Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 157
Offentligt
2357909_0001.png
Til socialordførerne
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 4040
Doknr.
302620
Dato
05-10-2020
Kære ordførere
På vores ordførermøde d. 6. oktober 2020 skal vi blandt andet drøfte en
problemstilling omkring Den Sociale Investeringsfond (DSI) og private investorer.
Kort og godt handler det om, at det i loven om DSI er uklart, om private investorer
skal investere i fondens samlede investeringsportefølje. Eller om de også
kan investere i enkelte af fondens investeringsprojekter, så længe DSI sikrer, at der er
investorer til projekter inden for alle de politisk bestemte områder for fondens
arbejde.
Her har det første års erfaringer med fonden vist, at det vil være meget vanskeligt, hvis
ikke umuligt, for DSI at tiltrække privat kapital, hvis der stilles krav om, at de private
investorer skal investere i den samlede portefølje.
Lovens intention er klar
nemlig at sikre privat kapital, men vores vurdering er, at der
er uklarheder i regelsættet, der gør, at det beror på en lovfortolkning, hvordan vi
kommer derhen. Derfor vil jeg på ordførermødet orientere nærmere om
problemstillingen
altså om hvordan formålet med fonden realiseres inden for de
nuværende rammer.
Problemstillingen er detaljeret beskrevet i vedlagte notat.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren
2357909_0002.png
Dato
05-10-2020
Notat om Den Sociale Investeringsfond og private investorer
Erfaringerne fra det første års arbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI) har
vist, at det vil være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at tiltrække private investorer,
hvis der stilles krav om, at investorer skal investere i fondens samlede
investeringsportefølje frem for i konkrete
enkeltstående
investeringsprojekter. Det
gælder både velgørende fonde og kommercielle investorer.
Loven, der etablerede fonden, er imidlertid uklar, når det gælder private investorers
muligheder for at investere i projekter/indsatser i regi af fonden.
Dette notat uddyber denne problemstilling, og bilag 1 giver en nærmere juridisk
vurdering af de lovgivningsmæssige rammer for fondens arbejde i lyset af denne
problemstilling. Her er konklusionen, at:
”…
det ikke vil give mening og heller ikke være i overensstemmelse med det
overordnede formål med loven som vedtaget af Folketinget, hvis fx en privat fond,
som ønsker at investere i et projekt, som ligger inden for fondens fundats, må
undlade at investere begrundet i, at den private investor ikke har mulighed for at
investere i de øvrige projekter inden for fondens fundats. Det vil begrænse antallet af
potentielle private investorer, og det risikeres, at der ikke kan findes private
investorer til alle projekter. Dette må også have været klart ved udarbejdelsen og
behandlingen af lovforslaget, hvilket yderligere taler for, at det alene skal sikres, at
der er investorer til alle de politisk bestemte områder. Det vil dog være
hensigtsmæssigt, at det ved først kommende
lejlighed præciseres i loven.”
Formål og politiske bindinger for DSI
Det er en central opgave for DSI at modne markedet for sociale investeringer i
Danmark, herunder bidrage til at tiltrække ekstern kapital i form af private
investeringer i indsatser, der skal løse udfordringer på de større velfærdsområder.
Samtidig blev der ved behandlingen af lovforslaget, der etablerede fonden, lagt vægt
på, at det er folkevalgte politikere, og ikke private investorer, som fastlægger hvad
fonden skal investere i, herunder
at undgå ’cherry picking’
blandt private investorer.
Blandt andet fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget om Den Sociale
Investeringsfond (pkt. 3.3.1.2.2.1), at fonden skal sikre, at private investorer investerer
i alle indsatser, som fonden investerer i inden for et givent år, dvs. i fondens samlede
investeringsportefølje.
Det fremgår således at:
L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren
2357909_0003.png
”Såfremt
der er ønske om at foretage private investeringer i de partnerskaber, som
fonden investerer i, skal fonden sikre, at investorerne investerer i alle de indsatser,
som fonden investerer i inden for det givne år. En sådan løsning vil sikre, at det er de
for fonden udstukne investeringsområder, der fastsætter de overordnede rammer
for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i.”
Af udvalgsbetænkningen fremgår det i forlængelse heraf, at:
”Det
fremgår af lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.1., at såfremt der er ønske om at foretage
private investeringer i de sociale investeringsprogrammer, som fonden investerer i,
skal fonden sikre, at investorerne investerer i alle de indsatser, som fonden
investerer i inden for det givne år. Herved sikres det, at det er folkevalgte politikere,
der fastsætter de overordnede rammer for og prioriteringer af, hvilke
velfærdsindsatser der skal investeres i.
