Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 157 Bilag 1
Offentligt
2333743_0001.png
Enhed
Virksomme
indsatser og
investeringer
Sagsbehandler
Ida Emilie
Stigaard Bruhn
Sagsnr.
2020 - 9109
Doknr.
336316
Dato
10-02-2021
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
(Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. november 2020 til den 5. december
2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, BUPL -
Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Business Danmark, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for
Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Handicapforbund,
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk IT, Dansk Metal,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Danske A-kasser,
Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet,
Kooperationen (Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark),
Den Sociale Investeringsfond, Den Sociale Kapitalfond, Den Uvildige
konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,
Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet
TÆNK, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer,
Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, FTF Garantifonden for indskydere og
investorer, Institut for Menneskerettigheder, Investering Danmark, Justitia, KFUM’s
Sociale Arbejde, Kommunernes Landsorganisation (KL), Forhandlingsfællesskabet
(KTO), Landsforeningen af Socialpædagoger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Realkreditrådet,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialstyrelsen,
Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, UNHCR Regional Representation for
Northern Europe og Vækstfonden.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske A-kasser,
Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier,
Den Sociale Investeringsfond, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL og Danske Regioner, Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte og Socialstyrelsen.
Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler, Digitaliseringsstyrelsen, Rådet for Etniske
Minoriteter, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet og Institut for Menneskerettigheder har svaret, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet og Forbrugerrådet TÆNK har svaret, at de har valgt ikke at afgive
høringssvar.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
Det er tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at politiske beslutninger
om nye temaer for Den Sociale Investeringsfonds investeringer ikke vil
påvirke allerede igangsatte projekter i regi af udviklingsfonden, som efter en
udviklingsfase vurderes modne til at overgå til at være investeringsprojekter i
regi af investeringsfonden.
Det er tilføjet til bemærkningerne, at private investorers mulighed for både at
kunne investere i fondens samlede portefølje og i enkelte af fondens
investerings- og udviklingsprojekter vil blive evalueret 3 år efter, at
lovforslaget er trådt i kraft, og at ministeren og aftalekredsen på den baggrund
vil drøfte, om ordningen virker efter hensigten og de politiske intentioner.
Det er tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at
administrationsgrundlaget vil skulle tilrettelægges med fortsat respekt for
armslængdeprincippet, og at administrationsgrundlaget ikke forventes at
påvirke forhold vedrørende de private investorer nævneværdigt, da
administrationsgrundlaget primært omhandler fondens drift ved det
etablerede sekretariat og sekundært de ydre rammer for fondens investeringer
i form af regler for revision, tilsyn m.v. Desuden er det tilføjet, at ministeriet
fra årsskiftet 2020/2021 vil udarbejde og iværksætte et
administrationsgrundlag for fondens virke, som vil blive godkendt af social- og
ældreministeren, når bemyndigelsen foreligger.
Bemærkningerne til lovforslaget er uddybet, så det fremgår, at fondens
bestyrelse allerede har udarbejdet vedtægter, der ikke er forelagt den
daværende ressortminister. Her er det tydeliggjort, at det efter Social- og
Ældreministeriets opfattelse vil kunne styrke fondens administrative rammer,
at bestyrelsen udarbejder vedtægter, som godkendes af social- og
2
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
ældreministeren, samt at vedtægterne vil bidrage til at tydeliggøre
ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og ministeren.
3
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2333743_0004.png
Ud over ovenstående ændringer foretaget på baggrund af høringssvarene er der
foretaget følgende ændringer:
Det er tilføjet i lovtekst og bemærkninger, at social- og ældreministeren vil få
bemyndigelse til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved tildeling af
tilskud, og at bemyndigelsen kan delegeres til Den Sociale Investeringsfond.
Ændringen er blandt andet tilføjet for at sikre ensartethed i administrationen
af tilskud, ansøgningspuljer mv. på ressortområdet.
