skridt videre ind i en digital fremtid for Danmark. Det sker med det her forslag med overgangen til to nye fællesoffentlige it-løsninger, som sagt en ny version af NemLog-in og den helt nye løsning MitID, der afløser det, vi i dag kender som NemID. Begge infrastrukturløsninger er en vigtig fremtidssikring af noget af det mest kritiske digitale infrastruktur, vi har i dag.

For det første betyder lovforslaget, at vi styrker det statslige ejerskab over it-løsningerne. Dermed har vi langt bedre mulighed for løbende at udvikle og tilpasse dem, også til det aktuelle trusselsbillede, end vi har haft med de tidligere løsninger. For virkeligheden er jo, at de teknologiske udviklinger går stærkt. Det er i mange sammenhænge rigtig positivt. Det giver nye muligheder for, at borgere og virksomheder kan få glæde af digitale løsninger. Men det er også sådan, at dem, der ikke vil bruge digitale løsninger til noget godt, men vil prøve at lave snyd, plat og svindel, selvfølgelig også hele tiden tænker i nye baner. Derfor er det vigtigt, at vi her får et værktøj, der er stærkere i forhold til at håndtere de trusler, vi står over for.

For det andet er det sådan, at vi med det her lovforslag netop har hensynet til danskernes sikkerhed som det helt afgørende. Med lovforslaget får vi en teknologisk fremtidssikret platform, så brugerne også i fremtiden kan bruge de digitale selvbetjeningsløsninger på en sikker måde, og at vi hermed også kan styrke sikkerheden yderligere.

For det tredje betyder forslaget, at vi styrker borgernes retssikkerhed, når de fremover bruger de fællesoffentlige it-løsninger. Lovforslaget fastsætter nemlig en række klare regler for, hvordan løsningerne skal forvaltes. Sidst, men ikke mindst, er brugervenligheden sat i højsædet. Med lovforslaget ønsker vi at sikre en ensartet digital brugerrejse på tværs af den offentlige sektor til glæde for både borgere og virksomheder.

Lovforslaget betyder også, at private virksomheder får adgang til at bruge MitID og NemLog-in, så de eksempelvis kan bruge MitID til sikkert at identificere deres brugere eller kunder, på samme måde som vi i dag kender det fra NemID.

Alt i alt er lovforslaget her altså en vigtig del af grundlaget for den digitalisering af Danmark, som vi allerede er langt med, og som vi skal fortsætte med at udvikle. Jeg vil derfor også gerne i dag kvittere for de positive bemærkninger, der er kommet. Jeg oplever, at hele Folketinget på tværs af partier er dybt optaget af den digitale udvikling til gavn for borgere og til gavn for virksomheder og har en tilgang, hvor alle også får sagt, at man håber og tror, at man vil stemme for forslaget, men at man i udvalgsbehandlingen gerne vil se på konkrete problemstillinger. Det byder jeg velkommen og glæder mig til sammen med partierne her at dykke ned i.

Tak til finansministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi takker.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget

Det er vedtaget.