Eventuelle investorer har således fuld gennemsigtighed i forhold til indholdet af
investeringen. Investorerne har dog ikke indflydelse på indholdet i de sociale
investeringsprogrammer. Der skal således ved fondens finansiering stilles krav om,
at den enkelte ansøger om støtte fra investeringsfonden ikke kan indgå supplerende
delaftale om finansiering, partnerskab m.v. med en privat investor om samme
indsats, og at en privat investor ikke samtidig kan udføre opgaven. Der er således
adskillelse af private investorer og udførerleddet. Samme adskillelse gør sig ikke
gældende i udviklingsfonden.”
Det står ikke klart ud fra lovbemærkninger og betænkningen over lovforslaget, om
formuleringerne skal fortolkes så snævert, at fonden ikke må indgå partnerskaber med
private investorer om konkrete
enkeltstående
investeringsprojekter. Selve
lovteksten forholder sig ikke til begrænsninger i forhold til at indgå partnerskaber med
private investorer i regi af investeringsfonden. Der er ligeledes uklart, om de
begrænsninger, der fremgår af lovbemærkninger og betænkningen kun gælder
investeringsfonden, eller også gælder udviklingsfonden.
På den baggrund har DSI anmodet Social- og Indenrigsministeriet om at foretage en
juridisk vurdering af de lovgivningsmæssige rammer for, at private investorer kan gå
ind i konkrete investeringsprojekter.
Det skal ses i lyset af, at de første erfaringer med fonden og en dialog med en række
private investorer, såvel velgørende fonde som kommercielle investorer, har gjort det
klart for bestyrelsen og sekretariatet, at en snæver fortolkning af lovgivningen vil gøre
det vanskeligt, hvis ikke tæt på umuligt, at tiltrække ekstern kapital til fonden.
Det skyldes blandt andet, at:
Almennyttige fonde
kan være involveret i sociale investeringer på flere
forskellige måder. Dels som investor, hvor fonden investerer en del af fondens
egenkapital, som beskrevet nedenfor, dels som donator gennem almennyttige
uddelinger. Når en fond uddeler midler er den bundet af sin fundats, som
typisk vil kræve et fokus på særlige donationsområder og som følge heraf
donationer til konkrete projekter inden for disse områder. Derfor vil fondene
som udgangspunkt kun ønske og have mulighed for at donere midler til
enkeltstående investeringsprojekter.
2
L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren
2357909_0004.png
Investorer
investerer på markedsvilkår. Dette indebærer bl.a., at de ønsker
mest muligt transparens og gennemsigtighed i deres investeringer, herunder
for, at kunne fastlægge, vurdere og følge deres investeringers risici og
optimere sandsynligheden for at de får et afkast på deres investeringer. Visse
investorer vil bl.a. være underlagt Prudent Person-principper, hvis de skal
tiltrække pensionsmidler, jf. også appendiks A. Investorer er, i alle led af
investorkæden (se figur nedenfor), underlagt regulering og regler, der
medvirker til, at de kun har mulighed for at gå ind i investeringsprojekter, hvis
risiko, afkast, værdisætning og risikostyring er klart afgrænset og håndteret.
Konsekvenser af politiske bindinger i forhold til målet om at udvikle et marked for
sociale investeringsprogrammer er uddybet nærmere i det følgende
Konsekvenser af politiske bindinger
Institutionelle investorer, herunder pensionsselskaberne, er underlagt skrappe
reguleringskrav, fra blandt andet EU, Finanstilsynet og Nationalbanken, hvis formål
blandt andet er at sikre, at investorerne altid agerer i bedste interesse, for de personer
de investerer på vegne af. Det betyder blandt andet, at investorerne skal have overblik
over relevante risici, risikospredningen i deres portefølje af investeringer, at de har en
tilpas solvens og investerer, så det er rentabelt ift. folks pensionsopsparing.
