L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 157
Offentligt

Til socialordførerne

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2019 - 4040

Doknr.

302620

Dato

05-10-2020

Kære ordførere

På vores ordførermøde d. 6. oktober 2020 skal vi blandt andet drøfte en

problemstilling omkring Den Sociale Investeringsfond (DSI) og private investorer.

Kort og godt handler det om, at det i loven om DSI er uklart, om private investorer

skal investere i fondens samlede investeringsportefølje. Eller om de også

kan investere i enkelte af fondens investeringsprojekter, så længe DSI sikrer, at der er

investorer til projekter inden for alle de politisk bestemte områder for fondens

arbejde.

Her har det første års erfaringer med fonden vist, at det vil være meget vanskeligt, hvis

ikke umuligt, for DSI at tiltrække privat kapital, hvis der stilles krav om, at de private

investorer skal investere i den samlede portefølje.

Lovens intention er klar

–

nemlig at sikre privat kapital, men vores vurdering er, at der

er uklarheder i regelsættet, der gør, at det beror på en lovfortolkning, hvordan vi

kommer derhen. Derfor vil jeg på ordførermødet orientere nærmere om

problemstillingen

–

altså om hvordan formålet med fonden realiseres inden for de

nuværende rammer.

Problemstillingen er detaljeret beskrevet i vedlagte notat.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

L 157 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre sig, at der fremover skabes bedre rammer for, at private investorer kan indgå i Den Sociale Investeringsfonds projekter, til social- og ældreministeren

Dato

05-10-2020

Notat om Den Sociale Investeringsfond og private investorer

Erfaringerne fra det første års arbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI) har

vist, at det vil være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at tiltrække private investorer,

hvis der stilles krav om, at investorer skal investere i fondens samlede

investeringsportefølje frem for i konkrete

–

enkeltstående

–

investeringsprojekter. Det

gælder både velgørende fonde og kommercielle investorer.

Loven, der etablerede fonden, er imidlertid uklar, når det gælder private investorers

muligheder for at investere i projekter/indsatser i regi af fonden.

Dette notat uddyber denne problemstilling, og bilag 1 giver en nærmere juridisk

vurdering af de lovgivningsmæssige rammer for fondens arbejde i lyset af denne

problemstilling. Her er konklusionen, at:

”…

det ikke vil give mening og heller ikke være i overensstemmelse med det

overordnede formål med loven som vedtaget af Folketinget, hvis fx en privat fond,

som ønsker at investere i et projekt, som ligger inden for fondens fundats, må

undlade at investere begrundet i, at den private investor ikke har mulighed for at

investere i de øvrige projekter inden for fondens fundats. Det vil begrænse antallet af

potentielle private investorer, og det risikeres, at der ikke kan findes private

investorer til alle projekter. Dette må også have været klart ved udarbejdelsen og

behandlingen af lovforslaget, hvilket yderligere taler for, at det alene skal sikres, at

der er investorer til alle de politisk bestemte områder. Det vil dog være

hensigtsmæssigt, at det ved først kommende

lejlighed præciseres i loven.”

Formål og politiske bindinger for DSI

Det er en central opgave for DSI at modne markedet for sociale investeringer i

Danmark, herunder bidrage til at tiltrække ekstern kapital i form af private

investeringer i indsatser, der skal løse udfordringer på de større velfærdsområder.

Samtidig blev der ved behandlingen af lovforslaget, der etablerede fonden, lagt vægt

på, at det er folkevalgte politikere, og ikke private investorer, som fastlægger hvad

fonden skal investere i, herunder

at undgå ’cherry picking’

blandt private investorer.

Blandt andet fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget om Den Sociale

Investeringsfond (pkt. 3.3.1.2.2.1), at fonden skal sikre, at private investorer investerer

i alle indsatser, som fonden investerer i inden for et givent år, dvs. i fondens samlede

investeringsportefølje.

Det fremgår således at:

”Såfremt

der er ønske om at foretage private investeringer i de partnerskaber, som

fonden investerer i, skal fonden sikre, at investorerne investerer i alle de indsatser,

som fonden investerer i inden for det givne år. En sådan løsning vil sikre, at det er de

for fonden udstukne investeringsområder, der fastsætter de overordnede rammer

for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i.”