Det er tilføjet i lovtekst og bemærkninger, at fonden vil få hjemmel til at
anvende en statsautoriseret revisor frem for revision efter § 2 i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisionsloven). Dette vil sikre
grundlæggende finansiel kontrol med Den Sociale Investeringsfonds
forretningsdispositioner, uden at fonden pålægges unødigt tunge
administrative byrder. Ændringen er tilføjet på baggrund af en dialog med
Rigsrevisionen og er en kodificering af praksis.
Det er tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med
evalueringen af fonden i 2021 er at sikre et solidt vidensgrundlag om fondens
hidtidige erfaringer og resultater samt rammevilkårene for fondens arbejde,
og at dette vil danne grundlag for udarbejdelse af en handlingsplan og
efterfølgende politisk stillingtagen til fondens videre organisering.
Der er desuden foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Foreslåede ændringer i lov om Den Sociale Investeringsfond
4.1.1. Generelle bemærkninger
Center for Frivilligt Socialt Arbejde stiller sig positive over for fastlæggelsen af et
administrationsgrundlag, evalueringen af fonden i 2021 og bestemmelsen om private
investorers muligheder for at kunne investere i fondens samlede portefølje eller
enkelte af fondens udviklings- og investeringsprojekter.
Center For Frivilligt Socialt Arbejde opfordrer til, at der indsættes en neutral
repræsentant med kendskab til civilsamfundet i fondens bestyrelse, da de mener, at
samspil med civilsamfundet vil få betydning for fondens succes og forankring af
fondens investeringsprojekter.
Dansk Erhverv skriver, at de bakker op om intentionerne bag Den Sociale
Investeringsfond og præciseringerne i lovforslaget, der gerne skal bidrage til at
tydeliggøre arbejdsformen og arbejdsfeltet fremadrettet og dermed også gøre det mere
klart og sikre bedre rammer for, at private investorer kan indgå i fondens projekter.
Dansk Industri skriver, at de støtter formålet med Den Sociale Investeringsfond,
herunder særligt fondens indsats for at tiltrække privat kapital til at løse udfordringer
på de større velfærdsområder.
Dansk Industri er dog usikker på Social- og Ældreministeriets reelle ønske om at
tiltrække flere private investeringer til udviklingen af velfærdsområderne og mener, at
regeringen med dette lovforslag og samtidige ønske om et forbud mod profit på sociale
tilbud m.v. har en dobbelttydig holdning og tilgang til private investeringer. Dansk
4
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2333743_0005.png
Industri mener, at dette svækker troværdigheden, investeringslysten og tiltroen til
sikkerheden for investeringen, og opfordrer regeringen til at trække forslagene om
forbud mod profit på social- og dagtilbudsområdet tilbage og i stedet gå i dialog med
den private sektor og investorerne for at skabe et troværdigt og sikkert
investeringsklima.
Den Sociale Investeringsfond skriver, at det er positivt, at der med lovændringen tages
hånd om nogle af de uklarheder, der er i lov om Den Sociale Investeringsfond, og
bemærker, at kontinuitet og stabilitet omkring fondens konstruktion og virke er
afgørende for fondens samarbejdspartnere, herunder private investorer.
Den Sociale Investeringsfond bemærker desuden, at der vil være behov for yderligere
lovrevision, fx i forbindelse med evalueringen i 2021. Det kan blandt andet omhandle,
hvordan fonden kan spejles i Vækstfondens lovgrundlag og administrative rammer.
Erhvervsstyrelsen skriver, at Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet.
Fagbevægelsens Hovedorganisation skriver, at i det omfang private aktørers
investeringer kan bidrage til fondens formål, bakker Fagbevægelsens
Hovedorganisation op om, at private kan investere i indsatser på velfærdsområderne,
så længe investeringerne sker i fondens samlede portefølje, og så længe Den Sociale
Investeringsfond samtidig sikrer investeringer inden for alle de politisk besluttede
temaer.