For andre typer af investorer, på den nederste del af investeringstrappen skitseret
nedenfor, er der forskellige regler og kravene, der
”stiger” i kompleksitet
i takt med at
investorernes eksponering og ansvar bliver større. Samtidig stiger også de beløb,
investorerne stiller til rådighed, og deres risikovillighed falder, hvilket betyder at krav
til investeringsobjekternes modenhed stiger. Dette kan illustreres med nedenstående
investeringstrappe med overblik over kapitaltyper:
De institutionelle investorer (pensionsselskaber, forsikringsselskaber, banker med
pensionsfonde osv.) har et stort
”ansvar”,
da de forvalter folks livsopsparing, så folk
3
L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren
2357909_0005.png
har råd til at gå på pension. Det betyder også at de er underlagt det mest komplekse
regelsæt (herunder Solvens II, som definerer prudent person-principperne). De
investerer i sikre aktiver så som obligationer og noterede aktier, men også via f.eks.
kapitalfonde i venture, private equity og hedge fonde, som har en højere risiko, men
også et højere afkastpotentiale. Forudsætningen for disse højrisikoinvesteringer er, at
forhold vedr.
risiko, afkast, værdisætning og risikostyring er klart afgrænset og
håndteret på en for investoren betryggende måde.
Andre kapitalforvaltere og kapitalfonde (Private Equity og banker i ovenstående figur
dvs. andre større kapitalfonde eller bankernes kapitalforvaltningsafdelinger)
forvalter ofte egenkapital for selskaber eller individer, der ønsker at betale andre for at
investere deres penge. Det er dem folk går til, hvis de fx har en større formue ved siden
af pensionsopsparingen, de ønsker at forrente. De er ikke omfattet af Solvens II
reglerne
og dermed ikke af prudent person principperne. De er omfattet af en række
andre regler og er blandt andet underlagt periodisk tilsyn af Finanstilsynet, for at
sikre, at de konstant kan leve op til blandt andet kravene i første paragraf (omkring
risikospredning, solvens osv.).
Den mest risikovillige kapital er business angels og pre-seed investorer, der hører til
under venturekapitalen. Herunder findes Vækstfondens ventureafdeling, Den Sociale
Kapitalfond og private venturefonde og business angels (Løvernes Hule er et eksempel
på business angels). Det er den risikovillige kapital, som indskydes i mindre
investeringer, til virksomheder typisk i startup-fasen, og hvor der er tradition for at
investorerne er mere aktive ift. styring og strategi. Eksempelvis er mange af denne
type investorer repræsenteret direkte i virksomhedernes bestyrelser og udpeger
nøglepersoner i ledelseslag, og udøver på den facon aktivt ejerskab, for at reducere
risici og øge sandsynligheden for et højt afkast på deres investeringer.
De er omfattet af en mindre omfattede regulering end de to ovenstående grupper,
reguleringens formål er at sikre, at der investeres ansvarligt og ”ordentligt”. Mindre
investeringsforeninger og kapitalfonde er ligeledes underlagt periodisk tilsyn fra
Finanstilsynet.
Da markedet for sociale investeringer i Danmark i dag befinder sig i en tidlig
modningsfase og erfaringerne med konkrete sociale investeringsprogrammer er meget
sparsomme, er DSI som udgangspunkt nødt til i første omgang at forsøge at tiltrække
den risikovillige kapital på den nederste del af investeringstrappen.
Investeringssagerne kan ikke leve op til kravene fra institutionelle investorer pga.
markedets umodenhed. Derfor er strategien, at investeringerne bygges op sådan, at de
gradvist vil være i stand til at leve op til den regulering, der stilles til investorer på
højere trin af kapitaltrappen. Hvis dette ikke lykkes, vil slutresultatet være, at DSI ikke
kan tiltrække ekstern kapital fra institutionelle investorer og kapitalfonde mv, hvilket
er et af målene for fonden.
En politisk binding, der indebærer, at private investorer fra dag ét kun må investere i
fondens samlede portefølje
og ikke i enkeltstående investeringsprojekter
vil derfor
i praksis betyde, at det med stor sandsynlighed ikke vil være muligt for fonden at
tiltrække private investorer, på alle trin af trappen.
Det vil indebære, at fonden på kort tid skulle opbygge en relativt stor portefølje (fx 20-
30 investeringsprojekter), så den samlede portefølje har en fornuftig risikospredning,
4
L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren
2357909_0006.png
og ikke indebærer en overdreven stor eksponering til fx én investering i en business
case i en kommune. Det vurderer DSI grundet markedets umodenhed er urealistisk.