Af udvalgsbetænkningen fremgår det i forlængelse heraf, at:

”Det

fremgår af lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.1., at såfremt der er ønske om at foretage

private investeringer i de sociale investeringsprogrammer, som fonden investerer i,

skal fonden sikre, at investorerne investerer i alle de indsatser, som fonden

investerer i inden for det givne år. Herved sikres det, at det er folkevalgte politikere,

der fastsætter de overordnede rammer for og prioriteringer af, hvilke

velfærdsindsatser der skal investeres i.

Eventuelle investorer har således fuld gennemsigtighed i forhold til indholdet af

investeringen. Investorerne har dog ikke indflydelse på indholdet i de sociale

investeringsprogrammer. Der skal således ved fondens finansiering stilles krav om,

at den enkelte ansøger om støtte fra investeringsfonden ikke kan indgå supplerende

delaftale om finansiering, partnerskab m.v. med en privat investor om samme

indsats, og at en privat investor ikke samtidig kan udføre opgaven. Der er således

adskillelse af private investorer og udførerleddet. Samme adskillelse gør sig ikke

gældende i udviklingsfonden.”

Det står ikke klart ud fra lovbemærkninger og betænkningen over lovforslaget, om

formuleringerne skal fortolkes så snævert, at fonden ikke må indgå partnerskaber med

private investorer om konkrete

–

enkeltstående

–

investeringsprojekter. Selve

lovteksten forholder sig ikke til begrænsninger i forhold til at indgå partnerskaber med

private investorer i regi af investeringsfonden. Der er ligeledes uklart, om de

begrænsninger, der fremgår af lovbemærkninger og betænkningen kun gælder

investeringsfonden, eller også gælder udviklingsfonden.

På den baggrund har DSI anmodet Social- og Indenrigsministeriet om at foretage en

juridisk vurdering af de lovgivningsmæssige rammer for, at private investorer kan gå

ind i konkrete investeringsprojekter.

Det skal ses i lyset af, at de første erfaringer med fonden og en dialog med en række

private investorer, såvel velgørende fonde som kommercielle investorer, har gjort det

klart for bestyrelsen og sekretariatet, at en snæver fortolkning af lovgivningen vil gøre

det vanskeligt, hvis ikke tæt på umuligt, at tiltrække ekstern kapital til fonden.

Det skyldes blandt andet, at:



Almennyttige fonde

kan være involveret i sociale investeringer på flere

forskellige måder. Dels som investor, hvor fonden investerer en del af fondens

egenkapital, som beskrevet nedenfor, dels som donator gennem almennyttige

uddelinger. Når en fond uddeler midler er den bundet af sin fundats, som

typisk vil kræve et fokus på særlige donationsområder og som følge heraf

donationer til konkrete projekter inden for disse områder. Derfor vil fondene

som udgangspunkt kun ønske og have mulighed for at donere midler til

enkeltstående investeringsprojekter.



Investorer

investerer på markedsvilkår. Dette indebærer bl.a., at de ønsker

mest muligt transparens og gennemsigtighed i deres investeringer, herunder

for, at kunne fastlægge, vurdere og følge deres investeringers risici og

optimere sandsynligheden for at de får et afkast på deres investeringer. Visse

investorer vil bl.a. være underlagt Prudent Person-principper, hvis de skal

tiltrække pensionsmidler, jf. også appendiks A. Investorer er, i alle led af

investorkæden (se figur nedenfor), underlagt regulering og regler, der

medvirker til, at de kun har mulighed for at gå ind i investeringsprojekter, hvis

risiko, afkast, værdisætning og risikostyring er klart afgrænset og håndteret.

Konsekvenser af politiske bindinger i forhold til målet om at udvikle et marked for

sociale investeringsprogrammer er uddybet nærmere i det følgende

Konsekvenser af politiske bindinger

Institutionelle investorer, herunder pensionsselskaberne, er underlagt skrappe

reguleringskrav, fra blandt andet EU, Finanstilsynet og Nationalbanken, hvis formål

blandt andet er at sikre, at investorerne altid agerer i bedste interesse, for de personer

de investerer på vegne af. Det betyder blandt andet, at investorerne skal have overblik

over relevante risici, risikospredningen i deres portefølje af investeringer, at de har en

tilpas solvens og investerer, så det er rentabelt ift. folks pensionsopsparing.