Fagbevægelsens Hovedorganisation er ikke enig i, at private investorer skal have
mulighed for at investere i enkelte investerings- og udviklingsprojekter, da dette ifølge
Fagbevægelsens Hovedorganisation vil
føre til ”creaming” og
påvirke, hvilke projekter
der prioriteres på sigt. Fagbevægelsens Hovedorganisation mener desuden ikke, at den
foreslåede bestemmelse er et udtryk for en præcisering af loven, men at der derimod er
tale om en ændring.
Frivilligrådet skriver, at de bakker op om de foreslåede ændringer. Frivilligrådet
anbefaler, at den nuværende bestyrelse udvides med et medlem, der besidder indsigt i
den frivillige sociale sektor og frivillige sociale organisationers virke, og som udpeges
af Frivilligrådet.
KL og Danske Regioner henviser til høringssvaret fra Den Sociale Investeringsfond og
skriver, at de støtter fondens bemærkninger til lovforslaget.
Rådet for Socialt Udsatte bakker op om ændringerne, herunder at der sikres rammer
for, at investorer, herunder fondene, kan deltage i Den Sociale Investeringsfonds
udviklingsarbejde, og at temaer kan aftales på initiativ fra fonden. Samtidig foreslår
rådet, at fonden i den forbindelse går i dialog med relevante aktører, herunder
kommunerne og de sociale organisationer.
Socialstyrelsen skriver, at de overordnet er enige i de foreslåede ændringer på grund af
de uklarheder, der er i det eksisterende lovgrundlag.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret høringsparternes generelle bemærkninger og
anbefalinger.
Flere af høringssvarene forholder sig til det hensigtsmæssige i, at private investorer
har mulighed for at investere i fondens samlede portefølje såvel som i enkelte af
fondens udviklings- og investeringsprojekter. Fagbevægelsens Hovedorganisation
5
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
stiller sig dog kritisk over for dette og mener desuden, at der nærmere er tale om en
ændring end en præcisering af gældende lov.
Ministeriet bemærker hertil, at private investorer siden fondens start har haft
mulighed for både at investere i fondens samlede portefølje og i enkelte af fondens
udviklings- og investeringsprojekter. Denne mulighed har imidlertid ikke været
tilstrækkeligt tydeligt beskrevet i den gældende lov. Af denne grund vurderes der alene
at være tale om en præcisering i forhold til det allerede gældende.
Dette skal endvidere ses i lyset af, at det ikke vurderes at være i overensstemmelse med
det overordnede formål med loven som vedtaget af Folketinget, hvis fx en privat fond,
som ønsker at investere i et projekt, som ligger inden for dens fundats, må undlade at
investere begrundet i, at den som privat investor ikke har mulighed for at investere i
de øvrige projekter inden for sin fundats. Det ville begrænse antallet af potentielle
private investorer, og det risikeres dermed, at der ikke vil kunne findes private
investorer til alle projekter.
Ministeriet er enigt med Fagbevægelsens Hovedorganisation i, at det er vigtigt, at
private investeringer i dele af fondens portefølje ikke fører til
”creaming”
og
skævvridning af porteføljen. Derimod skal det til enhver tid være de politisk besluttede
temaer for fondens arbejde, der er styrende for sammensætningen af fondens
portefølje og de investerings- og udviklingsprojekter, der løbende sættes i gang.
I den forbindelse bemærkes det, at det i det reviderede lovforslag er tilføjet til
bemærkningerne, at der 3 år efter, at lovforslaget er trådt i kraft, skal gennemføres en
evaluering af, om ordningen virker efter hensigten og i overensstemmelse med de
politiske intentioner, herunder at private investorers mulighed for at investere i dele af
fondens portefølje ikke fører til
”creaming”
og skævvridning af porteføljen.
For så vidt angår Dansk Industris bemærkninger om regeringens tilgang til private
investeringer i velfærdsindsatser, fx i regi af Den Sociale Investeringsfond, bemærkes
det, at sociale investeringsprogrammer er kendetegnet ved, at investorernes afkast er
direkte afhængigt af, at investeringen skaber på forhånd aftalte resultater for
målgruppen for programmet/indsatsen. Det indebærer, at der er enighed om og fuld
gennemsigtighed med, hvad private investorer kan tjene på deres investeringer, og om
indsatsen reelt har skabt værdi for de mennesker, den skal komme til gavn.