Omvendt er det vurderingen, at DSI godt kan udvikle enkeltstående relevante og
interessante investeringsprojekter på kort sigt, som enkelte, risikovillige investorer, vil
kunne være interesserede i at investere i. Derudover vil DSI formentligt, foruden
investeringskapital, kunne tiltrække donationer fra almene fonde, hvis enkelte
projekter lever op til den pågældende almene fonds fundats. Dette vil give ekstra
kapital til udviklingsarbejdet. Begge disse tilfælde umuliggøres dog af en politisk
binding på fonden.
DSI vurderer endvidere, at det på længere sigt formentligt vil kunne lade sig gøre at
opbygge en investeringsportefølje, som eksterne investorer vil kunne investere samlet
i. Det er dog ikke givet, at fonden ville kunne opbygge denne på tværs af alle
temaområder.
Det er ligeledes muligt, at staten kan skubbe på for denne udvikling, ved at garantere
eventuelle indskud, på lige fod med fonde oprettet under Vækstfonden.
Det kan på ingen måde udelukkes, at et af områderne viser sig vanskeligt at
identificere relevante investeringsmuligheder inden for, som umuliggør at der kan
udarbejdes en fornuftig række investeringer under området. En politisk binding på, at
det skal være på tværs af alle områder, vil altså også gøre det meget usikkert og
urealistisk, at det på sigt vil kunne lade sig gøre at udvikle en investeringsportefølje,
der fx kunne være interessant for institutionelle investorer eller større banker.
Dette vil i sagens natur ikke forhindre fonden i selv at gå ind i partnerskaber omkring
konkrete investeringsprojekter med eksempelvis kommuner og private
serviceleverandører. Men det vil dels vanskeliggøre fondens arbejde med generelt at
modne markedet for sociale investeringer i Danmark, dels gøre det meget svært for
fonden at gennemføre sociale investeringer i større skala, hvor fondens egne midler
suppleres med ekstern (privat) kapital.
Med andre ord vil en sådan politisk binding og snæver fortolkning af lovgivningen i
høj grad vanskeliggøre
DSI’s
arbejde med at realisere væsentlige dele af det politiske
formål med etableringen af en social investeringsfond i Danmark.
Det skal i denne sammenhæng understreges, at hvis man politisk slækker en sådan
binding, vil det for så vidt ikke betyde, at man også må forvente, at kommercielle
investorer foretager
’cherry picking’.
Dels vil det ikke ændre på, at der fortsat er
politisk fastlagte og klart afgrænsede temaer for fondens arbejde, der sikrer, at det er
folkevalgte politikere, som foretager den overordnede prioritering af
investeringsområderne. Dels vil det til hver en tid stå den politiske aftalekreds bag DSI
frit at stramme bindingerne på fondens investeringer, hvis erfaringerne måtte vise, at
private investorer foretager
’cherry picking’
i strid med de politiske intentioner.
5
L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren
2357909_0007.png
Appendisk A: Prudent Person og best practice
Prudent Person-princippet handler grundlæggende om, at kommercielle investorer, fx
et pensionsselskab, skal tilrettelægge sine investeringer, så de bedst muligt varetager
kundernes interesser. Det indebærer, at investeringerne
–herunder
risiko og afkast
skal være egnede til at sikre, at kunderne får de pensionsydelser, de er stillet i udsigt:
Pensionsselskaber skal investere på en måde, der sikrer den samlede porteføljes
sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet.
Pensionsselskaber må kun investere i aktiver, hvis risici de kan identificere, måle,
overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om, og selskabet skal kunne tage
hensyn til risiciene i sin løbende overvågning af risiko og solvensbehov.
Pensionsselskaber skal tilrettelægge deres investeringer i aktiver, der ikke
omsættes på et reguleret marked, under hensyntagen til arten og varigheden af
selskabets forpligtelser og selskabets solvensbehov, så den type investeringer
samlet set er balanceret set i forhold til investeringsporteføljen.
Reglerne vedrørende Prudent Person princippet findes i Solvens II-direktivet, som i
Danmark er implementeret i Lov om Finansiel virksomhed. Best practice for
efterlevelse af Prudent Person principle i forbindelse med investering i unoterede
aktiver, som fx et socialt investeringsprogram, omfatter:
Identificering af risici:
At selskabet identificerer de forskellige risici, der kan
være ved den pågældende investering. Det kan fx være finansielle, juridiske,
skattemæssige, tekniske, politiske, operationelle risici med videre.
Måling af risici:
At selskabet fastsætter et afkastkrav til investeringen, som på
konkret vis tager hensyn til de risici, selskabet har identificeret ved
investeringen.
