Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 9109
Doknr.
399016
Dato
19-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 157 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange projekter der i løbet af det første
år
har været i Den Sociale Investeringsfond, og hvordan disse har været
finansieret, herunder andelen af henholdsvis offentlig og privat finansiering?
Hvis nogle af projekterne er afsluttede, bedes ministeren redegøre for, hvilke
resultater der er opnået
i forbindelse med projekterne.”
Svar:
Den Sociale Investeringsfonds investeringsportefølje udgøres aktuelt af tre
investeringer og tre udviklingspartnerskaber:
1. Investering i stressbehandling gennem Fonden Mental Sundhed.
2. Investering i udbredelse af Housing First til unge hjemløse i Aarhus
Kommune.
3. Investering i behandling af børn og unge opvokset i familier med
misbrug i Brøndby Kommune.
4. Udviklingspartnerskab med Forebyggelsesalliancen om forebyggelse
af svær overvægt og type 2-diabetes.
5. Udviklingspartnerskab om udvikling og implementering af en model for
et styrket tilbud til sårbare gravide i Region Hovedstadens
familieambulatorium.
6. Udviklingspartnerskab om behandling og forebyggelse af vold i nære
relationer i Aarhus Kommune.
Samlet set har fonden godkendt finansiering af sociale investeringsprogrammer
eller udviklingen af sociale investeringsprogrammer for i alt 22,5 mio. kr., fra
fonden blev etableret og frem til d. 10. marts 2021.
Fordelingen af finansieringen fra henholdsvis Den Sociale Investeringsfond og
privat eller offentlig medfinansiering fremgår af tabel 1.
1