Dette er ikke tilfældet, når et socialt tilbud oparbejder et overskud, som kan udbetales
som udbytte til ejerkredsen. Private kan oparbejde et overskud alene ved at levere en
ydelse uanset kvaliteten og resultaterne.
I forhold til det anførte om, at det forsøges at få opbakning til et forbud mod private
investeringer på socialområdet, bemærkes, at dette ikke er tilfældet. Det fremgår
derimod af regeringens udspil om regulering af organisationsformer på socialområdet
og styrkelse af socialtilsynet, at det er hensigten at sikre, at offentlige midler
geninvesteres i de sociale tilbud og ikke udloddes i form af store overskud. Udspillet
har således ikke til hensigt at hindre private investeringer.
Det bemærkes også, at sociale investeringsprogrammer, hvis de aftalte resultatmål
opnås, ikke kun giver et afkast til investorerne, men ligeledes vil medføre en
budgetøkonomisk gevinst for det offentlige, fx en kommune. På den måde kan
succesfulde sociale investeringer frigive økonomiske ressourcer, der kan geninvesteres
i at løfte velfærden yderligere.
6
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2333743_0007.png
Både Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Frivilligrådet anbefaler, at der indsættes
en repræsentant med kendskab til civilsamfundet og det frivillige sociale område i
fondens bestyrelse. Her kan ministeriet oplyse, at når KL og Danske Regioner udpeger
de bestyrelsesmedlemmer, der ikke udpeges af ministeren, så skal det ses i lyset af, at
begge organisationer sammen med staten finansierer sekretariatsdriften. Ministeriet
kan dog oplyse, at ministeren har mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmer med
kendskab til civilsamfundet og det frivillige sociale område under hensyntagen til, at
bestyrelsesmedlemmerne til sammen skal besidde faglige kvalifikationer og ekspertise,
der sikrer de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.
Det skal også i denne forbindelse bemærkes, at der vil kunne indgå overvejelser om
bestyrelsens fremtidige sammensætning, når der skal udarbejdes en handlingsplan for
fondens fremadrettede organisering på baggrund af den evaluering af fonden, der skal
gennemføres i 2021.
4.1.2. Præcisering af fondens organisering og temaer for dens arbejde
Den Sociale Investeringsfond bifalder præciseringerne i lovforslaget vedrørende
temaerne for fondens arbejde. Fonden mener desuden, at det vil være hensigtsmæssigt
at præcisere i lovforslaget, at partnerskaber og projekter under udviklingsfonden kan
overgå til investeringer under investeringsfonden, således at projektet eller
partnerskabet kan modtage midler fra begge underfonde på forskellige tidspunkter.
Socialstyrelsen spørger, om formålet med investeringsfonden skal tolkes, således at
investeringen afstedkommer offentlige besparelser, der opvejer omkostningerne ved
indsatsen, eller at der skal være et betragteligt tilbageløb udtrykt ved nogle offentlige
besparelser, der ikke nødvendigvis samlet set overstiger omkostningerne.
Socialstyrelsen spørger desuden, om tidsperspektivet for en investering aftales for
hvert projekt, om fondens to formål er ligeligt prioriteret, og om det fx er et krav, at
der årligt iværksættes projekter i begge underfonde. Endeligt spørger Socialstyrelsen,
om der skelnes mellem udvikling og modning af indsatser.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret høringsparternes bemærkninger og spørgsmål.
Til Den Sociale Investeringsfonds høringssvar bemærkes, at det er ministeriets
vurdering, at de årligt politisk besluttede temaer for fondens arbejde efter gældende
lov alene gælder for opstart af nye udviklings- og investeringsprojekter
–
ikke for
igangværende projekter. I modsat fald ville fonden eksempelvis kunne blive bragt i en
situation, hvor de ikke ville kunne leve op til kontraktmæssige forpligtelser i
igangværende partnerskaber, hvis igangværende projekter ikke længere lå inden for de
politisk besluttede temaer for fondens arbejde. Det ville ligeledes indebære en stor
risiko for ressourcespild og spild af fondens økonomiske midler samt gøre det
vanskeligt at tiltrække private investorer og andre eksterne samarbejdspartnere,
hvilket er afgørende for, at fonden kan realisere sit formål, som det kommer til udtryk
i loven.