For andre typer af investorer, på den nederste del af investeringstrappen skitseret

nedenfor, er der forskellige regler og kravene, der

”stiger” i kompleksitet

i takt med at

investorernes eksponering og ansvar bliver større. Samtidig stiger også de beløb,

investorerne stiller til rådighed, og deres risikovillighed falder, hvilket betyder at krav

til investeringsobjekternes modenhed stiger. Dette kan illustreres med nedenstående

investeringstrappe med overblik over kapitaltyper:

De institutionelle investorer (pensionsselskaber, forsikringsselskaber, banker med

pensionsfonde osv.) har et stort

”ansvar”,

da de forvalter folks livsopsparing, så folk

har råd til at gå på pension. Det betyder også at de er underlagt det mest komplekse

regelsæt (herunder Solvens II, som definerer prudent person-principperne). De

investerer i sikre aktiver så som obligationer og noterede aktier, men også via f.eks.

kapitalfonde i venture, private equity og hedge fonde, som har en højere risiko, men

også et højere afkastpotentiale. Forudsætningen for disse højrisikoinvesteringer er, at

forhold vedr.

risiko, afkast, værdisætning og risikostyring er klart afgrænset og

håndteret på en for investoren betryggende måde.

Andre kapitalforvaltere og kapitalfonde (Private Equity og banker i ovenstående figur

–

dvs. andre større kapitalfonde eller bankernes kapitalforvaltningsafdelinger)

forvalter ofte egenkapital for selskaber eller individer, der ønsker at betale andre for at

investere deres penge. Det er dem folk går til, hvis de fx har en større formue ved siden

af pensionsopsparingen, de ønsker at forrente. De er ikke omfattet af Solvens II

reglerne

–

og dermed ikke af prudent person principperne. De er omfattet af en række

andre regler og er blandt andet underlagt periodisk tilsyn af Finanstilsynet, for at

sikre, at de konstant kan leve op til blandt andet kravene i første paragraf (omkring

risikospredning, solvens osv.).

Den mest risikovillige kapital er business angels og pre-seed investorer, der hører til

under venturekapitalen. Herunder findes Vækstfondens ventureafdeling, Den Sociale

Kapitalfond og private venturefonde og business angels (Løvernes Hule er et eksempel

på business angels). Det er den risikovillige kapital, som indskydes i mindre

investeringer, til virksomheder typisk i startup-fasen, og hvor der er tradition for at

investorerne er mere aktive ift. styring og strategi. Eksempelvis er mange af denne

type investorer repræsenteret direkte i virksomhedernes bestyrelser og udpeger

nøglepersoner i ledelseslag, og udøver på den facon aktivt ejerskab, for at reducere

risici og øge sandsynligheden for et højt afkast på deres investeringer.

De er omfattet af en mindre omfattede regulering end de to ovenstående grupper,

reguleringens formål er at sikre, at der investeres ansvarligt og ”ordentligt”. Mindre

investeringsforeninger og kapitalfonde er ligeledes underlagt periodisk tilsyn fra

Finanstilsynet.

Da markedet for sociale investeringer i Danmark i dag befinder sig i en tidlig

modningsfase og erfaringerne med konkrete sociale investeringsprogrammer er meget

sparsomme, er DSI som udgangspunkt nødt til i første omgang at forsøge at tiltrække

den risikovillige kapital på den nederste del af investeringstrappen.

Investeringssagerne kan ikke leve op til kravene fra institutionelle investorer pga.

markedets umodenhed. Derfor er strategien, at investeringerne bygges op sådan, at de

gradvist vil være i stand til at leve op til den regulering, der stilles til investorer på

højere trin af kapitaltrappen. Hvis dette ikke lykkes, vil slutresultatet være, at DSI ikke

kan tiltrække ekstern kapital fra institutionelle investorer og kapitalfonde mv, hvilket

er et af målene for fonden.

En politisk binding, der indebærer, at private investorer fra dag ét kun må investere i

fondens samlede portefølje

–

og ikke i enkeltstående investeringsprojekter

–

vil derfor

i praksis betyde, at det med stor sandsynlighed ikke vil være muligt for fonden at

tiltrække private investorer, på alle trin af trappen.

Det vil indebære, at fonden på kort tid skulle opbygge en relativt stor portefølje (fx 20-

30 investeringsprojekter), så den samlede portefølje har en fornuftig risikospredning,

og ikke indebærer en overdreven stor eksponering til fx én investering i en business

case i en kommune. Det vurderer DSI grundet markedets umodenhed er urealistisk.