Overvågning af risici:
At selskabet har etableret procedurer, så man er i stand
til at følge udviklingen i risici og identificere eventuelle nye risici ved
investeringen, der kommer til, efter investeringen er foretaget.
Forvaltning af risici:
At selskabet har taget stilling til, hvordan man vil
forholde sig, hvis forskellige risici ved investeringen realiseres. Det kan fx være
ved at udøve aktivt ejerskab eller ved at afhænde dele af eller hele
investeringen.
Kontrol af risici:
At selskabet kan verificere de vurderinger af aktivet, der
danner grundlag for selskabets vurdering af aktivets risici og for
værdiansættelsen af aktivet.
Rapportering af risici:
At selskabet har taget stilling til, hvordan og hvor
hyppigt der skal rapporteres opadtil i selskabets organisation med henblik på
at sikre selskabets ledelse et relevant grundlag for at træffe beslutninger om de
pågældende investeringer.
6
L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren
2357909_0008.png
Bilag 1 - De lovgivningsmæssige rammer for Den Sociale
Investeringsfonds arbejde
Dette bilag har til formål at redegøre for de lovgivningsmæssige rammer for Den
Sociale Investeringsfonds (DSI) arbejde, særligt set i forhold til, at det vil være
vanskeligt at tiltrække private investorer, hvis der stilles krav om, at investorer skal
investere i fondens samlede investeringsportefølje frem for i konkrete
enkeltstående
investeringsprojekter.
Fonden er opdelt i to underfonde:
En investeringsfond, som skal investere i sociale investeringsprogrammer
En udviklingsfond, der skal udvikle og modne sociale investeringsprogrammer
Der tages også stilling til, om de begrænsninger, der fremgår af lovbemærkningerne og
betænkningen kun gælder for investeringsfonden, eller om de også gælder for
udviklingsfonden.
Bilaget er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Kontor for Virksomme Indsatser
og Investeringer, hvor DSI er organisatorisk forankret i Social- og
Indenrigsministeriet, samt materiale fra Folketingets behandling af lovforslaget.
Fondens overordnede rammer
Investeringsrammer
Det fremgår bl.a. af pkt. 3.3.1.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det
foreslås, at rammerne for fondens dispositioner inden for fondens formål, besluttes
politisk.
”Herved
sikres det, at det er folkevalgte politikere, der fastsætter de
overordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i og hvilke
velfærdsområder, der skal udvikles og modnes.”
Det gælder for hele fonden, dvs. for
begge underfonde.
Flere foreninger og organisationer har i deres høringssvar til lovforslaget kommenteret
på fondens investeringsmuligheder, herunder Danske Handicaporganisationer som
bl.a. har anført, at der kan være risiko for vilkårlighed og skævvridning, når der skal
ske en prioritering af indsatserne. Indsatserne bliver afhængige af, at investorerne vil
investere, og at der kan opnås et afkast
Finansministeriet(FM) har i forhold til fondens investeringsområder i høringsnotatet
bemærket, at det bl.a. fremgår af lovforslaget, at de nærmere temaer, som fonden skal
disponere og investere inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om
finansloven, og at ministeren for offentlig innovation (nu social- og
indenrigsministeren) orienterer skriftligt fonden herom, jf. bl.a. de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1.
Finansministeriet har i øvrigt bemærket, at fondens mulighed for bl.a. at kunne indgå
som part i et selskab sikrer fonden mulighed for en styring med fondens investeringer.
Der er således ikke tvivl om, at de nærmere temaer og overordnede rammer er politisk
bestemt.
Investeringsportefølje
Det fremgår af pkt. 3.3.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at fonden skal
7
L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren
2357909_0009.png
sikre, at alle de områder, som det politisk besluttes, at fonden skal udvikle og modne
indsatser indenfor, finansieres. I lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.1 (lovforslagets
almindelige bemærkninger) er det præciseret, at såfremt der er ønske om at foretage
private investeringer i de partnerskaber, som fonden investerer i, skal fonden sikre, at
investorerne investerer i alle de indsatser, som fonden investerer i inden for det givne
år. En sådan løsning vil sikre, at det er folkevalgte politikere, der fastsætter de
overordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i.