Det er på samme måde
–
og af samme grunde
–
ministeriets opfattelse, at allerede
igangsatte udviklingsprojekter, der er modnede, og som ud fra en faglig vurdering
viser sig egnede som investeringsprojekter, kan overgå fra udviklingsfonden til
investeringsfonden, uanset om de politisk besluttede temaer ændres. Dette er nu
uddybet i bemærkningerne til lovforslaget om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond.
7
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2333743_0008.png
Til Socialstyrelsens spørgsmål om, hvordan formålet med Den Sociale
Investeringsfond skal fortolkes, kan ministeriet oplyse, at det i intentionen med
fonden, som den også kommer til udtryk i formålsbeskrivelsen, klart og tydeligt ligger,
at investeringsprojekterne skal have en dobbelt bundlinje. Det vil sige, at
udgangspunktet for fondens investeringsprojekter er, at projekterne både skal skabe
bedre resultater for de borgere, der er omfattet af projekterne, og skal skabe en samlet
budgetøkonomisk gevinst for det offentlige. Muligheden for en budgetøkonomisk
gevinst, eksempelvis for en kommune, der deltager i en socialt investeringsprogram, er
i det hele taget afgørende for, at Den Sociale Investeringsfond og eventuelt andre
investorer kan foretage deres investeringer mod et forventet afkast, da det ved et
socialt investeringsprogram forudsættes, at de forventede budgetøkonomiske
gevinster både kan finansiere tilbagebetalingen af den initiale investering og et aftalt
afkast.
Et væsentligt opmærksomhedspunkt i denne forbindelse er i øvrigt, at succesfulde
investeringsprojekter, der frigiver midler for en kommune eller en anden offentlig
myndighed, vil give mulighed for at anvende de frigivne midler til at løfte velfærden,
også for målgrupper og gennem sociale indsatser, der ikke er omfattet af det
pågældende investeringsprojekt.
Til Socialstyrelsens spørgsmål om, hvorvidt tidsperspektivet for en investering aftales
individuelt for hvert projekt, kan ministeriet oplyse, at tidshorisonten for de konkrete
investerings- og udviklingsprojekter aftales konkret fra projekt til projekt mellem de
deltagende parter.
Til Socialstyrelsen spørgsmål om, hvorvidt fondens to formål er ligeligt prioriteret, og
om det fx er et krav, at der årligt iværksættes projekter i begge underfonde, bemærkes
det, at formålene som udgangspunkt bør prioriteres ligeligt af fonden, samt at det er
ministeriets forventning, at der igangsættes initiativer i begge underfonde inden for
fondens første leveår. Set i lyset af, at sociale investeringsprogrammer endnu er et nyt
fænomen i en dansk kontekst, må det dog samtidig forventes, at der i fondens første år
vil være en overvægt af udviklingsprojekter, som skal bidrage til at modne egentlige
investeringsprojekter samt tilvejebringe de fornødne erfaringer til at gennemføre
sociale investeringsprogrammer på et solidt fagligt grundlag.
Til Socialstyrelsens spørgsmål om, hvorvidt der skelnes mellem udvikling og modning
af indsatser, kan ministeriet oplyse, at modning i denne sammenhæng kan anses som
en del af en samlet udviklingsfase for et socialt investeringsprogram. Der er foretaget
mindre sproglige justeringer i lovforslaget, så dette nu fremgår tydeligere.