Omvendt er det vurderingen, at DSI godt kan udvikle enkeltstående relevante og

interessante investeringsprojekter på kort sigt, som enkelte, risikovillige investorer, vil

kunne være interesserede i at investere i. Derudover vil DSI formentligt, foruden

investeringskapital, kunne tiltrække donationer fra almene fonde, hvis enkelte

projekter lever op til den pågældende almene fonds fundats. Dette vil give ekstra

kapital til udviklingsarbejdet. Begge disse tilfælde umuliggøres dog af en politisk

binding på fonden.

DSI vurderer endvidere, at det på længere sigt formentligt vil kunne lade sig gøre at

opbygge en investeringsportefølje, som eksterne investorer vil kunne investere samlet

i. Det er dog ikke givet, at fonden ville kunne opbygge denne på tværs af alle

temaområder.

Det er ligeledes muligt, at staten kan skubbe på for denne udvikling, ved at garantere

eventuelle indskud, på lige fod med fonde oprettet under Vækstfonden.

Det kan på ingen måde udelukkes, at et af områderne viser sig vanskeligt at

identificere relevante investeringsmuligheder inden for, som umuliggør at der kan

udarbejdes en fornuftig række investeringer under området. En politisk binding på, at

det skal være på tværs af alle områder, vil altså også gøre det meget usikkert og

urealistisk, at det på sigt vil kunne lade sig gøre at udvikle en investeringsportefølje,

der fx kunne være interessant for institutionelle investorer eller større banker.

Dette vil i sagens natur ikke forhindre fonden i selv at gå ind i partnerskaber omkring

konkrete investeringsprojekter med eksempelvis kommuner og private

serviceleverandører. Men det vil dels vanskeliggøre fondens arbejde med generelt at

modne markedet for sociale investeringer i Danmark, dels gøre det meget svært for

fonden at gennemføre sociale investeringer i større skala, hvor fondens egne midler

suppleres med ekstern (privat) kapital.

Med andre ord vil en sådan politisk binding og snæver fortolkning af lovgivningen i

høj grad vanskeliggøre

DSI’s

arbejde med at realisere væsentlige dele af det politiske

formål med etableringen af en social investeringsfond i Danmark.

Det skal i denne sammenhæng understreges, at hvis man politisk slækker en sådan

binding, vil det for så vidt ikke betyde, at man også må forvente, at kommercielle

investorer foretager

’cherry picking’.

Dels vil det ikke ændre på, at der fortsat er

politisk fastlagte og klart afgrænsede temaer for fondens arbejde, der sikrer, at det er

folkevalgte politikere, som foretager den overordnede prioritering af

investeringsområderne. Dels vil det til hver en tid stå den politiske aftalekreds bag DSI

frit at stramme bindingerne på fondens investeringer, hvis erfaringerne måtte vise, at

private investorer foretager

’cherry picking’

i strid med de politiske intentioner.

Appendisk A: Prudent Person og best practice

Prudent Person-princippet handler grundlæggende om, at kommercielle investorer, fx

et pensionsselskab, skal tilrettelægge sine investeringer, så de bedst muligt varetager

kundernes interesser. Det indebærer, at investeringerne

–herunder

risiko og afkast

–

skal være egnede til at sikre, at kunderne får de pensionsydelser, de er stillet i udsigt:



Pensionsselskaber skal investere på en måde, der sikrer den samlede porteføljes

sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet.

Pensionsselskaber må kun investere i aktiver, hvis risici de kan identificere, måle,

overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om, og selskabet skal kunne tage

hensyn til risiciene i sin løbende overvågning af risiko og solvensbehov.

Pensionsselskaber skal tilrettelægge deres investeringer i aktiver, der ikke

omsættes på et reguleret marked, under hensyntagen til arten og varigheden af

selskabets forpligtelser og selskabets solvensbehov, så den type investeringer

samlet set er balanceret set i forhold til investeringsporteføljen.



Reglerne vedrørende Prudent Person princippet findes i Solvens II-direktivet, som i

Danmark er implementeret i Lov om Finansiel virksomhed. Best practice for

efterlevelse af Prudent Person principle i forbindelse med investering i unoterede

aktiver, som fx et socialt investeringsprogram, omfatter:



Identificering af risici:

At selskabet identificerer de forskellige risici, der kan

være ved den pågældende investering. Det kan fx være finansielle, juridiske,

skattemæssige, tekniske, politiske, operationelle risici med videre.

