10. februar 2021
Høringssvar til Lovforslag om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond
Den Sociale Investeringsfond (DSI) har d. 22. januar modtaget et revideret lovforslag om ændring af lov om
Den Sociale Investeringsfond i høring med frist 29. januar. Med dette notat fremsendes
DSI’s
bemærkninger
til det reviderede lovforslag. Efter de generelle bemærkninger gennemgås bemærkninger til enkelte nye
bestemmelser i ændringsforslagets seks delelementer.
Generelle bemærkninger
DSI ser sig som et resultat af den korte høringsfrist nødsaget til at tage forbehold for, om der kan være
uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, som fonden efter høringsfristen ønsker belyst under folketingets
behandling af lovforslaget. Dette forbehold gælder især bestemmelser ift. fondens mulighed for at yde tilskud
til offentlige myndigheder, der ikke kan endeligt afdækkes inden for høringsfristen. Dette uddybes i næste
afsnit.
DSI bifalder dog generelt de ændringer, der er foretaget i lovforslaget siden det første gang blev sendt i høring.
DSI ser det særdeles positivt, at fonden i lovforslaget sikres større fleksibilitet, ligesom fondens uafhængighed
og armslængdeprincippet skrives tydeligt frem.
Mere konkret ser DSI positivt på præciseringen af, at ændringer i fondens investeringstemaer kun gælder nye
projekter og ikke med tilbagevirkende kraft.
DSI anerkender ligeledes tydeliggørelsen af, at fondens forhold reguleres i en bestyrelsesfastlagt vedtægt
samt flere passager i bemærkningerne til lovforslaget, hvor intentionen bag fastlæggelsen af den
ressortansvarlige ministers administrationsgrundlag for fonden uddybes. Heraf fremgår, at
administrationsgrundlaget skal tilrettelægges med fortsat respekt for armslængdeprincippet, så det ikke gør
det unødigt vanskeligt for fonden at opfylde sit formål. Desuden fremhæves, at administrationsgrundlaget ikke
forventes at påvirke forhold vedrørende private investorers mulighed for at investere i dele af eller hele DSI’s
portefølje nævneværdigt, idet administrationsgrundlaget primært omhandler fondens drift ved det etablerede
sekretariat.
Bemærkninger til nye bestemmelser i lovforslagets seks delelementer
Hjemmel til at anvende en statsautoriseret revisor
Med lovforslaget foreslås i §10a at indsætte en hjemmel til, at revision af fondens årsregnskab skal ske ved,
at bestyrelsen udpeger og anvender en ekstern revisor til revision af DSI’s årsregnskab. Den foreslåede
bestemmelse vil være en kodificering af den hidtidige praksis for revision af fondens årsregnskab. DSI
bifalder derfor denne præcision, hvormed det står klart, hvordan DSI’s regnskab skal aflægges og revideres.
Tilføjelse til Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde tilskud til offentlige myndigheder
DSI imødeser fremhævelsen af, at fonden i kraft af sin status som statslig institution er omfattet af
almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reglerne i forvaltningsloven. Og at det heraf
følger at tilrettelæggelse og administration af fondens ansøgningsrunder derfor skal foregå under iagttagelse
af disse regler og principper.
DSI har i sit hidtidige virke annonceret muligheder for at søge samarbejde med fonden gennem såkaldte
calls. Her har intentionen netop været at sikre lige mulighed for at søge samarbejde for alle potentielle
samarbejdspartnere, der opfylder fondens vurderingskriterier.
DSI ønsker imidlertid at tage forbehold for, om fondens calls skal betragtes som ansøgningsrunder. Fonden
har indtil nu brugt calls som en konkret anledning fx ifm. ændringer i fondens investeringstemaer, til at gøre
1