4.1.3. Afklaring af private investorers mulighed for at investere i dele af fondens
portefølje
Den Sociale Investeringsfond skriver, at det er positivt, at det med lovforslaget fremgår
tydeligt, at investorer kan investere i dele af fondens portefølje, eftersom det ellers vil
være vanskeligt at tiltrække investorer til fondens samlede portefølje af flere grunde,
som er uddybet i høringssvaret.
Fonden skriver også, at de vil bestræbe sig på, at der er eksterne investorer med i
investeringerne. Fonden bemærker dog, at der kan være behov for at demonstrere,
hvordan investeringerne kan se ud, og at det derfor er muligt, at det inden for visse
temaer primært vil være fonden selv, der investerer.
Socialstyrelsen spørger, om der er en grænse for, hvor meget de private investeringer
må eller skal fylde inden for de enkelte temaer og/eller den samlede portefølje, og
8
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2333743_0009.png
hvad konsekvensen er, hvis det ikke er muligt at finde private investorer til alle de
politisk besluttede temaer. Desuden spørger Socialstyrelsen, hvordan DSI vil undgå en
potentiel skævridning af mængden af investeringsprojekter over for modnings- og
udviklingsprojekter, da der må forventes at være større interesse for førstnævnte,
særligt fra de private aktører.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret sig, at det er muligt, at Den Sociale
Investeringsfond vil være den primære investor inden for visse temaer set i lyset af, at
private investeringer i sociale investeringsprogrammer endnu er forholdsvist
uafprøvet i en dansk kontekst, men at fonden vil tilstræbe at finde investorer inden for
alle temaerne.
Til Socialstyrelsens spørgsmål om, hvorvidt der er en grænse for, hvor meget private
investeringer må eller skal fylde inden for hvert tema og/eller i den samlede portefølje,
er det ministeriets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med en sådan
grænse, og at det ikke vil fremme den politiske ambition om at tiltrække privat kapital
til investeringer i velfærdsindsatser. Det bemærkes dog samtidig, at såfremt alle de
politisk besluttede temaer ikke er dækket ind med investeringer fra private investorer,
kan fonden afvise yderligere investorer til allerede inddækkede investeringsområder
–
i overensstemmelse med et politisk
ønske om at undgå ”cherry picking”/ ”creaming”.
For så vidt angår Socialstyrelsens spørgsmål om, hvordan fonden vil undgå en
potentiel skævridning af mængden af investeringsprojekter over for modnings- og
udviklingsprojekter, bemærkes det, at det er fondens hidtidige erfaring, at der er en
klar interesse fra private aktører i at indgå i udviklingsprojekter. Det er endvidere
fondens forventning, at denne interesse også vil være tilstede fremover set i lyset af de
interessetilkendegivelser, fonden modtager fra forskellige private aktører.
Ministeriet finder ikke, at disse bemærkninger og spørgsmål giver anledning til at
ændre i lovforslaget. Der henvises dog til Social- og Ældreministeriets bemærkninger
til de generelle høringssvar, der berører private investorers muligheder for at investere
i fondens portefølje og til tilføjelsen til lovforslaget om, at ordningen vil blive evalueret
3 år efter, at lovforslaget er trådt i kraft, jf. punkt 3 ovenfor.
4.1.4. Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrundlag og tilføjelse om, at
fondens forhold reguleres i en vedtægt
Den Sociale Investeringsfond anser det for positivt, at det beskrives tydeligere,
hvordan ministeren kan føre tilsyn med fonden. Fonden skriver, at det dog fortsat er
uklart, hvilken betydning administrationsgrundlaget kan få for bestyrelsens
beslutningsbeføjelser og sekretariatets drift, og hvad forholdet er mellem fondens
vedtægter og administrationsgrundlaget.
Endvidere skriver Den Sociale Investeringsfond, at samarbejde med private investorer
forudsætter klare og transparente beslutningsprocesser, og at den nuværende
beskrivelse af administrationsgrundlaget udgør en risiko for, at fonden ikke kan sikre
private investorers medvirken. Den Sociale Investeringsfond opfordrer på den
baggrund til at følgende tydeliggøres:
At der fortsat er et armslængdeprincip ind mod ministeren.