Måling af risici:

At selskabet fastsætter et afkastkrav til investeringen, som på

konkret vis tager hensyn til de risici, selskabet har identificeret ved

investeringen.

Overvågning af risici:

At selskabet har etableret procedurer, så man er i stand

til at følge udviklingen i risici og identificere eventuelle nye risici ved

investeringen, der kommer til, efter investeringen er foretaget.

Forvaltning af risici:

At selskabet har taget stilling til, hvordan man vil

forholde sig, hvis forskellige risici ved investeringen realiseres. Det kan fx være

ved at udøve aktivt ejerskab eller ved at afhænde dele af eller hele

investeringen.

Kontrol af risici:

At selskabet kan verificere de vurderinger af aktivet, der

danner grundlag for selskabets vurdering af aktivets risici og for

værdiansættelsen af aktivet.

Rapportering af risici:

At selskabet har taget stilling til, hvordan og hvor

hyppigt der skal rapporteres opadtil i selskabets organisation med henblik på

at sikre selskabets ledelse et relevant grundlag for at træffe beslutninger om de

pågældende investeringer.



Bilag 1 - De lovgivningsmæssige rammer for Den Sociale

Investeringsfonds arbejde

Dette bilag har til formål at redegøre for de lovgivningsmæssige rammer for Den

Sociale Investeringsfonds (DSI) arbejde, særligt set i forhold til, at det vil være

vanskeligt at tiltrække private investorer, hvis der stilles krav om, at investorer skal

investere i fondens samlede investeringsportefølje frem for i konkrete

–

enkeltstående

–

investeringsprojekter.

Fonden er opdelt i to underfonde:



En investeringsfond, som skal investere i sociale investeringsprogrammer

En udviklingsfond, der skal udvikle og modne sociale investeringsprogrammer

Der tages også stilling til, om de begrænsninger, der fremgår af lovbemærkningerne og

betænkningen kun gælder for investeringsfonden, eller om de også gælder for

udviklingsfonden.

Bilaget er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Kontor for Virksomme Indsatser

og Investeringer, hvor DSI er organisatorisk forankret i Social- og

Indenrigsministeriet, samt materiale fra Folketingets behandling af lovforslaget.

Fondens overordnede rammer

Investeringsrammer

Det fremgår bl.a. af pkt. 3.3.1.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det

foreslås, at rammerne for fondens dispositioner inden for fondens formål, besluttes

politisk.

”Herved

sikres det, at det er folkevalgte politikere, der fastsætter de

overordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i og hvilke

velfærdsområder, der skal udvikles og modnes.”

Det gælder for hele fonden, dvs. for

begge underfonde.

Flere foreninger og organisationer har i deres høringssvar til lovforslaget kommenteret

på fondens investeringsmuligheder, herunder Danske Handicaporganisationer som

bl.a. har anført, at der kan være risiko for vilkårlighed og skævvridning, når der skal

ske en prioritering af indsatserne. Indsatserne bliver afhængige af, at investorerne vil

investere, og at der kan opnås et afkast

Finansministeriet(FM) har i forhold til fondens investeringsområder i høringsnotatet

bemærket, at det bl.a. fremgår af lovforslaget, at de nærmere temaer, som fonden skal

disponere og investere inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om

finansloven, og at ministeren for offentlig innovation (nu social- og

indenrigsministeren) orienterer skriftligt fonden herom, jf. bl.a. de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1.

Finansministeriet har i øvrigt bemærket, at fondens mulighed for bl.a. at kunne indgå

som part i et selskab sikrer fonden mulighed for en styring med fondens investeringer.

Der er således ikke tvivl om, at de nærmere temaer og overordnede rammer er politisk

bestemt.

Investeringsportefølje

Det fremgår af pkt. 3.3.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at fonden skal

sikre, at alle de områder, som det politisk besluttes, at fonden skal udvikle og modne

indsatser indenfor, finansieres. I lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.1 (lovforslagets

almindelige bemærkninger) er det præciseret, at såfremt der er ønske om at foretage

private investeringer i de partnerskaber, som fonden investerer i, skal fonden sikre, at

investorerne investerer i alle de indsatser, som fonden investerer i inden for det givne

år. En sådan løsning vil sikre, at det er folkevalgte politikere, der fastsætter de

overordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i.

