Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 9109
Doknr.
399016
Dato
19-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til L 157 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvordan mener ministeren, at ønsket om at tiltrække flere private
investeringer
til udvikling af velfærdsområderne hænger sammen med ønsket om et forbud
mod profit på social- og dagtilbudsområdet? Er ministeren enig i, at det kan
svække troværdigheden, investeringslysten og de privates sikkerhed for
investeringen, hvis der gennemføres et sådant forbud mod profit på området,
og vil ministeren trække forslagene om forbud mod profit på social- og
dagtilbudsområdet tilbage, hvis det viser sig at gå ud over formålet om at
tiltrække flere private investeringer til fonden?”
Svar:
Som jeg ser det, handler det grundlæggende om, hvilke rammer vi skaber for
private investeringer i velfærdsområderne.
Når det gælder sociale investeringsprogrammer, vil der være enighed om og
fuld gennemsigtighed i, hvad private investorer kan tjene, og at mennesker får
det bedre, hvis en indsats rent faktisk lykkes. Med sociale investeringer er
sigtet således, at investorerne kun tjener penge, når investeringen skaber
positive resultater for borgerne. Dette er ikke tilfældet, når et privat socialt tilbud
oparbejder et overskud.
Som jeg ser det, er den centrale forskel på de to situationer således, at private
investorer i sociale investeringsprogrammer kun kan tjene penge på deres
investering, når investeringen har bidraget til at give flere mennesker et bedre
liv, mens ejerne af private sociale tilbud i realiteten kan tjene penge ved at
skrue ned for udgifterne og kvaliteten, og udbetale overskuddet som udbytte.
Derfor er jeg heller ikke enig i, at det vil svække troværdigheden,
investeringslysten og de privates sikkerhed for investeringen, hvis det
begrænses, hvor meget private sociale tilbud kan udlodde i udbytte til
ejerkredsen. Derimod mener jeg, at det vil bidrage til at sikre, at private
investeringer i velfærd ikke må ske på bekostning af bedre velfærd, men
derimod kun under den forudsætning, at investeringerne først og fremmest skal
komme socialt udsatte og sårbare mennesker i vores samfund til glæde og
gavn.
1