At eventuelle ændringer af administrationsgrundlag ikke kan have
tilbagevirkende kraft, således at det sikres, at væsentlige organisatoriske
ændringer pålagt af ministeren ikke får konsekvenser for allerede indgåede
aftaler.
9
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2333743_0010.png
At eventuelle ændringer træder i kraft med en rimelig tidshorisont, henset til
at aftaler om samarbejder, investeringer og sociale investeringsprogrammer
typisk tager lang tid at forhandle på plads, og at det ikke vil være
hensigtsmæssigt, hvis præmissen for aftalen ændres undervejs.
Den Sociale Investeringsfond bemærker endeligt, at det, for at fonden kan opnå sit
formål, er afgørende, at bestyrelsen og sekretariatet har fleksible rammer.
Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet har på baggrund af Den Sociale Investeringsfonds
bemærkninger uddybet bemærkningerne til lovforslaget, således at det nu fremgår, at
administrationsgrundlaget vil skulle tilrettelægges med fortsat respekt for
armslængdeprincippet, så det ikke vil gøre det unødigt vanskeligt for fonden at opfylde
sit formål. Det er desuden uddybet, at vedtægterne vil bidrage til at tydeliggøre
ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og ministeren.
Det er endvidere tilføjet til bemærkningerne til lovforslaget, at ministeriet fra
årsskiftet 2020/2021 vil udarbejde og iværksætte et administrationsgrundlag for
fondens virke, som vil blive godkendt af social- og ældreministeren, når bemyndigelse
foreligger.
Endeligt fremgår det nu, at administrationsgrundlaget skal respektere fondens virke
generelt og ikke gøre det unødigt vanskeligt at administrere, henset til fondens
størrelse.
Det er samtidig ministeriets forventning, at administrationsgrundlaget ikke vil påvirke
forhold vedrørende de private investorer nævneværdigt, da administrationsgrundlaget
primært omhandler fondens drift ved det etablerede sekretariat og sekundært de ydre
rammer for fondens investeringer i form af regler for revision, tilsyn m.v.
4.1.5. Præcisering af Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde tilskud til
statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.
Den Sociale Investeringsfond bifalder bestemmelsen om fondens muligheder for at
yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.
Socialstyrelsen spørger, hvorvidt muligheden for at sociale investeringer bør kunne
iværksættes uden en ansøgningsrunde i de tilfælde, hvor DSI kræver tilskuddet
tilbagebetalt med en risikopræmie, betyder, at hvis der gennemføres en
ansøgningsrunde, så er der ikke noget krav om en risikopræmie. Endvidere skriver
Socialstyrelsen, at det kan stå klarere, hvornår der kan gennemføres hhv.
ansøgningsrunder og gives direkte tilskud.
Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet kan til Socialstyrelsens spørgsmål oplyse, at den
foreslåede bestemmelse alene tydeliggør muligheden for at fravige bestemmelsen om,
at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal
ske igennem en ansøgningsrunde i de tilfælde, hvor fonden som vilkår for tildeling af
tilskud fastsætter, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, såfremt
det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå de aftalte resultatmål.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Der
henvises dog til opsummeringen af de øvrige ændringer, der er foretaget i lovforslaget,
dvs. de ændringer, der ikke er foretaget på baggrund af høringssvarene, jf. punkt 3
ovenfor.
10
 L 157 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
4.1.6. Præciseringer om evaluering af fonden
Den Sociale Investeringsfond bifalder præciseringen af, at fonden er ansvarlig for, at
der iværksættes en evaluering af de hidtidige erfaringer med fonden, som
handlingsplanen for fondens videre organisering kan baseres på, inden udgangen af
2021, og bifalder endvidere, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, hvad
der menes med
”videre organisering”.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret sig DSIs bemærkninger og finder på denne
baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Der henvises dog til
opsummeringen af de øvrige ændringer, der er foretaget i lovforslaget, dvs. de
ændringer, der ikke er foretaget på baggrund af høringssvarene, jf. punkt 3 ovenfor.
11