Det er således fondens ansvar at finde investorer til alle de områder, som det politisk

er besluttet, at der skal investeres inden for. Det kan fortolkes således, at 1) det alene

skal sikres, at der er investorer til alle de politisk bestemte områder, men den enkelte

investor skal ikke investere i alle projekter/indsatser i investeringsporteføljen. Hvis

formålet med fonden skal realiseres, skal det således sikres, at der er investorer til alle

de politisk bestemte investeringsområder. Er alle de politisk bestemte områder ikke

dækket ind, kan Den Sociale Investeringsfond afvise yderligere investering i allerede

inddækkede investeringsområder

–

i overensstemmelse med et ønske om at undgå

”cherry picking”.

Det kan også fortolkes således, at 2) den enkelte investor skal

investere i alle projekter/indsatser.

Der foreligger ikke klare oplysninger om, hvad FM ved udarbejdelsen af lovforslaget

har tænkt med den pågældende tekst, og det vides heller ikke, hvordan Folketinget ved

vedtagelsen af lovforslaget har fortolket teksten.

Der må derfor foretages en vurdering af, hvilken fortolkning, der bedst stemmer

overens med loves formål. Lovens formål er beskrevet i § 1, stk. 2, som siger, at Den

Sociale Investeringsfond har til formål at

”1) udbrede indsatser på de

større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og

samtidig mindsker de offentlige udgifter, og

2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne

grundlag for nye offentlige og private investeringer.”

Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget, at det har til formål at understøtte,

at der sættes tidligere og mere forebyggende ind på de større velfærdsområder og

problemerne vokser sig store for den enkelte borger og samfundet, og at det kan ske

ved bl.a. at private kan investere i forebyggende velfærdsindsatser.

På den baggrund vurderes det, at det ikke vil give mening og heller ikke være i

overensstemmelse med det overordnede formål med loven som vedtaget af

Folketinget, hvis fx en privat fond, som ønsker at investere i et projekt, som ligger

inden for fondens fundats, må undlade at investere begrundet i, at den private investor

ikke har mulighed for at investere i de øvrige projekter inden for fondens fundats. Det

vil begrænse antallet af potentielle private investorer, og det risikeres, at der ikke kan

findes private investorer til alle projekter. Dette må også have været klart ved

udarbejdelsen og behandlingen af lovforslaget, hvilket yderligere taler for, at det alene

skal sikres, at der er investorer til alle de politisk bestemte områder. Det vil dog være

hensigtsmæssigt, at det ved først kommende lejlighed præciseres i loven.

Begrænsninger i lovbemærkningerne

Det fremgår af lovforslaget pkt. 3.3.1.2.2.1. om fondens virke, at

”Såfremt

der er et

ønske om at foretage private investeringer i de partnerskaber, som fonden investerer

i, skal fonden sikre, at investorerne investerer i alle de indsatser, som fonden

investerer i inden det det givne år. En sådan løsning vil sikre, at det er de for fonden

udstukne investeringsområder, der fastsætter de overordnede rammer for, hvilke

velfærdsindsatser, der skal investeres i.”

Den ovenfor citerede tekst fremgår af første del af punktet, som alene omhandler

investeringsdelen. Anden del af punktet omhandler udviklingsdelen. Ud fra en

lovteknisk vurdering taler dette for, at indskrænkningen alene vedrører

investeringsdelen.

Samtidigt fremgår det af lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.2., at ”Det

foreslås, at rammerne

for fondens dispositioner inden for de under pkt. 3.3.1.2.2.1. nævnte formål besluttes

politisk. Herved sikres det, at det er de folkevalgte politikere, der fastsætter de

overordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i og hvilke

velfærdsområder, der skal udvikles

og modnes.”

Som tidligere nævnt er forarbejderne til loven uklare på flere punkter, også her.

”Begrænsningerne” som nævnt i pkt. 3.3.1.2.2.1. må sammenholdt med

begrænsningerne i pkt. 3.3.1.2.2.2. ud fra en lovteknisk vurdering skulle forstås

således, at ”begrænsningen” gående ud på,

at fonden skal sikre, at investorerne

investerer i alle de indsatser, som fonden investerer i inden det det givne år, gælder for

både investeringsdelen og udviklingsdelen. Se dog ovenfor under

”Investeringsportefølje” for en fortolkning

af teksten.

Teksten om, at det er de folkevalgte politikere, der fastsætter de overordnede rammer

for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i og hvilke velfærdsområder, der skal

udvikles og modnes, kan ikke fortolkes anderledes, end at det gælder for såvel

investeringsdelen som udviklingsdelen.