Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 9109
Doknr.
406336
Dato
13-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 157 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Hvordan vil ministeren garantere, at de forslåede ændringer af lov om
Den
Sociale Investeringsform ikke åbner for muligheden for såkaldt creaming, hvor
det kun er de mest rentable projekter, der investeres i?”
Svar:
Det er ministeriets opfattelse, at private investorer allerede i dag har mulighed
for at investere både i fondens samlede portefølje og i enkelte af fondens
udviklings- og investeringsprojekter, og at der dermed ikke er tale om en
ændring af gældende ret.
Men jeg
er i spørgsmålet om ”creaming”
helt enig i, at det er vigtigt, at private
investeringer i fondens portefølje ikke fører til skævvridning af porteføljen i
forhold til, hvilke projekter der investeres i. Her skal det til hver en tid være de
politisk besluttede temaer for fondens arbejde, der er styrende for
sammensætningen af fondens portefølje og de investerings- og
udviklingsprojekter, der løbende sættes i gang.
Derfor ser jeg også meget positivt på de målgrupper og sociale
problemstillinger, som fondens bestyrelse har besluttet at arbejde med som led
i fondens første investeringer. Her er der blandt andet tale om komplekse
sociale problemer i forhold til unge i hjemløshed, hvor sociale investeringer
bruges som redskab til at aktivere private investeringsmidler med henblik på, at
der kan udbredes virksomme indsatser til målgruppen. På samme vis
anvendes sociale investeringer i fondens øvrige investeringer til at inddrage
nye aktører, herunder private investorer, i løsninger på velkendte, men uløste
problemstillinger, blandt andet i forhold til mere forebyggende indsatser. Jeg
ser således ingen tegn på
”creaming” i
fondens hidtidige arbejde.
Jeg vil i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 157.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1