Det er således fondens ansvar at finde investorer til alle de områder, som det politisk
er besluttet, at der skal investeres inden for. Det kan fortolkes således, at 1) det alene
skal sikres, at der er investorer til alle de politisk bestemte områder, men den enkelte
investor skal ikke investere i alle projekter/indsatser i investeringsporteføljen. Hvis
formålet med fonden skal realiseres, skal det således sikres, at der er investorer til alle
de politisk bestemte investeringsområder. Er alle de politisk bestemte områder ikke
dækket ind, kan Den Sociale Investeringsfond afvise yderligere investering i allerede
inddækkede investeringsområder
i overensstemmelse med et ønske om at undgå
”cherry picking”.
Det kan også fortolkes således, at 2) den enkelte investor skal
investere i alle projekter/indsatser.
Der foreligger ikke klare oplysninger om, hvad FM ved udarbejdelsen af lovforslaget
har tænkt med den pågældende tekst, og det vides heller ikke, hvordan Folketinget ved
vedtagelsen af lovforslaget har fortolket teksten.
Der må derfor foretages en vurdering af, hvilken fortolkning, der bedst stemmer
overens med loves formål. Lovens formål er beskrevet i § 1, stk. 2, som siger, at Den
Sociale Investeringsfond har til formål at
”1) udbrede indsatser på de
større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og
samtidig mindsker de offentlige udgifter, og
2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye offentlige og private investeringer.”
Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget, at det har til formål at understøtte,
at der sættes tidligere og mere forebyggende ind på de større velfærdsområder og
problemerne vokser sig store for den enkelte borger og samfundet, og at det kan ske
ved bl.a. at private kan investere i forebyggende velfærdsindsatser.
På den baggrund vurderes det, at det ikke vil give mening og heller ikke være i
overensstemmelse med det overordnede formål med loven som vedtaget af
Folketinget, hvis fx en privat fond, som ønsker at investere i et projekt, som ligger
inden for fondens fundats, må undlade at investere begrundet i, at den private investor
ikke har mulighed for at investere i de øvrige projekter inden for fondens fundats. Det
vil begrænse antallet af potentielle private investorer, og det risikeres, at der ikke kan
findes private investorer til alle projekter. Dette må også have været klart ved
udarbejdelsen og behandlingen af lovforslaget, hvilket yderligere taler for, at det alene
skal sikres, at der er investorer til alle de politisk bestemte områder. Det vil dog være
hensigtsmæssigt, at det ved først kommende lejlighed præciseres i loven.
Begrænsninger i lovbemærkningerne
Det fremgår af lovforslaget pkt. 3.3.1.2.2.1. om fondens virke, at
”Såfremt
der er et
ønske om at foretage private investeringer i de partnerskaber, som fonden investerer
i, skal fonden sikre, at investorerne investerer i alle de indsatser, som fonden
8
L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren
2357909_0010.png
investerer i inden det det givne år. En sådan løsning vil sikre, at det er de for fonden
udstukne investeringsområder, der fastsætter de overordnede rammer for, hvilke
velfærdsindsatser, der skal investeres i.”
Den ovenfor citerede tekst fremgår af første del af punktet, som alene omhandler
investeringsdelen. Anden del af punktet omhandler udviklingsdelen. Ud fra en
lovteknisk vurdering taler dette for, at indskrænkningen alene vedrører
investeringsdelen.
Samtidigt fremgår det af lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.2., at ”Det
foreslås, at rammerne
for fondens dispositioner inden for de under pkt. 3.3.1.2.2.1. nævnte formål besluttes
politisk. Herved sikres det, at det er de folkevalgte politikere, der fastsætter de
overordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i og hvilke
velfærdsområder, der skal udvikles
og modnes.”
Som tidligere nævnt er forarbejderne til loven uklare på flere punkter, også her.
”Begrænsningerne” som nævnt i pkt. 3.3.1.2.2.1. må sammenholdt med
begrænsningerne i pkt. 3.3.1.2.2.2. ud fra en lovteknisk vurdering skulle forstås
således, at ”begrænsningen” gående ud på,
at fonden skal sikre, at investorerne
investerer i alle de indsatser, som fonden investerer i inden det det givne år, gælder for
både investeringsdelen og udviklingsdelen. Se dog ovenfor under
”Investeringsportefølje” for en fortolkning
af teksten.
Teksten om, at det er de folkevalgte politikere, der fastsætter de overordnede rammer
for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i og hvilke velfærdsområder, der skal
udvikles og modnes, kan ikke fortolkes anderledes, end at det gælder for såvel
investeringsdelen som udviklingsdelen.
9